TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 283
Offentligt

Til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg

En 3. Limfjordsforbindelse

Når jeg har skrevet dette notat om en 3. Limfjordsforbindelse suppleret med Bilag a, Limfjords-

forbindelse og den forventede trafikstigning og Bilag b, Udbygning af E45, hænger det sammen

med, at jeg gennem 40

–

50 år har fulgt den trafikale udvikling omkring Aalborg, og her har kun-

net konstatere, at flere beslutninger om vejnettet ikke har løst de trafikale problemer

–

af og til

tværtimod, og at beslutninger omkring udbygning af fx motorvejene har været domineret af poli-

tiske og ikke trafiktekniske hensyn.

Som lektor på Aalborg Universitet og som rådgivende ingeniør har jeg haft lejlighed til både at

indsamle viden og også selv udarbejde forslag til løsninger for såvel veje, kollektiv trafik og byud-

vikling. Det har været en god kombination på et universitet med projektorganiseret undervisning.

Jeg håber, udvalgets medlemmer kan finde tid til at sætte sig ind i materialet, ligesom jeg håber,

at forslaget om en motorvej vest om Aalborg ikke får lov til at stå alene. Nu pengene er på bor-

det, er det kun rimeligt, at man vælger den bedste løsning bedømt ud fra en række hensyn, her-

under naturligvis anlægsomkostninger, samfundsøkonomi og byudvikling, men i dette tilfælde

også de særlige omstændigheder omkring den 50 år gamle limfjordstunnel, som påviselig har al-

vorlige skader og derfor inden for en overskuelig årrække enten må kasseres eller underkastes en

omfattende reparation.

Trafikal analyse af limfjordsforbindelser

Vejdirektoratet afsluttede i 2011 en VVM-undersøgelse af tre forslag til en 3. Limfjordsforbin-

delse. På baggrund af undersøgelsen indstillede Vejdirektoratet, at en 3. Limfjordsforbindelse

skulle anlægges i Egholmlinjen

–

altså en motorvej vest om Aalborg.

I forlængelse af den gennemførte VVM-undersøgelse opdaterede Vejdirektoratet i 2013-2014

trafikberegningerne for Egholmlinjen og Østforbindelsen (udbygning af E45 med et ekstra tunnel-

rør) med Landstrafikmodellen. Grundlaget for de trafikale konsekvenser af de to tilbageværende

linjeføringer blev således opdateret. Beregningerne viste, at Egholmlinjen fortsat er den sam-

fundsøkonomisk bedste løsning, men ikke så god som tidligere beregnet.

I forbi delse ed ”Trafikaftale

- udmønt

i g af dispo ible idler i I frastrukturfo de ” af

24. juni 2014 blev parterne enige om, at linjeføringen for en 3. Limfjordsforbindelse fastlægges i

Egholmlinjen, og at arealreservationen til Østforbindelsen opgives.

Med aftalen fik borgerne en afklaring ved, at der blev udlagt byggelinjer på berørte ejendomme

langs Egholmlinjen. Vejbyggelinjen pålægges for at sikre et kommende vejprojekt. Samtidig fik

berørte ejere mulighed for at bede Vejdirektoratet om overtagelse af ejendommene (forlods-

overtagelse), når visse vilkår er opfyldt.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik-og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Tiden går, og forudsætninger ændres

Siden 2014 er der imidlertid sket en del, som betyder, at grundlaget for beslutningen om fastlæg-

gelse af Egholmlinjen nu er et andet.

I efteråret 2014 blev der igangsat trafikale og samfundsøkonomiske genberegninger af en række

større anlægsprojekter, hvor der forelå et færdigt beslutningsgrundlag i form af en anlægslov el-

ler VVM-undersøgelse. Genberegningerne blev den 1. april 2016 fremsendt til forligskredsen bag

Aftale om en grøn transportpolitik fra 2009.

Vejdirektoratets nye beregning med Landstrafikmodellen viser:

Projekt

3. Limfjordsforbindelse

Etape

Egholmlinjen

Intern rente, VVM

7,8 %

Intern rente, genberegning

4,2 %

Det ses, at den interne rente for Egholmforbindelsen er faldet til et niveau, hvor det ikke er sand-

synligt, at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt på niveau med mange andre motorvejspro-

jekter. VVM beregningen var tilsyneladende for optimistisk.

Limfjordstunnelen sætter sig

Den nordlige tunnelrampe er funderet på pæle og står urokkelig fast. De nordlige sænketunnel-

elementer hviler på en omkring 20 meter høj sandpude, som igen trykker på en noget ustabil

blød bund. Resultatet er, at tunnelen sætter sig.

Udover at tunnelen synker, i øjeblikket omkring en til halvanden millimeter om året, siver der

hele tiden saltvand ind i tunnelen på grund af en utæt gummimembran omkring tunnelrøret.

Utætheden har ikke direkte noget med det ustabile sandlag at gøre, men fordi tunnelen synker

kommer der hele tiden lidt mere vand ind, og det slider på røret.

Limfjordstunnelen kan være slidt op om 20 - 30 år. Den holder stadigvæk, men i og med at det

fortsætter, skal man vide, hvad der skal gøres på sigt.

Det er indlysende, at en langsigtet vurdering af Limfjordstunnelens holdbarhed må indgå i over-

vejelserne om en 3. Limfjordsforbindelse. Alt andet vil ikke være ansvarligt.

Egholmforbindelsen aflaster ikke Limfjordstunnelen mærkbart

En analyse af den hidtidige udvikling i trafikken gennem Limfjordstunnelen viser en konstant sti-

gende i trafik over de mange år, tunnelen har eksisteret (den har i år 50 års jubilæum). Trafikken

er steget konstant med 1300

–

1400 køretøjer i døgnet hvert år.

Der er ingen grund til at tro, at udviklingen ikke vil fortsætte mange år ud i fremtiden. Kun en al-

vorlig økonomisk krise eller voldsomme prisstigninger på bilkørsel kan ændre denne udvikling.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik-og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Trafik Kapacitet

Kapaciteten af Limfjordstunnelen er omdiskuteret, men i de fleste kilder er den opført til 85.000

køretøjer i døgnet (HDT) svarende til ca. 78.000 køretøjer (ÅDT).

I brev til transport- bygnings- og boligudvalget af 20. december 2018 oplyser Transportministe-

ren, at en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm kun vil aflaste den nuværende Limfjordstunnel med

17 % ved etablering i år 2030.

Det er indlysende, at en Egholmforbindelse med så ringe aflastende effekt ikke kan være løsnin-

gen på de trafikale problemer ved Limfjordstunnelen. Figuren viser klart, at en Egholm forbin-

delse ikke gør nogen forskel.

Efter ogle få år vil aflast i ge være ”spist op”, og de trafikale si-

tuation ved Limfjordstunnelen vil være fuldkommen som i dag med kødannelse morgen og aften.

Herefter må man så i gang med at bygge et 3. tunnelrør og udvide E45.

Aalborg er inde i en kraftig udvikling mod øst

Der foregår et omfattende byggeri i Aalborg i disse år. Det største er uden tvivl hospitalsbyggeriet

i Aalborg Øst. Derudover bygges der mange boliger over store dele af byen.

Aalborg har gennem tiden været delt i en østlig og en vestlig del

–

ud over selvfølgelig bydelen

nord for Limfjorden. Vest for Ådalen ligger der primært villabebyggelser i bydelen Hasseris og

etageboliger i Vestbyen. I øst er boligbebyggelsen mere blandet med etageboliger i Aalborg Øst

og primært villabebyggelse i Vejgaard og Gug.

På havnefronten bygges tæt med vigtige byfunktioner som Musikkens Hus, Nordkraft mv. samt

tætte boligbebyggelser i Østhavnen. Et særligt område er Stigsborg Havnefront i Nørresundby,

som på sigt kommer til at rumme op mod 7.000 beboere.

Den østlige funktionskoncentration er bygget op omkring motorvejen, som er den trafikale livs-

nerve. Byudviklingen er samtidig forklaringen på den betydelige vækst i trafikken på motorvejen.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik-og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Paralleltunnel

Vestbyen

Midtbyen

Hasseris

Aalborg Havn

Vejgaard

Aalborg Øst

Gigantium

AAU

Vækstretning

Nyt Hospital

City Syd

Gug

Nye boliger

Nye trafikberegninger er nødvendige

Transportpolitisk aftale af 21. marts 2013:

Parterne noterer sig, at Folketingets Transportudvalg er blevet præsenteret for en teknisk gen-

nemgang af en 3. Limfjordsforbindelse, bl.a. på baggrund af den offentlige høring vedrørende

projektet og behovet for afklaring af en række spørgsmål.

En ny 3. Limfjordsforbindelse er et stort og indgribende projekt, der vil påvirke trafikmønstrene

markant. Parterne noterer sig, at der i forbindelse med høringen har været rejst spørgsmål om

trafikberegningerne, og er enige om, at der foretages en opdatering af de foreliggende trafikbe-

regninger med den nye Landstrafikmodel. Dette vil skabe et opdateret grundlag omkring de trafi-

kale konsekvenser af de to linjeføringer.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik-og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Man regner med at have en ny Landstrafikmodel klar i 2018.

I forbindelse med prioritering af de mange trængselsramte motorveje er der behov for, at der ud-

arbejdes et aktuelt beslutningsgrundlag

–

herunder for en 3. limfjordsforbindelse.

trafikale

analyser bør se på både udbygningsmulighederne på det eksisterende vejnet og etablering af ny

infrastruktur med henblik på at forbedre kapaciteten. Der er ingen tvivl om, at fremkommelig-

hedsproblemerne forventes at stige i de kommende år.

I første omgang er der ikke behov for at lave en VVM analyse for de to linjeføringer, hvorfor jeg

har anvendt

begrebet ”trafika alyse” i stedet. E

ere o fatte de VVM a alyse ka efterføl-

gende udarbejdes for den ene eller begge linjeføringer. Det væsentligste er at beskrive den trafi-

kale udvikli g og de to alter ative li jeføri gers ev e til at løse ”tra sportopgave ” på kort

og på

langt sigt. Endvidere er det vigtigt, at der foretages beregning af de trafikale konsekvenser af kri-

tiske situationer som fx trafikuheld

og læ gerevare de reparatio er, idet etop disse ”hæ del-

ser” er af afgøre de betyd i g for erhvervslivets tillid

til, at transport af varer, herunder de vi-

dere forbindelser mod Norge og Sverige, er pålidelig.

De undersøgelser og vurderinger, der skal foretages, skal frembringe tilstrækkelig viden til, at po-

litikere og borgere kan vurdere det samlede projekt og sammenligne alternative løsningsforslag.

Trafikanalyse

Det første trin omfatter en trafikberegning på kort sigt fx 2030 og en perspektivering af udviklin-

gen frem mod 2040 med en bymodel, som tager udgangspunkt i Aalborg Kommunes kommune-

plan.

I det langsigtede perspektiv vil Limfjordstunnelens istandsættelse eller evt. skrotning spille en

central rolle. Hvorledes vil man håndtere en hel eller delvis lukning af E45, og hvilke konsekven-

ser vil det få for trafikken i Nordjylland og ikke mindst Aalborg.

I Trafikanalysen bør indgå 4 vejnetsalternativer:

1. Det nuværende vejnet

2. Det nuværende vejnet med en række kapacitetsudvidelser fx som det fremgår af Bilag b, Ud-

bygning af E45, suppleret med andre oplagte udbygningsmuligheder (Det opgraderede vejnet).

3. Det opgraderede vejnet kombineret med en 3. Limfjordsforbindelse over Limfjorden (Egholm-

linjen)

4. Det opgraderede vejnet kombineret med etableringen af et 3. tunnelrør.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik-og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Det nuværende vejnet

Trafikanalyser kan have flere formål.

Det vigtigste er naturligvis at påvise,

hvor flaskehalse i vejnettet reducerer

fremkommelighed.

Landstrafikmodellen er et relativt over-

ordnet planlægningsværktøj. Den er

ikke egnet til detaljerede analyser af tra-

fikmønstre i fx lysregulerede kryds, lige-

som helt lokale veje heller ikke vil få til-

ført en korrekt trafikbelastning.

Der hvor modellen har sin styrke, er på

makro-niveau, hvor det er forventeligt,

at modellen giver et retvisende billede

af trafikafviklingen. Det kræver dog, at

modellen er testet på kendte data fx nu-

tidig trafik på nutidigt vejnet, men også

gerne på historiske data (Back Cast).

Det opgraderede vejnet

I Bilag b er der redegjort for en række for-

slag til forbedring af kapaciteten af E45.

Ad. 1 Der lægges et ekstra kørespor på

motorvejens vestside frem til afkørsel 21.

Ad. 2

Der i dføres ”ra pestyri g” på

Borgmestersvinget. Der lukkes for trafik

mod Limfjordstunnelen i hårdt belastede

perioder på E45.

Ad. 3 Der anlægges en ny tilslutning fra

Kridtsvi get i for af e ”halv tro pet”,

som bringer trafikken ind i højre side af

E45 og holder kødannelsen på det lokale

vejnet frem mod motorvejen.

Ad.4 Der etableres en forbindelse til City

Syd fra E45, som løser op for proble-

merne på Skalborg Bakke.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik-og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Egholmlinjen

E45

Motorvejen vest om Aalborg er en egent-

lig omfartsvej, som primært har sit opland

i Nord-vest og Syd-vest. Forbindelsen af-

korter både i afstand og tid rejser til/fra

disse områder.

Hele Aalborg by ligger øst for Egholm lin-

jen. Forbindelsen til det centrale Aalborg

sker via det lokale vejnet.

Den trafikale udfordring ligger bl.a. i, at

”hæ delser” i Li fjordstu ele ikke au-

tomatisk kan kompenseres af Egholmlin-

jen. Trafik som er på vej mod Lim-

fjordstunnelen har vanskeligt ved at

komme på tværs gennem Aalborg.

Egholmlinjen vil aflaste Limfjordstunnelen

med ca. 15.000 køretøjer i døgnet.

AAU

Et ekstra tunnelrør

Fordelen ved at etablere et ekstra tunnel-

rør i stedet for en helt ny motorvej vest

om Aalborg er især de lavere anlægsom-

kostninger, men også at ekstra kapacitet

på dette sted vil være en fordel ved ufor-

udsete hændelser, eller når Limfjordstun-

nelen skal undergå en større reparation.

Der er flere forslag til, hvorledes den eks-

tra tunnel skal udformes. I bilag b er vist

en enkel løsning med 3 spor, hvilket brin-

ger antallet af spor op på i alt 9, hvilket

skulle kunne klare behovet meget lang tid

fremover.

Det er ligeledes en fordel, at E45 på

denne måde kan udbygges gradvist i takt

med behovet. Vigtigt er dog, at der tidligt

skabes forbindelse til City Syd fra E45.

Ekstra tunnelrør

AAU

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik-og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Simulering af uforudsete hændelser og reparation af Limfjordstunnelen

Trafikanterne i Limfjordstunnelens spidstimetrafik kender til den daglige forsinkelse og kan i no-

gen grad tilpasse deres mødetider efter den erfaringsbaserede forsinkelse. Tilsvarende gælder

erhvervstrafikken, som i et vist omfang kan tilpasse sig forsinkelsesmønsteret.

Det gælder dog ikke, år der i dtræffer e ”hæ delse” so e bage dekollisio , år e bil kører

tør for brændstof, eller der tabes noget løst gods. Så kan forsinkelserne nå uacceptable niveauer,

og konsekvensen kan fx være en mistet færgeafgang.

Det er vigtigt, at der i forbindelse med en fornyet gennemregning foretages en simulering af så-

danne hændelser. Især er det vigtigt at eftervise, hvorledes evt. overledning fra E45 til Egholmlin-

jen kan foregå, og hvilke ekstra trafikbelastninger det lokale vejnet i den forbindelse påføres.

Et særligt problem opstår på det tidspunkt, hvor der skal ske en større reparation af tunnelen

som konsekvens af de fortsatte sætninger. Der har tidligere været delvise spærringer af tunnelen

fx i forbindelse med indpasningen af spændkabler i tunnelens bund og reparation af beton og ar-

mering. Dengang var trafikken langt mindre end nu nemlig ca. 40.000 køretøjer i døgnet, men

selv da, var forsinkelserne betydelige.

Hvorledes vil en sådan situation skulle håndteres i sammenhæng med de to linjeføringer? Forbin-

delsen over Egholm vil blive på 2 x 2 spor, altså med en kapacitet, som er noget lavere end Lim-

fjordstunnelens. Dertil kommer problemet med at få trafikken fra Aalborg C og Aalborg Øst ledt

over til Egholmforbindelsen via lokale gader og veje.

Afslutning

Det er ikke nogen enkel opgave at skulle træffe beslutning om en 3- Limfjordsforbindelse, men

for at kunne træffe en robust beslutning er det nødvendigt, at beslutningen træffes på et oplyst

grundlag. Hvis man, som forlydender vil vide, kun vil foretage en VVM analyse af Egholm linjen, er

det åbenlyst, at man ikke opnår tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere seriøst kan vurdere

det samlede projekt og sammenligne alternative løsningsforslag.

Trafiksituationen ved Limfjordstunnelen i dag så belastet, at der snarest må træffes en beslut-

ning. Den trafikale udvikling peger på, at valget står mellem følgende:

Med venlig hilsen Anker Lohmann-Hansen

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik-og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

PS.

13. marts 2018. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en langsigtet plan for investeringer i

landets infrastruktur. Blandt andet skal der bygges nye jernbaner og veje, ligesom de mest bela-

stede motorveje udvides eller forlænges, og der skal etableres en tredje Limfjordsforbindelse.

Tredje Limfjordsforbindelse

Formål og baggrund

Formålet med en 3. Limfjordsforbindelse er at forbedre fremkommeligheden over Limfjorden til

og fra Vendsyssel, i Aalborg, Nørresundby og det nærmeste opland.

Der er gennem de seneste 30 år gennemført en lang række undersøgelser af forslag til en 3. Lim-

fjordsforbindelse, som kan aflaste de to eksisterende Limfjordsforbindelser. Vejdirektoratet gen-

nemførte i 2010-2011 en VVM-undersøgelse af en 3. Limfjordsforbindelse. Der er med trafikaf-

tale af 24. juni 2014 truffet beslutning om linjeføringen (Egholmlinjen), som efterfølgende er ble-

vet byggelinjesikret.

Projektbeskrivelse

Egholmlinjen er en ca. 20 km lang 4-sporet motorvej med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i

syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord. Motorvejen føres vest om Aalborg og hen over øen Eg-

holm. Motorvejen føres under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og over Nørredyb på en lavbro.

I finanslovsaftalen for 2019 er det besluttet at opdatere VVM-undersøgelsen fra 2011, hvilket

Vejdirektoratet har igangsat og forventer afsluttet i 2020. I opdateringen gives vejprojekt for Eg-

holmlinjen og tilhørende miljøvurderinger, trafikberegninger m.v. et grundigt eftersyn.

På baggrund af dette arbejde vil Vejdirektoratet komme med oplæg til nødvendige justeringer af

VVM-undersøgelsens vejanlæg, afværgeforanstaltninger m.v. og de afledte effekter på anlægs-

og samfundsøkonomien. Inden gennemførelse af projektet skal der vedtages en anlægslov for

projektet.

Projektet forventes igangsat i 2024 og skønnes at kunne gennemføres på ca. 8 år.

Anlægs- og samfundsøkonomi

Anlægsoverslaget for Egholmlinjen er i VVM-undersøgelsen beregnet til ca. 6,6 mia. kr. (2019-pl)

inkl. 15 pct. reserve. Det forudsættes, at Aalborg Kommune bidrager med et kommunalt tilskud

på samlet 600 mio. kr. til anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.

Den samfundsøkonomiske forrentning af Egholmlinjen er i 2014 beregnet til 4,2 pct.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik-og byplanlægning * [email protected]