Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 222
Offentligt
2015529_0001.png
Miljøbevægelsen NOAH
Nørrebrogade 39
2200 København N
Tlf. 35361212
[email protected]
•
www.noah.dk
København den 8. februar 2019
Til Transport-, bygnings- og Boligudvalget
Vi sender hermed 8 forslag til hvordan Danmark kan vise vejen til en ansvarlig
miljø- og klimapolitik på persontransportområdet
Danmark vil gerne være i front på miljø- og klimaområdet. Derfor ville det være oplagt at komme med
en plan for at få styr på den vildtvoksende fossile vejtrafik. Alligevel er der kun forskellige diffuse
udmeldinger om så og så mange elbiler og stop for salg af fossilbiler efter en årrække. Alt imens der
sker en kraftig stigning i salget af fossile biler, bilkørslen, CO2-udslippet og miljøbelastningerne.
NOAH-TRAFIK foreslår følgende tiltag vedrørende persontransporten, der kan reducere
energiforbruget og fremme et skift fra bil til elektrisk kollektiv transport, cykeltransport og mere
omtanke i bilbrugen:
Vi har 8 forslag:
Forslag 1) Opgiv alle planer om nye motorveje, vejtunnelprojekter og andre store vejanlæg. Det
drejer sig om prissatte projekter til 78,8 – 85,4 Mia. kr. Dertil kommer en lang række andre
projekter, som ikke er prissatte.
Vi foreslår, at droppe overflødige vejprojekter til en pris af op til 85,4 mia. skattekroner. Bygning af
disse anlæg vil kun forstærke belastningen af natur, råstoffer, miljø og forøge energiforbrug og
klimabelastning. Dertil kommer en ekstra kraftig forøgelse af støjbelastningen, som i forvejen er stor
fra vores eksisterende meget store vejanlæg.
Vejprojekterne er primært affødt af en uhensigtsmæssig finansiering, hvor lobbygrupper
omkostningsfrit kan kræve skatteyderfinansierede overflødige vejanlæg bl.a. på basis af tendentiøse
samfundsøkonomiske beregninger. Der lægges et urimeligt pres på Folketinget og der er en stadig
trafik af lobbygrupper, der til stadighed opsøger folketingsudvalg med dyre og miljøødelæggende
vejkrav.
Hverken i Folketinget, i regionerne, i kommunerne eller i erhvervslivet er der mange der tør stå op
imod det pres, der kommer fra lobbygrupper og deres mange hyrede kommunikationsfirmaer og andre
typer konsulentfirmaer.
1
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 222: Henvendelse af 12/2-19 fra NOAH-Trafik om miljø- og klimapolitik på persontransportområdet
2015529_0002.png
Vi har et af verdens mest udbyggede vejsystemer. Måske det mest udbyggede. Det er på tide at smække
statskassen i for flere store nye vejanlæg og koncentrere indsatsen om minimering af gener og
belastninger fra de store vejanlæg samt vedligeholdelse.
Bygning af nye motorveje og udvidelse af eksisterende har som helt sikre konsekvenser – mere trafik,
mere støj, højere hastigheder og stigende energiforbrug og CO2-udledning. Der er især pres på vejene
ind mod Storkøbenhavn og Aarhus i myldretiden, og presset består af pendlerbiler med en
gennemsnitbelægning på 1,05 peron pr. bil. Vejudvidelser vil her ikke løse nogen problemer, men blot
skabe endnu mere trafik.
Aktuelt drejer det sig bl.a. om følgende projekter, som bør droppes:
Projekter, som er overflødige og ødelæggende
Hærvejsmotorvej på strækningen Hobro-Viborg-Give-
Haderslev
Forlængelse af Hillerødmotorvejen
Udbygning af Fynske motorvej:
Vestfyn
Syd om Odense
Rute 23. Motorvej Regstrup-Kalundborg
Udvidelser på E45:
Vejle N-Skanderborg S
Aarhus S-Aarhus N
Aarhus N-Randers N
Anlæg af en motorvej vest om Aalborg over Egholm
Motorvej til Frederikssund
Motorvej mellem Næstved og Rønnede
Anlæggelse af havnetunnel ved København
Rute 26 mellem Viborg og Aarhus:
Viborg V- Rødkærsbro N
Søbyvad-Aarhus
Ring 5. Motorvej
Samlet pris:
Anlægsoverslag Mia. kr. (2018-priser)
15,6-22,2
0,9
2,4
1,5
2,1
3,1
1,5
2,9
6,9
3,7
1,7
21,7
0,9
2,9
11 (2013-priser)
78,8 – 85,4 Mia. kr.
Listen er ikke komplet, idet vejlobbyen i store dele af landet presser på for at få et sugerør i statskassen
til endnu flere klima-, natur og miljøskadelige vejprojekter. Her nogle eksempler: Udbygning af
Sønderjyske Motorvej E45/E20 ved Kolding (pris ukendt). Udbygning af Helsingørmotorvejen (pris
ukendt). Ny vejforbindelse til Stevns (pris ukendt).Udbygning af rute 15 Herning-Ringkøbing (pris
ukendt). 2+1 vejforbindelse mellem Ålbæk og Skagen (pris ukendt). Udbygning af Amagermotorvejen
(pris ukendt). Udbygning af vejstrækningen Herning-Skive-Hanstholm (pris ukendt). Udbygning af
Rute 11 Esbjerg-Varde (pris ukendt).Udvidelse af Motorring 3 (pris ukendt).
2
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 222: Henvendelse af 12/2-19 fra NOAH-Trafik om miljø- og klimapolitik på persontransportområdet
2015529_0003.png
Dertil kommer, at forskellige interessenter arbejder for en Kattegatforbindelse fra Kalundborg-Røsnæs-
Samsø-Hou-Aarhus (pris og finansiering ukendt). Den vil være så ødelæggende på alle parametre, at
den bør droppes.
Udbygning af den kollektive trafik suppleret med en form for roadpricing kan erstatte bygning af flere
motorveje. En smule mere omtanke i bilbrugen kunne også være på sin plads. Den langt overvejende
del af bilkørslen er fritidskørsel. Mere herom senere.
Kræfterne og pengene bør bruges på at opbygge et miljøvenligt transportsystem bygget op omkring
mere skånsomme trafikarter som gang, cykeltrafik og elektriske kollektive transportmidler. Især i
lokaltrafikken og uden for de større bysamfund kan el-biler af moderat størrelse varetage en stor del af
transportarbejdet.
Det er på tide, at vi får et kollektivt trafiksystem i verdensklasse. I en tid med klimaproblemer er det
forfejlet at fortsætte med at udvide et vejsystem, der allerede er udbygget ud over det rimelige.
Vejdirektoratet har et fremragende system med mere end 300 webkameraer, hvor man online kan følge
vejtrafikken rundt omkring i landet. Det er lærerig at iagttage. Det er svært at finde belæg for
vejlobbyens krav. Her link:
https://trafikkort.vejdirektoratet.dk/index.html?visibleGroups=GroupA1
Forslag 2 ) Stop for salg af fossilbiler og alle typer hybridbiler i 2025. Indtil da må
beskatningsniveauet for fossilbiler hurtigst muligt genoprettes så det bliver på niveauet før de
store afgiftssænkninger fra 2007 og fremefter.
Gennem de seneste 30 –40 år er både biler og brændstof blevet meget billigere, og en meget stor del af
befolkningen er blevet meget rigere og forbruget af motoriseret transport er steget voldsomt.
Registreringsafgiften på biler er løbende blevet sat ned lige siden 1989. Dette har især været markant
siden 2007, hvor afgiften på små biler stort set blev afskaffet og igen de seneste 3 år, hvor store og
mellemstore fik meget store afgiftslettelser. Afgiften på en BMW, 7-klassen er f.eks. blevet nedsat med
249.000 kr.
Afgiften på benzin er kun ca. 1,30 kr højere end i 1989. Samtidig er taksterne i den kollektive trafik
eksploderet og især bustrafikken er skåret ned i det meste af landet. Det er de væsentligste grunde til
den trafikeksplosion vi er vidne til.
Fra officiel politisk hold hold er den eneste udmelding stort set, at vi skal have 500.000 til 1 million el-
biler i løbet af en kortere årrække og et stop for salg af nye biler, der helt eller delvist er fossilt drevne,
om 11 til 16 år.
Der er end ikke noget om, at de skal
erstatte
fossilbiler. Resultatet kan blive en voldsom udvidelse af
bilparken, hvoraf en del er hybridbiler, der ikke er meget bedre end ”rene” fossilbiler. Det eneste
regeringen vil gøre er at nedsætte en kommission, som skal undersøge, hvad der kan gøres.
For at dæmpe eksplosionen i biltrafikken er det afgørende, at både fossilbiler og drivmidler som benzin
og diesel bliver dyrere.
Den danske fossile personbilpark er på omkring 2,6 millioner. Der bør ske en genopretning af
beskatningen af fossilbiler, der nu er blevet så billige, at salget eksploderer og det er især store biler.
Der blev i 2018 solgt 218.559 personbiler. I januar 2019 blev der solgt 21.314 personbiler.
3
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 222: Henvendelse af 12/2-19 fra NOAH-Trafik om miljø- og klimapolitik på persontransportområdet
2015529_0004.png
De Danske Bilimportører regner med et tilsvarende salg i 2019 som i 2018 og skriver på deres
hjemmeside bl.a. dette om hvilke biler, der blev solgt i 2018:
”Højdespringeren er crossovers i SUV’ernes J-segment, som altså er sprunget fra at udgøre ca. 18%
af markedet for sidste år, til i år at udgøre en andel af det samlede salg på 26%”
Udvikling i energiforbrug til transport fra 1990 til 2017. Tabel nedenfor.
Sådan var udviklingen i energiforbrug til transport fra 1980 til 2017:
•
•
•
•
Energiforbrug til transportsektoren er
steget
med 52,26 %.
Energiforbrug til vejtransport er
steget
med 60,69 %.
Energiforbrug til jernbanetransport er
faldet
med 5 %.
Energiforbrug til luftfart er
steget
med 78 %.
Udviklingen fra 1990 til 2017:
Det samlede energiforbrug til transport i alt er
steget
med 28,2% fra 1990 til 2017.
•
•
•
Energiforbruget til vejtransport er fra
steget
med 24,8 %,
Energiforbruget til jernbanetransport er
reduceret
med 0,1 %.
Energiforbruget til luftfart er
steget
med 53,6 %.
Kilde:Energistatistik 2017. Energistyrelsen.
4
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 222: Henvendelse af 12/2-19 fra NOAH-Trafik om miljø- og klimapolitik på persontransportområdet
2015529_0005.png
Kilde: Henrik Gudmundsson. Concito.
Lidt historik: I 1990 stod et stort flertal i Folketinget bag en målsætning om, at der på trafikområdet
skulle ske en stabilisering af CO2-udslippet på 1988-niveau inden år 2005. Frem til år 2030 skulle der
ske en reduktion på 25% i forhold til niveauet i 1988.
Denne målsætning er for længst opgivet. Det uafhængige Transportrådet, som blev nedlagt af Anders
Fog Rasmussens regering i 2001, påviste, at det var muligt at opfylde målsætningen ved brug af
kendte trafikpolitiske virkemidler.
Forslag 3) Udbyg bustrafikken og cykelstinettet over hele landet i sammenhæng med
togtrafikken. Flere letbaner i de store byer.
Mange buslinier er blevet reduceret så meget, at de ikke er brugbare alternativer til personbilen, men er
det eneste, der tilbydes ikke-bilister. Det må fastholdes, som en samfundsopgave, at sikre kollektive
transportmuligheder i form af busser med en god geografisk dækning og hyppige afgange over hele
landet. Bustrafikken skal supplere et udbygget togsystem – ikke undergrave det.
Bussernes og togenes køreplaner skal koordineres bedst muligt. I tyndt befolkede områder kan mindre
busser sættes ind for at reducere energiforbruget. Det er vigtigt, at staten går ind med massiv støtte til
de regionale trafikselskaberne, således at der opbygges et sammenhængende tætmasket kollektivt
trafiknet.
Cykeltrafikken må-, som den mest miljøvenlige transportform, styrkes på alle måder. Der må bl.a.
sikres gode trafiksikre forhold for cyklister, der vil cykle til stationerne, også i landområder. Og cykler
skal kunne medtages i alle tog og i busser udenfor de store byer.
5
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 222: Henvendelse af 12/2-19 fra NOAH-Trafik om miljø- og klimapolitik på persontransportområdet
2015529_0006.png
Forslag 4) Halver billetpriserne i den kollektive trafik og lav intensive kampagner for at benytte
den kollektive trafik og cykel
Sammenlignet med prisen for at købe og bruge bil er prisen for brug af den kollektive trafik
eksploderet. Hvis man sammenligner prisstigningen fra 1980 til 2017 på ”et gult klip” og benzinprisen,
skulle afgifterne på benzin i dag have været hævet så meget, at en liter benzin skulle koste over 40 kr.
pr. liter. Men den koster kun omkring 10 kr.
Forslag 5 ) Fuld fart på reparation og udbygning af skinnenet og signalsystemer
Aftaler for banetrafikken giver en tiltrængt genopretning af skinnenettet samt et ny signalsystem. Vi
mener, at det er et stort skridt på vejen, at det eksisterende net kommer til at fungere, men det er slet
ikke tilstrækkeligt. Den aftalte ”Timemodel” bør også gennemføres. Mange steder, som f.eks. mellem
Holbæk og Kalundborg, bør der være dobbeltspor. I Sønderjylland mangler der stadig dobbeltspor
mellem Tinglev og Padborg - altså på hovedstrækningen til resten af Europa. Nogle strækninger er kun
godkendt til langsom kørsel – helt ned til 75 km/t.
Vi mener, at banesystemet skal udbygges kraftigt med timemodellen som grundstamme. Der skal være
flere strækninger med dobbeltspor, hastigheden skal være højere og stort set hele banenettet bør
elektrificeres.
Forslag 6) Sænk hastighedsgrænsen på motorveje til 110 km/t , hvor den i dag er 130 km/t.- og
til 90 km/t, hvor den i dag er 110 km/t. Sænk hastighedsgrænsen på motorveje til 80 km/t alle
steder, hvor støjbelastningen er stor. Byhastigheden bør ned på 30/40 km/t. Danmark bør følge
WHO`s anbefalinger om sænkning af ”støjgrænsen” fra 58 decibel til 53 decibel.
I 2004 besluttede den daværende Anders Fog Rasmussen regering, at den generelle hastighedsgrænse
på motorveje blev sat op til 130 km/t. Nogle steder er hastighedsgrænsen på motorveje dog lavere. Den
nuværende regering har sat hastighedsgrænsen på nogle motorveje og andre veje op.
Det er tankevækkende at hastighedsgrænsen på motorveje i de fleste stater i billand nr. 1 - USA er 65
miles, svarende til 105 km/t. I vort lille land med korte afstande må vi kunne leve med lavere
hastigheder. Gevinsten er lavere støj, mindre luftforurening og færre trafikulykker.Som det fremgår af
denne tabel stiger energiforbruget (og CO2-udledningen) f.eks. med 78 % når farten sættes op fra 80
km/t til 130 km/t.
Sammenhængen mellem hastigheder, energiforbrug og CO2-udledning:
Hastighed
(km/t)
80
90
100
110
120
130
Brændstofforbrug
(km/l)
18,0
17,5
14,9
14,1
12,1
10,1
CO2-udledning
(g/km)
133
137
149
170
199
237
%-ændring i forhold til 80
km/t
0
+3
+12
+28
+50
+78
Kilde:”Average hot emission factors for passenger cars and ligth duty trucks”
6
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 222: Henvendelse af 12/2-19 fra NOAH-Trafik om miljø- og klimapolitik på persontransportområdet
2015529_0007.png
Sammenhængen mellem hastighed og støj. Meget at vinde ved lavere hastigheder
Kilde: Trafikstøj et overset samfundsproblem.
http://www.gate21.dk/wp-content/uploads/2016/05/Hvidbog_samlet_web.pdf
Forslag 7) Benzin- og dieselafgifter bør sættes op med 1 kroner pr. liter pr. år i 5 år.
Benzinafgiften er i dag kun ca 130 øre højere end den var i 1989. På 30 år er den altså kun sat helt
ubetydeligt op.
Benzinafgiftens regulerende effekt udhules dag for dag, hvilket er med til at stimulere folk til at køre
unødigt meget, unødigt stærkt samt til at købe flere og større biler. En forhøjelse af benzinafgiften vil
omvendt tilskynde folk til at begrænse bilkørslen, køre mere besindigt, købe mindre biler eller vælge
kollektiv transport eller cykel. På den måde kan den enkelte bilist tilmed helt eller delvist kunne
neutralisere en forhøjelse af benzinafgiften. De højere afgifter bør bruges til opbygning af et mere
miljøvenligt trafiksystem
Frygt for stigende grænsehandel bliver altid brugt som argument mod højere brændstofafgifter. Det
skal ikke stoppe miljøvenlige tiltag. Man må huske, at der kun bor en lille del af befolkningen i det
mest oplagte grænsehandelsopland.
I ”grænseområdet”, det gamle Sønderjyllands
Amt, der er markeret på kortet, bor kun ca
252.000 indbyggere. Det svarer til 4,5 % af den
danske befolkning. Mindst 95,5 % af den danske
befolkning bor derfor så langt fra grænsen, at de
ikke fristes til så hyppige kørsler over grænsen til
Tyskland. Færger til Tyskland fra Lolland/Falster
og bro til Sverige med betaling, begrænser også
lysten til at køre efter benzin. Hvis man af andre
grunde er på bilrejse vil man dog også købe
benzin. Men det er et overskueligt problem.
Af sikkerhedsmæssige grunde må man ikke importere mere end en reservedunk med 10 liter benzin og
hvad man har i bilens tank. Man skal jo også bruge den ”danske” benzin til kørsel til grænsen og den
nyindkøbte til turen hjem. Det sætter også begrænsninger for kørelysten.
7
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 222: Henvendelse af 12/2-19 fra NOAH-Trafik om miljø- og klimapolitik på persontransportområdet
2015529_0008.png
Forslag 8) Aftrap befordringsfradraget for bilkørsel over 10 år. De sparede midler bruges til
forbedring af den fælles trafik og cykeltrafikken. Særlige transportordninger bør oprettes i tyndt
befolkede dele af landet.
I Holland har man afskaffet befordringsfradrag når man kører i bil, men fastholdt det for brug af
kollektive transportmidler. Det var en ide man burde følge i Danmark. Det er miljømæssigt og
økonomisk meningsløst at give statsstøtte til de mange bilpendlere, der i hver sin bil kører til vore store
byer.
Som bilist kan man reducere sine omkostninger ved at køre sammen med andre og i køretøjer, der ikke
er så forslugne, hvad energi angår.
Ifølge Skatteministeriet udgjorde det samlede befordringsfradrag - allerede i 2015 - 20,3 mia. kr.
Skatteværdien heraf skønnes til ca 6,05 mia kr.
De ekstra skatteindtægter samfundet ville få ind, burde bruges til at give borgerne en bedre og billigere
kollektiv trafik betjening og bedre forhold for cykeltrafikken.
Det Europæiske Miljøagentur,
EEA
og transportområdet
“Vi kan ikke løse problemerne med stigende drivhusgasemissioner, støjforurening og fragmentering
af landskaber forårsaget af transport uden samtidig at se på trafikstigningen på tværs af hele spektret -
på vores veje og jernbaner, i luften og på havet. Tekniske fremskridt såsom renere og mere
brændstofeffektive motorer er meget vigtige, men vi kan ikke forny os ud af
transportemissionsproblemerne." Professor Jacqueline McGlade, (Former) Executive Director of the
EEA
Vi har i dette oplæg kun beskæftiget os med persontransport på landjorden. En reduktion af biltrafikken
går hånd i hånd med lavere energiforbrug, bedre luftkvalitet, mindre støj, mindre arealforbrug til kørsel
og parkering, større færdselssikkerhed og bedre levevilkår i byerne.
Der er mere end nogensinde behov for at sætte ind mod den stadige vækst i biltrafikken – og tilmed
reducere den. Der er en lang række kendte virkemidler til rådighed for dette: - økonomiske,
planlægningsmæssige og tekniske.
Det siger sig selv, at en overflytning fra bil til cykel er en optimal løsning både hvad angår, energi,
sundhed, forurening, støj og arealforbrug. Den reneste energi er den der ikke bliver brugt.
Der er endvidere store muligheder for reduktion af CO2-udledningerne ved brug af kollektiv transport
For hver person, der lader bilen stå og bruger ledig kapacitet i den kollektive transport er stort set al
energien sparet. Hvis man derimod dropper at benytte toget og bruger bil i stedet er hele bilens
energiforbrug en forøgelse. Dette ”hængeskilt” fra 1972 opsat i busser og tog skærer bogstaveligt talt
problemstillingen ud i pap.
8
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 222: Henvendelse af 12/2-19 fra NOAH-Trafik om miljø- og klimapolitik på persontransportområdet
2015529_0009.png
Hvordan er ture fordelt på formål ? Eksempel fra Region Midtjylland.
Ca. 20 % af bilturene ture hjem-arbejde/uddannelse. Mere end 50 % af bilturene er ture: hjem-
ærinde/indkøb og hjem-fritid.
I debatten om flere vejanlæg tales der ofte om biltrafik, som om det meste var arbejdsrelateret kørsel og
hver kilometers kørsel nærmest er hellig. Som det kan ses af denne analyse er kun ca 20 % af bilturene
ture hjem-arbejde/uddannelse. Mere end 50 % af bilturene er ture: hjem-ærinde/indkøb og hjem-fritid.
Kilde: Bedre viden om danskernes transport. Carsten Jensen og Lykke Magelund.
http://www.trafikdage.dk/td/papers/papers10/CarstenJensen.pdf
Med venlig hilsen
NOAH-Trafik
Palle Bendsen
Bente Hessellund Andersen
Ivan Lund Pedersen
9