TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S (Justering af selskabets retlige rammer), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 26
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S

(Justering af selskabets retlige rammer)

§1

I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S, senest ændret ved lov nr. 581 af 4.

maj 2015, lov nr. 686 af 27. maj 2015 og lov nr. 1739 af 27. december 2016 foretages følgende

ændringer:

1. I

§ 1, stk. 1, 1. pkt.

ændres »BroBizz A/S,« til: »BroBizz A/S og« og »selskabet oprettet i

henhold til § 6« udgår.

2. I

§ 1

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Sund og Bælt Holding A/S kan foretage aktiviteter med henblik på at forberede

opgaver vedrørende regulering af vejtrafik. Sund og Bælt Holding A/S kan beslutte at

overlade opgaver efter 1. pkt. til selskaber, som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt eller

delvist, direkte eller indirekte.

Stk. 5.

Forberedende opgaver efter stk. 4 kan alene igangsættes efter pålæg fra transport-,

bygnings- og boligministeren.«

3. I

§ 3

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen kan udvikle og sælge

rettigheder i relation til selskabernes arealer, og i den forbindelse indgå samarbejdsaftaler mv.

med virksomheder, offentligretlige organer, myndigheder mv.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. I

§ 5

indsættes efter »udføre rådgivning«: », herunder udvikle og sælge ydelser forbundet

hermed,«.

5. I

§ 5

indsættes som 2. pkt.:

»Selskabet kan indgå samarbejdsaftaler mv. med virksomheder, offentligretlige organer,

myndigheder mv.«

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S (Justering af selskabets retlige rammer), fra transport-, bygnings- og boligministeren

6. I

§ 6

ændres »Sund og Bælt Holding A/S kan stifte et aktieselskab, der« til: »BroBizz

Operatør A/S«.

7. I

§ 6

indsættes som 2. pkt.:

»Selskabet kan indgå samarbejdsaftaler mv. med virksomheder, offentligretlige organer,

myndigheder mv.«

8. I

§ 7

indsættes som 2. pkt.:

»Selskabet kan indgå samarbejdsaftaler mv. med virksomheder, offentligretlige organer,

myndigheder mv.«

9. I

§ 16, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »betaling af«: »almindelig takst efter stk. 1 og«.

§2

Loven træder i kraft den 1. marts 2019.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til ændringslovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets enkelte hovedpunkter, opstillet efter emne

2.1. Forberedelse af regulering af vejtrafik

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser

2.2. Arealudvikling og salg

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser

2.3. Udvikling og salg af ydelser i Sund og Bælt Partner A/S

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser

2.4. Samarbejdsaftaler

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den gældende lov om Sund og Bælt Holding A/S er fra 2005 og er senest ændret i 2016. Loven

omhandler Sund og Bælt Holding A/S og dertil knyttede selskabers opgaver vedrørende de faste

forbindelser over Storebælt og Øresund, forberedelse af den faste forbindelse over Femern Bælt og

dertilhørende landanlæg, udstedelse af BroBizz-ordningen mv.

Med dette lovforslag foreslås det, at Sund og Bælt-koncernen kan forberede opgaver med

vejtrafikregulering, ligesom koncernens retlige rammer generelt justeres med henblik på at

understøtte en mere hensigtsmæssig forretningsførelse.

Justeringerne omfatter blandt andet koncernens mulighed for efter pålæg fra transport-, bygnings-

og boligministeren at foretage forberedende aktiviteter med henblik på varetagelse af opgaver med

forskellige typer regulering af vejtrafik. Den tilføjede kompetence skal ses som en mulighed for, at

koncernen aktivt kan indgå i forberedelse af opgaver, hvor dens eksisterende kompetencer vedr.

f.eks. opkrævning af betaling fra bilister, teknisk udstyr og it-understøtning kan anvendes på et

bredere område. Dette kan potentielt udnyttes, således at brugerne af vejnettet kun kan forholde sig

til så få systemindgange som muligt.

Ændringen tildeler ikke koncernen en konkret opgave, men giver udelukkende mulighed for at

foretage forberedende aktiviteter, som er nødvendige for eventuelt at gøre koncernen klar til på et

senere tidspunkt at få tildelt konkrete opgaver ved lov. Det kan eksempelvis være forberedelse af en

opgave med opkrævning af vejbenyttelsesafgifter for udenlandske person- og varebiler, som

regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti med

aftalen om omlægning af bilafgifter af 21. september 2017 har besluttet at indføre fra 2020.

Selskabets kompetencer vurderes også at kunne komme i spil i forhold til at varetage andre lignende

opgaver, f.eks. administration af miljøzoneordningen. Muligheden for at forberede nye aktiviteter af

denne karakter vil dog altid afhænge af et konkret pålæg fra transport-, bygnings- og

boligministeren.

A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen ejer arealer, som selskaberne ikke på

nuværende tidspunkt har hjemmel til at kunne udvikle eller sælge rettigheder fra. Det skyldes, at det

ikke er en naturlig forlængelse af selskabernes almindelige opgaver. Selskaberne ejer ikke en stor

mængde arealer, men der ses et potentiale for at udnytte de arealer, selskaberne ejer. A/S

Øresundforbindelsen ser eksempelvis muligheder i at skabe bedre parkeringsmuligheder for

pendlere over stationerne, eksempelvis over Kastrup Station. Med denne hjemmel får selskaberne

mulighed for af egen drift at igangsætte arealudvikling, som skal ske inden for rammerne af

gældende lovgivning, som eksempelvis miljølovgivning, planlovgivning, konkurrenceretten og

statsstøtteretten. Selskaberne får også mulighed for at udnytte byggeretten på arealerne og dermed

realisere et projekt via samarbejdsaftaler med andre aktører, såsom private virksomheder,

offentligretlige organer, myndigheder mv. Ved at give mulighed for samarbejde med andre aktører

vil selskabet kunne opnå en større kapital til et projekt, men også opnå adgang til nødvendig

ekspertise og erfaring, som selskabet normalt ikke besidder, til gennemførelse af den type projekter.

Hjemlen giver også selskabet mulighed for at sælge byggeretten helt. En potentiel køber vil ikke få

bedre rettigheder, end selskabet selv har, og projektet vil skulle godkendes af A/S

Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen, da disse selskaber ejer infrastrukturen, der

skal bygges i tilknytning til.

Derudover foreslås det at udvide Sund og Bælt Partner A/S´ kompetence. Selskabets kerneopgave

er at yde rådgivning vedrørende planlægning, forberedelse, finansiering og anlæg samt drift og

vedligehold af infrastruktur. Det ønskes, at selskabet i relation til rådgivningsopgaven også kan

udvikle og sælge ydelser. Dette kan eksempelvis være softwareydelser, som f.eks. kan sælges som

licensaftaler. Dermed er det tydeliggjort, at selskabet kan følge den generelle markedsudvikling

inden for de ydelser, rådgivningsvirksomheder sædvanligvis tilbyder.

Forslaget indeholder også en generel udvidelse af kompetencen for de kommercielle selskaber i

koncernen. Det foreslås, at Sund og Bælt Partner A/S, BroBizz Operatør A/S og BroBizz A/S kan

indgå samarbejdsaftaler mv. med andre aktører, såsom private virksomheder, offentligretlige

organer, myndigheder mv. Et samarbejde bygger på en frivillig aftale mellem de nævnte selskaber

og en anden aktør med henblik på at kunne optimere eksempelvis driften på forskellige områder.

Økonomien i udvidelsen af de retlige rammer for de kommercielle selskaber vil være helt adskilt

fra de ikke-kommercielle selskabers, herunder økonomien i selskaberne bag de faste forbindelser.

Endvidere tilpasses loven til selskabets nuværende koncern, da Sund og Bælt Holding A/S siden

seneste ændring har stiftet datterselskabet BroBizz Operatør A/S, hvilket derfor nu vil blive

afspejlet i loven. Derudover skal der ske en præcisering af lovens § 16, stk. 5, hvor det tydeligt skal

fremgå, at en given personkreds også hæfter for den almindelige takst udover det tillæg, som

pålægges efter uretmæssig kørsel på Storebæltsforbindelsen. Der er tale om lovtekniske justeringer

af den gældende lov.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Forberedelse af regulering af vejtrafik

2.1.1. Gældende ret

I den nuværende lov om Sund og Bælt Holding A/S er der ikke hjemmel til, at selskabet kan

foretage aktiviteter med henblik på at varetage opgaver med at regulere vejtrafik.

2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser

Sund og Bælt-koncernen har mange års erfaring og kompetencer med vejledning af brugerne og

de øvrige aspekter forbundet med opkrævning og inddrivelse af brugerafgifter for benyttelse af de

faste forbindelser samt kontrol i forbindelse med håndhævelsen heraf. Koncernen anvender

tidssvarende udstyr og it-understøtning, hvilket indebærer, at der er et potentiale for, at dette

effektivt kan tjene andre formål end administration af afgiftsordningerne ved de faste forbindelser i

Danmark.

Med lovforslaget sikres det derfor, at koncernen får mulighed for at igangsætte forberedelse af

opgaver vedrørende regulering af vejtrafik, som vurderes at kunne blive en del af selskabets

opgaveportefølje. Det kan f.eks. være forberedende opgaver så som at teste systemer og foretage

anden indledende aktivitet, gennemførelse af udbud m.m. Forberedende opgaver af denne karakter

kan alene igangsættes efter pålæg fra transport-, bygnings- og boligministeren.

Lovforslaget giver således ikke hjemmel til, at Sund og Bælt Holding A/S kan varetage en bestemt

opgave. Disse skal tildeles selskabet ved lov.

I Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om omlægning af vejafgifter af 21. september

2017 er det besluttet, at der skal indføres periodebaserede vejafgifter for person- og varebiler i

Danmark. Det vurderes, at Sund og Bælt Holding A/S eksempelvis vil kunne varetage denne

opgave på baggrund af selskabets eksisterende kompetencer, teknisk udstyr og it-understøtning. Det

kan også tænkes, at der på længere sigt vil kunne komme andre opgaver med opkrævning af

vejafgifter og eventuelt anden form for regulering af trafik, som Sund og Bælt Holding A/S også vil

kunne håndtere effektivt på baggrund af eksisterende kompetencer.

Hjemlen kan alene udnyttes efter pålæg fra transport-, bygnings- og boligministeren. Sund og

Bælt Holding A/S får efter pålægget mulighed for at overlade opgaven til et eller flere selskaber,

som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt eller delvist, direkte eller indirekte, hvilket er i

overensstemmelse med den almindelige selskabsret. Det er vurderingen, at Sund og Bælt Holding

A/S bedst vil kunne afgøre, hvilken del af koncernen som mest hensigtsmæssigt kan varetage en

konkret forberedelsesopgave.

2.2. Arealudvikling

Det foreslås, at selskabet skal have hjemmel til at udvikle og sælge rettigheder i relation til de

arealer, som Sund og Bælt Holding A/S ejer gennem datterselskaberne A/S Storebæltsforbindelsen

og A/S Øresundsforbindelsen.

2.2.1. Gældende ret

Sund og Bælt Holding A/S har efter nuværende regler ikke mulighed for at udvikle de arealer,

som selskabet ejer gennem datterselskaberne.

2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen ejer arealer, som kan udvikles. Det er et

forholdsvis begrænset mængde arealer, som primært består af arealer i tilknytning til stationer på

jernbane. Selskaberne har i dag ikke mulighed for at udvikle disse arealer. Der ses dog mulighed for

eksempelvis at skabe bedre parkeringsmuligheder for pendlere over stationerne, såsom etablering af

parkeringshuse eller lignende.

Ved arealudvikling forstås både udnyttelse af byggeret og byudvikling. Det foreslås, at der også

skal være mulighed for salg af arealet, enten før eller efter arealudviklingen er foretaget. Udnyttelse

af byggeretten og byudviklingen skal ske under hensynstagen til eksisterende lovgivning, som

eksempelvis miljølovgivning, planlovgivning og statsstøtteret. Det betyder, at arealudviklingen

f.eks. forudsætter, at den kommune, hvori arealet ligger, udarbejder fornøden lokalplanlægning for

det givne projekt. Selskaberne får således ikke anden status end andre arealejere i området.

Selskaberne får med den foreslåede bestemmelse også mulighed for at udvikle arealet i samarbejde

med private aktører gennem samarbejdsaftaler mv. Med en samarbejdsaftale med andre aktører vil

selskaberne kunne opnå større kapital til et projekt, men også opnå adgang til nødvendig ekspertise

og erfaring, som koncernen normalt ikke besidder, til gennemførelse af denne type projekter.

Rettigheder i relation til arealerne, f.eks. byggeretten, kan også sælges, og en eventuel køber vil

ikke stilles anderledes end selskabet selv. En køber vil også skulle have projektet godkendt af A/S

Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen, som er infrastrukturejer.

2.3. Udvikling og salg af ydelser i Sund og Bælt Partner A/S

2.3.1 Gældende ret

I den gældende § 5 i lov om Sund om Bælt Holding A/S, har Sund og Bælt Partner A/S mulighed

for at yde rådgivning vedrørende planlægning, forberedelse, finansiering og anlæg samt drift og

vedligehold af infrastruktur.

2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at Sund og Bælt Partner A/S, udover at udføre rådgivning, også kan udvikle og sælge

ydelser, som sædvanligvis ligger inden for rådgivningsbranchens aktivitetsområde.

Som det fremgår af bemærkningerne til senest ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S, jf.

lov nr. 1738 af 27. december 2016 om lov om ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S, er der

en stigende efterspørgsel efter selskabets rådgivning om finansiering og drift af infrastrukturanlæg i

takt med, at Sund og Bælt-koncernen opnår stadig større viden herom som bygherre såvel som

driftsherre for selskaberne i koncernen.

Siden seneste lovændring er der sat øget fokus på brug af teknologi i forbindelse med drift og

vedligehold af Storebæltsforbindelsen. Der er bl.a. placeret sensorer på Vestbroens jernbane, som

indhenter data fra banen. Der arbejdes på brug af robotter, som i forbindelse med

vedligeholdelsesarbejdet kan tilgå broen på svært tilgængelige steder, og droner, der hurtigt og

effektivt kan inspicere broens vedligeholdelsesbehov. Koncernens nye tilgang skaber en mængde ny

data og algoritmer om vedligeholdelse af kritisk infrastruktur.

I lyset af den nye viden, der opstår som følge af brug af ny teknologi på Storebæltsforbindelsen,

oplever koncernen, at efterspørgslen på selskabets rådgivning fortsat er stigende, herunder fra andre

aktører i rådgivningsbranchen. Det skyldes, at der på det kommercielle marked ikke er adgang til

den type data og algoritmer mv., som kan indsamles og anvendes på kritisk infrastrukturanlæg, som

f.eks. Storebæltsforbindelsen, og som drives i statsligt regi. Private rådgivningsvirksomheder og

andre infrastrukturejere efterspørger således de data og den viden, som indhentes på

Storebæltsforbindelsen, med henblik på at kunne optimere kvaliteten og effektiviteten af deres

rådgivningsvirksomhed i relation til driften af store infrastrukturanlæg.

Det foreslås derfor, at selskabet kan udvikle og sælge ydelser kommercielt, herunder data og

algoritmer. Salg af ydelser vil have relation til rådgivningsopgaven og skal forstås som aktiviteter,

der er sædvanlige inden for rådgivningsbranchen. Der vil fortsat være tale om udvikling og salg af

ydelser baseret på erfaring oppebåret på koncernens infrastrukturanlæg. Der kan i den forbindelse

være behov for at videreudvikle den pågældende ydelse i Sund og Bælt Partner A/S med henblik på

at følge med i den generelle markedsudvikling.

Forslaget skal blandt andet medvirke til at sikre, at statslige selskaber, der i kraft af deres særlige

opgavevaretagelse opnår en unik viden, kan stille denne viden til rådighed til gavn for det

kommercielle marked.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget om, at selskabet kan indgå

samarbejdsaftaler mv. Selskabet kan således også sælge de pågældende data, algoritmer mv. med en

anden privat rådgivningsvirksomhed som underleverandør. Underleverandøren vil f.eks. levere den

nødvendige kvalitetssikring af de relevante data.

Konkret kan der være tale om, at selskabet sælger data og lignende via licensaftaler til private

virksomheder. Disse virksomheder kan f.eks. anvende selskabets data og algoritmer til rådgivning

og lignende i relation til drift og vedligeholdelse af infrastrukturanlæg.

2.4. Samarbejdsaftaler

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår ikke af den gældende lov om Sund og Bælt Holding A/S, at koncernens selskaber har

mulighed for at indgå samarbejdsaftaler mv. med andre aktører, såsom private virksomheder,

offentligretlige organer, myndigheder mv.

2.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den foreslåede ordning kan de kommercielle selskaber, Sund og Bælt Partner A/S, BroBizz

A/S og BroBizz Operatør A/S, indgå samarbejdsaftaler. Samarbejdsaftalerne kan eksempelvis være

med private virksomheder, offentligretlige organer og myndigheder.

Forslaget har generelt til formål at sikre, at selskaberne kan indgå i samarbejder med andre

aktører. Samarbejdsparternes kompetencer skal således udnyttes til at skabe en optimering af

eksempelvis driften i selskaberne samt videreudvikling for eksempel af de konsepter for effektiv og

tidssvarende vedligeholdelse af de faste anlæg, som selskaberne arbejder med. Samarbejdsaftalerne

bygger på frivillighed mellem parterne og dermed en ligevægt i forhold til ansvaret i

samarbejdsprojektet. Indgåelse af samarbejdsaftaler sker indenfor rammerne af formålsparagraffen

for de pågældende selskaber.

3. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen mindre ubetydelige økonomiske konsekvenser for det offentlige. Hvis en

konkret forberedelses opgave tildeles efter pålæg som foreslået i § 1, stk. 4, vil der skulle tildeles et

mindre beløb hertil. Eksempelvis er en forberedelses opgave med opkrævning af periodebaserede

vejafgifter estimeret til at koste 1 mio. kr.

Lovforslaget har ingen implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes endvidere, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for

lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring fra den 24. oktober 2018 til den 23. november 2018.

Advokatsamfundet, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheforeningen Dansk

Luftfart, Dansk Naturfredningsforening, Danish Business Travel Association, Danmarks Frie

AutoCampere, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Industri (DI), Dansk

Jernbaneforbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Transport og Logistik

–

DTL, Dansk

Vejforening, Danske Busvognmænd, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet , DI

Transport, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Rådgivende Ingeniører

–

FRI,

Forbrugerrådet, Ingenørforeningen

–

IDA, Jernbanenævnet, Kommunal Vejteknisk Forening,

Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Lufthavn,

Landdistrikternes Fællesråd, NOAH

–

Trafik, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,

Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark, Tårnby Kommune og Øresundsbro Konsortiet.

Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen.

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen EU-retlige aspekter.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

[Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering]/[Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering] (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fjernelsen af det i § 6 oprettede selskab (nu BroBizz Operatør A/S) i § 1, stk. 1, 1. pkt. sker som

konsekvens af Sund og Bælt-koncernens nye struktur. Brobizz Operatør A/S er oprettet som

datterselskab til Brobizz A/S, hvorfor selskabet skal udgå af § 1, stk. 1, 1. pkt. Der er derfor

udelukkende tale om en konsekvensændring og dermed en tilpasning af loven til det nuværende

billede af Sund og Bælt-koncernen.

Til nr. 2

Efter gældende bestemmelser i lov om Sund og Bælt Holding A/S kan Sund og Bælt Holding A/S

ikke foretage aktiviteter, som forbereder en opgave med at regulere vejtrafik.

Det foreslås i

§ 1, stk. 4,

at Sund og Bælt Holding A/S kan foretage aktiviteter med henblik på at

forberede en opgave med at regulere vejtrafik. Sund og Bælt Holding A/S kan beslutte at overlade

opgaver efter stk. 1 til selskaber, som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt eller delvist, direkte eller

indirekte.

Sund og Bælt- koncernen har stor erfaring med vejledning af brugere, opkrævning og inddrivelse

af betalinger samt kontrol i forbindelse med håndhævelsen af betalingsordningerne på de faste

forbindelser. Samtidig har koncernen teknisk udstyr og it-systemer, som på længere sigt vil kunne

udnyttes til andre opgaver ved regulering af vejtrafikken.

Selskabet anvender tidssvarende teknologi med henblik på at sikre en optimeret drift af anlæg,

infrastruktur og systemer. Eksempelvis har selskabet i 2018 indført et

nummerpladegenkendelsessystem i betalingsanlægget på Storebæltsforbindelsen. Brugere af

forbindelsen kan således forhåndsregistrere nummerplade og betalingskort, hvorefter betalingen

sker automatisk, når nummerpladen registreres i betalingsanlægget. Bl.a. kan

nummerpladegenkendelsesteknologien udnyttes til løsning af andre opgaver, da teknologien både

kan anvendes som opkrævnings- og kontrolsystem.

En opgave, som forventes implementeret i nær fremtid, er opkrævning af periodebaserede

vejafgifter for udenlandske person- og varebiler. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en

aftale om omlægning af bilafgifter den 21. september 2017. I aftalen indgår det, at der skal indføres

periodebaserede vejafgifter for danske og udenlandske kørertøjer fra 2020.

Sund og Bælt Holding A/S vil med denne hjemmel kunne forberede aktiviteter med henblik

administration af den periodebaserede vejafgift. Selskabet vil blandt andet kunne teste systemer,

gennemføre en udbudsproces m.m. Sund og Bælt Holding A/S vurderes at kunne varetage opgaven

på grund af dets erfaring med kundehåndtering, opkrævning og kontrol i relation til de faste

forbindelser. Selskabets kompetencer vurderes også at kunne komme i spil i forhold til at varetage

andre lignende opgaver, f.eks. administration af miljøzoneordningen.

Hjemlen, som ønskes tilvejebragt ved dette lovforslag, giver Sund og Bælt Holding A/S mulighed

for at iværksætte forberedende aktiviteter forud for en egentlig opgavevaretagelse, som skal tildeles

ved lov.

Sund og Bælt Holding A/S får kompetence til selv at overlade opgaven til de selskaber i

koncernen, som Sund og Bælt Holding A/S vurderer bedst til at varetage de indledende aktiviteter.

Det foreslås i

§ 1, stk. 5,

at de indledende aktiviteter efter stk. 4 udelukkende kan igangsættes efter

pålæg fra transport-, bygnings- og boligministeren. Traditionelt er Sund og Bælt Holding A/S og

dertilhørende datterselskabers opgaver reguleret direkte i lov om Sund og Bælt Holding A/S. Med

den foreslåede bestemmelse sikres det, at staten ved transport-, bygnings- og boligministeren

igangsætter selskabets forberedende aktiviteter ved et pålæg. Regulering af vejtrafik er en

offentligretlig opgave, som ikke uden offentlig kontrol skal kunne igangsættes af selskabet af egen

drift. Pålægget vil således i praksis komme fra staten, men der er på den anden side ikke noget til

hinder for, at selskabet qua sine aktiviteter i øvrigt gør ministeren opmærksom på eventuelle nye

opgaver, som selskabet med fordel ville kunne varetage for staten.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1 medfører

, at

A/S Storebæltsforbindelsen forvalter og driver

den faste vejforbindelse over Storebælt. Det fremgår endvidere af § 5, stk. 2, at A/S

Øresundsforbindelsen forvalter og driver tilslutningsanlægget for vejtrafik til den faste forbindelse

over Øresund.

Det foreslås i § 3,

Stk. 4.,

at A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen kan

udvikle og sælge rettigheder i relation til selskabernes arealer.

A/S Øresundsforbindelsen ejer bl.a. arealer over jernbanestationerne, som selskabet også

forvalter. Selskabet vil med den foreslåede bestemmelse kunne udvikle på disse arealer.

Eksempelvis vil der kunne placeres parkeringsmuligheder for pendlere over stationerne, som

eksempelvis et parkeringshus til biler og cykler.

A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforb indelsen vil med den foreslåede hjemmel af egen

drift kunne udnytte alle rettigheder, der er knyttet til en ejers råden over et areal, herunder

eksempelvis byggerettigheder, salg af arealet, byudvikling og lignende. Der vil ikke blive tildelt

særregler til selskabet i forbindelse med et eventuelt projekt, som derfor skal realiseres i

overensstemmelse med gældende regler på området for arealudvikling, herunder miljølovgivning,

planlovgivning, konkurrenceretten og statsstøtteretten. Det betyder eksempelvis, at inden projektet

igangsættes, skal det miljøgodkendes af kommunen og være indeholdt i en lokalplan. Endvidere vil

eksempelvis anlægs- og byggeopgaver skulle følge konkurrencerettens udbudsregler.

Selskaberne vil også med den foreslåede ordning kunne arealudvikle f.eks. via en

samarbejdsaftale. Med en samarbejdsaftale med andre aktører vil selskabet kunne opnå større

kapital til et projekt, men også opnå adgang til nødvendig ekspertise og erfaring, som selskaberne

normalt ikke besidder, til gennemførelse af denne type projekter. Selskaberne har også mulighed for

at sælge rettigheder i relation til arealet, men en køber vil skulle have et projekt godkendt af

infrastrukturejeren, før projektet kan realiseres.

Til nr. 4

Den gældende bestemmelse i § 5 i lov om Sund og Bælt Holding A/S medfører, at Sund og Bælt

Partner A/S på et forretningsmæssigt grundlag kan udføre rådgivning vedrørende planlægning,

forberedelse, finansiering og anlæg samt drift og vedligehold af infrastruktur.

Som det fremgår af bemærkningerne til seneste ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S, jf.

lov nr. 1738 af 27. december 2016 om lov om ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S, er der

en stigende efterspørgsel efter selskabets rådgivning om finansiering og drift af infrastrukturanlæg i

takt med, at Sund og Bælt-koncernen opnår stadig større viden herom som bygherre såvel som

driftsherre for selskaberne i koncernen.

Siden seneste lovændring er der sat øget fokus på brug af teknologi i forbindelse med drift og

vedligehold af Storebæltsforbindelsen. Der er blandt andet placeret sensorer på Vestbroens

jernbane, som indhenter data fra banen. Der arbejdes på brug af robotter, som i forbindelse med

vedligeholdelsesarbejdet kan tilgå broen på svært tilgængelige steder, og droner, der hurtigt og

effektivt kan inspicere broens vedligeholdelsesbehov. Koncernens nye tilgang skaber en mængde ny

data og algoritmer om vedligeholdelse af kritisk infrastruktur.

I lyset af den nye viden, der opnås som følge af brug af ny teknologi på Storebæltsforbindelsen,

oplever koncernen, at efterspørgslen på selskabets rådgivning fortsat er stigende, herunder fra andre

aktører i rådgivningsbranchen. Det skyldes, at der på det kommercielle marked ikke er adgang til

den type data og algoritmer mv., som kan indsamles om kritisk infrastrukturanlæg, som f.eks.

Storebæltsforbindelsen, og som drives i statsligt regi. Private rådgivningsvirksomheder og andre

infrastrukturejere efterspørger således de data og den viden, som indsamles på

Storebæltsforbindelsen med henblik på at kunne optimere kvaliteten og effektiviteten af deres

rådgivningsvirksomhed i relation til driften af store infrastrukturanlæg.

Det foreslås derfor, at selskabet kan udvikle og sælge ydelser kommercielt, herunder data og

algoritmer. Salg af ydelser vil have relation til rådgivningsopgaven og skal forstås som aktiviteter,

der er sædvanlige inden for rådgivningsbranchen. Der vil fortsat være tale om udvikling og salg af

ydelser baseret på erfaring opnået på koncernens infrastrukturanlæg. Der kan i den forbindelse være

behov for at videreudvikle den pågældende ydelse i Sund og Bælt Partner A/S med henblik på at

følge med den generelle markedsudvikling.

Forslaget skal blandt andet medvirke til at sikre, at statslige selskaber, der i kraft af deres særlige

opgavevaretagelse opnår en unik viden, kan stille denne viden til rådighed til gavn for det

kommercielle marked.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget om, at selskabet kan indgå

samarbejdsaftaler mv. Selskabet kan således også sælge de pågældende data, algoritmer mv. med en

anden privat rådgivningsvirksomhed som underleverandør. Underleverandøren vil f.eks. kunne

levere den nødvendige kvalitetssikring af de relevante data.

Konkret kan der være tale om, at selskabet sælger data og lignende via licensaftaler til private

virksomheder. Disse virksomheder kan f.eks. anvende selskabets data og algoritmer til rådgivning

og lignende i relation til drift og vedligeholdelse af infrastrukturanlæg.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i § 5 i lov om Sund og Bælt Holding A/S medfører, at Sund og Bælt

Partner A/S på et forretningsmæssigt grundlag kan udføre rådgivning vedrørende planlægning,

forberedelse, finansiering og anlæg samt drift og vedligehold af infrastruktur.

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 5, 2. pkt.

vil medføre, at Sund og Bælt Partner A/S vil

kunne indgå samarbejdsaftaler mv. med virksomheder, offentligretlige organer, myndigheder mv.

Ved en samarbejdsaftale forstås herunder også et frivilligt partnerskab, hvor parterne har

mulighed for at deles om ansvaret, således at Sund og Bælt Partner A/S ikke står alene med

ansvaret, og således at Sund og Bælt Partner A/S kan drage nytte af samarbejdsparternes

kompetence. Samarbejdet sker indenfor rammerne af selskabets formålsparagraf.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 6

Den gældende bestemmelse i § 6 i lov om Sund og Bælt Holding A/S medfører, at Sund og Bælt

Holding A/S kan stifte et aktieselskab, der har til formål på forretningsmæssigt grundlag at forestå

etablering, drift og vedligehold af elektroniske bompengesystemer og lignende betalingsanlæg i

forbindelse med brugerfinansieret infrastruktur i Danmark.

Indsættelse af BroBizz Operatør A/S i § 6 sker som konsekvens af, at selskabet er oprettet siden

seneste lovændring. Der er derfor udelukkende tale om en konsekvensændring og dermed en

tilpasning af loven til det nuværende billede af Sund og Bælt-koncernen.

Til nr. 7

Den gældende bestemmelse i § 6 i lov om Sund og Bælt Holding A/S medfører, at Sund og Bælt

Holding A/S kan stifte et aktieselskab (nu BroBizz Operatør A/S), der har til formål på

forretningsmæssigt grundlag at forestå etablering, drift og vedligehold af elektroniske

bompengesystemer og lignende betalingsanlæg i forbindelse med brugerfinansieret infrastruktur i

Danmark, og således at Sund og Bælt Partner A/S kan drage nytte af samarbejdsparternes

kompetence. Samarbejdet sker indenfor rammerne af selskabets formålsparagraf.

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 6, 2. pkt.

vil medføre, at det stiftede aktieselskab, nu

BroBizz Operatør A/S, vil kunne indgå samarbejdsaftaler mv. med virksomheder, offentligretlige

organer, myndigheder mv.

Ved en samarbejdsaftale forstås herunder også et frivilligt partnerskab, hvor parterne har

mulighed for at deles om ansvaret, således at BroBizz Operatør A/S ikke står alene med ansvaret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 8

Den gældende bestemmelse i § 7 i lov om Sund og Bælt Holding A/S medfører, at BroBizz A/S

har til formål at være udsteder af BroBizzordningen og lignende tjenester med relation til transport

og infrastruktur

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 7, 2. pkt.

vil medføre, at BroBizz A/S vil kunne indgå

samarbejdsaftaler mv. med virksomheder, offentligretlige organer, myndigheder mv.

Ved en samarbejdsaftale forstås herunder også et frivilligt partnerskab, hvor parterne har

mulighed for at deles om ansvaret, således at BroBizz A/S ikke står alene med ansvaret, og således

at Sund og Bælt Partner A/S kan drage nytte af samarbejdsparternes kompetence. Samarbejdet sker

indenfor rammerne af selskabets formålsparagraf.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 9

I medfør at den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1 i lov om Sund og Bælt Holding A/S,

opkræver A/S Storebæltsforbindelsen betaling for benyttelse af motorvejsforbindelsen over

Storebælt.

Den gældende bestemmelse i § 16, stk. 4 i lov om Sund og Bælt Holding A/S medfører, at A/S

Storebæltsforbindelsen kan pålægge føreren af et køretøj, der benytter motorvejsforbindelsen uden

retmæssig betaling herfor, at betale et tillæg ud over den normale betaling. Tillæg fastsættes af

transport-, bygnings- og boligministeren.

Den gældende bestemmelse i § 16, stk. 5 i lov om Sund og Bælt Holding A/S medfører, at for

betaling af tillæg efter stk. 4 hæfter, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget er i besiddelse

af køretøjet, tillige 1) den registrerede ejer af køretøjet, 2) den registrerede bruger af køretøjet eller

3) den juridiske eller fysiske person, der har indgået den aftale, som føreren har anvendt, om

benyttelse af motorvejsforbindelsen.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 15, stk. 1, 1. pkt.

medfører, at personkredsen som nævnt i § 16,

stk. 5, udover det nævnte tillæg i § 16, stk. 4 også hæfter for den almindelige betaling efter § 16,

stk. 1.

Den almindelige takst indføres, da det aldrig har været tiltænkt, at den angivne personkreds kun

skulle hæfte for tillægget. Ændringen giver Sund og Bælt Holding A/S nemmere ved at få opkrævet

hele det skyldige beløb. Efter den almindelige aftaleret, er det brugeren af køretøjet, som hæfter for

den almindelige betaling, da det er denne, som A/S Storebæltsforbindelsen aftaler ydelsen med. Ved

uretmæssig brug af Storebæltsforbindelsen hæfter den angivne personkreds for tillægget og bør

også hæfte for den almindelige takst.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2019.

Til § 3

Det foreslås, at denne lov ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da lov om Sund og Bælt

Holding A/S, jf. lov nr. 558 af 24. juni 2005 med senere ændringer ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt

Holding A/S, senest ændret ved lov nr. 581 af 4.

maj 2015, lov nr. 686 af 27. maj 2015 og lov nr.

1739 af 27. december 2016 foretages følgende

ændring:

§ 1.

Sund og Bælt Holding A/S ejer aktierne i

A/S Storebæltsforbindelsen, A/S

Øresundsforbindelsen, Sund og Bælt Partner

A/S, BroBizz A/S, A/S Femern Landanlæg og

selskabet oprettet i henhold til § 6. Sund og

Bælt Holding A/S kan for selskaber, som Sund

og Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis,

direkte eller indirekte, varetage opgaver i form

af styring af finansiering, drift og

vedligeholdelse. Sund og Bælt Holding A/S kan

§ 1, stk. 1, 1. pkt.

ændres »Brobizz A/S,« til:

»Brobizz A/S og« og »selskabet oprettet i

henhold til § 6« udgår.

§ 1

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Sund og Bælt Holding A/S kan

foretage aktiviteter med henblik på at

forberede opgaver vedrørende regulering

af vejtrafik. Sund og Bælt Holding A/S

kan beslutte at overlade opgaver efter 1.

overlade disse opgaver til selskaber, som Sund

og Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis,

direkte eller indirekte.

Stk. 2-3. ---

pkt. til selskaber, som Sund og Bælt

Holding A/S ejer helt eller delvist, direkte

eller indirekte.

Stk. 5.

Forberedende opgaver efter stk. 4

kan alene igangsættes efter pålæg fra

transport-, bygnings- og boligministeren.«

§ 3.

---

Stk. 1-4. ---

§ 3

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

A/S Storebæltsforbindelsen og

A/S Øresundsforbindelsen kan udvikle og

sælge rettigheder i relation til selskabernes

arealer, og i den forbindelse indgå

samarbejdsaftaler mv. med virksomheder,

offentligretlige organer, myndigheder

mv.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 5

indsættes efter »udføre rådgivning«: »,

herunder udvikle og sælge ydelser forbundet

hermed,«.

§ 5

indsættes som 2. pkt.:

»Selskabet kan indgå samarbejdsaftaler

mv. med virksomheder, offentligretlige

organer, myndigheder mv.«

6. I

§ 6

ændres »Sund og Bælt Holding A/S kan

stifte et aktieselskab, der« til: »BroBizz

Operatør A/S«.

§ 6

indsættes som 2. pkt.:

»Selskabet kan indgå samarbejdsaftaler

mv. med virksomheder, offentligretlige

organer, myndigheder mv.«

§ 5.

Sund og Bælt Partner A/S kan på et

forretningsmæssigt grundlag udføre rådgivning

vedrørende planlægning, forberedelse,

finansiering og anlæg samt drift og vedligehold

af infrastruktur.

§ 6.

Sund og Bælt Holding A/S kan stifte et

aktieselskab, der har til formål på

forretningsmæssigt grundlag at forestå

etablering, drift og vedligehold af elektroniske

bompengesystemer og lignende betalingsanlæg i

forbindelse med brugerfinansieret infrastruktur i

Danmark.

§ 7.

BroBizz A/S har til formål at være udsteder

af brobizzordningen og lignende tjenester med

relation til transport og infrastruktur.

§ 7

indsættes som 2. pkt.:

»Selskabet kan indgå samarbejdsaftaler

mv. med virksomheder, offentligretlige

organer, myndigheder mv.«

§ 16. ---

Stk. 1-4.---

Stk. 5.

For betaling af tillæg efter stk. 4 hæfter,

medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget

§ 16, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »betaling

af«: »almindelig takst efter stk. 1 og«.

er i besiddelse af køretøjet, tillige

1-3) ---

Stk. 6-8. ---

§2

Loven træder i kraft 1. marts 2019.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.