Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 269
Offentligt
2026445_0001.png
6.3.2019
Annonce
Kronik: Sådan blev Rigsrevisionens Femern-undersøgelse lagt død | Ingeniøren
VORES FOKUS
TOGULYKKE PÅ STOREBÆLT
KLIMAPLAN 2018
JERNBANENS NYE SIGNALSYSTEM
SOLCELLEBALLADEN
FLERE
SELVKØRENDE BILER
Kronik: Sådan blev Rigsrevisionens Femern-
undersøgelse lagt død
(Illustration: Femern Sund Bælt)
Af
Hans Schjær-Jacobsen
6. mar 2019 kl. 14:57
2
Den faste Femern-forbindelse er med en anlægsudgift på 62,1 mia. kr. (inkl. reserver) det største
danske anlægsprojekt nogensinde og den længste sænketunnel i verden. Efter Folketingets
betingede vedtagelse af anlægsloven i 2015 har det vist sig, at beslutningsgrundlaget var
skrøbeligt: Tra kprognosen er stadig ikke på plads trods blåstempling af en ekstern
kvalitetssikring, bygherren har overtaget en ukendt andel af entreprenørernes økonomiske risiko
for at få tilbuddet på tunnelbyggeriet ned på et acceptabelt niveau og nansieringsmodellen med
statsgaranterede lån er blevet underkendt ved EU domstolen.
Alt i alt er der tale om et nansielt højrisikoprojekt, hvor den eksterne kvalitetssikring har været
for lidt, for sent og for utroværdig. Nye aktindsigter afslører nu, at Rigsrevisionen måtte opgive en
igangsat forundersøgelse af projektet efter pression fra Transportministeriet og Femern A/S.
Læs også:
To statsrevisorer kræver svar: Hvorfor blev Femern-undersøgelse afbrudt?
Det var sagligt velbegrundet, at Rigsrevisionen besluttede at kigge nærmere på projektet.
Rigsrevisionen er Folketingets uafhængige vagthund, der holder øje med den offentlige
forvaltning, også i statsejede selskaber. Rigsrevisionen informerede 23. november 2017
Transportministeriet om igangsættelse af en forundersøgelse af Femern Bælt-forbindelsen. Det
drejede sig bl.a. om beslutningsgrundlaget for forbindelsen, grundlaget for projektets
langtidsøkonomi og projektets tilbagebetalingsperiode.
Hans Schjær-Jacobsen er civilingeniør, ph.d., HD
(Illus.: Privatfoto)
De ville også se på kvalitetssikring af langtidsøkonomien samt på tra kprognoser og data, der lå til grund for de forventede tra kindtægter.
Åbningsbrevet blev også sendt til Femern A/S, som er det statsejede projektselskab.
Annonce
https://ing.dk/artikel/kronik-saadan-blev-rigsrevisionens-femern-undersoegelse-lagt-doed-224441
1/3
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Kronik fra Ingeniøren 6/3-19 "Sådan blev Rigsrevisionens Femernundersøgelse lagt død", fra Hans Schjær-Jacobsen, Hellerup
2026445_0002.png
6.3.2019
Kronik: Sådan blev Rigsrevisionens Femern-undersøgelse lagt død | Ingeniøren
Efter et åbningsmøde med Transportministeriet 12. december 2017 begyndte Rigsrevisionen at
rekvirere sagsdokumenter hos Femern A/S, som oversendte betydelige mængder i ere omgange og
der blev holdt møder med Femern A/S 13., 19. og 21. december 2017.
Allerede 9.-10. januar 2018 var Femern A/S i gang med at udarbejde argumenterne for at få stoppet
Rigsrevisionens undersøgelse, og der blev fremsendt to notater herom til Transportministeriet. I
forbindelse hermed pointerede Femern A/S vigtigheden af, at et notat fra selskabets tyske jurister
tilgik departementschefen inden det forestående møde mellem Rigsrevisionen og
Transportministeriet.
februar 2018 oversendte Femern A/S et bemærkelsesværdigt dokument til Rigsrevisionen,
nemlig en risikovurdering på 12 sider, dateret 12. februar 2018: ‘Risikovurdering af
Rigsrevisionens forundersøgelse af Femern Bælt-projektet’. Det skulle påvirke Rigsrevisionen til at opgive forundersøgelsen, som angiveligt
kunne true hele projektet.
Rigsrevisionen fortsatte imidlertid med at rekvirere sagsdokumenter, som blev fremsendt af Femern A/S den næste måneds tid. Rigsrevisionen
indkaldte Femern A/S til et møde 26. februar 2018, hvor der på dagsordenen var en lang række spørgsmål inden for de fem områder: Valg af
tra kprognosemodel, forudsætninger i prognosen, datagrundlaget for tra kprognosen, følsomhedsberegninger og om Femern A/S’s orientering af
Transportministeriet.
I forlængelse af sagen om Dong-salget var Rigsrevisionen i foråret 2018 under angreb fra regeringen, som kritiserede Rigsrevisionen for i de
senere år at have bevæget sig ind på en politisk spillebane. I regeringen blev det besluttet, at ministre i større udstrækning skulle give
Rigsrevisionen mere modspil ved at sige det åbent i tilfælde af uenighed, fremfor bare at tage kritik til efterretning.
I g. forsvarsminister Claus Hjort-Frederiksen (V) var problemet, at Rigsrevisionen i ere og ere undersøgelser forsøgte at sætte normer op for
den politiske beslutningsproces og dermed kritisere politiske beslutninger:
»Uenigheden opstår i spørgsmål, hvor Rigsrevisionen går ind og vurderer de forarbejder, der ligger til grund for politiske beslutninger. Men der er
ingen forskrifter for, hvordan grundlaget for en politisk beslutning skal være. Det prøver Rigsrevisionen at gå ind i med en eller anden
normdannende funktion. Det er i bund og grund et indgreb i ministres politiske virke,« udtalte Claus Hjort-Frederiksen til Jyllands-Posten 10.
december 2018.
april 2018 skrev Rigsrevisor til Transportministeriets departementschef: »I lyset af den senest udmeldte forsinkelse i den tyske
myndighedsgodkendelse af Femern Bælt-forbindelsen, kan jeg orientere dig om, at Rigsrevisionen har valgt at justere fokus (scope) for vores
igangværende forundersøgelse af Femern Bælt-forbindelsen« og videre: »Vi vil således se på, hvordan Transportministeriet og Femern A/S har
taget højde for risikoen for forsinkelser i den tyske myndighedsgodkendelse i planlægningen og styringen af Femern Bælt-projektet. Herunder
hvordan risikoen for en forsinket anlægsstart er analyseret, vurderet og håndteret i bl.a. budget og tidsplan, samt i forbindelse med udbud og
indgåelse af de større kontrakter«.
Forundersøgelsen fortsatte, men fokus var drejet væk fra fagligheden og troværdigheden af de rapporter, som udgjorde beslutningsgrundlaget og
den eksterne kvalitetssikring heraf, tilsyneladende i overensstemmelse med regeringens kritik i foråret 2018. Nu var fokus drejet over på
projektets eksekvering. Rigsrevisionen og Transportministeriet holdt møde igen 7. maj 2018, og efterfølgende fortsatte oversendelsen af
dokumenter fra Femern A/S.
Rigsrevisor skrev så 19. juni 2018 igen til Transportministeriets departementschef: »Jeg kan orientere dig om, at Rigsrevisionen har besluttet at
stille forundersøgelsen af Femern Bælt-forbindelsen i bero. Beslutningen er truffet under hensyn til timingen af den manglende tyske
myndighedsgodkendelse og afklaring af den eventuelle retssags indhold og mulige opsættende virkning. Rigsrevisionen vil i foråret 2019 vurdere,
om timingen er rigtig til at genoptage forundersøgelsen«.
Nu stod både den tyske miljøgodkendelse fra delstaten Slesvig-Holsten og den truende retssag ved Bundesverwaltungsgericht i vejen for
undersøgelsen. Hermed afsløres det, at pressionen på Rigsrevisionen i forbindelse med Femern-undersøgelsen var af politisk karakter.
Begrundelserne udgjorde jo ingen hindring for en faktaundersøgelse af beslutningsgrundlaget, medmindre der var noget substantielt at komme
efter, som kunne vanskeliggøre miljøgodkendelsen eller retssagen, hvis det blev offentlig kendt.
Efterfølgende er den tyske miljøgodkendelse indløbet, men ikke offentligt tilgængelig. Det er tvivlsomt, om Rigsrevisionen nogensinde får
mulighed for at kigge nærmere på projektet. Folketingets og regeringens forenede politiske vilje udøvet gennem det statsejede selskab Femern
A/S, som er sat til at gennemføre projektet på trods af de store økonomiske risici, vil formentlig skærme effektivt imod en undersøgelse.
Projektet tåler ikke uafhængig kritik. Hermed er vi landet i en Catch-22 situation: Rigsrevisionen kan ikke undersøge Femern-projektet, fordi det
vil true projektets gennemførelse. Så projektet vil blive gennemført på trods af en stor økonomisk risiko, som Rigsrevisionens undersøgelse ville
kunne dokumentere.
Rigsrevisor vil ikke kommentere den aktuelle sag, men udtaler: »Jeg kan dog til baggrund oplyse, at vi løbende forholder os til vores undersøgelsers
indhold og timing. Det er således almindelig praksis, at vi justerer fokus i undersøgelserne, og nogle gange vælger at stille dem i bero. Jeg kan
endvidere oplyse, at Rigsrevisionen er en uafhængig institution, og det er derfor altid Rigsrevisionens beslutning, om vi gennemfører en
undersøgelse«.
Læs også:
Kronik: Femern-prognoser overdriver tra kspring
Fokus:
Femern-forbindelsen
https://ing.dk/artikel/kronik-saadan-blev-rigsrevisionens-femern-undersoegelse-lagt-doed-224441
2/3
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Kronik fra Ingeniøren 6/3-19 "Sådan blev Rigsrevisionens Femernundersøgelse lagt død", fra Hans Schjær-Jacobsen, Hellerup
6.3.2019
Emner :
Tunneller
Kronik: Sådan blev Rigsrevisionens Femern-undersøgelse lagt død | Ingeniøren
Relateret jobannonce:
Jr. ingeniør/konstruktør med interesse inden for energi og anlæg
https://ing.dk/artikel/kronik-saadan-blev-rigsrevisionens-femern-undersoegelse-lagt-doed-224441
3/3