Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 272
Offentligt
2026886_0001.png
8210 Hasle, den 8. marts 2019
Christiansborg
Att.: Transportudvalget
1240 København K
Klage over togdriften imellem Nordjylland og resten af Danmark af den 18/11-18.
Jeg starter lige med at henlede opmærksomheden på min forrige henvendelse af den
18. nov. 2018 omdelt den 19. nov. 2018 jf. TRU alm. del
Bilag 72.
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/TRU/bilag/72/index.htm
Jeg må med beklagelse meddele, at jeg intet har hørt i denne sag de sidste næsten 4
måneder. I mellemtiden er togdriften absolut ikke blevet bedre. Der mangler stadig
gennemgående tog fra Frederikshavn til resten af Danmark. Det er mig ubegribeligt,
at man på denne måde afskærer hele Nordjylland fra resten af Danmark, da alle tog
stopper i Aalborg.
Jeg synes, at dette ligger meget dårligt i tråd med, at den nuværende regering bryster
sig af en politik, som skulle bringe
”Danmark
i balance”. Dette gør det stik modsatte.
Jeg kan kun endnu engang bede jer om at trække aftalen om overdragelse af
trafikkøberansvaret til Region Nordjylland tilbage. De overholder nemlig stadig ikke
deres forpligtelser om, at det er ved uregelmæssigheder, at det kan blive nødvendigt
at aflyse de gennemgående tog fra Frederikshavn.
Jeg kan fortælle, at siden sidste gang jeg skrev til jer, der er min kære mor gået bort
den 19. dec. 2018. Dette betyder at min gamle far sidder alene tilbage i Nordjylland.
Der er altså kort sagt ikke blevet mindre brug for gennemgående tog imellem
Nordjylland og resten af Danmark. Jeg er altså stadig dybt afhængig af en
velfungerende offentlige transport.
Jeg håber nu, at Transportudvalget vil tage dette seriøst, og i det mindste svare på
min henvendelse. I modsat fald, så vil i høre fra mig igen om en måned og herefter
engang om ugen, indtil i har foretaget jer noget i forhold til dette spørgsmål. Jeg vil
nu bruge den næste måned på at mobilisere dem jeg kan, for at ligge mest muligt pres
på jer.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 272: Henvendelse af 8/3-19 vedrørende togdriften til og fra Nordjylland, fra Inge Christoffersen, Århus V
Jeg kommer altså på ingen måde til at lade dette ligge, eftersom Transportudvalget
har vist sig så sløve som de har. Det er simpelthen groft, at man på denne måde fortsat
afskærer hele Nordjylland fra resten af Danmark. Det kan simpelthen ikke være
meningen i et Danmark, som burde hænge sammen.
Med håbet om en meget bedre togdrift
Med venlig hilsen
Inge Christoffersen
Vedlagt: Aftale om udlicitering samt print fra rejseplanen.dk