TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 218
Offentligt

Afrapportering – Fremkom-

melighedsudvalg for Hoved-

stadsområdet

[Undertitel]

Dato

Sagsbehandler

Mail

Telefon

Dokument

Side

30. januar 2019

Rikke Daugaard

[email protected]

+45 7244 3333

18/07339-31

1/18

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 49

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Indhold

Opsamling og anbefalinger .................................................................................................................. 3

Baggrund ................................................................................................................................................ 7

Udvalgets sammensætning ........................................................................................................ 7

Kommissorium ............................................................................................................................ 8

Analysetilgang ....................................................................................................................................... 9

Fra problemudpegning til prioritering .......................................................................................... 9

Afholdte møder ......................................................................................................................... 10

Tiltag ..................................................................................................................................................... 11

Tværgående tiltag ..................................................................................................................... 11

Tiltag på konkrete strækninger ................................................................................................. 12

Oversigt over tiltag i prioriteret rækkefølge ............................................................................... 14

Anbefaling til udgiftsfordeling ........................................................................................................... 17

Finansiering af tværgående tiltag ............................................................................................. 17

Medfinansiering af konkrete strækningsprojekter ..................................................................... 18

Samlet økonomisk behov for statslig finansiering .................................................................... 18

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Opsamling og anbefalinger

Transport, bygnings- og boligministeren nedsatte i sommeren 2018 et fremkommelighedsudvalg for

Hovedstadsområdet. Udvalget nedsættes med baggrund i Vejlovens § 5 stk. 4 med det formål, at

kommunerne skal tænke i trafikal fremkommelighed på strækninger af en vis trafikal betydning, der

går på tværs af flere kommunegrænser og vejmyndigheder. Anledningen er blandt andet afrapporte-

ringen tidligere på året

fra ekspertgruppen ”Mobilitet for fremtiden”, som påpeger en række udfordrin-

ger i samarbejdet på tværs af vejmyndigheder med konsekvenser for fremkommeligheden.

Ministeren beder i kommissoriet fremkommelighedsudvalget

”undersøge

konkrete tiltag for optimering

og samordning af trafiksignalerne, der af udvalget anses som relevante for at forbedre fremkommelig-

heden i Hovedstadsområdet. Desuden kan der eksempelvis undersøges ud- og ombygninger af kryds,

koordinering af vejarbejder, omkørselsruter, adgangssanering

mv.”

Nærværende rapport er en samlet afrapportering på fremkommelighedsudvalgets arbejde i perioden

august 2018

–

december 2018. Afrapporteringen er resultatet af fremkommelighedsudvalgets arbejde

på embedsmandsniveau, og har ikke været behandlet politisk i samtlige kommuner.

Fremkommelighedsudvalget vurderer, at der er et potentiale for at forbedre fremkommeligheden. En

forudsætning for at høste dette potentiale er dog parternes aktive deltagelse og evne til at finde fælles

løsninger indenfor både tværgående tiltag og konkrete strækningsprojekter, hvilket vil kræve konkret

politisk beslutning i kommunerne til både samarbejde, økonomi og trafikale prioriteringer.

Fremkommeligheden kan bl.a. forbedres ved en tættere koordinering, ved fælles funktionskrav og

servicemål samt en koordineret indsats for håndtering af planlagte og ikke-planlagte hændelser samt

øget trafikinformation. Disse tiltag vil kunne løftes indenfor rammerne af vejmyndighedernes opgaver

og samarbejde. Fremkommelighedsudvalget anbefaler, at denne type indsatser prioriteres og tillæg-

ges vægt i vejmyndighedernes arbejde fremover.

Derudover udpeges der i rapporten en række mere konkrete tiltag på vejnettet. Den samlede mængde

af foreslåede tiltag er et udtryk for det som udvalget er kommet frem til. Disse er efterfølgende priorite-

ret på baggrund af en skønnet trafikal effekt og økonomi. Fordele og ulemper for de enkelte vejmyn-

digheder er beskrevet i de enkelte tiltag. De enkelte tiltag på vejnettet vil kræve udarbejdelse af kon-

kret projektforslag før tiltagets omfang, økonomi og øvrige effekter kan danne grundlag for konkret

beslutning og aftale om gennemførelse.

Alle tiltag er beskrevet i stambladsform i bilag 1.

Der er på de enkelte stamblade for konkrete strækningsprojekter skønnet en forventet effekt af forsla-

get. Effekten er forsøgt opgjort som en forventet, gennemsnitlig forøgelse af rejsehastigheden samt

antallet af berørte trafikanter herunder passagerer i den kollektive trafik. Såfremt samtlige foreslåede

tiltag gennemføres som beskrevet, kan der forsigtigt skønnes en gennemsnitlig forøgelse af rejseha-

stigheden med ca. 5 km/t., der vil berøre skønsmæssigt i alt ca. 200.000 bilister og ca. 215.000 bus-

passagerer. Effekten vil ved udførelsen påvirkes af, hvordan der konkret bliver optimeret og prioriteret

mellem de forskellige trafikantgrupper.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Fremkommelighedsudvalget er ligeledes blevet bedt om at komme med anbefalinger til en udgiftsfor-

deling mellem staten og kommunerne.

Som udgangspunkt finansierer vejmyndighederne selv udgifter på eget vejnet. Den ansvarsfordeling

fremgår af lovgivningen og er fundamentet for vejmyndighedernes arbejde.

I de senere år har der på en række områder været politisk ønske om at fremme vejmyndighedernes

fokus på særlige områder, herunder cykeltrafik, trafiksikkerhed mv. Med henblik på at fremme dette er

der afsat statslige puljemidler, som bidrager til finansieringen af kommunale projekter og finansierer

statslige projekter.

Medfinansiering fra staten vil også kunne bidrage til et større fokus på en sammenhængende optime-

ring og vedligeholdelse af trafiksignalerne med henblik på at opnå en bedre fremkommelighed på

tværs af vejmyndighederne i hovedstadsområdet.

I udgangspunktet har vejmyndighederne ansvar for alle udgifter knyttet til eget vejnet. Såfremt der

ønskes en styrket og vedholdende indsats, kan der defineres en statslig medfinansieringspulje. I så

fald foreslås følgende udgiftsfordeling:



For de tværgående tiltag vil de foreslåede indsatser kunne håndteres af de deltagende vejmyndig-

heder, herunder opkobling til fælles systemer. Dog med en mindre ny koordinerende tværgående

indsats, der foreslås finansieret af en medfinansieringspulje.



For de konkrete strækningstiltag foreslås en medfinansieringspulje, hvorfra kommunerne kan opnå

statslig medfinansiering på 50 % af de omkostninger, de har afholdt i forbindelse med gennemfø-

relse af projektet.

Det har i denne forbindelse været nævnt fra kommunernes side, at det kunne være hensigtsmæssigt,

hvis det alene er de kommunale udgifter, der skal medregnes under det kommunale anlægsloft. An-

befalet udgiftsfordeling er beskrevet nærmere i rapporten under afsnittet om udgiftsfordeling.

Den foreslåede udgiftsfordeling anbefaler samlet set statslig medfinansiering for i alt 53 mio. kr. Dertil

kommer den kommunale egenfinansiering på samlet ca. 43 mio. kr.

Det anbefales, at de beskrevne tiltag gennemføres i den prioriterede rækkefølge.

Nærværende afrapportering har været sendt til kommentering hos medlemmerne af fremkommelig-

hedsudvalget. Alle holdninger og tilkendegivelser fra deltagerne i fremkommelighedsudvalget er gen-

givet i en høringsbog, der er vedlagt rapporten som bilag 2. Af høringsbogen fremgår også sekretaria-

tets forslag til håndtering af de fremsendte kommentarer.

Temaer fra høringen

En stor del af kommunerne tager forbehold for, at afrapporteringen, og de foreslåede tiltag ikke har

været konkret politisk behandlet i høringsperioden fra 21. december 2018 til og med 16. januar 2019.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Desuden vil gennemførelse af tiltagene kræve, at der i de enkelte involverede kommuner tages poli-

tisk stilling til både økonomi og trafikal prioritering af de projekter, som kommunen skal deltage i. Pro-

jekternes realisering vil derfor afhænge af konkret projekt-, budget- og bevillingsbeslutning i kommu-

nerne.

Kommunerne henleder opmærksomheden på det kommunale anlægsloft og nævner, som også angi-

vet i rapporten, at det vil være hensigtsmæssigt, såfremt en mulig statslig medfinansiering ikke med-

regnes under det kommunale anlægsloft.

I forlængelse heraf anfører en del af kommunerne, at de konkrete strækningsprojekter i afrapporterin-

gen er beskrevet på et så overordnet niveau, at de skal beskrives og analyseres yderligere med angi-

velse af egentlige løsninger i de enkelte kryds og heraf følgende økonomi for den enkelte kommune,

før en egentlig politisk stillingtagen er mulig.

Enkelte kommuner har desuden udtrykt specifikke synspunkter til ændringer til strækningsopdeling,

helt konkrete kryds samt prioriteringsrækkefølgen af tiltagene.

En del kommuner udtrykker bekymring for, at konkrete tiltag sigter mod at højne hastigheden på ind-

faldsveje gennem kommunen med henvisning til risiko for øget støjbelastning. Derudover udtrykker

enkelte kommuner bekymringer for, om en øget hastighed kan have trafiksikkerhedsmæssige konse-

kvenser.

Enkelte kommuner udtrykker forbehold for fuld obligatorisk deltagelse i de anbefalede tiltag.

Kommunerne har, undervejs i udvalgsarbejdet og i afrapporteringen, efterspurgt løsninger, der højner

fremkommeligheden på motorvejene omkring København. Da kommissoriet for udvalget har sit hoved-

fokus på optimering og samordning af trafiksignaler og mindre ombygninger på veje af trafikal betyd-

ning, der går på tværs af flere kommunegrænser og vejmyndigheder, har Vejdirektoratet vurderet, at

projekter på motorvejsnettet falder udenfor løsningsfeltet. Rampekryds, der forbinder motorvejsnettet

med det øvrige vejnet, er taget med dér, hvor disse naturligt er en del af de konkrete projekter.

Der udtrykkes i høringssvarene en bekymring i forbindelse med opkobling til Vejdirektoratets system

SIG-GUI, hvor et særligt hændelsesprogram kan indkobles på det parallelle vejnet i forbindelse med

f.eks. uheld på motorvejen. Kommunerne udtrykker en bekymring for, at trafikken fra motorvejen vil

søge ud på de mindre veje i kommunerne. Vejdirektoratet vurderer dog, at hensyn til fremkommelig-

heden og trafikafviklingen på parallelruter er bedst tjent med hændelsesprogrammer, der giver mest

mulig grøntid på parallelvejen. Dermed undgås netop, at trafikken uhensigtsmæssigt søger ud på de

mindre og mere sårbare lokalveje.

Enkelte kommuner nævner afgivelse af myndighedsansvar i forhold til deres trafiksignalanlæg ved

opkobling til fælles styring i tilknytning til hændelser. Systemet vil alene efter aftale med vejmyndighe-

den påvirke udvalgte kritisk placerede trafiksignalanlæg og vil kun aktiveres i forbindelse med kritiske

hændelser på motorvejsnettet. Derudover vil indkobling af hændelsesprogrammer kun ske efter helt

faste procedurer og kriterier aftalt med de respektive kommuner.

En enkelt kommune foreslår, at der udmøntes midler til, at Vejdirektoratets systemer OTMAN og SIG-

GUI kan stilles frit og omkostningsfrit til rådighed for kommunerne.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Fra enkelte kommuner udtrykkes der ønske om, at fremkommelighed på letbanestrækningen på Ring

3 indtænkes i fremkommelighedsudvalgets foreslåede indsatser.

Movia har afgivet et høringssvar, der falder i god tråd med tiltagene og stiller i øvrigt deres erfaring

med busfremkommelighedsprojekter til rådighed.

Den fulde ordlyd af samtlige høringssvar er gengivet i bilag 2.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Baggrund

Transport-, bygnings- og boligministeren nedsatte i juni 2017 ekspertgruppen

”Mobilitet

for fremtiden”

og i marts 2018 udkom afrapporteringen. I rapporten beskrives indledningsvis nogle helt centrale ud-

fordringer for mobiliteten: ”Transportsystemet

står foran en række udfordringer i forhold til at sikre høj

mobilitet i fremtiden. I det følgende fremhæves stigende trængsel, pres på den kollektive trafik og

kamp om pladsen i de største byer som tre områder, der vil stå centralt i de kommende års transport-

politik.”

I rapporten står der også anført at:

”De

største byer og deres forstæder står for en meget markant del

af trængslen, især set i forhold til områdernes trafikmængder, og at denne del forventes at stige vold-

somt i de kommende år.”

”kapitel

4 Digitalisering”

beskrives det, hvordan

”Signalregulering,

som er operationel styring af trafik-

ken, og trafikledelse, som er taktisk planlægning og styring af trafikken, er velkendte discipliner til at

optimere fremkommelighed på vejene.”

samme kapitel,

under ”Potentialevurdering”,

er det anført om

”Samarbejde

på tværs af vejmyndigheder” at

”For

at sikre fokus på de tværgående gevinster af for-

bedret trafikstyring kan der skabes en institutionel ramme herfor. Det kan f.eks. være et samarbejde

mellem vejmyndigheder, som er mere formaliseret end det aktuelle SAMKOM-samarbejde mellem

kommunerne og Vejdirektoratet, der udstikker ansvaret for at koordinere, prioritere og styre trafikudvik-

lingen på tværs af vejmyndighederne og politiet. Dette kan eventuelt ske gennem en mere proaktiv

anvendelse af de fremkommelighedsudvalg, som Transportministeren kan nedsætte på tværs af

vejmyndigheder, og/eller udvide deres bemyndigelse.”

Derudover er det relevant at nævne, at der er et stort efterslæb på vedligeholdelse af trafiksignalan-

læggene på en stor del af kommunevejene, hvilket indirekte påvirker fremkommeligheden.

Det blev

i rapporten ”Bedre

Trafiksignaler”,

som Vejdirektoratet udgav i 2012, bl.a. konkluderet, at der

er defekte detektorer i 5-20 % af alle trafikstyrede anlæg, hvilket kan påvirke trafiksignalets funktion og

effekt på fremkommeligheden i negativ retning. Dette kan f.eks. medføre unødig stop-and go kørsel

samt øgede støjgener langs hovedfærdselsårerne i hovedstaden.

Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med gennemførelse af signaloptimeringer eller signaltekniske

udbygninger, også afsættes ressourcer til drift og vedligehold af trafiksignalanlæggene efterfølgende

for at bevare effekten af de gennemførte tiltag.

På denne baggrund nedsatte Transport, bygnings- og boligministeren i sommeren 2018 et fremkom-

melighedsudvalg for Hovedstadsområdet.

Udvalgets sammensætning

Udvalget består af 16 kommuner, politiet, Movia og Vejdirektoratet.

Følgende kommuner deltog med hver to navngivne deltagere: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frede-

riksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-

Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Vejdirektoratet varetager sekretariatsfunktionen og formandsposten i udvalget.

Deltagerliste er vedlagt som bilag 4.

Kommissorium

I kommissoriet for fremkommelighedsudvalg for Hovedstadsområdet fremgår det,

at ”Fremkommelig-

hedsudvalgets formål er, at kommunerne sammen skal tænke i trafikal fremkommelighed på stræk-

ninger af en vis trafikal betydning, der går på tværs af flere kommunegrænser og vejmyndigheder.”

”Udvalget skal undersøge konkrete tiltag

for optimering og samordning af trafiksignalerne, der af ud-

valget anses som relevante for at forbedre fremkommeligheden i Hovedstadsområdet. Desuden kan

der eksempelvis undersøges ud- og ombygninger af kryds, koordinering af vejarbejder, omkørselsru-

ter,

adgangssanering mv.”

”På baggrund af undersøgelserne skal udvalget bl.a.:



Kortlægge mulige tiltag til optimering af fremkommelighed i Hovedstadsområdet, samt liste fordele

og ulemper ved de foreslåede tiltag.



Opstille en prioritering af tiltagene baseret på trafikal effekt, inklusiv et forslag til en implemente-

ringsplan.



Udarbejde

anbefalinger til udgiftsfordeling mellem stat og kommuner for de foreslåede tiltag”

Den fulde ordlyd af kommissoriet kan ses i bilag 3.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Analysetilgang

Fra problemudpegning til prioritering

Fremkommelighedsudvalget startede med at fastlægge et bruttovejnet, der består af strækninger af en

vis trafikal betydning jf. nedenstående figur 1. Bruttovejnettet blev udpeget med udgangspunkt i

’Det

strategiske vejnet i Hovedstadsområdet’, og blev suppleret med relevante veje udpeget af enten Vejdi-

rektoratet eller kommunerne.

Derudover drøftede fremkommelighedsudvalget hvilke kriterier, der skulle anvendes til udpegning af

problemsteder på bruttovejnettet.

Figur 1. Bruttovejnet udpeget af Fremkommelighedsudvalget

Drøftelserne og analyserne i fremkommelighedsudvalget har mundet ud i, at de indsatser, der skal til

for at opnå en bedre fremkommelighed ved forbedring af signalanlæg i hovedstadsområdet, kan opde-

les i to kategorier:



Tværgående tiltag, som skal sikre en bedre koordinering og styring på tværs af vejmyndighederne



Konkrete tiltag på en række udvalgte strækninger i hovedstadsområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Dette har resulteret i en udpegning af fire indsatser af tværgående karakter, samt udpegning af ni

strækninger, hvor der kan foretages konkrete forbedringer.

På baggrund af arbejdet i arbejdsgruppen, er der udarbejdet et stamblad for hvert af de fire tværgåen-

de indsatsområder samt for hvert af de ni strækningsbaserede projekter.

Udvalget har arbejdet med fordele/ulemper ved hvert tiltag og sekretariatet har forsøgt at kvantificere

en trafikal effekt af tiltagene.

Tiltagene er derpå prioriteret ud fra, hvor stor effekt det enkelte tiltag skønnes at give samt hvor om-

kostningstungt eller gennemførbart det er.

Endelig har udvalget og arbejdsgruppen set på, hvordan en udgiftsfordeling for de forskellige projekt-

typer vil kunne se ud.

Både tiltag og modeller til udgiftsfordeling beskrives mere indgående i de efterfølgende afsnit.

Afholdte møder

I forbindelse med fremkommelighedsudvalget blev der etableret en arbejdsgruppe bestående af re-

præsenter fra alle deltagende organisationer med henblik på at gennemføre konkrete workshops.

Der har været afholdt tre udvalgsmøder, hvor Vejdirektoratet, tekniske direktører, vejchefer samt re-

præsentanter fra politiet og Movia har drøftet principielle spørgsmål samt behandlet de oplæg, som er

kommet ud af de afholdte workshops. Referater fra de afholdte udvalgsmøder er gengivet i bilag 5.

På det seneste møde den 3. december 2018 var Hovedstadens Letbane inviteret til at præsentere

deres forventninger til signalstyring og drift på den kommende letbanestrækning på Ring 3. Præsenta-

tion fra Hovedstadens Letbane er vedlagt som bilag 6.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Tiltag

I rapporten ”Mobilitet for

fremtiden”

redegøres for, at der er behov for institutionelle rammer for at

samarbejde og koordinere på tværs af vejmyndigheder. Det blev derudover fremhævet i kommissoriet,

at kommunerne ikke umiddelbart har incitament til eller krav om at samarbejde på tværs.

Fremkommelighedsudvalgets arbejde har tydeliggjort potentialet i at styrke det tværgående samarbej-

de mellem vejmyndigheder for at opnå bedre, samlet fremkommelighed. Fokus har været på vej-

strækninger med en vis trafikal betydning på tværs af kommunegrænser og vejmyndigheder. Alene et

generelt styrket fokus på området vil kunne forbedre trafikafvikling og fremkommelighed lokalt og som

helhed.

Udvalgets arbejde peger på en række tværgående tiltag, der yderligere kan styrke og understøtte en

øget koordineret indsats mellem vejmyndighederne. Derudover peges på en række helt konkrete

strækninger, hvor optimering af trafiksignaler, bedre samordninger og indretninger har potentiale til at

styrke fremkommeligheden.

Tværgående tiltag

Der er udpeget fire tværgående tiltag, der er prioriteret som de første på den samlede prioriteringsliste,

der er gengivet på side 13-14. Særligt de to første af tiltagene er en væsentlig forudsætning for at

kunne gennemføre tiltag på konkrete strækninger med succes og opnå de forventede effekter.

Herunder er de fire tiltag kort beskrevet i prioriteret rækkefølge. Den fulde projektbeskrivelse er gengi-

vet i bilag 1.

Netværk for koordinering af indsatser

Der findes i dag intet formelt samarbejde mellem vejmyndighederne i hovedstadsområdet, der kan

sikre tværgående tiltag og koordineret indsats. Der etableres derfor en formaliseret koordinering

blandt parterne i fremkommelighedsudvalget, der kan skabe grundlag for at koordinere og udføre de

konkrete tiltag, der bliver udmøntet, herunder f.eks. at fastlægge prioritering af trafikantgrupper. Net-

værket tænkes også at håndtere gennemførelse af de øvrige tværgående tiltag.

Succesen er afhængig af parternes aktive deltagelse og evne til at finde fælles permanente løsninger

med vedvarende effekter.

Fælles funktionskrav og servicemål for trafiksignalanlæg

Indkøb og drift af trafiksignaler sker ved den enkelte vejmyndigheds beslutning om funktioner og ser-

viceniveauer. Der sker ingen koordineret indsats på tværs af vejmyndighederne.

Der skal derfor beskrives fælles serviceniveauer for systemteknisk drift og vedligehold på forskellige

typer af veje. Dette tiltag er vigtigt for at fastlægge et drift- og vedligeholdelsesniveau, som alle er eni-

ge om og som skal være med til at sikre, at de opnåede effekter ved de konkrete strækningstiltag op-

retholdes, således at de gennemførte investeringer lønner sig på den lange bane. Der udarbejdes en

tjekliste med opmærksomhedspunkter ved indkøb af trafiksignalanlæg med særlig vægt på de tekni-

ske funktioner, der er vigtige for, at arbejdet med trafikstyring kan gå på tværs af trafiksignalanlæg og

myndighedsgrænser.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Fælles indsats for håndtering af planlagte hændelser

Effektiv og koordineret indsats ved planlægning og gennemførelse af vejarbejder kan reducere tab af

fremkommelighed ved disse forstyrrelser. Der sker i dag kun begrænset tværgående indsats på dette

område. Det foreslås, at alle kommuner i Hovedstadsområdet anvender Vejdirektoratets platform til

deling af data om planlagte hændelser på tværs af myndigheder (f.eks. vejarbejder og arrangemen-

ter). En del af kommunerne anvender allerede dette system, men en mere konsekvent anvendelse vil

medføre, at trafikanterne i større grad modtager relevant trafikinformation ved f.eks. planlagte vejar-

bejder og arrangementer, og har dermed lettere ved at træffe et optimalt valg omkring deres rejse og

derved undgå unødige forsinkelser.

Fælles indsats for håndtering af ikke-planlagte hændelser

Trafikulykker og andre pludseligt opståede hændelser forstyrrer dagligt fremkommeligheden på det

betydende vejnet i Hovedstadsområdet. Der findes i dag ingen systematisk koordineret indsats mel-

lem vejmyndighederne på dette felt.

Dette tiltag indeholder derfor både let tilgængelige aktiviteter som f.eks. etablering af et simpelt kon-

taktnetværk ved uregelmæssigheder udenfor almindelig arbejdstid, samt en økonomisk tungere aktivi-

tet, hvor kommunerne anvender Vejdirektoratets system til at overvåge og styre ændringer i trafiksig-

nalanlæg, og som kan aktivere særlige hændelsesprogrammer ved ikke-planlagte hændelser. Priorite-

ringen af dette tiltag er derfor opdelt.

Der kom undervejs i forløbet forslag om ændrede procedurer for oprydning ved større hændelser på

motorvejene. Dette falder imidlertid uden for kommissoriet og er derfor ikke medtaget som forslag.

Vejdirektoratet gennemfører dog i 2018-19 et pilotprojekt på den fynske motorvej vedr. håndtering af

større hændelser. Erfaringerne herfra vil efterfølgende kunne bruges på resten af motorvejsnettet

herunder også i hovedstadsområdet.

Tiltag på konkrete strækninger

På en række konkrete vejstrækninger er der konstateret tab af fremkommelighed alene på grund af

manglende sammenhæng, koordinering og styring af trafiksignalanlæg.

Der er derfor forslået ni konkrete strækningsprojekter med forbedring af koordinering og samordning

af trafiksignalanlæggene på strækningerne jf. figur 2 på side 14. Disse er prioriteret ud fra en sam-

menhæng mellem pris og forventet effekt. Effekten er skønsmæssigt opgjort som en forventet, gen-

nemsnitlig forøgelse af rejsehastigheden samt antallet af berørte trafikanter herunder passagerer i den

kollektive trafik. Såfremt samtlige foreslåede tiltag gennemføres som beskrevet, kan der forsigtigt

skønnes en gennemsnitlig forøgelse af rejsehastigheden med ca. 5 km/t., der vil berøre skønsmæssigt

i alt ca. 200.000 bilister og ca. 215.000 buspassagerer. Effekten vil ved udførelsen påvirkes af, hvor-

dan der konkret bliver optimeret og prioriteret mellem de forskellige trafikantgrupper.

En af de store udfordringer ved at gennemføre fremkommelighedsprojekter på konkrete strækninger

er, at der udover optimeringer også skal prioriteres mellem de forskellige retninger og trafikantgrupper.

Denne opgave er vigtig at være opmærksom på, når de konkrete projekter efterfølgende skal gennem-

føres og som tidligere nævnt foreslås det, at denne udfordring løftes i det tværgående netværk. Stats-

lig finansiering forudsætter på strækningsniveau, at der er opnået enighed om en tilfredsstillende og

sammenhængende løsning.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

På grund af den korte tidshorisont har det ikke været muligt at kortlægge helt præcist hvilke tiltag, der

er nødvendige i de trafiksignalanlæg, som indgår på de af udvalget udpegede strækninger.

Man har derfor valgt at operere med begreberne, lille, mellem og stor løsning, der dækker over tre

forskellige løsningsniveauer, gående fra en mindre justering af trafiksignalanlæggene i krydset til en

større ombygning af krydset. Der er i stambladene anført, hvor mange af henholdsvis lille, mellem og

stor løsning, der vurderes at skulle til på hver enkelt strækning, samt hvilke vejmyndigheder, som det

vedrører.

Nedenfor er skitseret indholdet i de tre forskellige løsningstyper.

Lille løsning (signalteknisk optimering)

Justeringer i trafiksignalanlæg med eksisterende materiel, eller tilføjelse af få nye trafikstyrende

elementer, herunder video/radar-detektering, GPS busdetektering og lignende:

Gennemsnitlig overslagspris:

300.000 kr. Der vil være variation i budgetbehov.

Mellem løsning (signalteknisk udbygning)

Supplement til lille løsning med større signaltekniske ændringer i form at udskiftning af styreappa-

rat og lignende, samt tilføjelse af flere trafikstyrende elementer, herunder yderligere video/radar-

detektering, GPS, busdetektering, udstyr til samordning og lignende:

Gennemsnitlig overslagspris:

500.000 kr. Der vil være variation i budgetbehov.

Stor løsning (geometrisk udbygning)

Supplement til mellem løsning med geometriske/anlægsmæssige ændringer i krydset:

Gennemsnitlig overslagspris:

5.000.000 kr. Prisen for denne løsningtype har meget stor usikkerhed

pga. stor variation i behov for fysiske anlæg.

Den anvendte gennemsnitlige overslagspris er baseret på, at der ikke på nuværende tidspunkt er

gennemført en nærmere detaljering/projektering, hvorfor fysikestimatet er tillagt 50 %, der skal dække

den usikkerhed, der er tilknyttet overslaget. Det er forudsat, at de geometriske ændringer ligger i

spændet mellem mindre ændringer af afmærkninger, belægningsarbejder og udbygning med f.eks.

forlængelse eller tilføjelse af én ekstra svingbane med lille behov for arealerhvervelse. Tiltag som helt

nye krydsløsninger, udvidelse af antal kørespor på strækninger, anlæg af nye spor på rampestræk-

ninger mv. er ikke tænkt inkluderet i disse overslag.

De nævnte overslag skal derfor betragtes som foreløbige skøn, som for det enkelte tiltag først kan

fastlægges mere præcist, når der er udarbejdet et egentligt projektforslag.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Figur 2 Konkrete strækningsprojekter med vejmyndighed og statsejede kryds

Ved tiltag på strækninger skal det holdes for øje, at disse hovedfærdselsårer indgår i et netværk af

veje. I forbindelse med udarbejdelse af de konkrete løsninger skal det sikres, at man ikke bare flytter

problemet, således at trængslen i stedet opstår et andet sted på det tilstødende vejnet.

Det er desuden væsentligt, at løsningerne følges op af vejmyndighederne med en løbende drift, der

sikrer effekterne på langt sigt.

Der er undervejs i arbejdet med de forskellige løsninger blevet foreslået forskellige, større udbygnin-

ger i forbindelse med de udvalgte strækninger. Der er bl.a. foreslået en forundersøgelse af udbygning

af Ring 4. Disse større udbygninger falder imidlertid uden for kommissoriet og indgår derfor ikke som

en del af fremkommelighedsudvalgets anbefalinger. Større udbygninger og undersøgelser heraf, er

derfor ikke prissat i projektbeskrivelserne, selvom de i enkelte tiltagsbeskrivelser er nævnt efter udval-

gets ønske.

Projektbeskrivelser af de enkelte tiltag er gengivet i stambladsform i bilag 1.

Oversigt over tiltag i prioriteret rækkefølge

Tiltagene er nedenfor opstillet i prioriteret rækkefølge med angivelse af prisoverslag, skønnet effekt og

ansvarlige vejmyndigheder.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Prioritet

Tværgående tiltag

Netværk for koordinering af indsatser

Økonomioverslag

1 årsværk til sekretariatsfunktion og

500.000 kr. til rådgivning om året

i en fireårig periode. I alt 6 mio. kr.

Egen tid

800.000 over fire år

Egen tid

Hver kommune 6-20.000 kr.

1-3 timer pr. uge til indrapportering

Egen tid

Fra 5-10.000 til 100.000 pr. kom-

mune afhængig af nuværende ud-

styr

Effekter

Understøtter konkrete stræk-

ningstiltag

Understøtter konkrete stræk-

ningstiltag

Se projektbeskrivelse

Vejmyndighed

Alle

Funktionskrav og servicemål for signalanlæg

Fælles indsats for håndtering af planlagte hændelser

Fælles indsats for håndtering af ikke-planlagte hændelser

Del A - Etablering af kontaktnetværk mv.

Fælles indsats for håndtering af ikke-planlagte hændelser

Del B - Procedurer for indsats ved ikke-planlagte hændel-

ser.

Fælles indsats for håndtering af ikke-planlagte hændelser

Del C - Opkobling på Vejdirektoratets platform til styring og

overvågning af signalanlæg

Alle

Se projektbeskrivelse

Alle

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Prioritet

Tiltag på konkrete strækninger

Roskildevej mellem Ring 3 og Ring 4

Økonomioverslag

2 mio.kr.

Skønnet effekt

Øget rejsehastighed op til 6 km/t

23.000 motorkøretøjer

16.000 påstigere

Øget rejsehastighed op til 6 km/t

26.000 motorkøretøjer

10.000 påstigere

Øget rejsehastighed op til 6 km/t

25.000 motorkøretøjer

13.000 påstigere

Øget rejsehastighed op til 5 km/t

16.000 motorkøretøjer

23.000 påstigere

Øget rejsehastighed op til 7 km/t

23.300 motorkøretøjer

6.500 påstigere

Øget rejsehastighed op til 6 km/t

25.000 motorkøretøjer

83.000 påstigere

Vejmyndighed

Glostrup

Albertslund

Vejdirektoratet

Tårnby

Sund og Bælt

Hvidovre

Rødovre

Vejdirektoratet

Gladsaxe

København

Vejdirektoratet

Ballerup

Herlev

København

Vejdirektoratet

Glostrup

Brøndby

Rødovre

København

Frederiksberg

Vejdirektoratet

Rødovre

København

Vejdirektoratet

Gladsaxe

Gentofte

København

Vejdirektoratet

Englandsvej mellem Kirkevej og Øresundsmotorvejen

Avedøre Havnevej mellem Amagermotorvejen og Roskil-

devej

Mørkhøjvej mellem Ring 3 og Frederikssundsvej

Frederikssundsvej mellem Ring 4 og Borups Allé

Roskildevej mellem Ring 3 og Pile Allé

31 mio.kr.

14 mio.kr.

2 mio.kr.

4 mio.kr.

Ring 4 mellem Frederikssundsvej og Hillerødmotorvejen

6 mio.kr.

Øget rejsehastighed op til 8 km/t

35.000 motorkøretøjer

26.000 påstigere

Øget rejsehastighed op til 2 km/t

19.000 motorkøretøjer

23.000 påstigere

Øget rejsehastighed op til 3 km/t

7.500 motorkøretøjer

15.000 påstigere

Tårnvej-Islevhusvej mellem Roskildevej og Frederiks-

sundsvej

Søborg Hovedgade-Frederiksborgvej-Tagensvej mellem

Ring 2 og Ring 3

9 mio.kr

19 mio.kr.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Anbefaling til udgiftsfordeling

Fremkommelighedsudvalget er i henhold til kommissoriet blevet bedt om at komme med anbefalinger

til udgiftsfordeling mellem stat og kommuner for de foreslåede tiltag.

Som udgangspunkt finansierer vejmyndighederne selv udgifter på eget vejnet. Den ansvarsfordeling

fremgår af lovgivningen og er fundamentet for vejmyndighedernes arbejde.

I de senere år har der på en række områder været politisk ønske om at fremme vejmyndighedernes

fokus på særlige områder, herunder cykeltrafik, trafiksikkerhed mv. Med henblik på at fremme disse

formål har der været afsat statslige puljemidler, som bidrager til finansieringen af netop denne type

projekter.

Medfinansiering fra staten vil også kunne bidrage til et større fokus på en sammenhængende optime-

ring og vedligeholdelse af trafiksignalerne med henblik på at opnå en bedre fremkommelighed på

tværs af vejmyndighederne i hovedstadsområdet.

En mulig model vil være, at der etableres en finansieringspulje, hvor der åbnes mulighed for 50 %

statslig medfinansiering af kommunale udgifter til de udvalgte og prioriterede strækningstiltag. Medfi-

nansieringen af de udvalgte projekter bør ske efter den af fremkommelighedsudvalget prioriterede

rækkefølge. Det foreslås, at der kun kan medfinansieres tiltag og aktiviteter indenfor rammerne af

fremkommelighedsudvalgets formål og kommissorium. Puljen foreslås administreret af Vejdirektoratet.

Statslig medfinansiering vil således forudsætte, at der opnås en sammenhængende forbedring af

fremkommeligheden.

Der vil, efter udarbejdelse af projektforslag og et eventuelt tilsagn, tilrettelægges en proces omkring de

specifikke projektstrækninger, hvor de involverede kommuner og Vejdirektoratet på statens vegne

indgår en forpligtende projektaftale, hvori ansvar for projektledelse, tidsplan, aktivitets- og finansie-

ringsplan samt evaluering er konkretiseret.

Projektaftalerne skal specifikt også forpligte vejmyndighederne til at sikre driften af tiltagene, således

at effekterne er varige.

Herudover vil der skulle findes finansiering til Vejdirektoratets udgifter til de tiltag, der falder på stats-

vejene samt udgifter til de tværgående opgaver, som skal sikre sammenhæng i gennemførelse og

effekterne af de beskrevne tiltag.

Finansiering af tværgående tiltag

Vedrørende de tværgående tiltag foreslås det, at alle deltagende parter finansierer deres egen delta-

gelse (medgået tid) og en eventuel omkostning til opkobling til Vejdirektoratets platforme (OTMAN /

SIG-GUI).

Til at understøtte og koordinere de tværgående tiltag, foreslås fuld puljefinansiering af midler til vare-

tagelse af de koordinerende opgaver i en 4-årig periode.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Hoved- og bilagsrapport om fremkommelighedsudvalgets anbefalinger for hovedstadsområdet

Medfinansiering af konkrete strækningsprojekter

En evt. pulje anbefales at udmønte medfinansiering til de strækningsprojekter, som udvalget har ind-

stillet i den opstillede prioriterede rækkefølge.

Alle kommuner i de enkelte projekter forpligter sig i projektaftalerne til at finansiere 50 % af egne om-

kostninger til projektet. De præcise omkostninger for den enkelte kommune kan dog først fastlægges

efter der er udarbejdet et egentligt projektforslag.

Det har været nævnt fra kommunerne, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis det alene er de

kommunale udgifter, der skal medregnes under det kommunale anlægsloft.

Da projekterne er udvalgt og prioriteret på forhånd, vil der ikke være nogen ansøgningsproces. Det

kan dog forventes, at der skal ske en kommunal, politisk behandling af både projekt og tilhørende

økonomi, når der foreligger et konkret projektforslag. Herefter indgås en forpligtende projektaftale,

hvori ansvar for projektledelse, tidsplan, aktivitets- og finansieringsplan samt evaluering er konkretise-

ret. Derudover skal kommunernes omkostninger inklusiv medgået tid dokumenteres inden udbetaling

af medfinansieringen fra puljen kan finde sted.

Forudsætningen for statslig medfinansiering bliver dermed, at der på de konkrete strækninger er op-

nået enighed mellem vejmyndighederne om en tilfredsstillende og sammenhængende løsning, samt at

parterne forpligter sig til en drift af signalanlæggene, der sikrer varige effekter.

Samlet økonomisk behov for statslig finansiering

I udgangspunktet varetager vejmyndighederne egen finansiering af opgaver på egne veje. Såfremt det

ønskes at understøtte tiltag med en statslig medfinansiering efter den model fremkommelighedsudval-

get anbefaler, vil det for de samlede tiltag på i alt 96 mio. kr. betyde en udgiftsfordeling på 53 mio. kr.

for staten og 43 mio. kr. samlet for kommunerne.

Den statslige udgift på 53 mio. kr., vil være fordelt på følgende:



Medfinansiering af den kommunale udgift til de konkrete strækningsprojekter (ca. 43 mio. kr. for

samtlige strækninger)



Tiltag på statens veje i tilknytning til strækningsprojekterne (ca. 3 mio. kr. til konkrete projekter)



Administration af de konkrete strækningsprojekter (indeholdt i nedenstående)



Omkostninger til tværgående tiltag, herunder koordinerende opgaver på tværs af vejbestyrelser.

(ca. 6,8 mio. kr. over 4 år.)