Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 275
Offentligt
2027591_0001.png
Fra:
Gitte Korff
Sendt:
11. marts 2019 11:08
Til:
'[email protected]' <[email protected]>
Emne:
Svar nr. 4 fra Statsrevisorerne på din henvendelse vedrørende anlægsbudgettering af støjskærm ved
Bjæverskov nær Køge
Kære Per Rendsborg!
Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne ikke har undersøgt det
konkrete projekt, der har din interesse, dvs. anlægsbudgettering af støjskærm ved Bjæverskov nær
Køge. Din henvendelse er som tidligere oplyst videresendt til Rigsrevisionen og Statsrevisorerne,
hvilket kan give anledning til en undersøgelse. Statsrevisorernes og Rigsrevisionens
uafhængighed gør, at du ikke vil blive informeret om, hvad din henvendelse måtte give anledning
til.
Ud fra det foreliggende materiale, er der umiddelbart ikke noget ulovligt eller noget, der strider mod
Folketingets beslutninger i sagen. Projektet gennemføres i overensstemmelse med Akt 16 24/10
2006 om Transport-, Bygge- og Boligministeriets model for ny anlægsbudgettering, og der er taget
stilling til, at overskydende midler skal returneres til infrastrukturfonden. Den måde at budgettere
på er altså politisk bestemt
og dermed en sag for Folketinget og Transportudvalget.
Statsrevisorerne har i anden sammenhæng mere generelt bemærket, at ny anlægsbudgettering
ikke bør opmuntre til systematisk overbudgettering.
Med venlig hilsen
Gitte Korff
Sekretariatschef
Statsrevisorernes sekretariat
Christiansborg
1240 København K