TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 283
Offentligt

Limfjordsforbindelse og den forventede

trafikstigning (bilag a)

I det følgende er der givet et billede af trafikkens udvikling i Danmark og specifikt over Lim-

fjorden. Formålet er at dokumentere behovet for yderligere kapacitet i Limfjordssnittet og at

pege på, at en motorvej over Egholm ikke løser problemet. Konklusionen er således følgende:

Passage af Limfjorden er en del af Nordic Link

Det Store HD

De internationale vejforbindel-

ser gennem Danmark - kaldet

”Det store H” –

udgør rygra-

den i det danske motorvejsnet.

Det er her en meget stor del af

lastvognstrafikken finder sted.

Lokalt belastes motorvejene af

omfattende pendlingstrafik,

som i spidsbelastningsperioder

medfører betydelige træng-

selsproblemer, som også ram-

mer erhvervstrafikken.

Limfjordskrydsningen er en

væsentlig flaskehals i den

nordsyd gående Nordic Link-

forbindelse mellem Tyskland

og Norge/Sverige.

Biltrafik over Limfjorden har ved Aalborg to muligheder for krydsning. Den ene er Limfjordsbroen

centralt i Aalborg. Den anden er Limfjordstunnelen i den østlige del af Aalborg. I henhold til

Danmarks Statistik kørte der i 2017 henholdsvis 28.600 og 75.200 køretøjer i døgnet på de to

forbindelser.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i Trafik- og Byplanlægning, Aalborg Universitet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Medens det centrale København er begunstiget af et effektivt kollektivt transportsystem som et

muligt alternativ til personbiltransport, er pendlere i provinsen henvist til at bruge person-bil

mellem bolig og arbejdsplads. Derfor er et kapacitetsstærkt vejnet en nødvendighed for at kunne

sikre virksomhederne et seriøst arbejdskraftudbud og for at sikre sammenhængen i mange

familiers daglige tilværelse.

Trafikkens udvikling

Som figuren viser, udvikler Trafikarbejdet i Danmark sig i takt med den økonomiske udvikling.

Transport er et vilkår for vareomsætning, og den øgede velstand skaber flere arbejdspladser,

øget bilejerskab og dermed øget bilbenyttelse. Med en fortsat positiv økonomisk udvikling vil

trafikken øges tilsvarende.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i Trafik- og Byplanlægning, Aalborg Universitet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Den generelle trafikstigning på landsbasis tog for alvor fart efter den økonomiske krise i 2008. Fra

2010 til 2017 er trafikken steget med 13 % eller med ca. 2 % om året. På motorvejsnettet er tra-

fikstigningen meget større: Her er trafikken i samme periode steget med 30 % eller med godt 4 %

om året. En del af forklaringen skal dog findes i nyåbnede motorvejsstrækninger fx i Midtjylland.

Ser man på det danske motorvejsnet, finder man de mest belastede motorvejsstrækninger i Kø-

benhavnsområdet. Limfjordstunnelen er belastet på niveau med Taulovmotorvejen med 75.200

køretøjer i døgnet (kilde: Nøgletal om vejtransport).

Motorvej

Køge Bugt Motorvejen

Motorring 3

Amagermotorvejen

Holbækmotorvejen

Helsingørmotorvejen

Østjyske Motorvej

Sønderjyske Motorvej

Motorring 4

Hillerødmotorvejen

Taulovmotorvejen

Limfjordstunnelen

Lokalitet

Mellem Greve N og Ishøj

Mellem Frederikssundsvej og Jyllingevej

Mellem Køge Bugt MV og Gl. Køge Landevej

Vest for Motorringvej 3

Ved Lundtofte

Vejlefjordbroen

Nord for Kolding

Nordvest for Albertslund

Mellem Klausdalsbrovej og Værebrovej

Mellem Fredericia S og Fredericia V

Mellem Aalborg og Nørresundby

8 spor

6 spor

4 spor

6 spor

4 spor

6 spor

Årsdøgntrafik, 2017

133.400

125.100

115.100

102.000

85.800

85.900

83.800

75.900

75.600

75.200

En opgørelse over trafikmængden er ikke i sig selv udtryk for belastningsgraden eller risiko for kø-

dannelse og trængsel. De fleste af de nævnte motorveje har 6 spor, medens nogle har 4 spor eller

som Køge Bugt Motorvejen 8 spor. Dermed har de meget forskellig kapacitet.

Sættes kapaciteten overslagsmæssigt til 15.000 køretøjer pr spor, kan man identificere adskillige

strækninger med betydelige kapacitetsproblemer fx Motorring 3 og Amagermotorvejen, som alle

har 6 spor. Det bekræftes af trafikoversigten på Google Maps, hvor disse strækninger i flere timer

om dagen er farvet rødt, som illustration af en reduceret fremkommelighed (kl. 8.00).

Limfjordstunnelen er ligeledes på 6 spor, og med en belastning på 75.200 køretøjer i døgnet

burde der ikke være fremkommelighedsproblemer. Men der er fremkommelighedsproblemer.

Årsagen er dels en meget skæv retningsfordeling i trafikken morgen og aften og dels en meget

uheldig udformning af tilslutningsanlæg både nord og syd for fjorden.

Amagermotorvejen

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i Trafik- og Byplanlægning, Aalborg Universitet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Trafikudvikling i Nordjylland

Siden 2000 har der været

en jævn udvikling i trafik-

ken på E45. På det seneste

kan der noteres en krafti-

gere stigning især i Østjyl-

land. Her er den samlede

stigning siden 2000 på ca.

70%.

I Limfjordstunnelen har

den tilsvarende stigning

været ca. 50%.

Trafikken omkring Aal-

borg har ikke den samme

kraftige udvikling som i

det øvrige Jylland. Dog

vokser trafikken mod

Hjørring betragteligt med

mere end 100% siden

2001.

Der har gennem årene været udarbejdet adskillige prognoser for trafikken over Limfjorden fx i

forbindelse med udpegning af en linjeføring for en 3. limfjordsforbindelse og senest i forbindelse

med udarbejdelsen af en VVM redegørelse for henholdsvis en paralleltunnel og en motorvej vest

om Aalborg.

Landstrafikmodellen, som senest er anvendt i forbindelse med en konsolideringsberegning, har

sin styrke i at give et ensartet billede af trafikudviklingen for alle de projekter, der er i spil i de

kommende år. Imidlertid er prognoser afhængige af input af fx byplandata, og om der er en lokal

trafikantadfærd og en byudvikling, som rent faktisk svarer til de anvendte data. Det kan der stilles

spørgsmål ved for så vidt angår beregningerne for Limfjordskrydsningen.

For trafikken over Limfjorden har der siden åbningen i 1969 været en overraskende stabil udvik-

ling, uanset om der har været økonomiske op- eller nedture, større reparationer i tunnelen eller

på Limfjordsbroen, eller om byudviklingen har været decentral eller central.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i Trafik- og Byplanlægning, Aalborg Universitet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Væksten i trafikken gen-

nem Limfjordstunnelen

var tidligere ca. 1400 køre-

tøjer i døgnet pr. år. Siden

år 2000 er væksten aftaget

til nu 1333 køretøjer i døg-

net. Som det ses af figu-

ren, er den lineære regres-

sion understøttet af en

særdeles høj regressions-

koefficient.

Det er derfor et solidt udgangspunkt at anvende en vækstrate på 1300

–

1400 køretøjer i døgnet

som grundlag for en fremskrivning af trafikken gennem Limfjordstunnelen.

Fremskrivning af trafik over Limfjorden

I 2010/11 gennemførte Vejdirektoratet

ed e ”Aalborg- odel”

en VVM-undersøgelse af tre for-

slag til en 3. Limfjordsforbindelse. Det førte bl.a. til eliminering af den såkaldte Lindholmlinje som

en mulig fremtidig korridor for en 3. Limfjordsforbindelse.

I 2013 gennemførte Vejdirektoratet med Landstrafikmodellen (LTM) en gennemregning baseret

på lidt andre forudsætninger om trafikvækst (Konsolideringsberegning). Ifølge denne beregning

forventes hverdagsdøgntrafikken i Limfjordstunnelen at stige til ca. 79.000 køretøjer pr. hver-

dagsdøgn i 2020, medens den på Limfjordsbroen forventes at stige til ca. 32.600.

Nu er hverdagsdøgntrafik (HDT) i Limfjordstunnelen ca. 12% højere end Årsdøgntrafik (ÅDT),

hvorfor de ca. 79.000 køretøjer i 2020 skal reduceres til 70.500 (ÅDT) for at kunne sammenlignes

med trafikdata fra Nøgletal for Vejtransport.

Landstrafikmodellen (LTM) beregnede en trafikstigning i Limfjordstunnelen frem til 2030 til ca.

83.700 køretøjer pr. hverdagsdøgn svarende til 75.000 i årsdøgntrafik (ÅDT).

Kapacitetsgrænse

LTM

Figuren viser, at der er stor

forskel mellem Landstra-

fikmodellens beregnede

fremtidige trafik i Lim-

fjordstunnelen og en frem-

skrivning baseret på de se-

neste mange års trafikale

udvikling.

Kapaciteten er ansat til

85.000 (HDT) eller 76.000

(ÅDT).

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i Trafik- og Byplanlægning, Aalborg Universitet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Kapaciteten skal øges

Kapaciteten i Limfjordstunnelen er vanskelig at fastlægge ud fra almindelige normer pga. de

”utraditio elle” løs i ger, der blev valgt af Aalborg A t, der var a svarlig for tu elbyggeriet til-

bage i 60-erne. I 2018 kan der i Limfjordstunnelen tælles 85.600 køretøjer en gennemsnitlig

hverdag (HDT). Limfjordstunnelens kapacitet ligger meget tæt på dette tal

–

tallet 85.000 køretø-

jer (HDT) har været nævnt. Omregnes det til Årsdøgntrafik kan kapaciteten fastsættes til ca.

76.000 køretøjer i døgnet (ÅDT).

Kapaciteten i Limfjordstunnelen er således opbrugt. Da alt tyder på, at trafikken vil fortsætte med

at stige, som den har gjort gennem 30

–

40 år, vil trængselsproblemerne ved tunnelen gradvist

blive værre og værre, og det samfundsøkonomiske tab vil øges eksponentielt.

En løsning er at tilføre yderligere kapacitet. En ombygning af E45 på strækningen omkring Aal-

borg kan udsætte tidspunktet for etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, men da projektering og

anlægsarbejde vil tage flere år, haster det med at komme i gang.

Mulighederne er stadig at etablere en tunnel parallelt til den eksisterende eller at etablere en ny

motorvejsforbindelse vest om Aalborg, men under alle omstændigheder må der gøres noget for

at øge kapaciteten på E45. Forskellige løsninger har været fremme.

I notatet: Udbygning af E45 (bilag b) fremlægges forskellige forslag til at øge kapaciteten og redu-

cere trængslen på E45 ved ombygning af tilslutninger mv.

Egholm forbindelsen kan ikke løse problemet

En vestlig linjeføring for 3. Limfjordsforbindelse, som aftalt i transportforliget 2013, er blevet kri-

tiseret for ikke at aflaste Limfjordstunnelen tilstrækkeligt. I brev til transport- bygnings- og bolig-

udvalget af 20. december 2018 oplyser transportministeren, at en 3. Limfjordsforbindelse via Eg-

holm kun vil aflaste den nuværende Limfjordstunnel med 17 % ved etablering i år 2030.

Skulle den afla-

stende effekt af en

Egholmforbindelse

vise sig at blive fx

20%, vil det kun

udsætte problem-

set et par år.

Det grundlæg-

gende problem

består. Aalborg By

udvikler sig mod

øst.

Kapacitetsgrænse

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i Trafik- og Byplanlægning, Aalborg Universitet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Det er indlysende, at en vestlig forbindelse med så ringe aflastende effekt ikke kan være en løs-

ning på de trafikale problemer ved Limfjordstunnelen. Efter få år

vil aflast i ge være ”spist op”,

og den trafikale situation ved Limfjordstunnelen vil være fuldkommen som i dag med kødannelse

morgen og aften.

Herefter er der kun et at gøre: At tage fat på at bygge en paralleltunnel.

Efterskrift

Nu er problemstillingen ridset op, så det må være tydelig for enhver, at mit udsagn under en de-

bat i Aalborghallen for mange år (1999) stadig har gyldighed:

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i Trafik- og Byplanlægning, Aalborg Universitet