Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 268
Offentligt
2026435_0001.png
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Ole-
sen
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
7. marts 2019
Kapacitet på rastepladser
Nedenstående organisationer er optaget af, at vejgodslogistikken kan foregå så effektivt som mu-
ligt. Derfor gør det indtryk på os, at vognmænd og lastbilchauffører i stigende grad herhjemme
føler sig stresset af, at det på grund af kapacitetsmangel kan være svært at finde en lovlig og egnet
parkeringsplads på rastepladserne langs motorvejene og landevejene, når de lovpligtige hvil skal
afholdes.
Vi forstår til fulde vognmænd og chauffører, der har svært ved at se den dybere mening i, at der
skal betales 2.040 kroner til staten for ulovlig parkering, når det eneste alternativ i mange tilfælde
er at overtræde reglerne om køre- og hviletid.
At situationen er blevet mere og mere uholdbar skyldes efter vores opfattelse fire forhold:
1) Kraftig vækst i lastbiltrafikken på motorvejsnettet og manglende investering i rasteplads-
kapacitet herunder p-båse til lastbiler
2) Nedklassificeringen af 132 antal rastepladser langs hovedlandevejene. De pågældende
pladser har fået fjernet toiletter, borde, bænke og skraldespande.
3) Det stigende kontroltryk på rastepladserne langs motorvejene: Der opleves nidkære kon-
troller, hvor der uddeles parkeringsgebyrer selv i tilfælde, hvor en lastbil på en rasteplads
holder uden for
eller delvist uden for - en opmærket parkeringsbås, men uden at parke-
ringen i øvrigt generer øvrige trafikanter på rastepladsen.
4) De stærkt forhøjede parkeringsgebyrer
Deres ref.:
[email protected]
JHS/JHS
Side 1/2
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 268: Kopi til orientering af henvendelse af 7/3-19 til transport-, bygnings- og boligministeren om kapacitet på rastepladser, fra Dansk Erhverv, 3F, DI, Danske Speditører, DTL og ITD
2026435_0002.png
På den baggrund opfordrer nedenstående organisationer til:
1) At der i de igangværende forhandlinger om de fremtidige investeringer i infrastruktur af-
sættes et rammebeløb til udvidelse og opgradering af rastepladser langs de danske motor-
og landeveje.
2) At en bred kreds af organisationer inden for transport og logistik snarest indbydes til en
evaluering den manglende kapacitet af p-båse til lastbiler på motorvejsrastepladserne og
egnetheden af, at rastepladser langs landevejene er blevet nedklassificeret i stort omfang,
samt en drøftelse af løsninger forøget kapacitet på den helt korte bane. Organisationerne
ønsker tillige drøftet muligheder og begrænsninger i realiseringen af ønsket om at få løst
udfordringer med langtidsparkering ved hjælp af privatfinansierede rastepladser.
Kopi af dette brev er sendt til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.
Med venlig hilsen
3F
Kjeld Hougaard Jensen
DTL
Erik Østergaard
ITD
Carina Christensen
SLD
Henrik Hyltoft
Dasp
Martin Aabak
DI- Michael Svane
DE
Jesper Højte Stenbæk
Side 2/2