TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: TBST's plan for implementering af forbedringsforslag ifm. sikkerhedsgodkendelsesforløb

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 237
Offentligt

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon 41780298

Fax 7262 6790

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

Notat

Journal TS10300-00391

Dato 19. februar 2019

Implementeringsplan: Opfølgning på den eksterne evalu-

ering af forløbet med sikkerhedsgodkendelsen af den in-

dre strækning af Aarhus Letbane

Dette notat udgør Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens implementerings-

plan for opfølgning på de forslag, som Atkins har præsenteret i den

samlede evaluering af forløbet med sikkerhedsgodkendelsen af den

indre strækning af Aarhus Letbane, der blev offentliggjort den 31. ok-

tober 2018.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har været i dialog med Atkins forud

for udarbejdelsen af implementeringsplanen med henblik på at sikre

den bedst mulige forståelse af forslagene.

Implementeringsplanen indeholder en beskrivelse af, hvordan og i

hvilket omfang styrelsen kan implementere forslagene samt tidsfrister

herfor.

Atkins har identificeret ni forbedringsforslag, der har til formål at

sikre, at fremtidige godkendelser af nyanlæg af letbane og jernbane

får et bedre forløb. Forbedringsforslagene er oplistet nedenfor, og der

redegøres nærmere for implementeringen heraf på de efterfølgende

sider:

Myndighedsgodkendelsesplan

Formidling

Model-implementering af et sikkerhedsledelsessystem

Kontant sagsbehandling

Forhold til interessenter og medier

Tekniske sikkerhedsregler

Risikoprofil

Afgrænsning af arbejdsplads

Webside om roller og beføjelser

Den samlede sikkerhedsgodkendelsesproces, der er anvendt i Aarhus

Letbane forløbet, er den samme proces, som anvendes generelt på

by-

og jernbaneområdet. Atkins’ forbedringsforslag vurderes derfor

relevante at implementere på tværs af bybaner (metro og letbaner)

og den konventionelle jernbane både for nyanlæg og større ændrings-

Side 1 (10)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: TBST's plan for implementering af forbedringsforslag ifm. sikkerhedsgodkendelsesforløb

Notat

Journal TS10300-00391

Dato 19. februar 2019

og opgraderingsprojekter. Af samme grund vurderes styrelsens over-

vejelser for implementering relevante for alle aktører, der har behov

for godkendelser af styrelsen.

Med forslag til lov om ændring af jernbaneloven

–

som følge af imple-

menteringen af 4. jernbanepakke

–

lægges der op til, at bybaner (me-

tro, letbaner og S-tog) fremover undtages helt fra EU-reguleringen,

hvilket indebærer, at de nye EU-regler ikke skal implementeres for

disse baner. De eksisterende regler for bybaner videreføres, herunder

muligheden for at forenkle reglerne for disse baner. Det drejer sig for

eksempel om reglerne til sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgodkendel-

ser og ibrugtagningstilladelser.

Side 2 (10)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: TBST's plan for implementering af forbedringsforslag ifm. sikkerhedsgodkendelsesforløb

Notat

Journal TS10300-00391

Dato 19. februar 2019

1. Myndighedsgodkendelsesplan

Forbedringsforslag 1 har ifølge Atkins til formål at sikre et klart og ro-

bust forløb i godkendelsesprocessen:

Atkins forslag:

•

Ved nybygning formaliseres myndighedsgodkendelsesplanen således, at ansøger og dennes

rådgiver(e) i forbindelse med forhåndsdialogen med TBST udarbejder en myndighedsgodken-

delsesplan,

•

Udarbejdelsen af myndighedsgodkendelsesplanen anvendes som milepæl, der formelt mar-

kerer overgang fra forhåndskonsultation til ansøgning og sagsbehandling.

•

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens sagsbehandling gøres betinget af, at projektbeskrivelsen er

faktuelt korrekt, og at gældende regler og retningslinjer er indarbejdet i myndighedsgodken-

delsesplanen. Sagsbehandlingen kan ikke starte før der foreligger en gennemarbejdet myn-

dighedsgodkendelsesplan. Sagsbehandlingen suspenderes, hvis projektet afviger fra den an-

givne projektbeskrivelse eller tidsplan.

I dag arbejder man i flere store baneprojekter med en såkaldt AAPP

(Authority Approval Process Plan). Det er dog styrelsens oplevelse, at

den nuværende udformning af AAPP’en

er tung/omfangsrig og ikke til-

strækkeligt operationel. Dette betyder, at planen i praksis sjældent

udgør det centrale styringsværktøj for godkendelsesprocessen, som

den var tiltænkt.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil derfor udarbejde en model for en

mere simpel myndighedsgodkendelsesplan. Atkins kommer med en

række relevante forslag til indholdet i myndighedsgodkendelsespla-

nen, som styrelsen vil lade sig inspirere af. Myndighedsgodkendelses-

planen vil skulle anvendes ved baneprojekter, som skal opnå flere

godkendelser, som er indbyrdes forbundne.

Det er styrelsens umiddelbare vurdering, at der er mulighed for at

stille krav om udarbejdelse af en myndighedsgodkendelsesplan i sty-

relsens bekendtgørelser på bybaneområdet

, mens der for den kon-

ventionelle jernbane er behov for en nøje granskning af EU-reglerne

for at afdække muligheden herfor. Styrelsen vil nærmere undersøge,

om det vil give mening at stille et krav herom. Uagtet et eventuelt

krav vil der altid i den enkelte sagsbehandling skulle foretages en

konkret vurdering af, i hvilket omfang ansøger afviger fra planen samt

betydningen heraf. En afgørelse herom vil skulle være begrundet og

proportional set ud fra de faktiske omstændigheder for det enkelte

projekt.

Hvad angår suspension følger det af de almindelige forvaltningsretlige

regler, at sagsbehandlingen stilles i bero, hvis det udbedte materiale

ikke indsendes som aftalt, eller hvis materialet ikke er fyldestgø-

rende/opfylder de aftalte krav. Styrelsen vil derfor i sit videre arbejde

nærmere undersøge muligheden for en mere systematisk anvendelse

Med implementering af 4. jernbanepakke undtages bybaner helt fra EU-reguleringen.

Side 3 (10)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: TBST's plan for implementering af forbedringsforslag ifm. sikkerhedsgodkendelsesforløb

Notat

Journal TS10300-00391

Dato 19. februar 2019

af suspensionsmuligheden i medfør af forvaltningsretten i de tilfælde,

hvor det er åbenlyst, at ansøgers myndighedsgodkendelsesplan er

urealistisk, eller at ansøger afviger markant fra den aftalte plan.

2. Formidling

Forbedringsforslag 2 har ifølge Atkins til formål at sikre, at aktører får

et overblik over den samlede godkendelsesproces med henblik på, at

de kan overskue krav, forudse tidsforbrug og gennemskue mulighe-

derne for at tilpasse deres sikkerhedsledelsessystem til den konkrete

virksomhed:

Atkins forslag:

•

Udarbejdelse af en brochure eller en hjemmeside, som helt grundlæggende forklarer sikker-

hedsledelsessystemets formål, lovgivningen og dens krav, fremgangsmåden ved sikkerheds-

godkendelse og -certificering og en overordnet tidsplan for processen. Ideelt er forklaringen

skrevet, så den er anvendelig for lægfolk og dermed ikke kun sikrer, at nye virksomheder

kommer rigtigt fra start, men også er brugbar for journalister, naboer og andre interesse-

rede.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har uafhængigt af den eksterne eva-

luering udarbejdet websitet

letbanekrav.dk,

der blev lanceret medio

2018. Formålet er at give et overblik over godkendelsesprocessen for

letbaner, herunder at redegøre for de forskellige godkendelser, der

skal opnås for at idriftsætte en ny letbane. Websitet er udformet, så

teksten er almen forståelig, og de enkelte emner kan læses i vilkårlig

rækkefølge. Letbanekrav.dk vil løbende blive forbedret og udbygget,

jf. forslag 9.

3. Model-implementering af et sikkerhedsledelsessy-

stem

Forbedringsforslag 3 har ifølge Atkins til formål at vise et eksempel

på, hvordan et sikkerhedsledelsessystem kan opbygges med henblik

på at hjælpe nye aktører til fra start at se omfang, formål og funktion

og tilpasningsmuligheder i et sikkerhedsledelsessystem:

Atkins forslag:

•

Udarbejdelse af et hæfte med en model-implementering af et lille sikkerhedsledelsessystem.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anser forslaget for særligt relevant

for mindre og nye aktører på banen, hvor det er styrelsens erfaring,

at opbygning af et sikkerhedsledelsessystem kan være en udfordring,

idet mindre og nye aktører ikke nødvendigvis har erfaring, kompeten-

cer og/eller kapacitet til at opbygge et sikkerhedsledelsessystem.

Styrelsen vil gå i dialog med branchen om, hvordan modeller kan ud-

formes og vil på baggrund af cases udarbejde eksempler på, hvordan

et simpelt sikkerhedsledelsessystem kan se ud for at give relevante

Side 4 (10)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: TBST's plan for implementering af forbedringsforslag ifm. sikkerhedsgodkendelsesforløb

Notat

Journal TS10300-00391

Dato 19. februar 2019

brugere en god forståelse af formålet med et sikkerhedsledelsessy-

stem.

Det er styrelsens vurdering, at en tidlig og systematisk vejledning er

central for at opnå en effektiv godkendelsesproces generelt. For så

vidt angår sikkerhedsgodkendelse og -certificering gælder det, at kra-

vene til et sikkerhedsledelsessystem er overordnede funktionskrav.

Styrelsen vil præcisere formålet med funktionskravene, samt være ty-

delig og konsekvent i forventningen til den måde funktionskravene

forventes omsat af ansøger.

4. Kontant sagsbehandling

Forbedringsforslag 4 har ifølge Atkins til formål at sikre, at alle aktører

–

uanset erfaring

–

har samme klare billede af status og dermed kan

forholde sig til begyndende problemer:

Atkins forslag:

•

TBST udvikler en skala, f.eks. fra A (ubetydelig fejl) til F (showstopper), som sammenfatter

Styrelsens vurdering af alvoren af hver enkelte af Styrelsens kommentarer til ansøgningsma-

terialet.

•

Ansøger og TBST anvender ét dialogskema for hver godkendelse.

•

Ansøger og TBST anvender én samlet liste over udeståender i forhold til godkendelsen.

Med Atkins forslag lægges der op til, at der inden for hvert godkendel-

sesområde på sagsbehandlerniveau anvendes et dialogskema inkl.

skala i forbindelse med den konkrete behandling af ansøgningsmateri-

ale. Atkins har på møde med styrelsen præciseret, at forslaget er til-

tænkt som et kommunikativt værktøj.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er enig i, at anvendelsen af et dia-

logskema i den konkrete sagsbehandling kan bidrage til i højere grad

at synliggøre og skabe bevidsthed hos ansøger om, hvordan styrelsen

vurderer kvaliteten i ansøgningsmaterialet, samt hvordan en afgørelse

forventes at falde ud i forhold til de konstaterede fejl/mangler i ansøg-

ningsmaterialet. Styrelsen vil på den baggrund undersøge, om det vil

skabe værdi for ansøger at udvikle et dialogskema inkl. skala og over-

sigt over udeståender, som der vil kunne anvendes på tværs af god-

kendelsesområder. Styrelsen vil gå i nærmere dialog med relevante

aktører herom.

Uagtet et eventuelt dialogskema vil der altid i den enkelte sagsbe-

handling blive foretaget en konkret vurdering af fejl og manglers be-

tydning for den samlede godkendelse, herunder anvendelse af su-

spensionsmuligheden, jf. forslag 1. En afgørelse herom vil være be-

grundet og proportional set ud fra de faktiske omstændigheder for det

enkelte projekt.

Side 5 (10)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: TBST's plan for implementering af forbedringsforslag ifm. sikkerhedsgodkendelsesforløb

Notat

Journal TS10300-00391

Dato 19. februar 2019

5. Forhold til interessenter og medier

Forbedringsforslag 5 har ifølge Atkins til formål at sikre ro

–

både ar-

bejdsmæssigt og mentalt

–

i den sidste hektiske tid før en idriftsæt-

telse:

Atkins forslag:

•

Åbningsdagen besluttes først, når alle tilladelser er givet, og jernbanen er helt klar til at køre.

•

At datoen for nybygningens fejring først besluttes, når jernbanen har kørt stabilt i et pas-

sende tidsrum

Dette forslag er rettet mod ansøger og indgår derfor ikke i Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsens implementeringsplan.

6. Tekniske sikkerhedsregler

Forbedringsforslag 6 har ifølge Atkins til formål at sikre, at nye aktø-

rer og assessorer vil kende de præcise krav og dermed bedre være i

stand til at estimere, strukturere og planlægge arbejdet med udvikling

og assessering af nye sikkerhedsregler såvel som hele samlinger af

nye sikkerhedsregler.

Atkins forslag:

•

Formulering af anvisninger og mindstekrav til metode, risikoanalyse, struktur og kvalitetssik-

ring og godkendelsesproces for tekniske regler

•

Formulering af konkrete krav til regelassessors metode og kompetence.

•

Det vil være ønskeligt med en vejledning i udviklingen af tekniske sikkerhedsregler, der ud

over at beskrive og uddybe kravene i de to ovenstående punkter, præsenterer:

•

- En oplistning af de væsentligste faktorer i virksomhedens valg mellem risikobaseret eller

erfaringsbaseret opbygning af tekniske sikkerhedsregler

•

- En oplistning af de væsentligste faktorer i virksomhedens valg mellem at basere systemet

på udvikling af sikkerhedsregler fra grunden, ved at basere systemet på tilpasning af andre

virksomheders sikkerhedsregler, ved at basere systemet på harmoniserede normer og ved at

basere systemet på nationale regler som f.eks., BOStrab.

•

- Vejledning omkring indarbejdelse af tekniske sikkerhedskrav i sikkerhedsledelses-systemet

•

- Vejledning omkring opdatering og evaluering af tekniske sikkerhedsregler.

Atkins har fokus på vejledningsinitiativer om tekniske sikkerhedsreg-

ler. Uafhængigt af Aarhus Letbane forløbet vurderer Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen, at der også er behov for at se nærmere på regule-

ringen af tekniske sikkerhedsregler.

I forbindelse med forslag til ændring af jernbaneloven, som forventes

fremsat i Folketinget til februar 2019, lægges der op til at udvide virk-

somhedernes mulighed for selvforvaltning af tekniske og trafikale sik-

kerhedsregler. Dette betyder i praksis, at styrelsen

–

i stedet for at

godkende sikkerhedsreglerne ”up front” –

fremadrettet vil føre tilsyn

med, at virksomhederne opfylder en række overordnede funktions-

krav til sikkerhedsregler via deres sikkerhedsledelsessystem. Etable-

ring af selvforvaltning af sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler

Side 6 (10)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: TBST's plan for implementering af forbedringsforslag ifm. sikkerhedsgodkendelsesforløb

Notat

Journal TS10300-00391

Dato 19. februar 2019

vurderes endvidere at harmonere med det grundlæggende princip i

EU-lovgivningen på jernbaneområdet om, at infrastrukturforvaltere og

jernbanevirksomheder selv er ansvarlige for sikkerheden på deres del

af jernbanesystemet, samt at håndteringen af jernbanesikkerhed bør

ske i et sikkerhedsledelsessystem.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at Atkins forslag er rele-

vante at implementere i forbindelse med udmøntning af selvforvalt-

ning af sikkerhedsregler. Anvisninger og mindstekrav til eksempelvis

metode, risikoanalyse, struktur, kvalitetssikring og godkendelsespro-

ces for sikkerhedsregler forventes indarbejdet i relevante bekendtgø-

relser og vejledningsmateriale med henblik på at definere rammen for

virksomhedernes selvforvaltning. Styrelsen vil endvidere vurdere be-

hovet for at præcisere krav til regelassessors metode og kompetencer

samt de øvrige vejledningsbehov, som Atkins oplister. Styrelsen vur-

derer, at en særskilt vejledningsindsats om tekniske sikkerhedsregler

er afgørende for, at virksomhederne kommer i mål med at selvfor-

valte sikkerhedsregler.

7. Risikoprofil

Forbedringsforslag 7 har ifølge Atkins til formål at definere krav til risi-

koprofilens indhold, struktur og nødvendige detaljeringsniveau.

Atkins forslag:

•

Udarbejdelse af konkrete mindstekrav til risikoprofilens struktur, indhold og detaljeringsni-

veau. Meget gerne suppleret med en vejledning, et eksempel og en skabelon.

•

Udarbejdelse af en vejledning til beskrivelse af virksomheden og dens aktiviteter, herunder et

forslag til en egnet struktur for beskrivelsen og en vejledning til et fornuftigt valg af detalje-

ringsniveau.

Med risikoprofil forstår Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en profil, der

bidrager til at skabe overblik over sammenhængen mellem de risici,

der er forbundet med virksomhedernes aktiviteter, og de foranstalt-

ninger (barrierer), der er etableret for at nedbringe disse risici. En risi-

koprofil udgør således omdrejningspunktet for opbygningen af virk-

somhedens sikkerhedsledelsessystem.

Risikoprofilen er resultatet af den risikovurdering, som virksomhe-

derne skal udføre. Styrelsen vurderer, at det vil være givtigt at udar-

bejde eksempler på risikoprofiler og styrke vejledningen herom. Som

det også gør sig gældende ved model-implementeringen (forslag 3),

anses forslaget for særligt relevant for mindre og nye aktører, hvor

det er styrelsens erfaring, at opbygning af et sikkerhedsledelsessy-

stem

–

herunder definering af risikoprofil

–

kan være en udfordring,

idet mindre og nye aktører ikke nødvendigvis har erfaring, kompeten-

cer og/eller kapacitet til at opbygge et sikkerhedsledelsessystem.

Styrelsen vil tilføre yderligere jernbanefaglig viden til tilsynet, for der-

ved at styrke tilsynets mulighed for i højere grad at kunne vejlede

Side 7 (10)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: TBST's plan for implementering af forbedringsforslag ifm. sikkerhedsgodkendelsesforløb

Notat

Journal TS10300-00391

Dato 19. februar 2019

virksomhederne omring risikoprofilen ved traditionelle aktiviteter in-

denfor jernbanen.

8. Afgrænsning af arbejdsplads

Forbedringsforslag 8 har ifølge Atkins til formål at definere, hvornår

en arbejdsplads skifter kategori fra en byggeplads til en by- eller jern-

bane med henblik på at skabe klarhed omkring myndighedsansvar.

Atkins forslag:

•

Formulering af et kriterium, der afgør om aktiviteter i forbindelse med nybygning, ombyg-

ning eller test skal risikostyres som byggeplads eller jernbane. Kriteriet bør tage udgangs-

punkt både i sikkerheden på arbejdspladsen og i sikkerheden for omgivelserne. Kriteriet bør

være formuleret, så det kan forstås og anvendes korrekt af lægfolk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har uafhængigt af den eksterne eva-

luering igangsat et arbejde om styrelsens tilgang til godkendelse af

test af infrastruktur, hvor definitionen af en byggeplads vil indgå. Ar-

bejdstilsynet vil blive involveret i dette arbejde.

På baggrund af ovenstående projekt vil styrelsen på letbanekrav.dk

redegøre for styrelsens myndighedsansvar i forbindelse med, at en

byggeplads skifter kategori til en by- eller jernbane.

9. Webside om roller og beføjelser

Forbedringsforslag 9 har ifølge Atkins til formål at få skabt et samlet

overblik over assessores, sagkyndiges og NoBo’s med fleres opgaver

og beføjelser.

Atkins forslag:

•

Oprettelse af en webside, der konkret og forståeligt for lægfolk afklarer typiske problemer og

misforståelser omkring CSM-assessors, regelassessors, sagkyndig og NoBo, deres ansvar, op-

gaver, kompetencekrav, beføjelser og godkendelse. Meget gerne med præcise henvisninger

til lovgivningen

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil udbygge det nuværende website

letbanekrav.dk med beskrivelser af de forskellige 3. parts aktørers rol-

ler, opgaver og beføjelser.

Side 8 (10)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: TBST's plan for implementering af forbedringsforslag ifm. sikkerhedsgodkendelsesforløb

Notat

Journal TS10300-00391

Dato 19. februar 2019

Interne organisatoriske og styringsmæssige ændringer

Uafhængigt af den eksterne evaluering af Aarhus Letbane forløbet har

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foretaget en række interne organisa-

toriske og styringsmæssige ændringer, som har til formål at under-

støtte, at fremtidige godkendelser af by- og jernbaneprojekter får et

bedre forløb. Følgende initiativer er gennemført/i gang:

•

Der er gennemført en ny organisering på jernbanesikkerhedsområ-

det, der betyder, at det faglige chefansvar for henholdsvis bybaner

og den konventionelle jernbane følger opgaven/projektet. I praksis

vil det sige, at når en ansøger eksempelvis søger om godkendelse

af et nyanlæg på bybaneområdet, så vil ansøger opleve, at den

samlede sikkerhedsgodkendelse af anlægget vil være forankret

hos én og samme chef. Formålet er at skabe en organisering, der i

højere grad understøtter ansøgers behov.

Der er udpeget en projektleder for hver af de store baneprojekter,

der fungerer som ansøgers direkte indgang til styrelsen. Projektle-

deren skal forestå koordinering af godkendelser på tværs af fag-

områder samt sikre styring og fremdrift i den samlede sikkerheds-

godkendelsesproces.

Der er udviklet et risikostyringsværktøj for godkendelsesprocessen

af store baneprojekter, hvis formål bl.a. er at sikre, at ansøger og

styrelsen løbende har samme forståelse af godkendelsesproces-

sen, risikobillede samt ledelsesmæssigt fokus på de identificerede

risici. Projektlederen er ansvarlig for løbende at følge op på risiko-

styringsplanen med ansøger.

Styrelsen arbejder på at forbedre vejledningsindsatsen på by- og

jernbaneområdet generelt med henblik på i højere grad at sikre en

tidlig, systematisk vejledning, der møder kundens behov. Der er

tale om en indsats, der strækker sig over de kommende år.

Styrelsen har igangsat et arbejde med at få beskrevet kriterier for

sagsbehandling af alle de forskellige godkendelsestyper, der ind-

går i den samlede sikkerhedsgodkendelse (eksempelvis godken-

delse af infrastruktur, vejvendte sikkerhedsforanstaltninger, rul-

lende materiel, tekniske og trafikale sikkerhedsregler, uddannelse

af sikkerhedsklassificerede funktioner, sikkerhedsgodkendelse og

sikkerhedscertifikat). Formålet er at etablere en mere transparent,

ensartet og systembåren sagsbehandling samt at tydeliggøre sty-

relsens metodik og tilgang.

•

Side 9 (10)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: TBST's plan for implementering af forbedringsforslag ifm. sikkerhedsgodkendelsesforløb

Notat

Journal TS10300-00391

Dato 19. februar 2019

Opsummering og implementeringsfrister

På baggrund af ovenstående gennemgang fremgår i skemaet nedenfor

en opsummering af styrelsens plan for implementering

af Atkins’ for-

slag inkl. frist for implementering. Det er styrelsens forventning, at

implementeringen vil være gennemført inden for et år.

Som det fremgår nedenfor, vil flere af forslagene blive slået sammen i

forbindelse med implementeringen, idet der forekommer overlap. Li-

geledes vil enkelte forslag blive håndteret i allerede igangsatte opga-

ver og projekter.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foreslår, at der i 2019 følges op på

implementeringsplanen på institutionsmøderne mellem styrelsen og

departementet.

Forslag

TBST’s implementering

Udarbejde model for myndighedsgodkendelses-

plan.

Undersøge om der kan stilles krav om en myn-

dighedsgodkendelsesplan i styrelsens bekendtgø-

relser og etablere en mere systematisk tilgang til

anvendelse af suspendering i forbindelse med

sagsbehandlingen.

Letbanekrav.dk udbygges med beskrivelser af 3.

parts aktørers roller, opgaver og beføjelser.

Udarbejde eksempler på et simpelt sikkerhedsle-

delsessystem samt eksempler på risikoprofiler

(case-baseret tilgang).

Undersøge muligheden for at udvikle et dialog-

skema inkl. skala og oversigt over udeståender,

på tværs af godkendelsesområder.

Frist

Anden kvartal 2019

Første kvartal 2019

2&9

3&7

Tredje kvartal 2019

Første kvartal 2019

Forslaget er rettet mod ansøger og indgår derfor ikke i

TBST’s implementeringsplan.

Atkins forslag implementeres i forbindelse med

styrelsens særskilte projekt om selvforvaltning af

tekniske og trafikale sikkerhedsregler. Arbejdet

vil følge tidsplanen for dette projekt.

Afklaring af myndighedsansvar i forbindelse med,

at en byggeplads skifter kategori til en by- eller

jernbane.

Fjerde kvartal 2019

Første kvartal 2019

Side 10 (10)