TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 218
Offentligt

Bilagsrapport

Fremkommelighedsudvalg for Hovedstadsområdet

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 49

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Bilag 1

Stamblade for tiltag

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 49

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Stamblade

–

Udvalg for fremkommelighed i hovedstadsområdet

Netværk for koordinering af indsatser

Formål og baggrund

Formålet er at etablere et netværk blandt parterne, der skaber grundlaget for at koordinere og udføre de

konkrete handlinger, der aftales og gives tilsagn om at skulle udmøntes

Formålet er også, at netværket på længere sigt kan koordinere planer og handlinger, som de enkelte

vejmyndigheder ønsker gennemført på tværs af kommuner til gavn for øget fremkommelighed.

Baggrunden er parternes oplevelse af, at kun et kontinuerligt samarbejde kan skabe den fornødne koordi-

nering (f.eks. også for handlinger, hvor to vejmyndigheder skal blive enige om konkrete handlinger) og, at

faglig læring og erfaringsudveksling kan styrkes ved fælles indsats ("stordrifts"fordele).

Geografisk afgrænsning

Forslaget omfatter geografisk alle kommuner. Efter behov kan der nedsættes enten tematiske eller geo-

grafisk mere afgrænsede netværk.

Løsningsforslag

Netværket forudsættes forpligtende på kort sigt til at udmønte aftalte konkrete fælles tiltag herunder bl.a.at

fastlægge prioritering af trafikantgrupper.

På længere sigt betragtes netværket som uformelt, men parterne kan benytte det som forum for at igang-

sætte konkrete samarbejdsprojekter, der kræver økonomibeslutninger (f.eks. ansøgning til pulje på tværs

af vejmyndigheder, igangsætning af udredningsarbejde, fælles udbud om signaltekniske emner mv) samt

til at udveksle erfaringer på tiltag om fremkommelighed.

Økonomisk ansvarlige parter / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Alle deltagere i netværket er økonomisk ansvarlige for egen deltagelse. Det gæl-

der parter, der er berørt af de konkrete udmøntninger samt Movia, politiet og Vejdirektoratet.

Øvrige interessenter: Det overvejes at involvere Region Hovedstaden, Hovedstadens Letbane, Supercy-

kelstisekretariatet og Sund og Bælt efter behov.

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: Stor mulighed for at kunne optimere og drage nytte af hinandens erfaringer

Ulemper: Risiko for ekstra bureaukrati, behov for at afsætte ekstra ressourcer mv.

Forventet økonomi

Netværket forventes etableret ved, at der afsættes person-ressourcer til praktisk koordinering, en slags

sekretariatsfunktion. Som et forsøg foreslås afsat op til 1 årsværk i en vis årrække. Desuden afsættes

500.000 kr til øvrige udgifter (f.eks. ekstern rådgivning).

Alle øvrige involverede finansierer egen deltagelse.

Forventet effekt på fremkommelighed

Forslaget forventes at være en nødvendig forudsætning for flere af de øvrige konkrete tiltag. Det vil desu-

den være netværket, der kan håndtere og formidle opnåede effekter med gennemførte tiltag. Derved op-

nås forudsætning for bedre erfaringsudveksling og chance for, at effektive løsninger vælges fremover.

Implementerbarhed

Det forventes, at forslaget kan igangsættes med kort varsel uden større barrierer.

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 49

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Funktionskrav og servicemål for signalanlæg

Formål og baggrund

Formålet er at styrke parternes muligheder for at bruge signalteknologi til at forbedre trafikanters frem-

kommelighed på tværs af trafiksignalanlæg og vejmyndigheder.

Baggrunden er, at parterne oplever udfordringer i samarbejdet med leverandører af signalteknik og føler

sig usikre på, om de hver for sig og samlet set opnår de bedste og mest fremtidsorienterede løsninger

–

både ved indkøb samt for drift og vedligehold

–

der kan understøtte opstillede målsætninger og prioriterin-

ger. Udfordringen er særlig stor, når der er behov for samarbejde på tværs af vejmyndigheder.

Geografisk afgrænsning

Forslaget er geografisk lige relevant i alle kommuner.

Løsningsforslag

Der udarbejdes og defineres serviceniveauer for forskellige typer af veje (f.eks. som ved vintertjeneste).

Der udarbejdes og defineres en kortfattet tjekliste med opmærksomhedspunkter ved udbud af trafiksignal-

anlæg med særlig vægt på de system- og trafiktekniske funktioner, der er vigtige for at arbejde med trafik-

styring på tværs af signalanlæg. Det primære indhold af tjeklisten forventes at være



Krav / serviceniveauer for systemteknisk drift og vedligehold med minimumskrav om f.eks. tilkalde- og

fejlretningsfrister (f.eks. udskiftning af lyskilder og fejl i trafiksignalanlægget samt beredskabsrespons).

Her kan også beskrives mulige former for fælles finansiering og organisering af drift, da det vil være

vigtigt for, på sigt at opretholde velfungerende systemer.



Krav / ønsker til overordnet styring / koordinering / prioritering af trafikafvikling



Krav til grænseflader mellem tekniske systemer



Minimumskrav til SRO-funktionalitet (Styring, Regulering, Overvågning)



Minimumskrav til styreapparater (definitioner, kontroller, trafikstyrende sikkerhedsfunktioner, samord-

ning, prioriteringsegenskaber mv.)

Dette tiltag er et vigtigt udgangspunkt for at realisere de konkrete strækningsforslag foreslået af Udvalget.

Økonomisk ansvarlige parter / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Det forventes, at deltagelsen koordineres i det etablerede netværk, hvor alle delta-

gere er økonomisk ansvarlige for egen deltagelse. Det gælder alle involverede vejmyndigheder samt Mo-

via og Supercykelstisekretariatet, som er relevante parter for at medtage synspunkter om fremkommelig-

hed for linjebåren bustrafik og cyklister på Supercykelstier langs vejnettet.

Øvrige interessenter: Det vil være relevant at inddrage Hovedstadens Letbane efter behov.

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: Fælles serviceniveauer og funktionelle krav kan styrke muligheden for at koordinere trafikstyring

på tværs af vejmyndigheder og give stordriftsfordele ved evt. fælles udbud om indkøb og drift af signalsy-

stemer.

Ulemper: Risiko for ekstraudgifter, hvis der vælges højt serviceniveau og risiko for juridiske udfordringer

mht. fælles driftsaftaler, som delvist imødekommes med udarbejdelsen af tjeklisten.

Forventet økonomi

Tjeklisten kan udarbejdes med et budget på ca. 200.000 kr.

Alle involverede finansierer egen deltagelse.

Forventet effekt på fremkommelighed

Forslaget er en vigtig forudsætning for de konkrete strækningsforslag. Samtidig vil det kunne give yderli-

gere effekt for parternes indkøb og drift af signaludstyr til øvrige veje. Der er tidligere udarbejdet analyser,

der viser, at manglende drift og vedligehold af signalanlæg fører til forsinkelser for trafikanter.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Implementerbarhed

Det forventes, at forslaget kan igangsættes med kort varsel uden større barrierer, men at det kan blive

svært at opnå enighed om f.eks. serviceniveauer.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Fælles indsats for håndtering af planlagte hændelser

Formål og baggrund

Formålet er at forbedre koordinering af indsatsen for at mindske forsinkelser ved planlagte hændelser som

vejarbejder og større arrangementer, der påvirker trafikken.

Baggrunden er, at viden om planlagte hændelser ikke deles konsekvent på tværs af (vej)myndigheder.

Det gælder også deling af viden med de trafikanter, der påvirkes og har svært ved at træffe optimale valg.

Alt i alt fører det til unødige forsinkelser for trafikanter.

Geografisk afgrænsning

Forslaget er geografisk lige relevant i alle kommuner.

Løsningsforslag

Alle kommuner kommer til at bruge OTMAN, der er Vejdirektoratets platform til at dele data om planlagte

hændelser på tværs af myndigheder. Indrapportering i OTMAN medfører, at viden om vejarbejder og stør-

re arrangementer automatisk videregives til trafikanterne via VDs kanaler til trafikinformation (Trafikinfo)

og til private aktører som Google, TomTom, Trafik Alarm mv.

Økonomisk ansvarlige parter / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Alle vejmyndigheder.

Øvrige interessenter: Politiet og Movia vil være interessenter, der vil få glæde af øget indrapportering. De

kan evt. inddrages i vurdering af tiltagets effekter.

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: For relativt små midler kan opnås stor effekt i situationer med planlagte hændelser.

Ulemper: En effektiv anvendelse og dermed effekt kræver, at kommunerne er konsistente i deres brug

særligt ved hændelser med store konsekvenser for trafikken, for at trafikanter ikke skal miste tilliden til

informationen.

Forventet økonomi

Forslaget vil for de kommuner, der ikke allerede er tilknyttet OTMAN, koste personressourcer i størrelse-

ordenen1- 3 timer om ugen og et årligt abonnement for hver kommune på ca. 6.000

–

20.000 kr. pr år

afhængig af kommunestørrelse. Derudover kan der være forhøjet abonnement for kommunens vejforvalt-

ningssystem.

Forventet effekt på fremkommelighed

Blandt brugere af app'en Trafikinfo og Vejdirektoratets trafikkort viser en undersøgelse, at ca. 70% af bru-

gerne på baggrund af trafikinformation fra en af disse kanaler har valgt at ændre adfærd og f.eks. ændret

rute eller afrejsetidspunkt. Dette indikerer, at opdateret information om hændelser på vejnettet har en ef-

fekt på fremkommeligheden.

Implementerbarhed

Det forventes, at forslaget kan igangsættes med kort varsel, men kræver ledelsesmæssig beslutning i

kommunerne.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Fælles indsats for håndtering af ikke-planlagte hændelser

Formål og baggrund

Formålet er at forbedre koordinering og håndtering af indsatsen for at mindske forsinkelser ved ikke-

planlagte hændelser.

Baggrunden er, at der ikke altid er klare retningslinjer for, hvordan parterne koordinerer indsatsen for at

informere, håndtere trafikken og rydde op efter ikke-planlagte hændelser. Det fører til unødige forsinkelser

for trafikanter.

Geografisk afgrænsning

Forslaget er geografisk lige relevant i alle kommuner.

Løsningsforslag

Følgende elementer foreslås med en opdeling i tre forslag:

a) Opbygning af simpelt kontaktnetværk, hvor parterne udveksler kontaktdetaljer ved behov for hen-

vendelse om uregelmæssigheder mellem kl. 8-16 og mellem kl. 16-8 baseret på erfaringer fra

Vejdirektoratets Trafikcenter. Hermed opnås samtidig deling af trafikinformation med trafikanter på

forskellige platforme.

Udarbejdelse af procedurer for indsats ved ikke-planlagte hændelser og udpegning af forbedrin-

ger. Herunder indsamling af erfaring fra andre vejmyndigheder, især på statsvejene.

c) Anvendelse af kendte systemer (f.eks. Vejdirektoratets SIG-GUI) til at overvåge og styre ændrin-

ger af signalprogrammer i trafiksignalanlæg i situationer med ikke-planlagte hændelser

Økonomisk ansvarlige parter / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Alle involverede parter, især vejmyndigheder og politiet.

Øvrige interessenter: Movia og Hovedstadens Letbane.

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: For relativt små midler kan opnås stor effekt i situationer med ikke-planlagte hændelser.

Ulemper: En "over" information om relativt lokale ikke-planlagte hændelser kan forstyrre for mange trafi-

kanter og føre til unødig adfærd eller nedsætte trafikanters tillid til, at informationen har værdi.

Forventet økonomi

Alle involverede finansierer egen deltagelse i arbejdet med at opstille og bruge kontaktnetværk (a).

Udarbejdelse og brug af ændrede procedurer (b) vil evt. kræve særlige ressourcer til rådgivning.

Afhængig af aktuel status for involverede trafiksignalanlæg (styreapparatsteknologi samt mulighed for at

etablere overvågning) vil engangsudgifterne være mellem 5-10.000 kr. pr. anlæg og op til 100.000 kr. pr.

anlæg (udskiftning af styreapparat) for opkobling til Vejdirektoratets SIG-GUI. Derudover kommer der af-

ledte driftsudgifter til abonnement på overvågningssystem.

Forventet effekt på fremkommelighed

Vejdirektoratet har beregnet samfundsøkonomiske omkostninger ved eksempler på ikke-planlagte hæn-

delser (uheld) på motorvejsstrækninger uden for hovedstadsområdet. Resultaterne viser omkostninger fra

ca. 0,1 mio. kr. (eksempel med varighed på knap en time og forsinkelse i alt på ca. 300 timer) til over 13

mio. kr. (varighed på over 6 timer og forsinkelser på ca. 27.000 timer).

Selv om lignende beregninger ikke findes for øvrige vejtyper viser tallene, at en indsats, der kan mindske

forsinkelser som følge af ikke-planlagte hændelser har betydning.

Blandt brugere af app'en Trafikinfo og Vejdirektoratets trafikkort viser en undersøgelse, at ca. 70% af bru-

gerne på baggrund af trafikinformation fra en af disse kanaler har valgt at ændre adfærd og f.eks. ændret

rute eller afrejsetidspunkt. Dette indikerer, at opdateret information om hændelser på vejnettet har en ef-

fekt på fremkommeligheden.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Implementerbarhed

Det forventes, at forslag (a) kan igangsættes med kort varsel, hvis den fornødne økonomi er tilstede for

den enkelte vejmyndighed.

Det vil tage tid at nå frem til, beslutte og implementere eventuelle ændrede procedurer (b).

Anvendelse af fælles signalstyring og overvågning (c) kan evt indgå i strækningstiltag, men vil sandsynlig-

vis kræve en del forberedelsestid.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Roskildevej mellem Ring 3 og Ring 4

Formål og baggrund

Formålet er at forbedre fremkommeligheden primært for bil- og bustrafik på strækningen, der fungerer

som en vigtig forbindelse mellem kommuner langs strækningen og som forbindelse til Motorring 3, Ring 4

og Ring 3. Strækningen giver desuden adgang til et af hovedstadsområdets store erhvervsområder med

meget tung trafik.

Baggrunden er problemer med lave rejsehastigheder ved nogle signalkryds på strækningen. Forsinkelser-

ne rammer også den kommende buslinje 9A. Strækningen indgår desuden i nettet af Supercykelstier.

Geografisk afgrænsning og målte gennemsnitlige hastigheder

gns. hastighed (km/t)

Roskildevej (O3-O4) - mod øst

Roskildevej (O3-O4) - mod vest

Grafen viser gennemsnitshastighed på hele strækningen og illustrerer reduktioner i hastigheder i dagti-

merne.

Hastigheden varierer desuden på delstrækninger. De største reduktioner i hastighed mod øst er frem mod

Ring 3, især i morgen- og eftermiddagstimer. Mod vest er der reduktioner frem mod Vallensbæk Torvevej

midt på strækningen, særligt i morgen- og eftermiddagstimer. I eftermiddagsmyldretiden er der mod vest

især hastighedsreduktioner frem mod Herstedvestervej i den vestlige del af strækningen.

Løsningsforslag

Strækningen analyseres for at kunne opstille et samlet forslag til signaloptimering og serviceniveau for

den fremtidige drift. Forslaget vil tage hensyn til de tværgående veje. Der forventes fokus på især krydset

med Herstedvestervej, hvor der særligt i eftermiddagsperioden er reduceret rejsehastighed i vestlig ret-

ning. Desuden forventes at indgå busprioritering i krydsene på strækningen. Der skønnes behov for små

signaltekniske forbedringer i alle 5 signalkryds. Forbedringerne inkluderer overvågning (systemteknisk og

trafikalt) som basis for at fastholde den ønskede effekt.

Økonomisk ansvarlige / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Glostrup Kommune, Albertslund Kommune og Vejdirektoratet.

Øvrige interessenter: Høje-Taastrup Kommune, Movia og evt. Hovedstadens Letbane for kryds ved

Ring 3

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: Der er potentiale for optimeringer og dermed forbedret fremkommelighed.

Ulemper: Det kan blive nødvendigt at prioritere mellem trafikantgrupperne, da ikke alle kan få forbedret

fremkommelighed, hvilket kan betyde afvejning af f.eks. trafik til og fra motorvejsramper i forhold til bus-

fremkommelighed.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Forventet økonomi

Der skønnes et budget på ca. 2 mio. kr. til signaltekniske forbedringer. Derudover skal vejmyndighederne

forvente øgede omkostninger til afledt drift for at opnå et øget serviceniveau

Forventet effekt på fremkommelighed

For strækningen som helhed er der et potentiale for at forøge den gennemsnitlige rejsehastighed på op til

ca. 6 km/t i dagtimerne ved at mindske forsinkelser i strækningens kryds. Dette berører op til 23.000 mo-

torkøretøjer (ÅDT), samt buslinje 9A, der forventes at få ca. 16.000 påstigere pr. dag.

Implementerbarhed

Forslaget kræver enighed på tværs af kommuner/vejmyndigheder om prioritering af trafikanter, hvor hen-

syn til både biler, linjebåren bustrafik og cyklister på supercykelstien på strækningen samt tværgående

større trafikstrømme skal afvejes.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Englandsvej mellem Kirkevej og Øresundsmotorvejen

Formål og baggrund

Formålet er at forbedre fremkommeligheden for biler på delstrækninger og kryds.

Baggrunden er problemer med lave rejsehastigheder for biler på delstrækninger og kryds, som også fører

til at trafikken søger alternative ruter.

Geografisk afgrænsning og målte gennemsnitlige hastigheder

gns. hastighed (km/t)

Englandsvej(N) - Mod syd

Englandsvej(N) - Mod nord

Grafen viser gennemsnitshastighed på hele strækningen og illustrerer, at der særligt i nordlig retning er

væsentligt reducerede hastigheder i dagtimerne og især i eftermiddagsmyldretiden.

Hastigheden varierer desuden på delstrækninger. Der er mod syd reduceret hastighed i dagtimerne frem

mod Tømmerupej og Løjtegårdsvej, hvor særligt strækningen frem mod Løjtegårdsvej i eftermiddagsperio-

den oplever reducerede hastigheder. Mod nord opleves reducerede rejsehastigheder i dagtimerne i den

nordlige del frem mod Øresundsmotorvejen og Løjtegårdsvej, hvor der særligt frem mod Øresundsmotor-

vejen er reducerede hastigheder, især i myldretidsperioderne. De reducerede rejsehastigheder medfører,

at bilister vælger alternativ rute fra syd via Løjtegårdsvej og Ørestads Boulevard.

Løsningsforslag

Strækningen analyseres for at kunne opstille et samlet forslag til signaloptimering og serviceniveau for

den fremtidige drift. Forslaget vil tage hensyn til de tværgående veje.

Det skønnes, at der er behov for en geometrisk udvidelse af signalanlægget ved Øresundsmotorvejen,

hvor der især er behov for at udvide kapaciteten for venstresving mod Amagermotorvejen vestgående.

Det kan desuden overvejes om strækningen Løjtegårdsvej-Øresundsmotorvejen kan udvides i begge ret-

ninger fra 2 til 4 spor (ikke inkluderet i det her opstillede løsningsforslag).

Der skønnes behov for små signaltekniske forbedringer i de resterende 4 signalkryds. Forbedringerne

inkluderer overvågning (systemteknisk og trafikalt) som basis for at skabe og opretholde et højt serviceni-

veau for drift og vedligehold og derved fastholde den ønskede effekt.

Økonomisk ansvarlige parter / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Tårnby Kommune og Sund og Bælt.

Øvrige interessenter: Movia og Københavns Kommune (Løjtegårdsvej-Ørestads Boulevard).

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: Der er potentiale for optimeringer og dermed forbedret fremkommelighed.

Ulemper: Det kan blive nødvendigt at prioritere mellem trafikantgrupperne, da ikke alle kan få forbedret

fremkommelighed. Samtidig er det usikkert, om der skal suppleres med større anlægstekniske projekter

for at opnå en forbedring af fremkommeligheden.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Forventet økonomi

Der skønnes et budget på ca. 2 mio. kr. til signaltekniske forbedringer. Eventuelle ændringer af rampe-

krydset ved Øresundsmotorvejen eller udvidelse af Englandsvej er ikke prissat, og det er usikkert, hvorvidt

der kan opnås effekt uden geometriske tiltag. Derudover skal vejmyndighederne forvente øgede omkost-

ninger til afledt drift for at opnå et højt serviceniveau.

Forventet effekt på fremkommelighed

For strækningen som helhed er der et potentiale for at forøge den gennemsnitlige rejsehastighed på op til

ca. 6 km/t i dagtimerne ved at mindske forsinkelserne i strækningens kryds. Det berører op til 26.000 mo-

torkøretøjer (ÅDT) samt buslinje 250S, der forventes at få knap 10.000 påstigere pr dag.

Implementerbarhed

Forslaget kræver enighed på tværs af kommuner/vejmyndigheder om prioritering af trafikanter, hvor hen-

syn til både biler og linjebåren bustrafik på strækningen samt tværgående større trafikstrømme skal afve-

jes.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Avedøre Havnevej mellem Amagermotorvejen og Roskil-

devej

Formål og baggrund

Formålet er at forbedre fremkommeligheden for biler på delstrækninger og kryds.

Baggrunden er problemer med lave rejsehastigheden for biler på delstrækninger og kryds. Forsinkelserne

rammer også buslinje 1A og 200S. Endelig er strækningen udpeget som en potentiel rute for en supercy-

kelsti.

Geografisk afgrænsning og målte gennemsnitlige hastigheder

gns. hastighed (km/t)

Avedøre Havnevej - Mod syd

Avedøre Havnevej - Mod nord

Grafen viser gennemsnitshastighed på hele strækningen og illustrerer, at hastighederne i begge retninger

er væsentligt reducerede i dagtimerne og især i myldretidsperioderne. Rejsetidsdata er dog fra før ombyg-

ning af enkelte kryds på den nordlige del af strækningen.

Hastigheden varierer desuden på delstrækninger. Der er mod nord markante rejsehastighedsnedsættelser

i dagtimerne på alle delstrækninger, på nær frem mod Rødovre Stationsvej. Frem mod Holbækmotorvejen

er rejsehastigheden desuden forholdsvis konstant på tværs af døgnet, dog med rejsehastigheder i nærhe-

den af 35 km/t. Mod syd er der i morgenmyldretiden generelle rejsehastighedsnedsættelser på alle dels-

trækninger, men især i den sydlige del frem mod Holbækmotorvejen og Stamholmen og frem mod Gammel

Køge Landevej.

Løsningsforslag

Strækningen analyseres for at kunne opstille et samlet forslag til signaloptimering og serviceniveau for

den fremtidige drift. Forslaget vil tage hensyn til de tværgående veje. Der er allerede planlægningsarbejde

om forbedringer ved rampekryds med Amagermotorvejen, hvor der er væsentlige forsinkelser i dag og

behov for fremtidig større kapacitet. Vejdirektoratet har tidligere udarbejdet projekt om ændring af venstre-

svingsmuligheder på strækningen til Amagermotorvejen.

I krydset med Gammel Køge Landevej foreslås nyt styreapparat og optimeret signalstyring med respekt

for begge krydsende retninger, idet der bl.a. er mange busser på Gammel Køge Landevej.

Der skønnes behov for små signaltekniske forbedringer i de resterende 10 signalkryds. Forbedringerne

inkluderer overvågning (systemteknisk og trafikalt) som basis for at skabe og opretholde et højt serviceni-

veau for drift og vedligehold og derved fastholde den ønskede effekt.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Økonomisk ansvarlige parter / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Hvidovre Kommune, Rødovre Kommune og Vejdirektoratet.

Øvrig interessenter: Movia.

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: Der er potentiale for optimeringer og dermed forbedret fremkommelighed.

Ulemper: Det kan blive nødvendigt at prioritere mellem trafikantgrupperne, da ikke alle kan få forbedret

fremkommelighed. Desuden tyder tidligere analyser på, at forbedringer af fremkommelighed ved Ama-

germotorvejen vil kræve mere omfattende anlægstekniske løsninger end foreslået her.

Forventet økonomi

Der skønnes ca. 4 mio. til signaltekniske forbedringer. Tidligere har Vejdirektoratet skønnet et budget på

ca. 12 mio. til rampejusteringer ved Amagermotorvejen (fase 1 undersøgelse i VD i 2016). Derudover skal

vejmyndighederne forvente øgede omkostninger til afledt drift for at opnå et højt serviceniveau.

Forventet effekt på fremkommelighed

For strækningen som helhed er der et potentiale for at forøge den gennemsnitlige rejsehastighed på op til

ca. 6 km/t i dagtimerne ved at mindske forsinkelser i strækningens kryds. Det berører op mod 25.000 mo-

torkøretøjer (ÅDT), men med store variationer på delstrækninger samt buslinje 1A og 200S, der hver for-

ventes at få ca. 13.000 påstigere pr dag.

Implementerbarhed

Forslaget kræver enighed på tværs af kommuner/vejmyndigheder om prioritering af trafikanter, hvor hen-

syn til både biler og linjebåren bustrafik på strækningen samt tværgående større trafikstrømme skal afve-

jes.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Mørkhøjvej mellem Ring 3 og Frederikssundsvej

Formål og baggrund

Formålet er at forbedre fremkommeligheden for biler på delstrækninger inklusive for buslinjer for at forbed-

re vejens funktion som adgangsvej til de helt overordnede veje.

Baggrunden er problemer med lave rejsehastigheder ved nogle signalkryds på strækningen. Forsinkelser-

ne rammer også buslinjer (linje 200S og 250S i 2019 køreplanen).

Geografisk afgrænsning og målte gennemsnitlige hastigheder

gns. hastighed (km/t)

Mørkhøjvej - Mod syd

Mørkhøjvej - Mod nord

Grafen viser gennemsnitshastighed på hele strækningen og illustrerer, at der i begge retninger er væsent-

ligt reducerede rejsehastigheder i dagtimerne og især i myldretidsperioderne.

Hastigheden varierer desuden på delstrækninger. Der er mod syd især lave rejsehastigheder frem mod

Frederikssundsvej i den sydlige del af strækningen, samt frem mod Hillerødmotorvejen (den midterste del

af strækningen) i eftermiddagsmyldretiden. Mod nord er der især i eftermiddagsmyldretiden nedsatte ha-

stigheder på alle delstrækninger, men særligt frem mod Novembervej i den sydlige del af strækningen og

frem mod Ring 3 i den nordlige del af strækningen.

Løsningsforslag

Strækningen analyseres for at kunne opstille et samlet forslag til signaloptimering og serviceniveau for

den fremtidige drift. Forslaget vil tage hensyn til de tværgående veje. Der forventes især fokus på trafikken

til og fra ramperne ved Hillerødmotorvejen. Overvejelser om evt. anlæg af nye nordvendte ramper til Hille-

rødmotorvejen ved Tingbjerg har været nævnt af nogle kommuner, men er ikke medtaget her, da det vur-

deres at være et emne, der skal behandles i andre sammenhænge.

Der skønnes behov for små signaltekniske forbedringer i alle 10 signalkryds. Forbedringerne inkluderer

overvågning (systemteknisk og trafikalt) som basis for at fastholde den ønskede effekt.

Økonomisk ansvarlige / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune og Vejdirektoratet.

Øvrige interessenter: Movia og evt. Hovedstadens Letbane for kryds med Ring 3.

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: Der er potentiale for optimeringer og dermed forbedret fremkommelighed.

Ulemper: Det kan blive nødvendigt at prioritere mellem trafikantgrupperne, da ikke alle kan få forbedret

fremkommelighed. Det vil især gælde for tværgående trafik i større kryds.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Forventet økonomi

Der skønnes et budget på ca. 4 mio. kr. til signaltekniske forbedringer. Derudover skal vejmyndighederne

forvente øgede omkostninger til afledt drift for at opnå et øget serviceniveau.

Forventet effekt på fremkommelighed

For strækningen som helhed er der et potentiale for at forøge den gennemsnitlige rejsehastighed på op til

ca. 5 km/t i dagtimerne ved at mindske forsinkelser i strækningens kryds. Det berører op til ca. 16.000

motorkøretøjer (ÅDT fra OTM modellen i 2015 tal) samt buslinjerne 200S og 250S, der forventes at få

hhv. ca. 13.000 og 10.000 påstigere pr dag.

Implementerbarhed

Forslaget kræver enighed på tværs af kommuner/vejmyndigheder om prioritering af trafikanter, hvor hen-

syn til både biler og linjebåren bustrafik samt tværgående større trafikstrømme skal afvejes.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Ring 4 mellem Frederikssundsvej og Hillerødmotorvejen

Formål og baggrund

Formålet er at forbedre fremkommeligheden primært for biltrafik og herunder forbedre adgangen til et af

regionens største erhvervsområder, Lautrupparken.

Baggrunden er problemer med lave rejsehastigheder blandt andet på grund af manglende optimering i

nogle signalkryds, samt at strækningen kun har to kørespor i forhold til fire kørespor syd herfor. Forsinkel-

serne rammer også buslinje 400S.

Geografisk afgrænsning og gennemsnitlige hastigheder over døgnet på hverdage

gns. hastighed (km/t)

Ring 4 - mod syd

Ring 4 - mod nord

Grafen viser gennemsnitshastighed på hele strækningen og illustrerer, at der er væsentlige reducerede

hastigheder i dagtimerne og især i myldretidsperioder.

Hastigheden varierer desuden på delstrækninger. De største reduktioner er på den sydlige del af stræknin-

gen i begge retninger og både i morgen- og eftermiddagsmyldretider. Det gælder især delstrækninger mel-

lem Chokoladekrydset og Klausdalsbrovej, som begge giver adgang til Lautrupparken.

Løsningsforslag

Strækningen analyseres for at kunne opstille et samlet forslag til signaloptimering og serviceniveau for

den fremtidige drift. Forslaget lægger vægt på at optimere i forhold til fremkommelighed for biltrafik. Der

vurderes behov for udbygning af signalkryds ved Frederikssundsvej med en ekstra svingbane, samt be-

hov for mindre signaltekniske forbedringer i de fire øvrige signalanlæg inklusive med Bagsværd Hovedga-

de umiddelbart nord for Hillerødmotorvejen. Forbedringerne inkluderer overvågning (systemteknisk og

trafikalt) som basis for at skabe og opretholde et højt serviceniveau for drift og vedligehold og derved fast-

holde den ønskede effekt.

En mere omfattende løsning vil være at udbygge strækningen fra to til fire kørespor på delstrækninger

mellem krydsene. En sådan udbygning kræver en særlig beslutning om igangsætning af strækningsud-

bygning, hvilket ikke er inkluderet i dette arbejde.

Økonomisk ansvarlige parter / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Vejdirektoratet.

Øvrige interessenter: Ballerup Kommune, Herlev Kommune, Furesø Kommune, Gladsaxe Kommune og

Movia.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: Der er potentiale for optimeringer og dermed forbedret fremkommelighed.

Ulemper: Det kan blive nødvendigt at prioritere mellem trafikantgrupperne, da ikke alle kan få forbedret

fremkommelighed. Signaloptimeringer alene har måske en begrænset effekt på rejsehastigheder i forhold

til en egentlig udbygning af strækningen.

Forventet økonomi

Der skønnes 5 mio. kr. til krydsombygning (baseret på den anvendte gennemsnitsbetragtning) og 1 mio.

kr. til mindre signaltekniske ændringer.

Tilbage i 2012 skønnede Vejdirektoratet et budget på ca. 500 mio. kr. til udbygning til fire kørespor (jf. VD

rapport 430 fra 2012),

Derudover skal vejmyndighederne forvente øgede omkostninger til afledt drift for at opnå et højt serviceni-

veau.

Forventet effekt på fremkommelighed

For strækningen som helhed er der et potentiale for at forøge den gennemsnitlige rejsehastighed på op til

ca. 7 km/t i dagtimerne ved at mindske forsinkelser i strækningens kryds, men det er usikkert, hvorvidt der

kan opnås effekt uden geometriske tiltag. Ændringer vil berøre op til 23.300 motorkøretøjer (ÅDT), samt

buslinje 400S, der forventes at få ca. 6.500 påstigere pr. dag.

Implementerbarhed

Udbygning til fire kørespor kræver en særlig beslutning om igangsætning af strækningsudbygning og

sandsynligvis VVM redegørelse, hvilket medfører en lang implementeringsfase.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Frederikssundsvej mellem Ring 4 og Borups Allé

Formål og baggrund

Formålet er at forbedre fremkommeligheden for busser og biler på delstrækninger og kryds.

Baggrunden er problemer med lave rejsehastigheder ved nogle signalkryds på strækningen. Forsinkelser-

ne rammer til dels også buslinjerne 2A, 5C og 350S, selvom der er gennemført en del busfremkommelig-

hedsprojekter på strækningen. Strækningen indgår desuden i nettet af supercykelstier.

Geografisk afgrænsning og målte gennemsnitlige hastigheder

gns. hastighed (km/t)

Frederikssundsvej - Mod øst

Frederikssundsvej - Mod vest

Grafen viser gennemsnitshastighed på hele strækningen og illustrerer, at der i begge retninger er væsent-

ligt reducerede hastigheder i dagtimerne og særligt i myldretidsperioderne, især i eftermiddagsmyldretiden

mod vest. Det bemærkes, at rejsetidsdata er fra 2016, og at der efterfølgende er gennemført bl.a. busfrem-

kommelighedsprojekter øst for Ring 3.

Hastigheden varierer desuden på delstrækninger. Der er mod øst generelle markante hastighedsreduktio-

ner på alle delstrækninger i dagtimerne på nær i den vestligste del frem mod Marielundsvej. Frem mod

Lautrupparken er der dog markante rejsehastighedsnedsættelser i morgenmyldretiden. Mod vest er er

generelle hastighedsnedsættelser på alle delstrækninger i dagtimerne, men med markante hastighedsned-

sættelser i eftermiddagsmyldretiden frem mod "Chokoladekrydset".

Løsningsforslag

Strækningen analyseres for at kunne opstille et forslag til signaloptimering og serviceniveau for den frem-

tidige drift. Forslaget vil tage hensyn til de tværgående veje. Det kan overvejes at opstille løsningsforslag

for delstrækninger, f.eks. på hver side af Ring 3. Der foreslås signaltekniske fornyelser i alle kryds på

strækningen for at muliggøre overvågning (systemteknisk og trafikalt) som basis for at skabe og oprethol-

de et højt serviceniveau for drift og vedligehold og derved fastholde den ønskede effekt. Københavns

Kommune har gennemført et større busfremkommelighedsprojekt på strækningen og behovet for signal-

tekniske fornyelser er måske derfor mindre end her antaget. En eventuel udbygning af "Chokoladekryd-

set" i mødet med Ring 4 ligger uden for dette forslag (se forslag om Ring 4).

Skiltet hastighed foreslås desuden reduceret i Herlev fra 60 km/t til 50 km/t.

Økonomiske ansvarlige parter / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Ballerup Kommune, Herlev Kommune, Københavns Kommune og Vejdirektoratet.

Øvrige interessenter: Movia og evt. Hovedstadens Letbane for kryds med Ring 3.

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: Der er potentiale for optimeringer og dermed forbedret fremkommelighed.

Ulemper: Det kan blive nødvendigt at prioritere på tværs af trafikantgrupperne, da ikke alle kan få forbed-

ret fremkommelighed.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Forventet økonomi

Der skønnes et budget på ca. 14 mio. kr. til signaltekniske forbedringer, hvilket er baseret på større forny-

elser i stort set alle kryds. Det vil sandsynligvis efter en nærmere gennemgang være muligt at præcisere

og evt. reducere dette budget alene til signaltekniske forbedringer. Derudover skal vejmyndighederne

forvente øgede omkostninger til afledt drift for at opnå et højt serviceniveau.

Forventet effekt på fremkommelighed

For strækningen som helhed er der et potentiale for at forøge den gennemsnitlige rejsehastighed på op til

ca. 7 km/t i dagtimerne ved at mindske forsinkelser i strækningens kryds. Det berører op til 25.000 motor-

køretøjer (ÅDT) samt buslinje 2A, 5C og 350S, hvor linje 5C og 350S i 2017 havde henholdsvis ca.

56.000 og ca. 27.000 passagerer pr. hverdag.

Implementerbarhed

Forslaget kræver enighed på tværs af kommuner/vejmyndigheder om prioritering af trafikanter, hvor hen-

syn til både biler og linjebåren bustrafik på strækningen samt tværgående større trafikstrømme skal afve-

jes.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Roskildevej mellem Ring 3 og Pile Allé

Formål og baggrund

Formålet er at forbedre fremkommeligheden for busser på hele strækningen og punktvis forbedre forhol-

dene for biltrafik i udvalgte kryds for også at opnå en mere jævn hastighed og trafikafvikling.

Baggrunden er problemer med lave rejsehastigheder ved nogle signalkryds på strækningen og heraf føl-

gende mange uhensigtsmæssiges accelerationer. Forsinkelserne rammer buslinjer (linje 7A og 9A i 2019

køreplanen). Strækningen indgår desuden i nettet af Supercykelstier.

Geografisk afgrænsning og målte gennemsnitlige hastigheder

gns. hastighed (km/t)

Roskildevej (O2-O3) - mod øst

Roskildevej (O2-O3) - mod vest

Grafen viser gennemsnitshastighed på hele strækningen og illustrerer, at der i begge retninger er væsent-

ligt reducerede rejsehastigheder i dagtimerne og især i myldretidsperioder.

Hastigheden varierer desuden på delstrækninger. De største reduktioner i hastighed mod øst er især frem

mod Ring 3, men med nedsatte rejsehastigheder på alle delstrækninger. Mod vest er der især nedsat ha-

stighed frem mod Peter Bangs Vej på Frederiksberg i morgenmyldretiden, men med nedsatte rejseha-

stigheder på alle delstrækninger.

Løsningsforslag

Alle signalkryds analyseres for at kunne opstille et samlet forslag til signaloptimering og serviceniveau for

den fremtidige drift. Der lægges vægt på, at signalanlæg optimeres med særligt fokus på busfremkomme-

lighed (f.eks. er der skønnet, at busprioritering med grøntidsforlængelse kan være nyttig i op til fire kryds).

Der skønnes behov for ny samordning, primært omkring Motorring 3. Signalprojekter vil i øvrigt være

f.eks. etablering af overvågning, optimering af samordning mv. I alt skønnes behov for små signaltekniske

forbedringer i 12 kryds og større signaltekniske forbedringer i 4 kryds. I op til 5 kryds skønnes behov for

geometriske ombygninger med f.eks. ekstra antal svingbaner, men det præcise behov kræver nærmere

analyse. Forbedringerne inkluderer overvågning (systemteknisk og trafikalt) som basis for at fastholde den

ønskede effekt. Skiltet hastighed foreslås gjort ens i hele strækningens længde og indgå i grundlag for

signaloptimering og samordning.

Økonomisk ansvarlige / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Glostrup Kommune, Brøndby Kommune, Rødovre Kommune, Københavns Kom-

mune, Frederiksberg Kommune og Vejdirektoratet.

Øvrige interessenter: Movia og evt. Hovedstadens Letbane for kryds ved Ring 3.

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: Der er potentiale for optimeringer og dermed forbedret fremkommelighed.

Ulemper: Det kan blive nødvendigt at prioritere mellem trafikantgrupperne og i forhold til tværgående veje,

da ikke alle kan få forbedret fremkommelighed.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Forventet økonomi

Der skønnes et budget på ca. 25 mio. kr. til krydsombygninger (baseret på den anvendte gennemsnitsbe-

tragtning) og ca. 6 mio.kr. til signaltekniske forbedringer. Derudover skal vejmyndighederne forvente øge-

de omkostninger til afledt drift for at opnå et øget serviceniveau.

Forventet effekt på fremkommelighed

For strækningen som helhed er der et potentiale for at forøge den gennemsnitlige rejsehastighed på op til

ca. 8 km/t i dagtimerne ved at mindske forsinkelser i strækningens kryds. Det berører op til 35.000 motor-

køretøjer (ÅDT) samt buslinje 7A og 9A, der forventes at få hhv. ca. 10.000 og 16.000 påstigere pr dag.

Implementerbarhed

Forslaget kræver enighed på tværs af kommuner/vejmyndigheder om prioritering af trafikanter, hvor hen-

syn til både biler, linjebåren bustrafik og cyklister på supercykelstien på strækningen, samt tværgående

større trafikstrømme skal afvejes.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Tårnvej-Islevhusvej mellem Roskildevej og Frederiks-

sundsvej

Formål og baggrund

Formålet er at forbedre fremkommeligheden for biler på delstrækninger inklusive for buslinjer for at forbed-

re vejens funktion som adgangsvej til de helt overordnede veje.

Baggrunden er problemer med reducerede rejsehastigheder ved nogle signalkryds på strækningen. For-

sinkelserne rammer også buslinjer (linje 7A og 200S i 2019 køreplanen). Endelig er dele af strækningen

udpeget som en potentiel rute for en supercykelsti.

Geografisk afgrænsning og målte gennemsnitlige hastigheder

gns. hastighed (km/t)

Tårnvej-Islevhusvej - Mod syd

Tårnvej-Islevhusvej - Mod nord

Grafen viser gennemsnitshastighed på hele strækningen og illustrerer, at der i begge retninger er relativt

jævne hastigheder henover døgnet, dog med reducerede hastigheder i myldretidsperioderne.

Hastigheden varierer desuden på delstrækninger. Der er mod nord relativt jævne rejsehastigheder henover

alle delstrækninger henover døgnet, men med en mindre reduktion i rejsehastighed i dagtimerne frem mod

Rødovre Parkvej og Jyllingevej. Rejsehastigheden henover døgnet er frem mod Rødovre Parkvej og Fre-

derikssundsvej cirka 30-35 km/t.

Mod syd er rejsehastigheden på tværs af alle delstrækninger relativt jævne henover døgnet, men med

mindre reduktioner i eftermiddagsmyldretiden på alle delstrækninger.

Løsningsforslag

Strækningen analyseres for at kunne opstille et samlet forslag til signaloptimering og serviceniveau for

den fremtidige drift. Forslaget vil tage hensyn til de tværgående veje. Der foreslås geometrisk udbygning i

krydset Tårnvej/Slotsherrensvej med forlængelse af venstresvingsbane.

Der skønnes behov for små signaltekniske forbedringer i alle 13 signalkryds. Forbedringerne inkluderer

samordning, primært omkring Rødovre Centrum-Roskildevej og ved Islevbrovej og overvågning (system-

teknisk og trafikalt) som basis for at skabe og opretholde et højt serviceniveau for drift og vedligehold og

derved fastholde den ønskede effekt.

Økonomisk ansvarlige parter / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Rødovre Kommune, Københavns Kommune og Vejdirektoratet.

Øvrige interessenter: Movia.

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: Der er potentiale for optimeringer og dermed forbedret fremkommelighed.

Ulemper: Det kan blive nødvendigt at prioritere mellem trafikantgrupperne, da ikke alle kan få forbedret

fremkommelighed. Det gælder især for tværgående trafik i større kryds.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Forventet økonomi

Der skønnes et budget på ca. 5 mio. kr. til krydsombygning (kun baseret på den anvendte gennemsnitsbe-

tragtning og med stor usikkerhed om behovet) og ca. 4 mio. kr. til signaltekniske forbedringer. Derudover

skal vejmyndighederne forvente øgede omkostninger til afledt drift for at opnå et højt serviceniveau.

Forventet effekt på fremkommelighed

For strækningen som helhed er der et potentiale for at forøge den gennemsnitlige rejsehastighed på op til

ca. 2 km/t i dagtimerne ved at mindske forsinkelser i strækningens kryds. Det berører op til 19.000 motor-

køretøjer (ÅDT) samt buslinje 7A og 200S, der forventes at få hhv. ca. 10.000 og 13.000 påstigere pr.

dag.

Implementerbarhed

Forslaget kræver enighed på tværs af kommuner/vejmyndigheder om prioritering af trafikanter, hvor hen-

syn til både biler, linjebåren bustrafik og eventuelt cyklister på en potentiel supercykelstirute på stræknin-

gen samt tværgående større trafikstrømme skal afvejes.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Søborg Hovedgade-Frederiksborgvej-Tagensvej mellem

Ring 2 og Ring 3

Formål og baggrund

Formålet er at forbedre fremkommeligheden med særlig vægt på linjebåren bustrafik og på særligt pro-

blematiske delstrækninger og kryds.

Baggrunden er problemer med lave rejsehastigheder ved nogle signalkryds på strækningen. Forsinkelser-

ne rammer også buslinjerne 4A og 6A. Endelig er strækningen udpeget som en potentiel rute for Supercy-

kelsti.

Geografisk afgrænsning og målte gennemsnitlige hastigheder

gns. hastighed (km/t)

Søborg Hovedgade - Mod syd

Søborg Hovedgade - Mod nord

Grafen viser gennemsnitshastighed på hele strækningen og illustrerer, at der særligt i sydlig retning er

reducerede hastigheder i dagtimerne, især i eftermiddagsmyldretiden.

Hastigheden varierer desuden på delstrækninger. Der er mod nord i den sydlige del af strækningen især,

reducerede hastigheder i dagtimerne og særligt i myldretidsperioderne, mens den generelle rejsehastighed

på de øvrige strækninger er forholdsvis konstant omkring 30-40 km/t henover døgnet. Mod syd er der i

myldretidsperioderne reduceret hastighed på Søborg Hovedgade frem mod Gladsaxevej/Vangedevej og

Emdrupvej. I den nordlige del er der frem mod Kildebakkegårds Allé reduceret rejsehastighed i dagtimerne

og især i eftermiddagsmyldretiden. Den generelle rejsehastighed frem mod Dyssegårdsvej, Ring 3 og

Vandtårnsvej/Hagavej er forholdsvis konstant med omkring 20-30 km/t henover døgnet.

Løsningsforslag

Strækningen analyseres for at kunne opstille et samlet forslag til signaloptimering og serviceniveau for

den fremtidige drift. Forslaget vil tage hensyn til de tværgående veje. Der forventes behov for geometriske

udbygninger i 2-3 signalanlæg i Gladsaxe Kommune.

Der skønnes behov for små signaltekniske forbedringer i de resterende 10 signalkryds. Forbedringerne

inkluderer busprioritering og overvågning (systemteknisk og trafikalt) som basis for at fastholde den øn-

skede effekt.

Der foreslås desuden variabel hastighed ved Søborg Skole (40 km/t omkring kl. 8, ellers 50 km/t).

Økonomisk ansvarlige / øvrige interessenter

Økonomisk ansvarlige: Gladsaxe Kommune, Gentofte Kommune, Københavns Kommune og Vejdirektora-

tet.

Øvrige interessenter: Movia og evt. Hovedstadens Letbane ved kryds med Ring 3.

Fordele / ulemper ved tiltaget

Fordele: Der er potentiale for optimeringer og dermed forbedret fremkommelighed.

Ulemper: Det kan blive nødvendigt at prioritere mellem trafikantgrupperne, da ikke alle kan få forbedret

fremkommelighed.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Forventet økonomi

Der skønnes et budget på ca. 15 mio. kr. til krydsombygninger (baseret på den anvendte gennemsnitsbe-

tragtning og med stor usikkerhed om behovet) og ca. 4 mio. kr. til signaltekniske forbedringer. Derudover

skal vejmyndighederne forvente øgede omkostninger til afledt drift for at opnå et øget serviceniveau.

Forventet effekt på fremkommelighed

For strækningen som helhed er der et potentiale for at forøge den gennemsnitlige rejsehastighed på op til

ca. 3 km/t i dagtimerne ved at mindske forsinkelser i strækningens kryds. Det berører op til 7.500 motor-

køretøjer (ÅDT) samt buslinjerne 4A (i Københavns Kommune) og 6A, der forventes at få ca.15.000 påsti-

gere pr dag.

Implementerbarhed

Forslaget kræver enighed på tværs af kommuner/vejmyndigheder om prioritering af trafikanter, hvor hen-

syn til både biler og linjebåren bustrafik på strækningen samt tværgående større trafikstrømme skal afve-

jes.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Bilag 2

Høringsbog

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 49

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

HØRINGSBOG

AFRAPPORTERING

FREMKOMMELIGHEDSUDVALGET FOR HOVEDSTADS-

OMRÅDET

Januar 2019

HØRINGSBOG

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Indhold

1.1

GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN ................................................................................ 2

Høringsparter.......................................................................................................................... 3

RESULTATER AF HØRINGEN.......................................................................................... 4

Høringssvar

10.

11.

12.

13.

14.

15.

Herlev Kommune .................................................................................................................... 6

Rødovre Kommune............................................................................................................... 12

Gentofte Kommune .............................................................................................................. 15

Albertslund Kommune ......................................................................................................... 19

Movia ..................................................................................................................................... 22

Københavns Kommune ........................................................................................................ 25

Frederiksberg ........................................................................................................................ 29

Vallensbæk ............................................................................................................................ 32

Glostrup ................................................................................................................................. 37

Hvidovre ................................................................................................................................ 40

Ballerup ................................................................................................................................. 42

Ishøj........................................................................................................................................ 44

Gladsaxe ................................................................................................................................ 46

Tårnby ................................................................................................................................... 49

Lyngby-Taarbæk .................................................................................................................. 52

GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN

Afrapportering fra Fremkommelighedsudvalget i Hovedstadsområdet blev udsendt til høring blandt delta-

gerne i udvalget i perioden 21.12.2018-16.01.2019.

I det følgende er de indkomne høringssvar vist på venstresiderne, og resultatet af Vejdirektoratets behand-

ling er givet for hver enkelt bemærkning eller ændringsforslag på de modstående sider.

Markeringer i kolonnen ”Accept” betyder

følgende:

(+)

(-)

()

angiver at den indkomne bemærkning er imødekommet

angiver at den indkomne bemærkning stort set er imødekommet

angiver at den indkomne bemærkning kun i begrænset omfang er imødekommet

angiver at den indkomne bemærkning ikke er imødekommet

angiver at sekretariatet har taget den indkomne bemærkning til efterretning, men at der for så vidt

ikke er behov for nogen ændringer (f.eks. hvis der blot er givet en oplysning).

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

1.1

Høringsparter

Albertslund Kommune

Ballerup Kommune

Brøndby Kommune

Frederiksberg Kommune

Gentofte Kommune

Gladsaxe Kommune

Glostrup Kommune

Herlev Kommune

Hvidovre Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Ishøj Kommune

Københavns Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

Rødovre Kommune

Tårnby Kommune

Vallensbæk Kommune

Movia

Nordsjællands Politi

Københavns Politi

Københavns Vestegns Politi

(Markering angiver, hvem der har svaret)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

RESULTATER AF HØRINGEN

Høringen har kun medført mindre ændringer af afrapportering fra Fremkommelighedsudvalget for Ho-

vedstadsområdet, hvor de væsentligste er:



Konsekvensrettelse af begrebet vejbestyrelse til vejmyndighed.

Mindre sproglige præciseringer.

Herudover indeholder høringssvarene mange principielle bemærkninger, der ikke berettiger tekst-

nære ændringer i rapporten, men som er gengivet i en samlet opsummering forrest i afrapporte-

ringen. Denne opsummering af høringssvarene er gengivet herunder:

En stor del af kommunerne tager forbehold for, at afrapporteringen og de foreslåede tiltag ikke har været

politisk behandlet i høringsperioden fra 21. december til og med 16. januar 2019.

Derudover vil gennemførelse af tiltag kræve, at der i de enkelte involverede kommuner tages politisk stil-

ling til både økonomi og trafikal prioritering af de projekter, som kommunen skal deltage i. Projekternes

realisering vil derfor afhænge af konkret budget- og bevillingsbeslutning i kommunerne.

Kommunerne henleder opmærksomheden på det kommunale anlægsloft og nævner, som også angivet i

rapporten, at det vil være hensigtsmæssigt, såfremt en mulig statslig medfinansiering ikke medregnes un-

der det kommunale anlægsloft.

I forlængelse af dette anfører en del af kommunerne, at de konkrete strækningsprojekter i afrapporterin-

gen er beskrevet på et så overordnet niveau, at de skal beskrives og analyseres yderligere med angivelse

af egentlige løsninger i de enkelte kryds og heraf følgende økonomi for den enkelte kommune, før en

egentlig politisk stillingtagen er mulig.

En del kommuner udtrykker bekymring for, at konkrete tiltag sigter mod at højne hastigheden på ind-

faldsveje gennem kommunen med henvisning til risiko for øget støjbelastning. Derudover udtrykker en-

kelte kommuner bekymringer for, om en øget hastighed kan have trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser.

Enkelte kommuner udtrykker forbehold for fuld obligatorisk deltagelse i de anbefalede tiltag.

Kommunerne har, undervejs i udvalgsarbejdet og i afrapporteringen, efterspurgt løsninger, der højner

fremkommeligheden på motorvejene omkring København. Da kommissoriet for udvalget har sit hovedfo-

kus på optimering og samordning af trafiksignaler og mindre ombygninger på veje af trafikal betydning,

der går på tværs af flere kommunegrænser og vejmyndigheder, har Vejdirektoratet vurderet, at projekter

på motorvejsnettet falder udenfor løsningsfeltet. Rampekryds, der forbinder motorvejsnettet med det øv-

rige vejnet, er taget med dér, hvor disse naturligt er en del af de konkrete projekter.

Der udtrykkes i høringssvarene en bekymring i forbindelse med opkobling til Vejdirektoratets system

SIG-GUI, hvor et særligt hændelsesprogram kan aktiveres på det parallelle vejnet, i forbindelse med

f.eks. uheld på motorvejen. Kommunerne udtrykker en bekymring for, at trafikken fra motorvejen vil sø-

ge ud på de mindre veje i kommunerne. Vejdirektoratet vurderer dog, at hensyn til fremkommeligheden

og trafikafviklingen på parallelruter er bedst tjent med hændelsesprogrammer, der giver mest mulig

grøntid på parallelvejen. Dermed undgås netop, at trafikken uhensigtsmæssigt søger ud på de mindre og

mere sårbare lokalveje.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Enkelte kommuner nævner afgivelse af myndighedsansvar i forhold til deres trafiksignalanlæg ved op-

kobling til fælles styring i tilknytning til hændelser. Systemet vil alene efter aftale med vejmyndigheden

påvirke udvalgte kritisk placerede trafiksignalanlæg, og kun aktiveres i forbindelse med kritiske hændel-

ser på motorvejsnettet. Derudover vil indkobling af hændelsesprogrammer kun ske efter helt faste proce-

durer og kriterier aftalt med de respektive kommuner.

En enkelt kommune foreslår, at der udmøntes midler til, at Vejdirektoratets systemer OTMAN og SIG-

GUI kan stilles frit og omkostningsfrit til rådighed for kommunerne.

Fra enkelte kommuner udtrykkes der ønske om, at fremkommelighed på letbanestrækningen indtænkes i

fremkommelighedsudvalgets foreslåede indsatser.

Movia har afgivet et høringssvar, der falder i god tråd med tiltagene og stiller i øvrigt deres erfaring med

busfremkommelighedsprojekter til rådighed.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 1

Nr. Herlev Kommune

Side 1 af 3

Herlev Bygade 90 • 2730 Herlev

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 49

1577 København V

Att. Lene Krull

15-01-2019

Journalnr. 05.00.00G01-231-18

Høringsbrev vedrørende afrapportering - Fremkommelighedsudvalg for

Hovedstadsområdet

Den 21. december 2018 modtog Herlev Kommune udkast til ”Afrapportering –

Fremkommelighedsudvalget for Hovedstadsområdet ” til høring frem til den 16.

januar 2018.

Herlev Kommune vil gerne takke for initiativet til at kigge på fremkommelighed i

Hovedstadsområdet, hvilket er et væsentligt emne for vejmyndighederne og alle

trafikanter. Det har været spændende, og der har været en god dialog mellem par-

terne.

Det anbefales, at den gode dialog mellem parterne fortsættes i regi af Vejdirekto-

ratet, således, at der kan komme en fælles strategi for det overordnede serviceni-

veau i Hovedstadsområdet.

Herlev Kommune er bekymret for kvaliteten af afrapporteringen i forhold til pro-

cessen og det høje ambitionsniveau. Udpegning af tiltagene er sket i forhold til de

enkelte kommuners behov, der burde foretages nogle nøjere analyser af de enkelte

tiltag for at de enkelte vejmyndigheder får et mere nøjagtigt økonomisk overslag og

belyst konsekvenserne.

Herlev Kommune bemærker, at arbejdet i forhold til Fremkommelighedsudvalget er

sket på embedsmandsniveau, da arbejdet ikke har været forelagt politisk beslutning

har Herlev Kommune ikke taget stilling til afrapporteringen.

Kollektiv trafik og cykeltrafik

Det er Herlev Kommunes opfattelse, at kommunens fremførte synspunkter om frem-

kommelighedstiltag i forhold til kollektiv trafik og cyklister ikke er medtaget i til-

strækkeligt omfang i arbejdet.

Det er Herlev Kommunes opfattelse, at fremkommelighedstiltag bør række længere

end den individuelle personbiltransport. Transport-, Bygning og Boligministeren

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

har i kommissoriet oplistet en ufuldendt eksempelliste, hvortil Herlev Kommune

har bidraget med synspunkter om Kollektiv trafik og Cykeltrafik

Parter i udvalgsarbejdet

Herlev Kommune har savnet deltagelse fra Hovedstadens Letbane, samt

Supercykelstisekretariatet i arbejdet.

Hovedstadens Letbanes præsentation på det tredje fremkommelighedsudvalgsmøde

viste med klarhed, at signalstyring i letbaneprojektet kan have væsentlig indflydelse

på håndtering af den overordnede fremkommelighed i Hovedstadsområdet.

Konkrete tiltag

I dette afsnit har Herlev Kommune kommenteret de tiltag, som vurderes relevante

for kommunen.

Tiltag 0

–

Netværk for koordinering af indsatser

Herlev Kommune er positive for at fortsætte den gode dialog omkring

fremkommelighed i Hovedstadsområde, herunder fastsætte en

fremkommelighedsstrategi med funktionskrav og serviceniveau.

Fremkommelighedsstrategien skal sikre, at alle vejmyndigheder er enige om den

fremtidige udvikling. Denne strategi vil derefter kunne lægge til grund for arbejdet

med de øvrige tiltag.

Herlev Kommune opfatter

”tiltag 0 –

Funktionskrav og servicemål for

signalanlæg”,

som værende under

”tiltag 0 –

Netværk for koordinering af

indsatser”.

Tiltag 1

–

Fælles indsats for håndtering af planlagte hændelser

Herlev Kommune har allerede implementeret dette tiltag. Transport-, Bygnings og

Boligministeren bedes overveje om Vejdirektoratets OTMAN kan gøres frit

tilgængeligt for kommunerne uden omkostninger.

Tiltag 2

–

Fælles indsats for håndtering af ikke-planlagte hændelser

Herlev Kommune er interesseret i at etablere et kontaktnetværk.

Transport-, Bygnings og Boligministeren bedes overveje om Vejdirektoratets SIGGUI

system kan gøres frit tilgængeligt for kommunerne uden omkostninger.

Tiltag 7

–

Ring 4 mellem Frederikssundsvej og Hillerødmotorvejen

Herlev Kommune er forundret over, at større ombygninger af Ring 4 falder uden for

kommissoriet. Herlev Kommune anser en underføring af cykelsti mellem Herlev og

Furesø Kommuner som værende væsentlig i forhold til fremkommelighed for

cyklister på tværs af Ring 4.

Tiltag 8

–

Frederikssundsvej mellem Ring 4 og Borups Allé

Herlev Kommune har behov for at tiltaget konkretiseres, idet tiltaget gennem flere

vejmyndigheder er skønnet til 14 mio. kr. og kan virke meget ukonkret i forhold til det politiske

niveau.

Økonomi og finansieringsmodel

Herlev Kommune har bemærket, at Vejdirektoratet har tilkendegivet at arbejdet

omkring fremkommelighedsudvalget ikke vil være en del af Vejdirektoratets

indtægtsgivende virksomhed.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Der blev fra fremkommelighedsudvalget side foreslået, at tiltag fra afrapporteringen

undtages fra det kommunale anlægsloft.

Herlev Kommune kan ikke på baggrund af rapportens stamblade indgå i en

forpligtende projektaftale for strækningsprojekter. Rapporten er endnu ikke

forankret lokalt, da den ikke er drøftet eller besluttet i kommunalbestyrelsen.

Herudover er stambladene for ukonkrete. Eksempelvis er tiltag 8 skønnet til 14

mio.kr., men den eksakte omkostningsfordeling mellem vejmyndighederne er

ukendt. Der er behov for yderligere konkretisering af tiltagene, som eksempelvis

analyser.

Opsamling og anbefalinger

Herlev Kommune undrer sig over, at der i indledningen henvises til en

afrapportering ”Mobilitet for fremtiden” idet denne afrapportering ikke har været

fremlagt i forbindelse med fremkommelighedsudvalgets arbejde.

Herlev Kommune har noteret sig, at ”Mobilitet for fremtiden” er baseret på

samfundstendenser og ikke er understøttet af konkrete trafikale analyser. Det

bemærkes, at ekspertgruppen har et særligt fokus på bussernes fremkommelighed.

4. afsnit under Opsamling og anbefalinger er omstændigt formuleret og kan derfor

med fordel omformuleres. Herudover er det Herlev Kommunes opfattelse, at første

sætning skal justeres til: ”Fremkommelighedsudvalget vurderer, at der

kan være

potentiale for at forbedre…..”. i stedet for at kunne bruge en formulering

som

”der

er et potentiale”

Vejmyndighed/vejbestyrelse

Herlev Kommune bemærker, at der både anvendes betegnelsen vejmyndighed og

vejbestyrelse. Herlev Kommune bemærker, at der jf. vejloven (LOV nr 1520 af

27/12/2014) ikke længere anvendes betegnelsen vejbestyrelse.

Herlev Kommune bemærkninger til referat af 11. december 2018 af tredje

møde i fremkommelighedsudvalget

1. Herlev Kommune er enig i, at kommunen ikke har mulighed for at tage

medansvar for en afrapportering, før der er foretaget en politisk beslutning herom.

2. Derudover mangler Herlev Kommunes bemærkning om at udbygning af Ring 5

er et væsentlig tiltag, som bør være en del af anbefalinger i afrapporteringen.

3. I forhold til modeller for udgiftsfordeling bemærker Herlev Kommune, at

Vejdirektoratet udtalte, at Vejdirektoratet dækker egne udgifter i forbindelse med

arbejdet omkring fremkommelighedstiltagene, hvilket ikke er angivet i referatet.

4. Herlev Kommune bemærker i øvrigt, at Vejdirektoratet på mødet lovede at

komme med en eksakt tidsplan for kommunernes høringsperiode på 1 uge i starten

af januar. Denne tidsplan er særligt vigtig i forhold til ressourcer og afvikling af

juleferie. Høringsperioden bør derfor tidligst være i uge 2.

Venlig hilsen

Charlotte Wieth-Klitgaard

Direktør

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

()

Som nævnt nederst s. 10 i afrapporteringen har det, på grund af den korte tidshori-

sont, ikke været muligt at kortlægge helt præcist, hvilke tiltag, der er nødvendige i de

enkelte trafiksignalanlæg på de strækninger, som udvalget foreslår. og sekretariatet

er derfor helt enig med Herlev Kommune i, at der efter en eventuel beslutning skal

foretages en yderligere analyse af projekterne og en egentlig projektering, således at

den præcise økonomi kan fastlægges.

Sekretariatet er opmærksom på, at det ikke har været muligt at nå en politisk behand-

ling af afrapporteringen i Herlev Kommune. Dette vil fremgå af rapporten.

Herlev Kommunes synspunkter omkring kollektiv transport og cyklister har indgået i

arbejdet i fremkommelighedsudvalget og antallet af buspassagerer på de forskellige

strækninger har bl.a. indgået som et parameter i prioriteringen af projekterne. Der er

ikke udpeget deciderede fremkommelighedsprojekter for cyklister, da hovedfokus jf.

kommissoriet har været at

”undersøge

konkrete tiltag for optimering og samordning

af trafiksignalerne, der anses som relevante for fremkommeligheden i Hovedstadsom-

rådet.”

Deltagerne i Fremkommelighedsudvalget er udpeget af Transport-, Bygnings- og Bo-

ligministeren i kommissoriet for Fremkommelighedsudvalget. Det har derfor ikke

været muligt, for hverken udvalg eller sekretariat, at ændre i sammensætningen af

udvalget.

Sekretariatet noterer sig Herlev Kommunes synspunkt, der tages op i det foreslåede

netværk for koordinering.

Herlev Kommune foreslog på udvalgsmødet d. 3. december 2018 at lægge tiltaget

omkring ”Funktionskrav og serviceniveauer” ind under tiltaget ”Netværk for koordi-

nering af indsatser”. Sekretariatet har vurderet, at det giver bedst mening at holde de

to tiltag adskilt, da formålet med netværket bl.a. er at koordinere og udføre de hand-

linger,

der aftales. Tiltaget ”funktionskrav og serviceniveauer” skal derfor ligesom de

øvrige tværgående og konkrete tiltag koordineres igennem dette netværk.

Herlev Kommune foreslår, at Vejdirektoratets OTMAN gøres frit tilgængeligt for

kommunerne uden omkostninger. Dette blev drøftet på udvalgsmødet d. 3. december

2018, hvor forslaget også kom frem. I givet fald skal det håndteres, at en del kommu-

ner også udenfor hovedstadsområdet allerede betaler for at deltage i OTMAN-

samarbejdet.

Der gøres opmærksom på, at betalingskonstruktionen afspejler vejmyndighedsroller-

ne, og VDs indtægt alene afspejler udgifterne knyttet til de kommunale veje.

Herlev Kommune foreslår, at Vejdirektoratets SIG-GUI gøres frit tilgængeligt for

kommunerne uden omkostninger. Dette blev drøftet på udvalgsmødet d. 3. december

2018, hvor forslaget også kom frem.

()

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

()

JF. kommissoriet kan udvalget

”udover

optimering og samordning af trafiksignalan-

læg undersøge ud-og ombygninger af kryds, koordinering af vejarbejder, omkørsels-

ruter, adgangssanering mv.”

Sekretariatet vurderer, at en udbygning af hele O4 samt

en underføring af cykelstien mellem Herlev og Furesø kommuner, ikke kan dækkes

under denne formulering

Jf. svar på pkt. 1.

Som nævnt nederst s. 10 i afrapporteringen har det, på grund af den korte tidshori-

sont, ikke været muligt at kortlægge helt præcist, hvilke tiltag, der er nødvendige i de

enkelte trafiksignalanlæg på de strækninger, som udvalget har prioriteret. Som det

også fremgår af rapporten, skal der foretages en nærmere analyse af projekterne og en

egentlig projektering, således at den præcise økonomi kan fastlægges.

Vejdirektoratet varetager opgaver i Fremkommelighedsudvalget og som statslig

vejmyndighed uden udgifter for kommunerne. Såfremt Vejdirektoratet skal varetage

specifikke opgaver for kommunerne, vil disse blive varetaget på betalingsvilkår, der

afspejler Vejdirektoratets konkrete udgifter til opgaven.

Det er nævnt på s. 16 i afrapporteringen, at kommunerne vil finde det hensigtsmæs-

sigt, såfremt eventuel statslig medfinansiering på projekterne ikke medregnes under

det kommunale anlægsloft.

Sekretariatet er klar over, at det ikke har været muligt for kommunerne at få den sam-

lede afrapportering politisk behandlet indenfor den givne tidsramme. Derudover er

sekretariatet enig i, at projekterne skal konkretiseres yderligere efter en eventuel ved-

tagelse, jf. svar på pkt. 1 og 10.

Fremkommelighedsudvalget for Hovedstadsområdet er nedsat med afsæt i en anbefa-

ling fra ekspertgruppen for mobilitet, og denne er derfor nævnt i indledningen som

baggrund. Kapitel 4 omkring digitalisering er bl.a. baseret på VDs rapport omkring

”Bedre trafiksignaler”,

der bl.a. indeholder analyser af trafiksignalanlæg i Hoved-

stadsområdet.

Afsnit omformuleres jf. ønske fra Herlev Kommune.

Ordet ”vejbestyrelse” udskiftes med ”vejmyndighed” i hele afrapporteringen.

Jf. svar på pkt. 13. Det nævnes i rapporten, at det ikke har været muligt for alle kom-

munerne at få den samlede afrapportering politisk behandlet indenfor den givne tids-

ramme. Afrapporteringen skal derfor opfattes som en afrapportering af Fremkomme-

lighedsudvalgets arbejde på embedsmandsniveau og uden dækkende politisk behand-

ling.

Dette er indarbejdet i referatet, der medtages i ny version i den endelige afrapporte-

ring.

Det er korrekt, at Vejdirektoratet forventer at dække egne omkostninger i forbindelse

med de tværgående tiltag. Vedr. finansieringsmodel for de strækningsbaserede pro-

jekter er det beskrevet i afrapporteringen, at for disse indregnes omkostninger til til-

tag på statens veje i den samlede statsfinansiering.

()

(+)

()

Imødekommet, da høringsperioden er fastlagt fra 21. december til og med 16. januar

2019 (uge 3).

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 2

Nr. Rødovre Kommune

Side 1 af 2

Høringssvar til rapportering fra Fremkommelighedsudvalget

Sagsbehandler: Anders Møller

Til: Vejdirektoratet

Tak for det fremsendte materiale.

Rødovre kommune konstaterer med tilfredshed, at Byggeri, Bolig og Transportministeriet har

taget initiativ til at gøre noget ved fremkommeligheden i Hovedstadsområdet. Omend de

fremsendte forslag ikke er sær- lig ambitiøse i forhold til den overordnede udfordring vil et-

hvert initiativ være hjælpsomt i forhold til de prognoser, der forudsiger, at trafikken i hoved-

stadsområdet vil sande fuldstændig til i de kommende år.

Trængsel er ikke kun en udfordring i København. Det har længe været en meget stor udfor-

dring i omegns- kommunerne. I 2015 spildte bilisterne i hovedstadsregionen 16,7 mio. person-

timer på grund af trængsel, og prognoserne forudser mere end en fordobling til 33,4 mio. ti-

mer i 2035. DI har beregnet, at trængsel og manglende fremkommelighed kostede samfundet

20 milliarder kroner i 2017. Trængselsudfordringerne sti- ger mere, end man tidligere regne-

de med. Allerede nu er forventningerne til befolkningstallet 123.000 per- soner højere end i

Trængselskommissionens analyse fra 2013. Det er derfor nødvendigt, at staten investerer

massivt i udbygningen af den skinnebårne kollektive trafik, så de mange daglige pendlere får et

reelt alternativ til bilen.

Dato: 14. januar 2019

J. nr.: [ ]

I forhold til: ”Tiltag på konkrete strækninger” er det Rødovre Kommunes vurdering, at der ud

fra en cost benefit betragtning med fordel kunne justeres på strækningernes sammensætning,

og på de tiltag, der tænkes gennemført på de udvalgte strækninger. Som tidligere fremført, er

det vores opfattelse, at Tårnvej (prioritet 10) strækningen mellem Roskildevej og Jyllingevej

bør være integreret i (prioritet 5). Dels fordi strækningerne både syd og nord for krydset ved

Roskildevej er meget belastede af motorkøretøjer, og dels fordi strækningen nord for Jyllinge-

vej ikke er særligt trafikalt belastet, og de tiltag, der her lægges op til, der- for vurderes relativt

omkostningstunge. En sådan justering vil samlet vurderet føre til, at prioriteringen af den mest

belastede strækning af Tårnvej, vil indtage en højere prioritering.

Det er ligeledes vores vurdering, at det der i materialet benævnes som ”lille løsning” og

”mellem løsning” tilsammen kan have mærkbar positiv effekt i forhold til Roskildevej (priori-

tet 9). Og igen vil en sådan justering føre til en ændret prioriteringsrækkefølge, som vil have

mærkbar effekt i forhold til en meget trafikal belastet strækning.

I relation til den foreslåede økonomiske fordeling mellem Staten og kommunerne, skal vi gøre

opmærksom på, at f.s.v. angår vejnettet, som i forhold til fremkommelighedsudvalgets arbejde

er genstandsfeltet, gælder det for mange strækninger, at disse er identiske med de amtsveje,

som kommunerne for en del år tilbage blev påtvunget ejerskabet af med ringe økonomisk

kompensation, blandt andet med argumenter om, at dis- se veje ikke var af strategisk

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

betydning. Denne historik skal medtages i vurderingen af finansieringsmodellen, og bør lægges

til grund for, at Statens andel til forbedringer på disse strækninger forøges.

Slutteligt gør vi opmærksom på, at ethvert tiltag på de konkrete strækninger kun kan gen-

nemføres efter en bilateral politisk beslutning i den enkelte kommune.

Side 1 af 1

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

(-)

Sekretariatet har i sine forudsætninger generelt valgt en opdeling for stamblade med

vægt på, at hver strækning er relevant for tværgående samarbejde mellem vejmyn-

digheder (f.eks. beliggende i mindst to kommuner) og, at ingen strækning ”overlap-

per” andre udpegede

strækninger. Hvis Rødovre kommunes forslag bliver imøde-

kommet, vil strækningen ikke leve op til disse to punkter, da strækningen dermed kun

ligger i Rødovre Kommune. Med den valgte måde at prioritere på er det desuden

klart, at et forslag om geometrisk ændring i krydset Tårnvej/Slotsherrensvej påvirker

det samlede budget og dermed også prioriteringen. I fald man mener, at denne om-

bygning kan undlades, så vil det naturligvis påvirke prioriteringen. Det er sekretaria-

tets vurdering, at en sådan afgørelse vanskeligt kan træffes på det nuværende faglige

grundlag, ligesom det er for en række af de andre strækninger. Forslaget imødekom-

mes derfor ikke.

Jf. svar på pkt.1. I fald man mener, at denne ombygning kan undlades, så vil det na-

turligvis påvirke prioriteringen. Det er sekretariatets vurdering, at en sådan afgørelse

vanskeligt kan træffes på det nuværende faglige grundlag, ligesom det er for en ræk-

ke af de andre strækninger. Forslaget imødekommes derfor ikke.

()

Sekretariatet noterer sig Rødovre Kommunes ønske om en større statslig andel af fi-

nansieringen. Det blev på 3. møde i udvalget drøftet hvilken udgiftsfordeling, der

skulle foreslås. 50/50 metoden blev besluttet foreslået som del af udvalgets forslag til

finansieringsmodel.

()

Sekretariatet er opmærksomt på, at en eventuel forpligtende aftale om gennemførelse

af projekter først kan gennemføres efter en politisk behandling i de implicerede

kommuner.

(-)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 3

Nr. Gentofte Kommune

Side 1 af 3

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

()

Sekretariatet har på baggrund af trængselsdata samt input fra Fremkommelighedsud-

valget og arbejdsgruppen udpeget de strækninger, hvor der er problemer med lav rej-

sehastighed gennem signalkryds. Trængselskort har været anvendt i arbejdsgruppen.

Det er i stambladet vedr. Søborg Hovedgade anført, at der forventes behov for geo-

metriske udbygninger i 2-3 signalanlæg i Gladsaxe Kommune. Krydset Vangedevej,

Søborg Hovedgade og Gladsaxevej er ikke nævnt i denne forbindelse. Der kan dog

blive tale om mindre signaltekniske justeringer i det pågældende kryds, hvilket Gen-

tofte Kommune også selv anfører i deres høringssvar.

Det er korrekt, at prioriteringen er foretaget på baggrund af trafikal effekt og økono-

mi og er foretaget af Sekretariatet. Prioriteringen inklusive metoden blev fremlagt på

3. udvalgsmøde d. 3. december 2018.

Sekretariatet noterer sig Gentofte Kommunes synspunkt om, at fremkommeligheden

på det omkringliggende vejnet ikke skal forringes ved gennemførelse af de foreslåede

projekter, hvilket, som Gentofte Kommune også anfører, er beskrevet i afrapporterin-

gen.

Det er korrekt, at efterslæb på vedligeholdelse som emne ikke har været udfoldet i

udvalgsarbejdet, men det er sekretariatets vurdering, at dette er en velkendt problema-

tik, der gælder for både kommunale og statslige vejmyndigheder.

Sekretariatet noterer sig Gentofte Kommunes bekymring vedr. omdirigering af trafik

til kommunens veje, hvilket dog heller ikke foreslås som en del af tiltaget. Som

nævnt på 3. udvalgsmøde vil biltrafikken i forbindelse med hændelser på motorvejs-

nettet finde andre veje. Forslaget kan konkret bidrage til, at biltrafikken netop så vidt

muligt holdes væk fra de mest sårbare veje, såsom skoleveje, ved at optimere trafik-

afviklingen under hændelser på de mest oplagte alternative ruter til motorvejen.

I tiltaget vedr. ”fælles håndtering af planlagte hændelser” foreslås det,

at alle kom-

muner skal kobles op på systemet OTMAN, der anvendes til fælles trafikinformation

ved vejarbejder på tværs af myndighedsgrænser. Gentofte Kommune har så vidt se-

kretariatet er orienteret, været koblet op på OTMAN siden oktober 2018 og det vil

derfor ikke betyde yderligere omkostninger til kommunen. I forbindelse med tiltaget

”fælles håndtering af ikke-planlagte hændelser” nævnes en mulig opkobling

til Vejdi-

rektoratets SIG-GUI. Denne del af tiltaget er prioriteret ret lavt og vil kun finde sted

ved konkret aftale mellem kommune og Vejdirektoratet.

Det er korrekt forstået, at finansieringsmodellen foreslår statslig finansiering af de

koordinerende opgaver i en fireårig periode.

()

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 4

Nr. Albertslund Kommune

Side 1 af 2

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

()

Sekretariatet har forsøgt at balancere udvalgets arbejde indenfor kommissoriets ram-

mer både med hensyn til tidsramme, virkemidler og vejnet.

Sekretariatet er opmærksom på, at det på grund af den korte tidsfrist ikke har været

muligt for Albertslund Kommune at få behandlet afrapporteringen politisk.

Synspunktet understøtter vigtigheden af at alle kommuner deltager i de fælles tvær-

gående tiltag, hvis effekterne skal opnås. Succesen af de tværgående tiltag er af-

hængig af kommunernes aktive medvirken og evne til at finde fælles løsninger.

Det er korrekt, at kommunerne i givet fald overlader styring af enkelte trafiksignalan-

læg, hvis der etableres en central styring under hændelser ved hjælp af Vejdirektora-

tets centrale overvågnings- og styringssystem. Dette vil dog kun ske efter konkret af-

tale med de involverede kommuner og efter kriterier aftalt med disse. En styring på

tværs af kommunegrænser vil i sagens natur kræve enighed blandt de involverede

kommuner.

()

Det er sekretariatets vurdering, at en mere ensartet trafikafvikling med mindre stop

and go kørsel på trods af en lidt højere hastighed samlet kan give færre støjgener end

en trafikafvikling med mange start og stop ved strækningens trafiksignalanlæg.

En nærmere analyse af trafikken både med hensyn til støj, trafiksikkerhed og en evt.

fælles hastighed på strækningen vil indgå i projektet, såfremt der skal arbejdes videre

med det.

Sekretariatet er opmærksomme på, at en eventuel forpligtende aftale om gennemfø-

relse af projekter først kan gennemføres efter en politisk behandling i de implicerede

kommuner.

()

(+)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 5

Nr. MOVIA

Side 1 af 2

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

()

Sekretariatet er enig med Movia i, at prioriteringen er sket på baggrund af groft skøn-

nede effekter og økonomi. En nærmere analyse af effekter vil kunne bidrage til en

mere detaljeret prioritering. Det er dog sekretariatets vurdering, at den nuværende

prioritering opfylder formålet om at prioritere projekterne ud fra effekt og økonomi.

Movia er beskrevet som deltager i tiltaget ” Netværk for koordinering af indsatser”,

netop med sigte på Movias bidrag med erfaring og viden i dette og øvrige tiltag.

Movias erfaring med ansøgning om puljemidler og ledelse af tværgående projekter

vil med fordel kunne bringes i spil i netværket for koordinering af indsatser.

Sekretariatet er opmærksom på, at der på enkelte af de beskrevne strækninger er

igangsat busfremkommelighedsprojekter som endnu ikke er endeligt etableret. Disse

projekter skal i relevant omfang naturligvis lægges til grund og indtænkes i den

egentlige projektering af de projekter, som besluttes igangsat.

Sekretariatet er enig med Movia i, at formålet med projekterne på konkrete stræknin-

ger, udover at øge fremkommeligheden, er at højne regulariteten på de udvalgte

strækninger.

()

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 6

Nr. Københavns Kommune

Side 1 af 3

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

()

Sekretariatet noterer sig Københavns Kommunes synspunkt om, at de generelle

trængselsproblemer bør løses ved udbygning af infrastrukturen. Derudover foreslår

Københavns Kommune, at forskellige modeller for vejafgifter vurderes. Større ud-

bygninger af infrastrukturen og overvejelser om vejafgifter falder dog uden for kom-

missoriet for dette udvalg og har derfor ikke været behandlet i udvalget.

Sekretariatet foreslår, at Københavns Kommune deler sine erfaringer med opstilling

af servicemål for forskellige trafikantgrupper, i det

”netværk for indsatser” som der

foreslås etableret.

Ønsket om nye nordvendte ramper ved Ruten/Tingbjerg er nævnt i stambladet

”Mørkhøjvej mellem Ring3 og Frederikssundsvej”. Etablering af nye ramper falder

dog uden for kommissoriet for dette udvalg og indgår derfor ikke i det egentlige løs-

ningsforslag.

Sekretariatet er opmærksom på, at kommunal finansiering kræver politisk behandling

i de involverede kommuner, og at dette ikke har været muligt inden for den tidsram-

me som udvalget har haft til rådighed. Forbehold om det kommunale anlægsloft er

noteret i rapportens side 18.

()

Københavns Kommune har undervejs i udvalgsarbejdet foreslået anvendelse af en

fælles åben protokol. Sekretariatet noterer sig synspunktet vedr. åben protokol. Da

dette vil være en større investering for de øvrige kommuner, har anvendelse af Vejdi-

rektoratets SIG-GUI været foreslået som en billigere mellemløsning. Det kræver ikke

en fælles kommunikationsprotokol at overvåge og styre trafiksignalanlæg med SIG-

GUI systemet i forbindelse med ikke-planlagte hændelser. SIG-GUI kan på nuvæ-

rende tidspunkt også kommunikere med styreapparater med RSMP-protokoller gen-

nem et gængs overvågningssystem. Det vil formentlig kun være relevant med opkob-

ling til SIG-GUI for et mindre antal af Københavns Kommunes trafiksignalanlæg,

som ligger strategisk i sammenhæng med andre vejmyndigheder.

(-)

Sekretariatet noterer sig synspunktet. Emnet har ikke været behandlet på møderne.

(-)

Prioriteringen af tiltag på konkrete strækninger er foretaget af sekretariatet på bag-

grund af de estimerede effekter, antallet af trafikanter på strækningen samt den skøn-

nede økonomi. Prioriteringsrækkefølgen blev behandlet på udvalgsmødet d. 3. de-

cember 2018.

(-)

Der har indenfor den givne tidsramme kun været mulighed for at kortlægge proble-

mer, løsninger og økonomi på et overordnet niveau og økonomien for den enkelte

kommune er ikke beskrevet i stambladende for tiltag på konkrete strækninger. Dette

vil ske gennem den nærmere analyse og konkretisering af projekterne.

()

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 7

Nr. Frederiksberg Kommune

Side 1 af 2

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

(-)

Det har ikke været en forudsætning, at udvalget udelukkende har arbejdet med kom-

munale veje. F.eks. indgår statsvejen Ring 4 som et projektforslag.

Sekretariatet tilslutter sig Frederiksberg Kommunes holdning om, at forslagene til

konkrete tiltag skal tages med forbehold, da de af tidsmæssige årsager er beskrevet på

et meget overordnet niveau.

Sekretariatet er opmærksom på, at iværksættelse af tiltag, der kræver deltagelse, fi-

nansiering eller faglige løsninger, er afhængigt af kommunens endelige politiske

godkendelse.

Det er ikke fastlagt i beskrivelsen af tiltaget ”netværk for koordinering af indsatser”,

om det er obligatorisk for kommunerne at deltage. Der lægges op til, at der kan etab-

leres tematisk eller geografisk afgrænsede netværk.

Sekretariatet noterer sig Frederiksbergs synspunkt om, at deltagerkreds og mandat

skal være præcist beskrevet. Dette kan ske ved netværkets opstart.

Jf. svar på pkt. 3. Sekretariatet er opmærksomme på, at iværksættelse af tiltag, der

kræver deltagelse, finansiering eller faglige løsninger, er afhængigt af kommunens

politiske godkendelse.

Sekretariatet noterer sig Frederiksberg Kommunes synspunkt om, at de projekter, der

vælges at arbejde videre med, bør belyses grundigere inden politisk forelæggelse.

Det præciseres i 3. afsnit på s. 16 i afrapporteringen, at kommunens medgåede tid til

udførelse af de konkrete tiltag også indregnes i de kommunale omkostninger, der kan

opnås medfinansiering til.

Bemærkning om, ”at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis

det alene er de kommunale udgifter der skal medregnes under det kommunale an-

lægsloft” er nævnt på s. 16 i afrapporteringen.

()

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 8

Nr. Vallensbæk Kommune

Side 1 af 3

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

Skema med uddybning af høringssvar er ikke indsat, da det er meget omfattende.

Skemaet er indgået i læsning af Vallensbæk Kommunes bemærkninger og kan udleve-

res efter ønske.

()

Det er korrekt, at der som anført i kommissoriet, primært har været fokus på samar-

bejde på tværs af vejmyndigheder i forhold til trafiksignalanlæg, idet der i kommisso-

riet

om formål står ”Fremkommelighedsudvalgets

formål er, at kommunerne sammen

skal tænke i trafikal fremkommelighed på strækninger af en vis trafikal betydning, der

går på tværs af flere kommunegrænser og vejmyndigheder”

og ”Udvalget

skal under-

søge konkrete

tiltag for optimering af trafiksignalerne…”.

I de udpegede tiltag indgår

der flere steder trafiksignalanlæg beliggende ved rampetilslutninger til motorvejene.

Deltagerne i Fremkommelighedsudvalget fremgår af kommissoriet. Målgruppen for

deltagelse i Fremkommelighedsudvalget har som udgangspunkt været vejmyndighe-

der. Hverken Hovedstadens Letbane (HL) eller Region Hovedstaden er vejmyndig-

heder. På opfordring fra udvalget blev HL inviteret til det sidste møde i Fremkomme-

lighedsudvalget, uden det dog skabte den store dialog eller vidensudveksling.

Det har ikke været et mål i sig selv, at få trafikken hurtigere ind til København. Målet

har primært været at få koordineret trafikken i korridorer på tværs af vejmyndigheder.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe med udpegede deltagere fra alle medlemmer

af Fremkommelighedsudvalget. Arbejdsgruppen har udpeget og prioriteret de tiltag,

som indgår i projektbeskrivelserne, hvad enten det er konkrete vejstrækninger eller

mere tværgående initiativer. Det er korrekt, at den rækkefølge, som det er foreslået at

arbejde med projekterne i, er kommet som udspil fra Vejdirektoratet som et resultat

af forholdene mellem forventet opnået rejsetidsbesparelse og forventet antal påvirke-

de trafikanter/brugere af kollektiv trafik, forholdt til den skønnede økonomi. Priorite-

ringen blev behandlet på det sidste udvalgsmøde i december af det samlede udvalg.

Med hensyn til den specifikke lokalitet der refereres til, så er det noteret første gang i

opsamling fra workshop 1, den 13. september 2018, på side 6 og igen i opsamling fra

workshop 2, den 8. oktober 2018, på side 7

–

men da det ikke var et tiltag, der blev

prioriteret af den samlede arbejdsgruppe, er det ikke videreført blandt de prioriterede

tiltag.

Vejdirektoratet er som vejmyndighed direkte involveret i flere af de tværgående tiltag

og i fem af de konkrete strækningstiltag. Derudover vedrører tiltaget på O4 en stats-

vej.

Vejdirektoratet er, foruden at være vejmyndighed, udpeget som formand og sekreta-

riat for Fremkommelighedsudvalget. Vejdirektoratets værktøjer til koordinering af

signaler og trafikinformation stilles til rådighed for kommuner efter aftale på beta-

lingsvilkår, der dækker Vejdirektoratets konkrete omkostninger i henhold til gælden-

de regelsæt for indtægtsdækket virksomhed.

()

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

()

Der er andre vejmyndigheder end Vallensbæk, der ikke selv har del i de konkrete ini-

tiativer. Der vil ikke blive tale om dobbeltbetaling for den enkelte kommune for Vej-

direktoratets ydelser.

Der er i afrapporteringen fremlagt en beskrivelse af forslag til finansieringsmodel for

tiltagene. Da udgifterne er skønnede og projekterne ikke er gennemarbejdede, er der

ikke på det foreliggende grundlag opgjort en specifik udgift for den enkelte kommu-

ne. Dette vil ske i den nærmere konkretisering af projekterne.

Drift og vedligeholdelsesudgifter på vejnettet afholdes af vejmyndigheden i henhold

til Vejlovens bestemmelser. Dette forhold ændres ikke af fremkommelighedsudval-

get.

Der er ikke beregnet egentlig samfundsøkonomi for de enkelte projekter, men der er

foretaget et skøn over, hvor meget rejsetidsbesparelse de rejsende på strækningen kan

opnå, hvilket er sammenholdt med den forventede udgift. Som tidligere anført, er det

arbejdsgruppen, der har udpeget de udvalgte tiltag. Udpegning og prioritering er der-

næst behandlet i fremkommelighedsudvalget.

()

Det er noteret i afrapporteringen, at kommunerne ønsker, at eventuel statslig medfi-

nansiering holdes udenfor det kommunale anlægsloft.

()

Der er usikkerhed om hvilken uoverensstemmelse der peges på. Sekretariatet gør

opmærksom på, at fremkommelighedsudvalgets forslag til finansieringsmodel omfat-

ter alle tiltag.

()

I projektbladene er det anført, at der skal prioriteres mellem trafikantgrupperne. Dette

skal ske på tværs af relevante vejmyndigheder, og vil skulle ske i konkretisering af

tiltagene.

()

Det er beskrevet i afrapporteringen, at der skal være særlig opmærksomhed på, at

samordning af trafikken i udvalgte korridorer ikke skaber problemer andre steder på

vejnettet.

()

Det har været behandlet i udvalget, at de samordnede strækninger forventeligt ikke

kan gå på tværs af letbanekorridoren, men f.eks. starte henholdsvis slutte ved den

skærende letbanestrækning, f.eks. på Roskildevej i Glostrup.

Det er korrekt, at Vallensbæk har ønsket, at Vallensbæk Strandvej tages ud af brutto-

vejnettet. Cowi har tidligere taget direkte kontakt til Vallensbæk Kommune for at

præcisere, at bruttovejnettet er et udtryk for et sammenhængende vejnet, som den

overordnede trafik til og fra en kommune, og til og fra det overordnede vejnet, færdes

ad. Det er ikke ensbetydende med, at den konkret skal indgå som aflastningsrute, og

ombygges med dette formål. Der indgår også andre veje med 50 km/t i bruttovejnet-

tet.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 9

Nr. Glostrup

Side 1 af 2

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Udkast til høringssvar fra Glostrup Kommune:

”Glostrup Kommune har hen over efteråret deltaget i arbejdet med at undersøge konkrete tiltag

for at forbedre fremkommeligheden i Hovedstadsområdet, og hilser generelt arbejdet med at for-

bedre infrastrukturen og fremkommeligheden velkommen.

Af fremkommelighedstiltag er der i rapporten blevet peget på en række tiltag (trafiktekniske og

krydsombygninger) i Glostrup Kommune. Det drejer sig om en række ombygninger og signal-

tekniske tilretninger på Roskildevej/Hovedvejen. Der foreligger dog ikke konkrete vurderinger af

hvilke tiltag der præcis skal foretages, og hvilke kryds/signalanlæg der skal ombygges. Størrel-

sesordenen af de potentielle udgifter for Glostrup Kommune kendes derfor ikke.

Det er teoretisk estimeret, at en række uspecificerede tiltag på Roskildevej/Hovedvejen vil forøge

den gennemsnitlige rejsehastighed på 5 km/t for ca. 200.000 biler. En forøgelse af rejsehastighe-

den vil alt andet lige tilsvarende medføre en forøget trafikmængde, en højere fart samt et højere

støjniveau end hidtil. Eventuelle tiltag, som forøger fremkommeligheden, bør således ikke stå

alene, men være suppleret med afhjælpende tiltag i forhold til de ovenfor nævnte ulemper. Om

Glostrup Kommune i det hele taget ønsker en forøget rejsehastighed på Roskildevej/Hovedvejen

er der på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, da det kommer an på eventuelle ulemper for-

bundet herved.

For Glostrup Kommune er det afgørende, at deltagelse i et eventuelt fremkommelighedsprojekt

på Roskildevej/Hovedvejen bliver frivillig for kommunen, og at rapportens

–

noget udokumente-

rede

–

prioritering af Roskildevej/Hovedvejen som den vejstrækning som det giver bedst mening

at investere fremkommelighedskroner i, ikke medfører en tvungen omkostning for kommunen på

et senere tidspunkt. Det bør derfor skrives tydeligere i rapporten, at kommunal deltagelse i frem-

kommelighedsprojekterne skal være frivillig.

Det har været Vejdirektoratets opfattelse, at kommissoriet for fremkommelighedsudvalget ikke

omfatter motorveje og rampeanlæg. Dette på trods af, at kommissoriet siger, at

”strækninger af

en vis trafikal betydning”

skal undersøges. Det er utvivlsomt, at det netop er her, at der kan op-

nås de største fremkommelighedsgevinster. En skærpet fokus på især koblingerne mellem mo-

torveje og det øvrige vejnet vil derfor være ønskelig i rapporten.

Endvidere skal det bemærkes, at rapporten synes at fokusere på trafikstrømmene ind og ud ad

København. Som omegnskommune oplever Glostrup Kommune, at fremkommelighedsproblema-

tikken i lige så høj grad gør sig gældende på de tværgående korridorer. Især forventes der udfor-

dringer i forhold til Ring 3/Letbanen. Fra Glostrup Kommunes side efterlyses der derfor et større

helhedssyn i forhold til trafikstrømmene, uanset om de går på den ene eller anden led.

Kommunerne har fra første møde i Fremkommelighedsudvalget påpeget, at en anlægsplan der

potentielt berør kommunens økonomi ikke kan godkendes administrativt, men at sagen skal fore-

lægges politisk. Det har ikke været muligt tidsmæssigt at forelægge udkastet til afrapportering for

Kommunalbestyrelsen og dette høringssvar gives derfor under forudsætning af Kommunalbesty-

relsen efterfølgende godkendelse.

Sagen forelægges Kommunalbestyrelsen den 16. februar 2019, hvorefter endeligt svar vil blive

fremsendt til

Vejdirektoratet.”

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Med venlig hilsen

Anders Asmind

Centerchef

Tlf. 4323 6100

Rådhusparken 2, 2600 Glostrup

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

()

Der har indenfor den givne tidsramme kun været mulighed for at kortlægge proble-

mer, løsninger og økonomi på et overordnet niveau, og økonomien for den enkelte

kommune er ikke beskrevet i stambladende for tiltag på konkrete strækninger. Dette

vil ske i en nærmere analyse og konkretisering af projekterne.

Den estimerede rejsetidsforøgelse på 5 km/t skal ses i forhold til den gennemsnitlige

nedsatte rejsetid, der i dag er på strækningen pga. nedsat fremkommelighed.

Det er sekretariatets vurdering, at en mere ensartet trafikafvikling med mindre stop

and go kørsel på trods af en lidt højere hastighed kan give færre støjgener end en tra-

fikafvikling med mange start og stop ved strækningens trafiksignalanlæg.

Sekretariatet er opmærksom på, at en eventuel forpligtende aftale om gennemførelse

af projekter først kan gennemføres efter en politisk behandling i de implicerede

kommuner og forudsætter en konkret politisk godkendelse. Dette er tilføjet i opsam-

lingen på høringssvarene på s. 4.

Rampekryds, der forbinder motorvejsnettet med det øvrige vejnet, er taget med dér,

hvor disse naturligt er en del af de prioriterede strækninger. Udbygninger af motor-

vejsnettet falder uden for kommissoriet, da formålet med udvalget er at

”undersøge

konkrete tiltag

for optimering og samordning af trafiksignaler… på strækninger af en

vis trafikalbetydning, der går på tværs af flere kommunegrænser og vejmyndighe-

der.”

Det har ikke været et mål i sig selv, at fokusere på trafikstrømmene ind og ud af Kø-

benhavn. Målet har primært været at få koordineret trafikken i korridorer på tværs af

vejmyndigheder. Etablering af Letbane i Ring 3 og de trafikale udfordringer som det-

te medfører, varetages af Hovedstadens Letbane på vegne af ejerkommunerne. På op-

fordring fra udvalget blev HL inviteret til det sidste møde i Fremkommelighedsud-

valget, uden det dog skabte den store dialog eller vidensudveksling.

()

Sekretariatet er klar over, at det ikke har været muligt for kommunerne at få den sam-

lede afrapportering politisk behandlet indenfor den givne tidsramme, og at de fleste

høringssvar derfor er afgivet med forbehold for de respektive kommunalbestyrelsers

godkendelse.

Jf. svar på pkt. 3. Sekretariatet er opmærksomme på, at en eventuel forpligtende afta-

le om gennemførelse af projekter først kan gennemføres efter en politisk behandling i

de implicerede kommuner og forudsætter en politisk godkendelse i kommunerne.

()

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 10

Nr. Ballerup

Side 1 af 1

BALLERUP KOMMUNE

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrsgade 49

1577 København V

att.: Fremkommelighedsudvalget

Lene Krull

sendt pr. mail til:

[email protected]

Rådhuset

Hold-an Vej 7

2750 Ballerup

Tlf: 4477 2000

www.ballerup.dk

Dato: 17. januar 2019

Tlf. dir.: 4477 2313

E-mail: [email protected]

Kontakt: Claus Pichard

Sagsid: 05.01.35-P17-1-18

HØRINGSSVAR TIL FREMKOMMELIGHEDSUDVALGETS AFRAPPORTERING

Ballerup Kommune har i udvalgets arbejde haft særlig fokus på trafikafviklingen på Ring 4 og i

dennes skæringen med Ballerup Byvej (Rute 211) i ’chokolade-krydset’.

Vi støtter rapportens anbefalinger, men ønsker at der snarest igangsættes en undersøgelse af ud-

videlsen af Ring 4 fra 2- til 4-spor på strækningen mellem Ballerup og Hillerødmotorvejen.

Arealerne skulle umiddelbart være til rådighed, så der undgås dyre ekspropriationer. Og i lyset af

de krydsombygninger der er foretaget de seneste år, er det vores vurdering, at en simpel løsning,

kan laves billigere end de i rapporten anslåede 500 mio. kr.

Endelig vil Ballerup Kommune understrege, at vi anser udvalgets forslag som relevante og hur-

tigt implementerbare supplementer til de større, og helt nødvendige investeringer i hovedstadsre-

gionens infrastruktur, som kommunerne i fællesskab har prioriteret som de vigtigste

–

og som

forudsætter statslig handling.

Med venlig hilsen

Claus Pichard

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

()

I 2012 beskrev Vejdirektoratet i et strategisk notat muligheder og konsekvenser af en

udbygning af Ring 4.

Siden er der gennemført en række mindre fremkommelighed- og trafiksikkerheds-

mæssige tiltag på strækningen fra Ballerup C (Chokoladekrydset) til Hillerødmotor-

vejen.

Strækningen fremstår dog stadig som en 2-sporet vej beliggende i et meget bredt tra-

cé.

Med regeringens

seneste udspil på trafikområdet ”Smart og effektiv mobilitet” læg-

ges der op til en række analyser af forbedringsmulighederne på flere ringkorridorer i

Storkøbenhavn, herunder Ring 4’s strækning fra Ballerup C til Hillerødmotorvejen.

Vejdirektoratet afventer nærmere besked om igangsætning af disse analyser.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 11

Nr. Hvidovre Kommune

Hej Lene

Hvidovre kommune har ingen bemærkninger til afrapporteringen.

----

Venlig hilsen

Michael Søndergaard Daugaard

Vej- og parkchef

Side 1 af 1

Hvidovre Kommune

Center for Trafik og Ejendomme

Vej og Park

Høvedstensvej 19 - 21, 2650 Hvidovre

Telefon: 3639 2511

Mobil: 5158 7701

[email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

Sekretariatet har noteret, at Hvidovre Kommune ikke har nogen bemærkninger til af-

rapporteringen.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 12

Nr. Ishøj

Side 1 af 1

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

()

Sekretariatet noterer sig synspunktet om, at de foreslåede tiltag ikke løser alle frem-

kommelighedsproblemerne i Hovedstadsområdet.

Støjafskærmning i tilknytning til udbygning af motorveje ligger udenfor fremkomme-

lighedsudvalgets kommissorium.

()

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 13

Nr. Gladsaxe Kommune

Side 1 af 2

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

()

Sekretariatet noterer sig ønsket om et større strategisk perspektiv på fremkommelig-

hed i Hovedstadsområdet. Dette ligger dog udover Fremkommelighedsudvalgets

kommissorium.

Sekretariatet noterer sig synspunktet om at inddrage investeringer i signaler og trafik-

afvikling affødt af ejerkommunernes kommende letbane i Ring 3. Dette kan konkreti-

seres i det videre arbejde med tiltagene. HL kan som operatør involveres i det omfang

vejbestyrelserne ønsker det.

(+)

Sekretariatet noterer Gladsaxe Kommunes synspunkt om, at der bør foretages yderli-

gere trafikale analyser ved etablering af særlige hændelsesprogrammer, således at

man så vidt muligt understøtter, at biltrafikken ikke søger de uønskede veje. Hæn-

delsesprogrammer skal netop understøtte trafikafvikling på det ønskede vejnet. Syns-

punktet er præciseret i rapportens side 5.

I indsatsen ” Fælles indsats for håndtering af ikke-planlagte hændelser” aktivitet b er

det beskrevet, at der skal udarbejdes procedurer for indsats ved ikke planlagte hæn-

delser og udpegning af forbedringer. Sekretariatet vurderer, at en drøftelse af potenti-

alerne i ændrede procedurer for oprydning ved større hændelser kan tages i forbindel-

se med dette tiltag.

Som nævnt nederst s. 10 i afrapporteringen har det på grund af den korte tidshorisont

ikke været muligt at kortlægge helt præcist hvilke tiltag, der er nødvendige i de enkel-

te trafiksignalanlæg på de strækninger, som udvalget foreslår. Forud for en eventuel

beslutning skal foretages yderligere analyse af projekterne, således at den præcise

økonomi kan fastlægges inden en egentlig forpligtende projektaftale indgås.

Sekretariatet er klar over, at det ikke har været muligt for de fleste kommuner at få

den samlede afrapportering politisk behandlet inden for den givne høringsfrist, og at

kommunerne derfor tager forbehold for politisk behandling af høringssvar og den

samlede afrapportering med dertil hørende projektforslag. Dette er skrevet ind som

tema fra høringen i den samlede afrapportering.

Sekretariatet er opmærksomme på, at konkrete aftaler om strækningsprojekter, der

kræver kommunal finansiering, vil kræve konkret beslutning om anlægsbevilling i

kommunerne.

()

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 14

Nr. Tårnby Kommune

Side 1 af 2

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

(-)

I samtlige beskrivelser af konkrete strækningstiltag er der under fordele/ulemper an-

ført:

”Det

kan blive nødvendigt at prioritere mellem trafikantgrupperne, da ikke alle

kan få forbedret fremkommelighed.

Bruttovejnettet er i den endelige afrapportering blevet suppleret med Kystvejen, på

den af Tårnby ønskede strækning.”

Dragør Kommune er jf. kommissoriet, ikke udpeget som deltager i Fremkommelig-

hedsudvalget.

Vejdirektoratets datadelingsplatform (OTMAN) er et tilbud til alle kommuner i Ho-

vedstadsområdet uanset deltagelse i Fremkommelighedsudvalget. Selve opkoblingen

finansieres af hver enkelt deltagende kommune, som beskrevet i afsnit om finansie-

ring af tværgående tiltag nederst s. 15.

Udgifter til konkrete strækninger påhviler som udgangspunkt vejmyndighederne. Den

af fremkommelighedsudvalget foreslåede finansieringsmodel indeholder en mulig

statslig medfinansiering af kommunale udgifter. Det forventes, at Sund & Bælt lige-

som Vejdirektoratet selv finansierer egne udgifter til projektet.

Sekretariatet er bekendt med, at en eventuel udvidelse af Englandsvej kræver særskilt

politisk behandling i Tårnby Kommune.

Sekretariatet har noteret sig Tårnby Kommunes ønske om en prioritering af to spor på

tilkørselsrampen til Øresundsmotorvejen.

Jf. svar på pkt. 5 er sekretariatet bekendt med, at en evt. udvidelse af Englandsvej vil

kræve særskilt politisk stillingtagen, da omkostningerne til dette projekt pt. ikke er

budgetlagt.

()

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Høringssvar nr. 15

Nr. Lyngby-Taarbæk Kommune

Kære Rikke Daugaard

Lyngby-Taarbæk Kommune tager rapportens indhold til efterretning og deltager natur-

ligvis gerne i det kommende arbejde med fremkommelighed i Hovedstadsområdet.

Kommunen vurderer, at det er vigtigt at skabe et forum for understøttelse og koordine-

ring af de tværgående tiltag, som fremgår af prioriteringslistens 0-2C.

Vi tilslutter os derfor også rapportens anbefaling, at der afsættes en fuld statslig finan-

sieret pulje til varetagelse af de koordinerende opgaver i en 4-årig periode.

I den forbindelse tillader vi os fortsat at påpege, at der ikke er foreslået fysiske frem-

kommelighedstiltag i Lyngby-Taarbæk Kommune og nordlig beliggende kommuner.

Opmærksomheden bør fortsat og fremadrettet være henledt på kommunens geografiske

beliggenhed - en beliggenhed - der i væsentlig grad binder Nordsjælland sammen med

resten af Storkøbenhavn.

Side 1 af 1

Venlig hilsen

Bjarne Holm Markussen

Direktør

Direktion

Lyngby Rådhus

Lyngby Torv 17

2800 Kgs. Lyngby

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Sekretariatets svar

Nr. Accept Bemærkning

()

Sekretariatet noterer sig, at Lyngby-Taarbæk Kommune gerne deltager i det kom-

mende arbejde med fremkommelighed i Hovedstadsområdet.

Sekretariatet er opmærksomme på, at der ikke er udpeget konkrete strækningsprojek-

ter i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvilket i øvrigt også gælder for andre kommuner i

Fremkommelighedsudvalget.

()

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Bilag 3

Kommissorium for fremkommeligheds-

udvalg for Hovedstadsområdet

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 49

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Dato

J. nr.

6. juni 2018

2018-2160

Kommissorium for nedsættelse af fremkommelighedsudvalg i Ho-

vedstadsområdet

I medfør af § 5, stk. 4 i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje mv.

(Vejloven) og bekendtgørelse nr. 1432 af 3/12/2015 om fremkommelighedsud-

valg gives transport-, bygnings- og boligministeren hjemmel til at nedsætte

særlige fremkommelighedsudvalg med deltagelse af en række kommuner.

Fremkommelighedsudvalgets formål er, at kommunerne sammen skal tænke i

trafikal fremkommelighed på strækninger af en vis trafikal betydning, der går

på tværs af flere kommunegrænser og vejmyndigheder.

I medfør af bekendtgørelsen kan ministeren fastsætte det enkelte udvalg på

baggrund af behovet for fælles koordinering. For de kommunale vejmyndighe-

der er der ikke umiddelbart incitament for eller krav om at samarbejde på

tværs af kommunegrænser, hvorfor det vurderes fordelagtigt at nedsætte et

fremkommelighedsudvalg i Hovedstadsområdet.

Udvalg

Ministeren bestemmer udvalgets sammensætning, mens Vejdirektoratet vare-

tager sekretariats- og formandsfunktionen. Det er således Vejdirektoratets op-

gave at organisere fremkommelighedsudvalget og indkalde til udvalgets møder,

udarbejde referater fra møderne, varetage koordinerende opgaver på tværs af

eventuelle underudvalg og sikre gennemførelsen af bekendtgørelsens § 6 om

fremlæggelse af udvalgets arbejde for ministeren.

Foruden Vejdirektoratet, politiet og Movia vurderes det relevant at lade følgen-

de kommuner indgå i udvalget; København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-

Taarbæk, Gladsaxe, Glostrup, Rødovre, Hvidovre, Herlev, Brøndby, Alberts-

lund, Ballerup, Høje Tåstrup, Vallensbæk, Ishøj og Tårnby.

Udvalget kan efter behov nedsætte et eller flere underudvalg, med deltagelse af

dele af eller hele udvalgets medlemmer.

Opgave

Udvalget skal undersøge konkrete tiltag for optimering og samordning af tra-

fiksignalerne, der af udvalget anses som relevante for at forbedre fremkomme-

ligheden i Hovedstadsområdet. Desuden kan der eksempelvis undersøges ud-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

og ombygninger af kryds, koordinering af vejarbejder, omkørselsruter, ad-

gangssanering mv.

På baggrund af undersøgelserne skal udvalget bl.a.;



Kortlægge mulige tiltag til optimering af fremkommelighed i Hoved-

stadsområdet samt liste fordele og ulemper ved de foreslåede tiltag.

Opstille en prioritering af tiltagene baseret på trafikal effekt, inklusiv et

forslag til en implementeringsplan.

Udarbejde anbefalinger til udgiftsdeling mellem stat og kommuner for

de foreslåede tiltag.

Side 2/2



Fremkommelighedsudvalget udarbejder rapport om fremkommelighedstiltag

inklusiv ovenstående punkter, som forelægges Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeren. Afleveringsfristen for udvalgets rapport herom er januar 2019. Det

forventes, at udvalget giver en kort status for arbejdet i medio oktober 2018.