Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 213
Offentligt
2013400_0001.png
FORSLAG:
Overflytning af vejsidekontrollen, køreprøverne,
kørekortadministrationen og administrationen af
særtransporttilladelser til Færdselsstyrelsen
Vejsidekontrol
For at frigøre ressourcer hos politiet og samtidig sikre målrettet helhedsorienteret kontrol af
erhvervstransporten ved vejsiden foreslås, at opgaven placeres hos den myndighed, der har ansvaret for
den regulerende lovgivning.
I dag gennemføres vejsidekontrollen af politiet, mens lovgivningen (Færdselsloven) hører under
Færdselsstyrelsen.
Som eksempler på lignende organisering kan nævnes Miljø- og Fødevareministeriet og SKAT, som er
bemyndiget til at føre kontrol med efterlevelsen af love og regler på egne lovområder.
Køreprøver og administrationen af kørekort
Et andet relevant område, der i dag overvejende varetages af uddannede politifolk og dermed kan frigøre
ressourcer hos politiet, er afholdelse af køreprøver og kørekortadministrationen. Dette område hører
ligeledes under færdselsloven, og vi foreslår det samlet under Færdselsstyrelsen.
Afholdelse af køreprøver for lastbiler og busser blev tidligere varetaget af Statens Bilinspektion (bortset fra
hovedstadsområdet), men blev overflyttet til politiet i forbindelse med privatiseringen af bilsyn og har
således tidligere været håndteret uden for politiet uden problemer.
Administrationen af førerkort (takografkort)
Også administration af førerkort til takografen, der i dag varetages af politiet, foreslår vi overført til
Færdselsstyrelsen. Styrelsen håndterer allerede i dag virksomhedskontrollen på køre- og hviltidsområdet.
Håndteringen af ansøgning- og udstedelsesdelen kan med fordel overføres til borgerservice i kommunerne,
som allerede håndterer ansøgning og udstedelse af kørekort. Denne løsning vil mere end femdoble antallet
af ansøgningssteder og dermed give langt bedre adgang for borgere/erhverv.
Særtransporttilladelser
Selvom særtransportbekendtgørelsen hører under Færdselsstyrelsen, varetages behandlingen af ansøgning
og udstedelse af særtransporttilladelser af politiet. Hos politiet håndteres ansøgningsprocessen og
udstedelsen af særtransporttilladelserne fra to kontorer i Padborg og Ringsted, hvor en andel af personalet
er uddannede politifolk.
Behandlingen af ansøgninger, forhandling med vejmyndigheden med videre kræver ingen særlig
politimæssig baggrund. Vi foreslår derfor dette område overflyttet til Færdselsstyrelsen.
***
Side 1 af 2
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 213: Kopi af fælles henvendelse til justitsministeren og transport-, bygnings- og boligminister fra DI Transport, 3F Transport, Dansk Erhverv, DTL, ITD, Danske Speditører og Dansk PersonTransport, vedrørende overflytning af ressortområder
Frigjorte ressourcer hos politiet
Udgangspunktet for overflytningen skal være, at den skal frigøre uddannede politifolk til politiopgaver. Det
er således ikke udgangspunktet for dette forslag, at politiet skal fratages ressourcer.
Hvis områderne flyttes til Færdselsstyrelsen, kræver det øgede ressourcer til Færdselsstyrelsen
men en
overflytning vil samtidig frigøre ressourcer hos politiet, hvoraf et større antal personel er uddannede
politifolk med mange års erfaring.
Overflytning bør ske over en kortere årrække, så Færdselsstyrelsen kan nå at ansætte og uddanne de
fornødne personaleressourcer. Den løsning vil give mulighed for alene at overflytte administrativt
personale, og lade de betjente, der i dag varetager mange af opgaverne, blive i politiet og dermed frigive
ressourcer til politiopgaver.
Privatisering
I forbindelse med overflytningen af et eller flere af ovennævnte områder bør det undersøges, hvorvidt de
enkelte områder eller dele heraf med fordel kan privatiseres.
Digitalisering
Ligeledes bør det ved overflytningen tilstræbes at effektivisere især de rent administrative områder ved
øget digitalisering og anvendelse af IT-løsninger. Som eksempel kan nævnes ansøgningsprocessen omkring
særtransporttilladelser, hvor lande som Sverige, Holland med flere har digitaliseret og effektiviseret
processen ved anvendelse af digitaliserede webportaler.
Vejsidesynsdirektiv
I øvrigt ka tilføjes, at EU’s vejsidesy sdirektiv fre adrettet stiller øgede krav til perso ale (heru der
politiet), der gennemfører uddybende syn ved vejsiden. Kravet er minimum samme kompetencer som
synspersonale, et krav, der allerede i dag opfyldes af Færdselsstyrelsens inspektører.
Side 2 af 2