Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 278
Offentligt
2028744_0001.png
FAKTA
OM REGIONAL UDVIKLING
Regionale busser og tog bringer
danskerne på job og i skole
Regionerne har ansvaret for de regionale busser
og for de 13 lokalbaner. Budgettet til dette er
på ca. 1,5 mia. kr. om året.
Hvert år kører der næsten 76 mio. passagerer
med de regionale busser, mens ca. 12 mio. pas-
sagerer tager lokalbanerne.
De regionale busser kører 2,5 mio. timer om året
og får undervejs tilbagelagt 100 mio. km. Lokal-
banerne kører ca. 190.000 timer årligt og får til-
bagelagt over 10 mio. km.
Hver region udarbejder desuden en regional
mobilitetsstrategi, som tænker alle landsdelens
transportformer sammen, så borgerne får den
letteste og mest sammenhængende transport,
f.eks. til arbejde og uddannelse.
Figur 1.
Antallet af passagerer, der kører
med de regionale busser steget med 36 pro-
cent siden 2007. I samme periode er antallet
af passagerer i de kommunale busser faldet
støt (indekseret).
140
130
120
Regionale
busser
110
100
Kommunale
busser
90
80
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
2017
Bedre tilbud til nordjyderne
efter regionens indtog
Region Nordjylland og Nordjyske Jernbaner overtog
togdriften i Vendsyssel fra staten og DSB i somme-
ren 2017. Nye tal viser, at det har givet 10 procent
flere passager og 30 procent flere afgange for de
samme penge, som staten brugte på opgaven. Det-
te på trods af, at der har været lange perioder med
driftsforstyrrelser pga. planlagt sporarbejde samt
udrulning af nyt signalsystem.
Fremtidens Rejseplan udvikles
med regionerne
Region Nordjylland og Region Hovedstaden går
forrest for at gøre den kollektive trafik endnu let-
tere og mere sammenhængende at bruge. De har i
samarbejde med trafikselskaberne og Rejseplanen
testet den nye app MinRejseplan, der indeholder
flere mobilitetsformer som bus, tog, metro, bybiler
og delecykler. MinRejseplan er første skridt på
vejen mod Mobility-as-a-Service i Danmark.
DANSKE REGIONER 2019 / SIDE 1
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 278: Henvendelse af 12/3-19 fra Danske Regioner om konsekvenserne for den kollektive trafik i landdistrikterne, hvis regionerne nedlægges
2028744_0002.png
Derfor skal regionerne løse opgaven:
• Regionsrådene står til ansvar over for borgerne, når
der f.eks. skal træffes beslutninger om, hvor og hvor
meget de regionale busser skal køre.
• Regionerne har viden og overblik til at løse de trafi-
kale transportopgaver lokalt for borgerne i alle dele
af regionen – og også på tværs af kommunegrænser.
• Regionerne planlægger den regionale kollektive tra-
fik i dialog med bl.a. kommunerne, virksomheder og
uddannelsesinstitutioner.
• Regionerne har de senere år overtaget flere regional-
togstrækninger, f.eks. i Vendsyssel, og er desuden på
vej til at overtage Grenaabanen, Holstebro-Skjern og
Køge-Roskilde, da de gør det billigere og bedre end
staten.
• Internationalt har man med succes samlet den kollek-
tive trafik i regionale organisationer. Det gælder
f.eks. i Skåne, London, Oslo og Singapore.
Forslag i sundhedsreformen og
mulige konsekvenser
Med sundhedsreformen vil regeringen overdrage an-
svaret for den regionale bustrafik og lokalbanerne til
kommunerne.
Da hver kommune naturligt nok er sig selv nærmest,
kan forslaget medføre, at hensynet til borgerne i hele
landsdelen og i yderområderne må vige for kommuner-
nes økonomiske egeninteresse.
Hvis en regional busrute f.eks. ender i en yderkommu-
ne, hvor der er færre passager end på resten af ruten,
kan de øvrige kommuner i trafikselskabet nemlig have
interesse i at forkorte ruten, så den ikke dækker yder-
området, men til gengæld bliver billigere for dem selv.
Det kan give et dårligere tilbud for de mange danske-
re, som hver dag er afhængige af bussen for at komme
til arbejde eller uddannelse.
Det siger andre om opgaven
”Det vil nemt kunne ende i noget rod, hvis
de enkelte kommuner skal til at forhandle
om de linjer, der skal gå på tværs og langs
af for eksempel Jylland.”
Johannes Vesterby, byrådsmedlem (V) og medlem
af Midttrafiks bestyrelse, i Viborg Stifts Folkeblad
(17. januar 2019).
Figur 2.
Siden 2007 er antallet af passagerer i lokalbanerne
steget med 25 procent. Samtidig er antallet af passagerer i
DSB’s tog faldet siden 2015 (indekseret, renset for Odderbanen).
140
130
”Som udgangspunkt vil overflytning af an-
svaret for regionale busruter til kommuner
og driften af lokalbanerne blive endnu mere
kompliceret, fordi de ofte passerer gennem
mange forskellige kommuner”.
Otto Anker Nielsen, professor ved DTU, i Altinget
(21. januar 2019)
Lokalbaner
120
110
Fjern og regionaltog
100
”Det åbner for nogle nye snitflader og
bekymringer, når kommunerne skal blive
enige om de busser, der krydser grænser”.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes
Fællesråd, i TV2 (17. januar 2019)
90
80
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
2017
Find flere fakta på regioner.dk
Mere information:
Kontakt Danske Regioner på
[email protected]
DANSKE REGIONER 2019 / SIDE 2