TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 258: Henvendelse af 26/2-19 vedrørende prisfastsættelse af tidstab for trafikanter i den kollektive trafik i forbindelse med trafikplanlægning, fra Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH-Trafik

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 258
Offentligt

København den 26. februar 2019

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Kopi til Danske Regioner og Kommunernes Landsforening

Vi retter denne henvendelse med ønsket om at få rettet op på en ressourceforvridende og

miljøbelastende skævhed i trafikplanlægningen. Den skyldes bl.a. at de kollektive trafikanters

tidstab sjældent indgår i trafikplanlægningen. Det er sådan, at kollektive trafikanters tid i

praksis normalt vurderes til 0 kr. i timen, mens bilisters tid i trafikplanlægningen prissættes til

mellem 90 og 577 kr. i timen.

Hvis man kigger på de officielle Transportøkonomiske enhedspriser i tabellen ser det fint ud. Her er

tidsforbruget for kollektive trafikanter vurderet højt.

Disse takster afspejler, at kollektive trafikanter er meget tidsmæssigt sårbare, fordi de ofte har

et kompliceret rejseforløb med bl.a. ventetid, skjult ventetid, skiftetid m.m. Som bilist kan man

bare køre afsted på ethvert tidspunkt uden ventetid og skiftetid.

Kilde. Transportøkonomiske enhedspriser.

https://www.cta.man.dtu.dk/modelbibliotek/teresa/transportoekonomiske-enhedspriser

Problemer er bare, at taksterne sjældent bruges i den kollektive trafik – bortset fra ved store

baneinvesteringer.

Nedskæring af den kollektive trafik sker for at spare penge - uanset

konsekvenserne for passagererne.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 258: Henvendelse af 26/2-19 vedrørende prisfastsættelse af tidstab for trafikanter i den kollektive trafik i forbindelse med trafikplanlægning, fra Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH-Trafik

Aktuelle eksempler.

Region Sjælland og Region Midtjylland har på grund af for få ressourcer f.eks. besluttet at reducere

bustrafikken kraftigt.

Nedskæringer i Region Midtjylland

Region Midtjylland får markant færre busser: Familien Feldborg overvejer bil nummer tre.

De blå busser i Region Midtjylland bliver beskåret fra 130.000 timer på vejene til kun 45.000.

Kilde:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/region-midtjylland-faar-markant-faerre-busser-

familien-feldborg

Nedskæringer i Region Sjælland

Besparelser på 14 busruter i Region Sjælland

Pressemeddelelse fra Region Sjælland. 3. december 2018.

”Borgerne i Region Sjælland kommer til at vente længere på bussen i det nye år. Det står fast efter

mandagens møde i Regionsrådet, hvor politikerne vedtog besparelser for 16,7 millioner kroner på

den kollektive trafik. I alt rammer besparelserne 14 busruter, som drives af Region Sjælland.”

”Besparelserne betyder, at nogle busruter lukkes, mens andre afkortes eller får færre afgange”.

”Vi

er blevet pålagt besparelserne udefra. Stod det til mig, blev der ikke sparet en eneste krone på

busser og tog i Region Sjælland. Jeg er både på borgernes og regionens vegne skuffet over, at

Christiansborg rammer vores kollektive trafik. Det er ikke sådan, man skaber et Danmark i balance,

siger Peter Jacobsen.”

Kilde: https://www.regionsjaelland.dk/nyheder/pressemeddelelser/Sider/Besparelser-p%C3%A5-14-busruter-

i-Region-Sj%C3%A6lland.aspx

Vi har i forbindelse med nedskæringerne spurgt Region Sjælland om, hvilke beregninger, der er

foretaget vedrørende konsekvenserne for passagererne. Hvor stort er det tidstab, som passagererne

må forventes at blive udsat for? Hvad er dette tidstab omregnet til kroner efter de

samfundsøkonomiske enhedspriser for ventetid, skjult ventetid, skiftetid og længere køretid m.m.?

Som det fremgår af nedenstående, er der ikke foretaget samfundsøkonomiske beregninger

vedrørende konsekvenserne for passagererne.

Her er svaret fra Region Sjælland:

”Beregninger i forhold til samfundsøkonomi mv.

Du spørger til hvilke beregninger der er foretaget i forhold til passagerernes tidstab og dette

omregnet til samfundsøkonomi, samt til forventet tab af billetindtægter.

Der er ikke foretaget samfundsøkonomiske beregninger i forhold til besparelserne. Forventet tab på

billetindtægter er ikke opgjort særskilt, men der er for hver af de foreslåede besparelser estimeret et

forventet passagertab baseret på nøgletalsberegninger og passagertællinger. Den direkte

økonomiske effekt heraf er medtaget i estimatet af besparelsen.”

Finansiering af den kollektive trafik i Regionerne

Regionerne modtager et årligt beløb fra staten til kollektiv transport – til bustrafik og lidt

lokalbanetrafik. Det er som udgangspunkt ikke et beløb, der giver mulighed for serviceforbedringer.

Hvis man vil udvide bustrafikken ét sted i en region må man skære ned på servicen et andet sted.

På vejsiden betyder en ny vej ikke, at en anden nedlægges et andet sted. Det ville være utænkeligt,

men det er dagligdag for buspassagerer når servicen tilrettelægges ud fra et meget skrabet budget og

uden hensyntagen til passagerernes tid. Regionerne og passagererne i regionernes kollektive trafik

holdes derfor i et jerngreb af Regeringen.

Før strukturreformen blev den kollektive trafik rundt omkring i landet styret af amterne, som havde

adgang til skatteudskrivelse. Efter nedlæggelsen af amterne og oprettelsen af de 5 Regioner ophørte

muligheden for at opkræve skatter til finansiering af bl.a. den kollektive trafik. De i forvejen normalt

økonomisk trængte kommuner kan dog – hvis de har penge - tilkøbe mere kollektiv transport.

Regioner kan forhøje billetpriserne i et vist omfang, men prisstigningerne presser samtidig

passagererne væk. Regeringen og DF har gjort det meget billigere at købe og bruge bil. Derfor

presses mange over i bilerne, som så medfører mere bilpres på vejene, større forsinkelser af busserne

og dårligere økonomi for bustrafikken. Det er en ond cirkel, som er sat i gang for fuld styrke. Derfor

tvinges regionerne til at reducere bustrafikken. Det betyder yderligere passagerfrafald og ringere

service.

Ved kun at tildele Regionerne et alt for lille beløb til den kollektive trafik holder Regeringen og DF

den kollektive trafik i landets regioner i et økonomisk jerngreb og lader derved hånt om de kollektive

trafikanters transportmulighed, tidsforbrug og serviceniveau.

Det er udtryk for en forskelsbehandling, som er helt i modstrid med alle målsætninger om

miljøforbedringer, fornuftig brug af arealer og andre ressourcer, energibesparelser, begrænsning af

CO2-udledningen og ligebehandling af borgerne.

”En grøn transportpolitik” vedtaget af Folketinget den 29. januar 2009

Denne aftale, som skulle fastlægge fremtidens transportpolitik, er desværre næsten fuldstændig

underløbet af Regeringen og Dansk Folkeparti.

Vejplanlægning – en helt anden verden, hvor brugernes tid tages gravalvorligt

På vejsiden holdes de 3.800 kilometer statsveje i topkvalitet med tårnhøjt serviceniveau, men

alligevel bruges samfundsøkonomiske beregninger konsekvent til at presse nye veje og vejudvidelser

igennem. Vi har formentlig i forvejen verdens mest udbyggede vejsystem.

Ved vejplanlægning tager man udgangspunkt i, at man som bilist på ethvert tidspunkt kan

køre med højest tilladte hastighed på alle veje.

Bilisters tid prissættes konsekvent til mellem 90 og 577 kr. i timen jfr. skemaet ovenfor.

Denne prissættelse sammen med en kraftig fremskrivning af biltrafikkens størrelse betyder, at vort

fremragende vejsystem til stadighed udbygges, mens den kollektive trafik igen og igen beskæres og

fordyres over hele landet.

Bilisttid prissættes højt i samfundsøkonomiske analyser, selvom de fleste biler kører rundt med en

gennemsnitsbelægning i myldretiden på 1,05 person pr. bil. Bilisttid styrer stort set

trafikinvesteringerne.

Kommuners ønsker om lavere hastigheder på motorveje nær beboelse afvises under henvisning

til at bilister derved skal bruge lidt ekstra tid. De få ekstra minutters køretid omregnes efter

taksterne for ”forsinkelsestid” og lavere hastighed afvises, som værende for ”dyr” Det vejer

tungere end borgernes mulighed for tålelige forhold i deres boliger, udenfor disse og mulighed

for nogenlunde nattesøvn.

Ethvert ekstra minut,

som man bruger sammenlignet med den optimale situation, anses som

”forsinkelsestid” efter taksterne. Den allerstørste post – ofte op til 80 % - i de samfundsøkonomiske

regnestykker er tidsgevinst omregnet i kr. og især "forsinkelsestid" tæller tungt. Og det er vel at

mærke også postuleret tabt tid - langt ude i fremtiden og for næsten tomme biler. I bilag 1 er gengivet

et typisk regnestykke, hvor ”tidsgevinsten” prissættes højt.

Ved et møde med medlemmer af Trængselskommissionen hos OECD/ECTM i Paris afviste

organisationen at bruge denne målestok til at måle trængsel. Det var økonomisk, arealmæssigt og

miljømæssigt uforsvarligt.

Kilde: Side 12 i denne OECD/ECMT rapport

https://www.oecd-ilibrary.org/docserver/9789282101506-sum-en.pdf?

expires=1551166250&id=id&accname=guest&checksum=4F4A1169764C02BBD1603EE30A5AB218

Mens biltrafikkens forsinkelse, som nævnt, udregnes ved at sammenligne med en optimal situation

som eneste bil på vejen, beregnes forsinkelse for busser kun som den ekstra tid der bruges udover

den køreplanlagte tid, som er afstemt efter den dårlige fremkommelighed på grund af mange biler.

De bilister der sinker bussen er altså forsinkede, men ikke passagererne i bussen.

Det lyder urimeligt, men er den måde hvor forskellige trafikantgrupper behandles helt forskelligt. Se

dokumentation fra DTU i bilag 3.

Derved diskrimineres buspassagererne voldsomt, idet de må afgive tid til fordel for bilister, som

tilmed fylder langt mere på vejene pr. person. I Wien regner man med 28 gange så meget.

Den forsinkelse som en buspassager udsættes for, kan derfor let resultere i at man ikke når en bus

eller et tog, som går sjældent. For bilister er hele turen normalt ud i et med samme transportmiddel

og man er derfor langt mindre sårbar overfor forsinkelser end buspassagerer. Bilister kommer i

øvrigt generelt langt hurtigere frem end kollektive trafikanter.

Det er bemærkelsesværdigt, at man på dette samfundsområde både beregner forsinkelser ud fra et

tårnhøjt serviceniveau og laver fremskrivninger af vejtrafikkens omfang ud fra en forestilling om

ubegrænset kapacitet i vejsystemet. Se bilag 2 og denne artikel:

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/TRU/bilag/101/1979945.pdf

Den måde der planlægges på betyder, at afstanden mellem bilisternes og de kollektive trafikanters

serviceniveau forøges til stadighed.

Det er hensynsløst overfor de 40 % danske familier, der ifølge Vejdirektoratet, ikke har bil. Også i

familier med bil har mange ofte behov for den kollektive trafik. Dertil kommer de økonomiske,

miljømæssige og klimamæssige konsekvenser.

Med venlig hilsen

Rådet for Bæredygtig Trafik,

Kjeld A. Larsen

NOAH-Trafik

Ivan Lund Pedersen

Bilag 1.

Bilag 2

På vejsiden beregner man ”behovet” for vejudvidelser ud fra, at der til enhver tid – her i eksemplet til

2030 - er ubegrænset kapacitet på en ny vej på alle tidspunkter. Tilmed med 4 tomme siddepladser i

hver bil i spidsbelastningstiden. Derfor bliver fremskrivningerne pustet kraftigt i vejret.

Vi har ikke kendskab til andre samfundsområder med fremskrivninger baseret på ubegrænset

serviceniveau styrer ressourceforbruget. Det gælder som bekendt f.eks. hverken for skoler,

universiteter og andre læreanstalter, den kollektive trafik, hospitaler og hjemmehjælp. Tænk hvis

hospitalssystemet krævede nye hospitaler selvom der kun var ”myldretid” omkring 1-2 timer i døgnet

og kun en fjerdedel af sengekapaciteten i denne myldretid blev brugt.

Bilag 3

Buspassagerer er kun forsinkede, hvis man overskrider køreplanen, som er afstemt after

bilpresset på vejene. En såkaldt ”planlagt forsinkelse” – som altså ikke regnes som forsinkelse.

Kilde: Professor Otto Anker Nielsen, DTU.