Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 25
Offentligt
1957643_0001.png
Til høringsparterne
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 7221 8800
Fax 7262 6790
[email protected]
www.trafikstyrelsen.dk
Journal TS10801-00040
Dato 13. oktober 2017
Høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af be-
kendtgørelse om sikkerhedsgodkendelse og sikkerheds-
certifikat på jernbaneområdet
Hermed sendes udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgø-
relse om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbane-
området i høring. Ændringsbekendtgørelsen ændrer bekendtgørelse
nr. 147 af 30. januar 2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerheds-
certifikat på jernbaneområdet.
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til
[email protected]
med kopi
til
[email protected]
senest fredag d. 10. november 2017, mærket j.nr.
TS10801-00040.
Ændringsbekendtgørelsens baggrund og indhold
Efter de gældende regler skal virksomhederne, eksempelvis entrepre-
nører, udføre en opgave for en jernbanevirksomhed eller en jernbane-
infrastrukturforvalter for at kunne blive certificeret af Trafik, Bygge-
og Boligstyrelsen til at kunne udføre kørsel på eget ansvar. Ved æn-
dringen af bekendtgørelsen fjernes denne begrænsning.
Ændringen af reglerne forventes at forbedre virksomhedernes forret-
ningsmuligheder, da virksomhederne ikke vil være tvunget til at beta-
le en jernbanevirksomhed for at trække virksomhedens materiel i de
tilfælde, hvor virksomheden ikke udfører opgaver for en infrastruktur-
forvalter eller en jernbanevirksomhed.
Bekendtgørelsen ændres som følge af en forventet ændring af jernba-
neloven
1
. Forslag om ændring af loven
2
er under behandling i Folke-
tinget og den forventes at træde i kraft 1. januar 2018.
1
Lov nr. 686 af 27. maj 2015
L 26
2
Side 1 (3)
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Henvendelse af 24/10-18 vedrørende krav om certificering på jernbanenettet, fra Erik Jessen, Railservice
1957643_0002.png
Journal TS10801-00040
Dato 13. oktober 2017
Det vil fremover stadig være muligt for virksomheder, der ikke ønsker
en sikkerhedscertificering, at indgå aftale med en jernbanevirksomhed
om at blive trukket.
Ændringen af reglerne vil ikke ændre på sikkerhedsniveauet på jern-
banen. Dette skyldes, at en sikkerhedscertificeret virksomhed vil være
underlagt de samme sikkerhedsmæssige krav som en jernbanevirk-
somhed.
Økonomiske og administrative konsekvenser, herunder DUT
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at ændringsbekendtgørel-
sen ikke vil medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet, der overstiger bagatelgrænsen på 4 mio. kr.
3
Vælger virksomhederne at lade sig certificere, vil de skulle afholde
udgifter til erhvervelse af et certifikat, et årligt grundbeløb, en årlig
aktivitetsafgift og de vil skulle tegne en ansvarsforsikring. Disse udgif-
ter er de samme, som der skal afholdes, hvis en virksomhed lader sig
certificere efter reglerne, som de er i dag.
Vælger en virksomhed at blive sikkerhedscertificeret efter de nye reg-
ler, hvor begrænsningen er fjernet, forventes den at forbedre sine for-
retningsmuligheder. Dette skyldes, at certificerede virksomheder ikke
vil skulle afholde omkostninger til at lade sig trække af en jernbane-
virksomhed, i de tilfælde hvor de ikke arbejder for en jernbanevirk-
somhed eller en infrastrukturforvalter.
Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) anmodes om
høring af bekendtgørelsens eventuelle økonomiske konsekvenser i
forhold til det udvidede totalbalanceprincip (DUT).
Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at æn-
dringsbekendtgørelsen ikke vil medføre økonomiske konsekvenser i
forhold til DUT.
Ikrafttræden
Udstedelsen af ændringsbekendtgørelsen forudsætter, at den nævnte
ændring af jernbaneloven, L 26, vedtages i Folketinget. Det er hensig-
ten, at både lov og ændringsbekendtgørelse træder i kraft d. 1. januar
2018.
3
Jf. Erhvervs- og Vækstministeriets Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvens-
vurderinger af januar 2015
Side 2 (3)
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Henvendelse af 24/10-18 vedrørende krav om certificering på jernbanenettet, fra Erik Jessen, Railservice
1957643_0003.png
Journal TS10801-00040
Dato 13. oktober 2017
Øvrig information
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærk-
ninger sendes til vores hovedmailadresse
[email protected],
cc til
[email protected]
senest fredag d. 10. november 2017, mærket j.nr.
TS10801-00040.
Eventuelle spørgsmål til udkastet kan rettes til Pernille Kisling-Møller
på mail
[email protected]
eller til
[email protected].
Der vedlægges en liste over høringsparterne.
Høringsmaterialet kan også ses på Høringsportalen på
www.hoeringsportalen.dk, hvor modtagne høringssvar også vil blive
gjort tilgængelige.
Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen normalt ikke ori-
enterer hørte parter, når en bekendtgørelse, BJ eller BL er blevet ud-
stedt.
De udstedte bekendtgørelser, BJ’er og BL’er kan ses på Trafik-,
Byg-
ge- og Boligstyrelsens hjemmeside www.tbst.dk under Lovstof. Vores
nyhedsbrev indeholder også information om de udstedte regler. Til-
melding til nyhedsbrevet kan ske på vores hjemmeside
www.tbst.dk
Med venlig hilsen
Pernille Kisling-Møller
Side 3 (3)