TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 196
Offentligt

Transport-1 Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar pa spørgsmal I

Offentligt

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

i INISTEREN

Transport- Bygnings- og

Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

16.

tiovemher

2017

2017-6119

Frederiksholms Kanal

1220

København K

41712700

Telefon

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende L

Forslag til lov om ændring af jern

baneloven (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastrukturfonraltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

—

Spørgsmål nr.

Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, hvorfor Banedanmark fra

januar

2017

kræver, at entreprenorer, som indgår kontrakt med Banedanmark

og skal køre på det åbne jernbanenet, skal have eget sikkerhedseertifikat og

ansvarsforsikring.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser følgende:

“Banedanmark planlægger i de kommende år at lægge en større del af vedlige

holdelsesopgaverne ud til eksterne entreprenorer. I løbet af de næste 8-sø år

forventes det, at andelen af Banedanmarks vedligeholdelsesopgaver, der vare

tages af private entreprenører, vil stige fra 55 % til

I den forbindelse øn

sker Banedanmark en yderligere professionalisering af samarbejdet med Ba

nedanmarks eksterne entreprenorer.

Fra den

januar

2018

indfører Banedanmark krav om, at alle der ønsker at

udføre arbejde for Banedanmark, og som kører uden for sporspærringer, skal

have et sikkerhedseertifikat udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i med

før af bekendtgørelse

147

30.

januar

2017

om sikkerhedsgodkendelse og sik

kerhedseertifikat påjernbaneområdet.

Hidtil har virksomheder påjernbaneområdet kunnet arbejde under Banedan

marks sikkerhedsgodkendelse og således også på Banedanmarks risiko og an

svarsforsikring. Dette ansvar overgår fremover til entreprenørerne, som skal

være tilstrækkeligt forsikret til at dække eget erstatningsansvar.

Efter Banedanmarks opfattelse giver den hidtidige ordning en uheldig sam

menblanding af roller og ansvar på følgende måde: Banedanmark udbyder en

lang række fornyelses- og vedligeholdelsesopgaver til udførelse hos eksterne

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

entreprenorer og har derfor en væsentlig rolle i jernbanesektoren som udbyder

og bygherre. Samtidig har Banedanmark optrådt som en myndighed, der kan

tildele, suspendere eller fratage eksterne virksomheders godkendelser eller

certifikater til at arbejde under Banedanmarks sikkerhedsgodkendelse. Selvom

disse to roller varetages af forskellige afdelinger i Banedanmarks virksomhed,

finder Banedanmark det uhensigtsmæssigt at have en dobbeltrolle som udby-

der af opgaver til eksterne virksomheder og som godkendelses- og tilsynsmyn

dighed i forhold til selvsamme virksomheder.

Banedanmark ønsker derfor, at disse roller og ansvaret, der følger med, klart

adskilles, således at Banedanmark fortsat varetager udbuddet af opgaverne,

mens de eksterne entreprenorer selv bliver ansvarlige for at opnå et eget sik

kerhedscertifikat i stedet for som hidtil at arbejde under Banedanmarks sikker

hedsgodkendelse. Banedanmark mener, at dette vil bidrage til en yderligere

professionalisering afjernbanesektoren, som er så meget desto vigtigere, når

man tager de kommende års planer om udlicitering af flere vedligeholdelsesop

gaver i betragtning.

Dertil kommer yderligere et forhold: Når entreprenorerne har kunnet arbejde

under Banedanmarks sikkerhedsgodkendelse, har de været underlagt Ba

nedanmarks godkendelse og tilsyn. Det har imidlertid kun givet entreprenorer

ne ret til at køre på jernbanen, når de arbejder for Banedanmark. I alle andre

tilfælde skal de trækkes af en certificeret jernbanevirksomhed.

Den hidtidige ordning medfører risiko for kørsler, der ikke er hjemlede, idet det

er vanskeligt at føre kontrol med formålet med de enkelte kørsler. Regelsættet

på jernbaneområdet er desuden så komplekst, at det i dag er vanskeligt for den

enkelte troljefører, der kalder op til kommandoposten, eller for stationsbestyre

ren, der giver korselstilladelse, at gennemskue, hvornår en kørsel er hjemlet, og

hvornår den ikke er. Når reglerne er vanskelige at håndhæve, betyder det end

videre, at omgåelse af reglerne kan blive en konkurrenceparameter. Således vil

de entreprenorer, der lader sig trække, når de ikke har hjemmel til selv at køre,

blive dårligere stillet end de entreprenorer, der kører uanset om det er lovligt

Side

2/3

eller ej velvidende at risikoen for at blive opdaget er lille. Risikoen både for

utilsigtede uhjemlede korsler og for bevidst og konkurrenceforvridende snyd

fjernes med de nye krav om eget sikkerhedscertifikat.

—

Banedanmark indfører en overgangsordning, der giver mulighed for, at kørsel

til arbejde, der allerede er indgået kontrakt om, fortsat kan foregå på Ba

nedanmarks sikkerhedsgodkendelse også efter

januar

2018.

Det gælder dog

kun kørsel relateret til disse kontrakter og kun indtil den specifikke kontrakts

udløb.

Endvidere har Banedanmark indført en dispensationsordning, der indebærer,

at der efter konkret vurdering kan gives dispensation i en kortere periode fra

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

kravet om eget sikkerhedscertifikat, hvis en virksomhed har ansøgt om eget

certifikat og ansøgningen er i proces hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Samlet set skal dette bidrage til at skabe bedre rammer for udviklingen af frem

tidens jernbane og sikre et professionelt samarbejde mellem Banedanmark og

de entreprenører, der kører på det åbne jernbanenet ved egen trækkraft.”

Side 3/3

Med venlig hilsen

Ùz

Birk Olesen

Ole

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-1 Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar på spørgsmal 2

Offentligt

Transport; Bygnings-

og Boligministeriet

?11NISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

1220

16.flVCfl1bC

2017

Frcderiksholms

Kanal

København K

41 71 27 00

Telefon

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende L

Forslag til lov om ændring afjern

baneloven (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

—

Spørgsmål nr.

Kan ministeren oplyse, om den eksisterende ordning, hvor entreprenører eller

andre virksomheder har kørt på Banedanmarks sikkerhedsgodkendelse som

infrastrukturforvalter eller jembanevirksomheders sikkerhedscertiflcering, har

givet anledning til problemer, og i så fald hvilke?

Svar:

Jeg henviser til

min

besvarelse af spørgsmål

til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Ole Birk Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-i Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar på spørgsmål 3

Offentligt

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

inotmbcr

2017

Frederiksholms Kanal

1220

Kobenhavn K

41712700

Telefon

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. november

2017

stillet

mig følgende sporgsmål vedrørende L

Fors’ag til lov om ændring afjern

baneloven. (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

—

Spørgsmål nr. 3:

I bemærkningerne til

lovforslaget nævnes eksempler på en række virksomhe

der, som

med lovforslaget vil kunne søge om certificering til at køre påjernba

nenettet. Ministeren bedes

den forbindelse uddybe, hvad der menes med

“værksteder”, og hvilke opgaver de udfører og for hvem.

Svar:

Når der tales om værksteder i lovforslaget, er de nævnt i

relation til den eksiste

rende ordning i den gældende lovs §

ii.

dag kan værksteder certificeres, så de

har mulighed for at udføre kørsel med henblik på at affiente eller aflevere rul

lende materiel til en jernbanevirksomhed. Ved lovforslaget ophæves den be

grænsning, at man skal udføre en opgave for en jernbanevirksornhed eller en

infrastrukturfowalter, således at et værksted, som er certificeret efter §

11,

også

vil

kunne udføre en sådan kørsel (aflevering eller afhentning) for f.eks. en ejer

af det rullende materiel, selvom denne ikke er

jernbanevirksomhed.

Med venlig hilsen

Ole Bir Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-1 Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar på spørgsmål 4

Offentligt

Transport; Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

november

2017

Frederiksholms Kanal

1220

København K

41712700

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af

7. november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende L

Forslag til lov om ændring afjern

baneloven. (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og in&astrukturforvaltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

—

Telefon

Spørgsmål nr. 4:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke opgaver en virksomhed certificeret efter

lovforslaget udfører for andre end infrastrukturfon’altere eller jernbanevi rk

somheder, eksempelvis kommuner eller Vejdirektoratet. Og hvorfor vil det ikke

kunne udføres under infrastrukturforvalteres ogjernbanevirksomheders god

kendelser?

Svar:

Typerne af opgaver kunne eksempelvis være pleje af grønne arealer for en

grundejer, vedligehold af en vejbro, der går over banen, eller andre opgaver

hvor en entreprenør kunne have fordel af at udføre opgaven eller dele heraf

med udgangspunkt fra skinnerne. I dag

vil

entreprenoren i en sådan situation

skulle betale en jernbanevirksomhed for at transportere entreprenorvirksom

hedens materiel frem via skinnerne, hvis opgaven skal udføres for andre end en

jernbaneinfrastrukturforvalter eller jernbanevirksomhed.

En entreprenørvirksomhed må kun køre på banen uden at være sikkerhedscer

tificeret, når entreprenørvirksomheden udfører opgaver for en jernbaneinfra

strukturforvalter. I disse tilfælde kører entreprenørvirksomheden under jern

baneinfrastnikttirforvalterens tilsyn og ansvar. Der er således ikke hjemmel for

en entreprenørvirksomhed til at køre på enjernbaneinfrastrukturforvalters

sikkerhedsgodkendelse, når virksomheden udfører opgaver for eksempelvis en

kommune eller Vejdirektoratet.

Med venlig hilsen

•L:’;

Ole Birk Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-1 Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar pa spørgsmal 5

Offentligt

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

1220

inoveinbcr

2017

Frcderiksholms

Kanul

Kobenhavn K

41712700

‘relefon

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende L 26 forslag til lov

ændring afjern

baneloven (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastrnkturfowaltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

—

Spørgsmål nr. 5:

I tilfælde af, at virksomheder certificeret efter lovforslaget bliver forsinkede i

deres arbejde grundet Banedanmarks tildeling af kanaler, vil det så kunne føre

til erstatningskrav mod Banedanmark?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser følgende:

“Det følger af §

stk.

i bekendtgørelse nr.

1245

10.

november

2015

tildeling afjernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) mv. (herefter “bekendtgø

relsen”), at der kan indgives ansøgning til Banedanmark om tildeling af kanaler

på statens jernbaneinfrastruktur samt jernbaneinfrastruktur ejet af A/S Store

bælt og A/S Øresund. Banedanmark træffer herefter afgørelse om tildeling af

kapacitet i medfør af de principper, der følger af bekendtgørelsens §

og §

14-

i8 på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet 8 måneder før en tilde

lingsperiodes begyndelse. Tildelingsperioden er på

år af gangen. Når de retti

digt indkomne ansøgninger om kapacitetstildeling er blevet behandlet, reserve

rer Banedanmark herefter kanaler til infrastrukturarbejder, herunder entre

prenører, der certificeres efter lovforslaget. Er der herefter ledig kapacitet, kan

denne tildeles på baggrund af en ad-hoc ansøgning, jf. bekendtgorelsens § 8.

Før den tildelte kapacitet kan benyttes, er det dog et krav, at der i medfør af

bekendtgørelsens §

21,

indgås adgangskontrakt mellem Banedanmark og den

enkelte jernbanevirksomhed eller sammenslutning afjernbanevirksomheder

om samarbejdsrelationer, gensidige rettigheder og forpligtelser, betingelser for

benyttelse af infrastrukturen og krav til forsikring.

Såfremt en entreprenør, der certificeres efter lovforslaget, bliver forsinket i sit

arbejde grundet Banedanmarks tildeling af kanaler, vil bekendtgørelsens regler

først og fremmest finde anvendelse på den givne situation, herunder regler om

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

overbelastning af infrastrukturen og forstyrrelser i togdriften. Herudover finder

dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse.”

Side

2/2

Med venlig hilsen

Ole Birk Olesen

---

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-1 Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar pa spørgsmål 6

Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

nr.

16. november

2017

2017-6119

Frederiksholnis Kanal

1220

København K

Telefon

41712700

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af

november

2017

stillet

mig folgende spørgsmål vedrørende L

Forslag til lov om ændring afjern

baneloven. (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevii’ksomheder og infrastrukturforvaltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

—

Spørgsmål nr. 6:

Ministeren bedes uddybe, hvad der menes med, at man med lovforslaget elimi

nerer eventuelle hjemmelsproblemer.

Svar:

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål

nr.1

til lovforslaget.

Med

venlig hilsen

Ole Birk Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-1 Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar pa spørgsmål 7

Offentligt

Pri inn

rygj

rigs

MrNrsrEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J.nr.

t7.

november

2017

201’-6119

Frederiksholms Kanal

1220

Kobenhai K

Telefon

41712700

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende L

Forslag til lov om ændring afjern

baneloven Ceitificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomhedet og infrastrukturforvaltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

—

Spørgsmål nr. :

Ministeren bedes redegøre for, om det har været et generelt ønske fra virksom

hederne at kunne blive certificeret, sådan som forslaget lægger op til.

Svar:

Muligheden for at en entreprenøiwirksomhed kan blive certificeret til at køre på

banen på eget ansvar eksisterer allerede i dag. Lovforslaget ændrer ikke herved.

Det er frivilligt, om en entreprenørvirksomhed ønsker at blive sikkerhedscerti

ficeret til at køre på banen på eget ansvar. Det ændrerlovforslaget heller ikke

ved.

Lovforslaget vedrører en entreprenørvirksomheds mulighed for at køre på ba

nen på eget ansvar. Bliver lovforslaget vedtaget, vil en entreprenørvirksomhed

certificeret efter §

få mulighed for at køre på banen, også når virksomheden

ikke trd fører opgaver for en inft’astruktu rforvalter eller en jernbanevirksomhed.

.Jeg henviser i

øvrigt

til mit svar på spørgsmål

og mit svar på spørgsmål

venlig hilsen

Ole Birk Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-i Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar på spørgsmål 8

Offentligt

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

)ato

i6 november

2017

Frederiksholms Kanal

1220

København K

41712700

Telefon

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende L

Forslag til lov om ændring afjern

baneloven (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastrukturfoivaltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

—

Spørgsmål nr. 8:

Ministeren bedes redegore for, hvor mange og hvilke virksomheder der forven

tes at blive berørt af Banedanmarks krav fra

januar

2017

om eget sikkerheds-

certifikat og ansvarsforsikring. Herunder ønskes oplyst, om der er udenlandske

virksomheder, som bliver berørt, og

så fald hvilke.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark. Banedanmark oplyser følgende:

“Kravene for kørsel på Banedanmarks jernbaneinfrastruktur bliver pr.

januar

2018

således, at alle entreprenørvirksomheder, der ønsker at køre uden for

sporspærringer for egen trækkraft, skal have eget sikkerhedscertifikat og en

ansvarsforsikring.

Der

henvises i denne forbindelse til svaret på udvalgets

spørgsmål

til lovforslaget for en nærmere beskrivelse af Banedanmarks over

gangsordning og dispensationsordning.

Banedanmark har ikke en præcis opgørelse over, hvor mange og hvilke virk

somheder, herunder også udenlandske virksomheder, der ønsker at blive sik

kerhedscertificeret og tegne en ansvarsforsikring, så virksomhederne

vil

kunne

køre på banen på eget ansvar. Det er en beslutning, som er op til virksomhe

derne.

En entreprenorvirksomhed vil stadig kunne udføre opgaver

forbindelse med

arbejder på jernbanen, selvom entreprenøn’irksomheden ikke lader sig sikker

hedscertificere. Markedet for entreprenoiydelser er et stort og dynamisk mar

ked med mange aktorer, der både indlejer arbejdskraft fra hinanden og virker

skiftevis som hoved- og underentreprenører i forbindelse med forskellige ar

bejder på jernbanen.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Hvis en entreprenør ikke har søgt om, og fået, et sikkerhedscertifikat fra Tra-

fik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter

januar

2018,

og entreprenoren ikke er

omfattet af Banedanmarks overgangsordning og dispensationsordning, vil en

treprenoren skulle indgå aftale med en jernbanevirksomhed eller en certificeret

entreprenørvirksomhed om at yde trækkraft til kørsel på Banedanmarks jern

baneinfrastruktur, når entreprenøren kører uden for sporspærringer.”

Side

2/2

Med venlig hilsen

•

Ole Birk Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-1 Bygnings- og Bolig udvalget 2017-18

L 26 endeligt svar på spørgsmål 9

Offentligt

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

16november2017

1220

Frederiksholms Kanal

København K

4171 2700

Telefon

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af

november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende L

Forslag til lov om ændring afjern

baneloven (Certificering af virksomheder, der uidfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastruktu;fo;valtere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmälet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

—

Spørgsmål nr. :

På baggrund af erfaringerne med indførelse og kontrol afsikkerhedscertiflce

ring afjernbanevirksomheder og sikkerhedsledelsessystemer og procedurer,

hvad er så ministerens forventning til entreprenørvirksomhedernes omstilling

til sikkerhedscertifikat og sikkerhedsledelsessystemer?

Svar:

Entreprenorer, som i dag kører på Banedanmarks sikkerhedsgodkendelse og

som leverer jernbanesikkerhedsmæssige ydelser til Banedanmark, er allerede i

dag underlagt en række sikkerhedsmæssige krav. De skal blandt andet have en

proces for at følge op på sikkerhedsmæssige hændelser, have kompetencesty

ring og vedligeholdelsesstyring. Kravene stilles af Banedanmark med henblik

på at sikre, at de entreprenører, som Banedanmark indgår aftale med, ikke

udgør en risiko for jernbanesikkerheden.

Kravene,

som entreprenorerne skal op’lde for at opnå eget sikkerhedscertifi

kat udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, fremgår af bekendtgørelse

147

30.

januar

2017

om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertiflkat på jern

baneområdet. Disse krav minder om de krav, Banedanmark allerede stiller,

men er mere omfangsrige, da certificeringen giver flere rettigheder.

Banedanmark vurderer, at det ikke er nyt for entreprenørerne, at der stilles

krav om særlig sikkerhedsbevidsthed og sikkerhedshåndtering, når der arbej

des på jernbanen. For nogle entreprenører

vil

det dog være en stor udfordring

at dokumentere, at de lever op til de stillede krav. Kravene stilles til entrepre

nører, der kører uden for sporspærringer dvs, sammen med den øvrige pas

sager- og godstrafik. Kravene vurderes således nødvendige for at sikre, at jern

banen er sikker at færdes på både for entreprenører, jernbanevirksomheder

og for passagerer.

—

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Med venlig hilsen

Side

2/2

Ole BirK Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-1 Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar pa spørgsmal 10

Offentligt

Transport-. Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

17november

2017

Frederiksholms Kanal

1220

Kobenhaun K

‘Telefon

41 71 2700

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. november

2017

stillet

mig følgende sporgsrnål vedrørende L

Forslag til lov om ændring afjern

baneloven. (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere), som jeg hermed skal besva

re. Sporgsmâlet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).

—

Spørgsmål nr.

10:

Kan ministeren oplyse, hvad en ansvarsforsikring for en entreprenor certifice

ret ifølge lovændringen almindeligvis forventes at ville koste? Og hvad koster

en ansvarsforsikring for en entreprenør,

hvis denne driver virksomhed efter de

nugældende regler?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som har oplyst følgende:

“Fastsættelsen af en forsikringspræmie bliver udregnet individuelt ud fra

den

pågældende virksomheds allerede tegnede forsikringer, samt diverse paramet

re, der er specifikke for virksomheden (størrelse, skadeshistorik og de opgaver,

den varetager). Præmien kan derfor ikke fastsættes til noget specifikt beløb, og

størrelsen af præmien er ikke alene afhængig af mimmumskravet til ansvars

forsikring.”

Med venlig hilsen

Ole Blrk Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-1 Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar pa spørgsmål 11

Offentligt

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

17.

november

2017

Frederikshoims Kanal

1220

Kobeilhavn K

41712700

Telefon

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende I

Forslag til lov om ændring afjern

baneloven. (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastnikftrforvaltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).

—

Spørgsmål nr.

11:

Kan ministeren oplyse, hvad det forventes at ville koste for en sikkerhedscerti

ficeret entreprenør at blive auditeret afTrafikstyrelsen?

Svar:

Lovforslaget ændrer ikke på, hvad det koster at blive auditeret. Det følger af

jernbanelovens §

109,

at virksomheder, der er ceitificerede efter §

ii,

betaler et

årligt grundbeløb på

50.900

kr. pr. sikkerhedscertifikat (2015-niveau) og en

årlig aktivitetsafgift på

0,0445

kr. pr. kort togkilometer (2015-niveau) for Tra

fik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn. Aktivitetsudgiften udgør i

2018 52.902

kr.

pr. sikkerhedscertifikat og

0,0463

lu. pr. kørt togkilometer.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål

til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Ole Birk Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-i Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar på spørgsmål 12

Offentligt

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

november

2017

Frederiksholms Kanal

1220

Kobenhavn K

Telefon

4171 2700

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrorende L 26 Forslag til lov om ændring afjern

baneloven. (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastrukturfowaltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).

—

Spørgsmål

12:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan de nuværende sikkerhedscertificerede

jernbanevirksomheder håndterer kravene til sikkerhedsledelsessystemer i dag.

Herunder bedes ministeren oplyse, om der almindeligvis er personale ansat i

virksomheden specifikt tit at sikre overholdelse af sikkerhedsledelsessystemer

ne. Endvidere ønskes redegjort for, om personaleudgifter i forbindelse med

sikkerhedscertificering af entreprenører ikke bør anses som en yderligere om

kostning som en direkte konsekvens af lovændringen.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser

følgende:

“Allerede i dag har entreprenøiwirksomhederne mulighed for at blive sikker

hedscertificeret til at køre på banen på eget ansvar. Det ændrer lovforslaget

ikke ved. Lovforslaget ændrer heller ikke på de krav, en entreprenorvirksom

hed skal leve op til for at blive certificeret. Lovforslaget

vil

således ikke medføre

yderligere omkostninger for entreprenørvirksomhederne.

Et af kravene for at kunne opnå en certificering er, at virksomheden skal have

et sikkerhedsledelsessystem. Et sikkerhedsledelsessystem er den organisation

og de systemer, som en virksomhed etablerer for at opnå en sikker ledelse af sin

virksomhed. Da der er forskel på størrelsen af virksomheder, hvilken

type

gave, der tidføres osv., er det i sagens natur forskelligt fra virksomhed til virk

somhed, hvordan kravene til sikkerhedsledelsessystemet håndteres.”

‘I

Med venlig hilsen

BiOl

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-1 Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar på spørgsmål 13

Offentligt

Transport; Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

at0

14november

2017

1220

Frederiksholms Kanal

København K

41 71 27 00

Telefon

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende L 26 Forslag til lov om ændring afjern

baneloven (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).

—

Spørgsmål nr.

Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilke andre konkrete tidgifter entrepreno

rerne må forventes at skulle afholde ifølge lovændringen, herunder til eventuel

le tredjeparts vurderinger, ekstern sagkyndig bistand mv.

Svar:

Lovforslaget medfører ikke merudgifter for entreprenorvirksomhederne.

Entreprenorvirksomheder har allerede i dag mulighed for at blive sikkerheds

certificeret til at køre på banen på eget ansvar. Det ændrer lovforslaget ikke

ved. Det er i dag frivilligt, om en entreprenorvirksomhed ønsker at blive sik

kerhedscertificeret til at køre på banen på eget ansvar. Det ændrer lovforslaget

ikke ved.

Lovforslaget vedrorer alene en entreprenorvirksomheds mulighed for at køre

på banen på eget ansvar, når entreprenørvirksomheden allerede er sikkerheds

certificeret til at køre på banen på eget ansvar. I dag har en sikkerhedscertifice

ret entreprenørvirksomhed alene mulighed for at køre på banen på eget ansvar,

når entreprenønrirksomheden udfører opgaver for en infrastrukturforvalter

eller en jernbanevirksomhed. Bliver lovforslaget vedtaget, får en sikkerhedscer

tificeret entreprenørvirksomhed også mulighed for at køre på banen på eget

ansvar, når entreprenorvirksomheden udfører opgaver

for

andre end en jern

banevirksomhed eller en infrastrukturforvalter.

Med venlig hilsen

Ole Biric Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-1 Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar pa spørgsmal 14

Offentligt

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

17november2017

Frederiksholms

Kanal

1220

København K

41712700

Telefon

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende L

Forslag til lov om ændring afjern

baneloven (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastrukturfowaltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).

—

Spørgsmål nr.

14:

Kan

ministeren oplyse, om det er Banedanmark, som er den største ordregiver

for entreprenorer i dag? Hvis muligt ønskes angivet de fem største ordregivere.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser følgende:

“Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur, som udgør langt den

største del afjernbanenettet i Danmark. Banedanmark planlægger i de kom

mende år at lægge en større del afvedligeholdelsesopgaverne

til eksterne

entreprenorer. I løbet af de næste 8-lo år forventer Banedanmark, at andelen

af Banedanmarks vedligeholdelsesopgaver, der varetages af private entreprenø

rer, vil stige fra 55 pct. til

pct. Banedanmark har således en væsentlig rolle i

jernbanesektoren, da Banedanmark udbydei- en lang række fornyelses- og ved

ligeholdelsesopgaver til udførelse hos eksterne entreprenorer.

Banedanmark oplyser, at mai-kedet for entreprenoiydelser er et stort og dyna

misk marked

med

mange aktører, der både indlejer arbejdskraft fra hinanden

og virker skiftevis som hoved- og underentreprenører i forbindelse med for

skellige arbejder på jernbanen. Det er derfor ikke muligt at angive de fem stør

ste ordregivere. Som eksempler på nutlige ordregivere ud over Banedanmark

kan nævnes privatbaner og andre enti-eprenørvirksomheder.”

Med venlig hilsen

Ole Birk Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-i Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar på spørgsmal 15

Offentligt

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

;novemberaoi7

Frederikahoims Kanal

1220

Koheuhavn K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende L 26 Forslag til lov om ændring afjern

baneloven (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastrukffirfoivaltere), som jeg hermed skal besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Kim Christiansen (DF).

—

Spørgsmål nr.

i5:

Kan ministeren afvise, at Banedanmarks krav om, at deres entreprenører skal

have sikkerhedscertiflcering og egen ansvarsforsikring, sammenholdt nied de

økonomiske udgifter forbundet med dette, i praksis vil udelukke de små entre

prenoivirksomheder fra at kunne fortsætte?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser følgende:

“Banedanmarks krav om, at alle entreprenører, som pr.

januar

2018

ønsker

at udføre arbejde for Banedanmark, og som kører uden for sporspærringer, skal

have et sikkerhedscertifikat, er bl.a. stillet med henblik på at sikre en yderligere

professionalisering af samarbejdet med Banedanmarks eksterne entreprenorer.

Der henvises i den forbindelse til svaret på udvalgets spørgsmål

til lovforsla

get.

Banedanmark er bevidst om, at udgifter til sikkerhedscertificering og ansvars

forsikring kan betyde, at nogle af de nuværende entreprenører ikke kan eller vil

lade sig certificere. De samme krav

vil

også kunne indebære omkostninger for

de entreprenorer, der vælger at blive i markedet. Et modent og mere gennem

sigtigt marked kan dog på sigt tiltrække flere entreprenører fra både Danmark

og udlandet. Det vil betyde et mere konkurrencedygtigt marked for levering af

ydelser påjernbaneområdet.

De små entreprenører udelukkes dog ikke fra markedet. Hvis en entreprenør

ikke har søgt om og fået et sikkerhedscertifikat fra Trafik-, Bygge- og Boligsty

relsen efter

januar

201$,

og entreprenøren ikke er omfattet af Banedanmarks

overgangsordning og dispensationsordning, vil entreprenøren kunne indgå

aftale med enjernbanevirksomhed eller en certificeret entreprenørvirksomhed

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

om at yde trækkraft til kørsel på Banedanmarks jernbaneinfrastruktur, når

entreprenøren kører uden for Sporspærringer.”

Side

2/2

Med venlig hilsen

Ole BirK Olesen

L-__

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-i Bygnings- og Boligudvalget 2017-18

L 26 endeligt svar pa spørgsmal 16

Offentligt

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

ai0

1220

frederiksholms Kanal

Kobenhavn K

41712700

Telefon

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev

24.

november

2017

stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende L

Forslag til lov om ændring afjern

baneloven (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end

jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere), som jeg hermed skal

besva

re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Kim Christiansen (DF).

—

Spørgsmål

nr. r6:

Ministeren bedes

kommentere

uddraget af henvendelsen til ordforeren, vedlagt

som bilag til dette spørgsmål, og forholde sig konkret til de enkelte punkter

henvendelsen.

Svar:

Den henvendelse, som er vedlagt spørgsmålet, vedrører Banedanmarks krav

om, at alle der ønsker at udføre arbejde for Banedanmark, og som kører uden

for sporspærringer, skal have et sikkerhedscertifikat udstedt af Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen. Banedanmarks krav bygger

på

en administrativ beslutning

ikke på lovforslaget. Baggrunden for Banedanmarks krav er beskrevet

svaret

på spørgsmål

til lovforslaget.

—

Det er korrekt,

som det

fremgår af henvendelsen, at en entreprenørvirksomhed

bliver underlagt de samme sikkerhedsmæssige

krav

som jernbanevirksomhe

der, hvis entreprenorvirksomheden lader sig sikkerhedscertificere efter jernba

nelovens §

ii.

Det er retsstillingen i dag, og det vil også være retsstillingen

fremadrettet. En entreprenorvirksomhed, som er sikkerhedscertificeret efter §

ii,

vil kunne køre blandt den øvrige passager- og godtrafik på banen. Entrepre

nørvirksomheden

vil

derfor skulle opfylde de samme sikkerhedsmæssige krav

som jernbanevirksomheder, herunder DSB eller DB Cargo. Det gælder også i

forhold til kravet om ansvarsforsikring. De sikkerhedsmæssige krav stilles for

at opretholde sikkerhedsniveauet på banen.

Som det fremgår af mine svar på spørgsmål

og spørgsmål

til lovforslaget,

kan udgifter til sikkerhedscertificering og ansvarsforsikring betyde, at nogle af

nuværende entreprenorer ikke kan eller vil lade sig

certificere.

Det fremgår

imidlertid samtidig, at de små entreprenører ikke udelukkes fra markedet. Hvis

en entreprenør vælger ikke at lade sig sikkerhedscertificere, vil entreprenøren

kunne indgå aftale med enjernbanevirksomhed eller en certificeret entrepre

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

norvirksomhed, om atjernbanevirksomheden eller den certificerede entrepre-

norvirksomhed skal yde

trækkraft

til kørsel på Banedanmarksjernbaneinfra

struktur, når entreprenoren kører uden for sporspærringer.

Side

2/2

Med venlig hilsen

Ole Birk Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

27.

nr.

november

2018

2O18-,99,

frederiksholms Kanal

1220

København K

Telefon

41712700

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. november

2018

stillet

mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs

målet er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål

nr.

72:

Ministeren bedes kommentere oplægget fra Erik Jessen i forbindelse med fore

træde 8/i;-i8 om Banedanmark,

jf.

TRU alm. del bilag

51.

—

Svar:

I Erik Jessens oplæg (bilag

51)

beskrives

en række forhold vedrørende Ba

nedanmarks og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens sagsbehandling. Jeg har der

for forelagt Erik Jessens oplæg for Banedanmark og Trafik- Bygge- og Boligsty

relsen.

Vedlagt dette svar er Banedanrnarks bemærk.ninger.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser følgende:

“Det beskrevne forhold vedrører i hovedsagen et ansogningsforlob om godken

delse af Erik Jessen som faglærer og kørelærer i materielsikkerhed.

Herom kan faktuelt oplyses, at styrelsen den 8. januar

2018

modtog en ansøg

ning om godkendelse af Erik Jessen som faglærer og kørelærer, hvor der mang

lede dokumentation for kurser som faglærer. Den manglende dokumentation

for Erik Jessens kompetencer modtog styrelsen først den 4. april

2018,

hvoref

ter Erik Jessen blev godkendt som faglærer og kørelærer materielsikkerhed den

13.

april

2018.

Erik Jessen er endvidere godkendt som faglærer i færdselssikkerhed den 4. maj

2018,

efter at styrelsen modtog den relevante yderligere dokumentation den

maj

2018.”

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Med venlig hilsen

Side

2/2

Ole BirK Olesen

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

banedanmark

Notat

22.11.2018

Banedanmarks bemærkninger til TRU-spm. 72 om henvendelse fra Erik Jessen til

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

I henvendelsen rejser Erik Jessen en række forskellige forhold vedr, sit samarbejde med Banedanmark,

som

Banedanmark hermed skal kommentere i det følgende.

Banedanmarks dispositioner i forhold til at benytte Erik Jessen som underviser

Banedanmark har igennem en årrække haft et samarbejde med Erik Jessen og hans firma Railsafe,

hvor Erik Jessen har leveret ydelser som underviser og faglærer i forbindelse med en række af de

uddannelser, som Banedanmark udbyder til både interne og eksterne kursister. Senest har der mellem

Erik Jessen og Banedanmark været indgået en kontrakt om konsulentbistand. Aftalen blev

underskrevet d. 10. september 2014 og var gældende fra 1. september 2014 og frem til og med 31.

august 2016.

Banedanmark ønskede at forlænge samarbejdet med Erik Jessen og udfærdigede derfor en ny kontrakt

om leverance af konsulentbistand. Kontrakten var angivet med en løbetid fra 1. september 2016 og

frem til og med 31. december 201$. Denne kontrakt ønskede Erik Jessen ikke at tilslutte sig.

En af årsagerne til, at Erik Jessen ikke ønskede at indgå kontrakt med Banedanmark, var at

Banedanmark ønskede at flytte de uddannelser, som Banedanmark udbyder, til Banedanmarks

uddannelsescentre i hhv. Fredericia og Ringsted, hvorfra størstedelen af Banedanmarks

sikkerhedsuddannelser udbydes. Samtidigt med at Banedanrnark ønskede at flytte uddannelserne,

modtager Banedanmark henvendelser fra kursister vedr, forholdene på kurser afholdt af Erik Jessen i

Vojens. Faciliteterne var ifølge kursisterne ikke af samme standard som kurser afholdt i

Banedanmarks lokaler. Banedanmark tilbød at betale de udgifter, det ville medføre at flytte Erik

Jessens materiel til Fredericia, eller alternativt sørge for, at det til uddannelsen krævede materiel blev

stillet til rådighed i Fredericia. Dette ville medføre, at den teoretiske del af kurserne fremover ville

kunne blive afholdt i Banedanmarks lokaler i Fredericia med Erik Jessen som underviser. Erik Jessen

ønskede fortsat at undervise fra egne lokaler og med eget materiel i Vojens. Dette ønske kunne ikke

imodekommes af Banedanmark, og derfor blev der ikke indgået en ny kontrakt.

Erik Jessen købte i 2015 en maskine af typen DSM afBanedanmark Produktion. Banedanmark havde

på daværende tidspunkt ikke en kørelærer, somjf. daværende BEK 985 af 11. oktober 2011 om

certificering aflokomotivførere (nu BEK 1212 af 20. november 2017 om certificering af

lokomotivførere) og Banedanmarks retningslinier for udmøntning af denne bekendtgørelse havde de

kompetencer, som er krævet for at kunne undervise en lokornotivfører således, at denne kan få

kompetencerne til den pågældende litra og dermed certifikat til den pågældende litra.

Banedanmark opstillede en række løsningsmuligheder for, hvorledes Erik Jessenjf. gældende regler

skulle kunne få kompetencen til den pågældende litra på sit certifikat, for herefter som kørelærer at

kunne undervise andre i den pågældende litra. En af løsningsmulighedeme var, at Erik Jessen kunne

anvende en ekstern uvildig maskinkyndig, som kunne undervise Erik Jessen som kørelærer, hvorved

han ville få kompetencen til den pågældende litra på sit certifikat.

Vilkår vedr, et køretøj købt afBanedanmark

Direktionssekretariatet

Amerika Plads 15

2100 København ø

Telefon

8234 0000

Direkte

8234 9055

[email protected]

banedanmark.dk

Journaint.

2018-17663

Version

Notatskabelon 1.0

Side 1(4)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Ifølge gældende regler kan en materielansvarlig, som også er korelærer, imidlertid ikke uddanne sig

selv, og Erik Jessen var i denne sag både materielansvarlig og korelærer. Banedanmark valgte derfor i

stedet at igangsætte et forløb, hvor Erik Jessen som materielansvarlig uddannede en afBanedanrnarks

kørelærere, som herefter uddannede Erik Jessen i den pågældende litra.

Banedanmark laver kompetenceregistrering for alle, som gennemfører sikkerhedsuddannelser udbudt

afBanedanmark. Alle deltagere på Banedanmarks uddannelser bliver registreret i SAP, herunder

hvornår uddannelser er gennemført, samt eventuel udløbsdato for opnåede kompetencer. I den

pågældende sag har Banedanmarkjf. BEK 13 af 4. januar 2007

sikkerhedsgodkendelse til

jembaneinfrastrukturforvalter, bilag 1, krav 3, udfærdiget en udtalelse, som dokumenterer, at Erik

Jessen har leveret ydelser som instruktør og underviser for Banedanmark. Denne dokumentation ville

Erik Jessen efterfølgende kunne bruge til at søge om at blive registreret som faglærer og korelærer hos

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i sin egen virksomhed Railsafe. Udtalelsen blev sendt til Erik Jessen

d. 30. oktober 2017. Den indeholdt oplysninger om, hvilke uddannelser Enk Jessen har varetaget for

Banedanmark, samt hvilke godkendelser i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Erik Jessen har haft på

vegne af Banedanmark.

Af mailkorrespondance fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til Erik Jessen,

som

han efterfølgende

sendte til Banedanmark den 13. april 2018, fremgår det, at Erik Jessen er godkendt som

faglærer/kørelærer af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Erik Jessen bad Banedanmark om yderligere

dokumentation for sit virke som faglærer tilbage i 200$. Denne dokumentation findes desværre

ikke

Banedanmark, hvilket blev oplyst til Erik Jessen.

Erik

Jessens

adgangsforhold til egne spor og mulighed for at leje bygninger

Kompetencestyring af Erik Jessens kompetencer

I sin henvendelse rejser Erik Jessen fire forhold omkring spor og bygninger ved Erik Jessens

værksteder i Vojens og Padborg:

Beskæring affritrumsprofil i Vojens og kørsel i venstre gren afsporskifte 5

Forhold vedrørende drejeskive i Padborg

Leje af værkstedsbygning i Padborg med sporadgang

Fjernelse afsporskifte 102a i Padborg

Ad. 1) Det er korrekt, at det hidtil benyttede udtræksspor blev lukket på grund af dets tilstand, og at

man derfor i stedet var henvist til at trække ud i venstre gren afsporskifte 5 (mod Skrydstrup/Grarn).

Det er ligeledes korrekt, at fritrumsprofilet skulle beskæres ved genoptagelse af kørsel i sporet. da

sporet ikke havde været befaret i en årrække. Dette forhold var Banedanmark ikke tilstrækkeligt

opmærksom på på daværende tidspunkt. Efter en dialog og fælles besigtigelse blev forholdene bragt i

orden. Banedanmark kan dog ikke genkende billedet

af,

at det skulle være farligt at køre i det

pågældende sporskifte, da det dengang (som nu) lever op til de til enhver tid gældende krav i

Banedanmarks norm- og regelværk.

Ad.

Det er korrekt, at drejeskiven igen er i drift, efter den i en længere periode har været til

reparation på grund afvedligeholdelsesmæssige mangler, og at sporet nord for drejeskiven endnu ikke

er idriftsat, hvilket kan have været til gene for driften af Erik Jessens værksted i Padborg. Sporet skulle

have været sat i drift natten til den 9. november 2018, hvilket ikke lykkedes, da slutjusteringen ikke

kunne gennemføres på grund af parkeret materiel i tilkørselssporet. Slutjusteringen er planlagt udført

inden årsskiftet.

Side 2/4

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Ad. 3) Erik Jessen har af Banedanmark lejet en mindre bygning i Padborg med sporadgang, der ellers

skulle have været revet ned. Det er skrevet ind i lejekontrakten, at Banedanmark skal genåbne for

sporadgangen inden årsskiftet. Dette spor skulle også have været idriftsat natten til den 9. november

2018, men det måtte også opgives på grund af ovenfor nævnte problem med opstillet materiel i

tilkørselssporet. Banedanmark kan bekræfte, at lej ekontraktens bestemmelser bliver opfyldt, og at

sporet derfor er farbart senest pr. 31. december 2018.

Ad. 4) Umiddelbart nord for den ovenfor nævnte bygning ligger et kort blindspor, som Banedanmark

har fjernet ved at ilægge en sporramme. Banedanmark vurderer, at omkostningerne til fornyelse og

efterfølgende vedligeholdelse afsporskiftet ikke vil stå mål med den merværdi, sporet ville have for

Erik Jessens virksomhed. Banedanmark har ikke givet tilsagn om, at sporet ville blive idrifisat igen.

Det er korrekt, at dele af sporskiftet har kunnet bruges andetsteds.

Erik Jessen problematiserer brugen af køretøjer uden attest (tovejskøretøjer). Banedanmark har

identificeret fire forhold vedr, køretøjer uden attest i Erik Jessens skrivelse:

At der er ulige konkurrence mellem dem, der benytter sig af køretøjer med attest, og dem der

benytter sig af køretøjer uden attest. Dette skyldes, at der er mindre krav til uddannelse, hvis

man skal fremføre køretøj uden attest, end hvis man skal fremføre et lokomotiv, og at der er

mindre krav til forsikring.

2. Reglerne for køretøjer uden attest gav mening tidligere, da de trak på gummihjul og derfor

kunne komme i en situation, hvor de ikke kunne kortslutte sporisolation. I dag vil de fleste

køretøjer uden attest kunne kortslutte sporisolationen. Derfor er der ikke nogen grund til at

køretøjer uden attest ikke får attest.

3. Køretøjer uden attest er mindre sikre end køretøjer med attest på grund af de begrænsede krav.

4. Erik Jessen mener at Banedanmark har indført regler for at diskriminere enkelte entreprenører:

“de nye regler blev jo ti/for at stoppe Jesper Ravn korsel med sin 10 tons trolje, og ,njn korsel

til og

fra

Vojens med mnine vogne.

Til dette kan Banedanmark oplyse følgende:

Banedanmark forvalter regler om anvendelse af køretøjer uden attest, der er formuleret i BEK nr. 639

af24.juni 2008 om arbejdskorsel mv. (BJ 5-08).

Det er korrekt, at der er færre krav til kørsel med køretøjer uden attest end til kørsel med et lokomotiv.

Dette gælder både i forhold til køretøjet og i forhold til forsikringen af den virksomhed, der fremfører

køretøjet. Det er ligeledes korrekt, at der er færre krav til uddannelse af personer, der fremfører

køretøjer uden attest end til personer, der fremforer lokomotiver. Køretøjer uden attest er således

mindre sikre end lokomotiver. Derfor er der en række begrænsninger for kørsel med køretøjer uden

attest. Først og fremmest må de ikke køre uden for sporspærringer. Køretøjer må dog køre fra

nærmeste påsætningssted direkte til/fra et spærret spor. Her skal stationsbestyreren så spærre det

pågældende sporstykke, indtil der er sikkerhed for at køretøjet uden attest har forladt sporstykket.

Derudover foregår al fremforelse under ansvar af en rangerleder.

Ad. 1) Det er korrekt at entreprenører, der benytter sig af lokomotiver, og entreprenører, der benytter

sig af køretøjer uden attest, befinder sig i forskellige konkurrencesituationer. Hvis man benytter sig af

køretøjer uden attest, er der færre krav til uddannelse af personale og til forsikring. Til gengæld har

man ikke mulighed for at køre uden for sporspærringer, hvilket man har med et lokomotiv.

Brugen af køretøjer uden attest (tovejskøretøjer)

Side 3/4

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Ad. 2) Erik Jessen har muligvis ret i, at nogle køretøjer uden attest relativt let kunne leve op til

kravene for attest. for Banedanmark er det imidlertid ikke en selvstændig prioritet at flytte køretøjer

fra en kategori til en anden. Det vigtigste er, at entreprenørerne overholder de regler, der gælder for

den kategori af køretøjer, som de benytter.

Ad. 3) Banedanmark er enig i, at køretøjer uden attest i udgangspunktet er mindre sikre end køretøjer

med attest. Af samme årsag er der begrænsninger på, hvordan køretøjer uden attest

må

benyttes.

Ad. 4) Banedanmark kan ikke læse ud af skrivelsen, hvad der er for et nyt regelsæt, som Erik Jessen

mener er indført for at diskrirninere ham og en anden entreprenør. Banedanmark laver ikke regler for

at genere nogen. Reglerne for brug af køretøjer uden attest er ikke substantielt ændret i mange år.

Reglerne er imidlertid blevet aktualiserede i forbindelse med Banedanmarks krav om, at entreprenører

skal have eget certifikat, hvis de vil køre uden for sporspærringer. Det er derfor muligvis dette krav,

Erik Jessen referer til. Kravet om eget certifikat for entreprenører er indført for at højne sikkerheden,

for at skabe en mere gennemskuelig retstilstand og i erkendelse af, at det er næsten umuligt for

Banedanmark at leve op til de krav, der stilles til Banedanmark som infrastrukturforvalter, når andre

kører på Banedanrnarks sikkerhedsgodkendelse.

Det kan i øvrigt oplyses, at Banedanmark tidligere er blevet kontaktet af Erik Jessen i forbindelse med

anvendelsen af køretøjer uden attest, da Erik Jessen ønskede en dialog om emnet. Banedanmark har to

gange, hhv, den 12. juni 2018 og den 12. juli 2018, henvendt sig til Erik Jessen for at tilbyde et mode i

Fredericia eller København. Erik Jessen er ikke vendt tilbage.

Banedanmark skal afslutningsvis bemærke, at Banedanmark som hidtil gerne indgår i dialog med Erik

Jessen om samarbejdsvilkårene, og at han er velkommen til at kontakte os, hvis han har spørgsmål,

kritik eller forslag.

Side 4/4

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

kære medlemmer

jeg har på opfordring valgt at tage med Jesper Ravn til foretræde. Den 8/1 i 201$

årsagen hertil er at siden 2015 hvor jeg rettede henvendelse til trafikministeren H C Schmit.

ang. kritisable forhold over for mit firma, har jeg stort set ikke mødt andet end modstand og uvilje

fra Bnae dk.

freingangs måden over for mig ligner til forveksling noget Jesper Ravn kunne fortælle om.

jeg er desværre ikke længere i tvivl om at Jesper Ravn taler sandt.

jeg skal kort lige beklage at jeg sendte et hørings svar til jer til en høring der var 1 år gammel men

den høringen dukkede op som fly mail og jeg så ikke datoen rigtigt, men om vendt er indholdet i

svaret 100 % korrekt.

jeg kan ikke lave så flotte oversigter som jesper kan men jeg kan lave kronologisk

oversigt,

jeg har

heller ikke tid til at få fine billeder til teksten, men det kan jeg lave efterfølgende hvis det ønskes

for forståelsens skyld..

1/7 2015 køber jeg en maskin af bane dk men Hr service ville ikke udskrive certifikat så jeg kune

køre med køretøjet, på trods af betjeningen til kørsel, med maskinen, er lig med en anden maskine

jeg havde og måtte køre med.

først efter ministeren gik ind i sagen fik jeg certifikat i 5/2 2016

i det 1/2 år slæbte jeg den rundt med et Godstogs lokomotiv, det kostede så det dobbelte for bane

dk.

januar 2016 har jeg pligt møde med arbejdstilsynet og her gennemgår vi Apv som er lovpligtig, her

gemmengår vi så de fejl og mangler der er og et stort problem er manglede oprydning og fritrums

profil skæring til rangerledere, ikke på mit areal men hvor vi færdes på bane dk arealer..

arbejdstilsynet fortæller mig hvad jeg skal gøre for at få bane dk til at ryde op.

ellers skulle arbejdet indstilles.

dette medeler jeg til bane dk, men det forbigås i stilhed men resultatet kom så

Marts 2016 da bane dk spærrede mig inde på mit lejede areal i Vojens da de lukkede et tilkørselse

spor som jeg skulle bruge for at komme ind på mit areal.

de åbnede så et andet livsfarligt spor som jeg og mine leverandører skulle køre på.

det kunne vi så af sikkerheds hensyn ikke.

først efter en rengøring og klipning ,for egen regning, af bane dk spor, kunne jeg komme ind med

50 m tog.

jeg har 500 m tog..

efter en periode med ro fjerner bane dk hr service så den klargøring uddannelse der lå ved mig i

Vojens (et kursus som folk var glade for fordi det ikke var klasse undervisning men værksteds

undervisnig,) nu ændrede bane dk kurset tilbage til en form som var prøvet i 2009 og som ikke

virkede.

på et møde med Hr service blev der klart sagt af lederen, vi er ligeglade med kursets indhold, det

skal bare ligge i bane dk lokaler i Fredericia.

alt undervisning skal ligge i Fredericia blev der sagt.

senere blev der sagt vi må jo se på antal hændelser i forhold til kursets indhold.

RALSERVICE v. Erik Jessen

Hærvejen 75

DK-6230 Rødekro Tlf.: (+45) 5170 6899

CVR: 18319705 [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

altså de tager risikoen på flere hændelser..

vi var 4 ører på modsatte bord side.

jeg sagde så nej til yderligere undervisning for Bane dk i rullende materiel det er grænser for hvad

jeg stiller op til der findes noget der hedder faglig stolthed.

I måned efter flytning af undervisningen i Vojens til Fredericia åbner bane dk en køreledning s

skole, sjovt nok ikke i Fredericia hvor alle uddannelser skulle ligge, men i Middelfart.

så så meget for den forklaring.

I år har min optællening, på de 2 projekter jeg kender til, kostet

vogne på Sjælland og en i Jylland

alle pga glemt parkerings bremser og alle glemt af folk med mangelfuld klargøring uddannelse

Glemt parkerings bremse

afspoorings risiko...

Men jeg tilskrev trafikstyrelsen i september / oktober 2016 om min bekymring om bane dkAs

manglende evne til at håndtere materieltekniske udd, jeg troede vitterlig på, at en person der har

undervist i 30 år i materiel teknik, kunne fa en dialog med trafikstyrelsen men min skrivelse blev

forbigået i stilhed af Leif Funk og Jesper Clemmensen

Efter mit undervisnings ophør for Bane dk, ville CFL Cargor og Tx Logistik have mig indlejet

som underviser på deres sikkerheds godkendelse,

Men nu kunne jeg ikke godkendes som underviser, nu manglede der pludselig papirer på mig og

mine færdigheder og kurser, så trafikstyrelsen ville ikke Godkende mig som underviser, i juni

2018 lykkes det for den tålmådige sikkerheds chef i CFL Cargo at få mig gengodkendt der

manglede vist ingen papirer aligevel,

Jeg blandede mig ikke idet forløb dette af hensyn til mit blodtryk,, jeg ville forlængst være tændt

af,

Så i al den tid hvor jeg angiveligt var godkendt samles der 30 —40 lokomotivfører som mangler

undervisning i det fag jeg skulle undervise i

Vi starter snart op med kurser, Sags behandler Navn Jesper Clemmensen.

Oktober 2016 fjernes en drejeskive i Padborg, den skulle renoveres og det var fint, Des værre

ligger den i tilkørslen til mit værksted i Padborg så nu kunne jeg så kun komme ind i mit værksted

med 20 m vogne af gangen det har mange omkostninger til Ranger beredskab.

planlagt arbejde 3 måneder

15 måneder efter blev den lagt i igen

15 måneder kunne jeg ikke bruge mit værksted uden store ranger omkostninger.

Men jeg var dog en glad mand der nu kunnerangere med længere tog. til mit værksted

ak nej nu blev sporet lige nord for drejeskiven så spærret så nu kan jeg så komme ind med 2

vogne af gangen..

Fra Oktober 2016 forsøgte jeg forgæves at leje en tom bane dk bygning med spor adgang, det

kunne have aflastet mit det andet værksted til små opgaver.

men nej Bygningen var dårlig havde en eller anden sagt og skulle rives ned.

men sjovt nok gik det ikke sådan, da bane dk valgte at stille bygningen vederlags fri til rådighed.

nej nej ikke til mig som havde brug for den men til Aarsleff Rail som havde renoveringen af

drejeskiven s bro konstruktion.

RAILSERVICE v. Erik Jessen

Hærvejen 75

DK-6230 Rødekro

Tlf.: (+45) 5170 6899 CVR: 18319705 [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

bygningen stod tom i hele renoverings perioden., de anvendte kun toilettet.

Midt i 2017 kort efter dreje skiven blev lagt i, skete, det så at 2 jernbane positive folk gik ind i

sagen, og nu stod jeg så men en bygning som garage det var dejligt.

bygningen er nu renoveret indvendig og fejler ingen ting ,til forårs kommer renovering udvendig.

det var så lige den ulempe at jeg ikke kunne køre ind i Garagen da sporet til garagen var blevet

spæret i begge spærret ender og det er det i skrivende stund endnu.

men det begynder at lysne der er lagt nyt spor dog ikke åbnet endnu.

ifbrn. renovering har de fjernet i sporskifte og derved fjernet en parkerings mulighed til mine

maskiner, årsagen sagde de at sporskifiet var dårligt, men det passer ikke da en del af sporskiftets

jemdele er brugt som reservedele i sporskifte 19 a Padborg station..

Disse dele fjenede de og derfor måtte de spærre sporet ind til mine lejede garage i begge ender.

I en mail af 31/10 kommer der så forbud mod at jeg anvender 3 parkerings pladser panalelt med

garage bygningen de hedder plads 61 62 63 det har været parkerings pladser i al den tid jeg har

arbejdet i Padborg det er fra

1/5 1985.

men nu hvor jeg er igang med at udvikle mit firma, som Godsvogns reparator med Eu certificering

må der ikke stå noget på de pladser og afvente reparation, på trods af at man ikke behøver at køre

igennem det nye spor for at komme på dreje skiven men man kan køre en anden vej hvis

drejeskiven skal bruges.

Der er masser af spor i Padborg også inærheden af mit værksted med asfalt vej omkring strøm og

vand, som alt kunne bruges men ikke tale om at det kan åbnes, det er Maskinsporet, og smedeby

Øst og vest. Sporet.

så vi skriver nu November 2018 og forhindringer der udlægges i Padborg for mit firma er lig det

der skete i Vojens 2009 dajeg overtog området i vojens.

ikke meget nyt under solen.

De jernbane positive er Alex $ Nielsen og Rune Holmegaard Rosendahl, de hjælp også i Vojens

2009 men om det er klogt at skrive deres navne ved jeg jo ikke,

Der er øjensynlig ikke plads til fini-iaer der vil fremme og kan fremme jernbane drift.

pga mini indædt kamp og egen betaling for mit spor areal i Vojen, ,har vi endnu mulighed for at

køre Godstog i Vojens og tænk en solstråle historie der starter en ny transport op til Vojens 4/1,

2018, ca 650 m 1800 tons et togi Ugen til at starte med.,

Håber jeg da,

Bane dk har en utrolig evne til altid lige at aflåse tilkørsels sporene lige inden vi skal igang,med

nye transporte og sådan har det været lige siden 2005 hvor jeg startede men at finde Godkunder.

til afslutning vil jeg lige kommentere det svar omkring 2 vejs køretøjer.

det var ikke et svar men, afskrift af regler, men dem kender jeg.

så jeg stiller spørgsmålet anderledes

ordforklaring.

Arbejdskøretøj

de gule maskiner der arbejder disse finde med et begreb med eller uden attest

attest

et stykke papir, på at akslerne kan sende strøm fra den ene skinne til den anden.

RAILSERVICE v. Erik Jessen Hærvejen

751

DK-6230 Rødekro

Tlf.: (+45) 5170 6899 CVR: 18319705

[email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

denne strøm bruges af nogle ældre signal anlægget for at finde ud af hvor vi er.

krav.

mindst 2 tons konstant aksel tryk.

meget lidt impedans Modstand mellem hjul skiverne. Uic norm

De kan køre som et normal tog

ældre 2 vejs køretøjet trak med gummihjul på skinnen der ved hoppede maskinen periodisk derved

kunne skinne hjul miste kontakten til skinnen og strømme forsvandt

maskinen blev forsvart for

anlægget...

Disse køretøjer kunne så ikke få attest.og har signal mæssige restritioner.

Disse køre tøjet betjenes afrnaskin fører og må køre på bane dk licens.

maskinen og personalet skal ikke være certificeret og stille med 428 mil i forsikring dækning

Nye 2 vejs køretøjer trækker ikke med gummihjul på skinnen og kan nu få attest.

Nye Maskiner kar konstant aksel tryk og vejer mere end rigligt

Hvis disse maskiner ville omdøbes til arbejds køretøj med Attest ville gøre jernbanen mere sikker

årh nej sikke noget skidt.

nu må maskinforer ikke køre maskinen mere, nu skal personalet være lokornotivforer A.

firmaet certificeret i trafik styrelsen

have 428 mil i forsikring dækning

men her lukker bane dk øjnene og lukrerer på billigere arbejdskrafi til fare for sikkerheden.

på visse strækninger med aksel tællere opfører alle 2 vejs køretøjer sig som f.eks et DSB tog.

hvis deres jemhjul er over 320 mm i omkreds.

på de strækninger bruger vi slet ikke attesten til noget som helst.

men bane dk diskriminere firmaer med køretøjer der kun har jern hjul i forhold til 2 vejs køretøjer.

Bane dk binder forsikring personale udd. og certificering op på forældede regler og udtryk.

og hvorfor? økonomi

der er et hav af2vejs køretøjer

Nå Ja det glemte jeg lige de nye regler blev jo til for at stoppe Jesper Ravn kørsel med sin 10 tons

trolje, og min kørsel til og fra Vojens med mine vogne.

Ikke en entrepprenør med 2 vejs køretøjer ænsker en ændring, og de bliver stjerne tosset hvis de

læser om min mening,, men det er der jo ikke noget at gøre ved

Se venligst min tidligere mail med hørings svar.

Med venlig hilsen

Erik Jessen

Railservice

RAILSERVICE

Erik Jessen

Hærvejen 75

DK-6230 Rødekro

Tlf.: (+45) 5170 6899

CVR: 18319705 [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Trafikstyrelsen

Hørings svar på øndringer af Bekendtgørelse 147.

Ts 10801 —00040.

Jeg har som sådan ikke noget imod ændringen i teksten på bekendgølse 147.

Det jeg gør vrøvl over er de udgifter det medførte fra indførelsen 1/1 2018.

Når man læser jeres hørings brev skinner det klart igennem at det er skrevet af en der er

virkeligheds fjern., og ikke kender til virkeligheden som vores minister ynder at kalde

situationen.

For de små firmaer er det et direkte angreb på deres eksistens at Bane dk og jer i fælles

skab trækker certificering ned over firmaerne.

Det er som sådan ikke certifiseringen der er problemet, med følge udgifterne hvert år,

som i sjovt nok lige undlader at skrive nogle beløb på.

Operatør forsikring for at måtte køre på skinner er koster ca 700000 kr pr år

Certifikat 50000 kr pr år

Ved ligehold af certifikat og jeres besøg ca 200 000 kr pr år

Eksterne kunsulenter ca 100 000 kr

Interne lønonkostninger for certifikat ca 130000 kr.

Samlet for min virksomhed

1,280 000 kr

Med indførelsen af certificerings krav er der så nu kommet

udgifter til eksterne tranportører for ca 60 000 kr om måneden.

Manglende muligheder for egen kørsel herved besværliggøres opretholdelse af lkf

kom petancer som i jo også flot har beskrevet i bekendtgørelse om lkf certificering,

Hoved erhverv for mit firma er jernbane materiel udlejning med personale i en enkelt

mands virksomhed.

Samlet har jeg over 500 meter materiel til udlejning og værksted i Padborg.

Men da Padnborg af Bane dk er blevet udsultet spormæssig er der ikke plads til mine

ting i Padborg..

Der er masser af spor omkring mit værksted men det vil de ikke lukke op., så jeg er nødt

til at have opstillings spor i Vojens som jeg også betaler til.

Når så ting skal på værksted for at repareres efter udlejning til Bane dk projekter, så skal

det flyttes fra Vojens til Pad borg tidligere kunne jeg flytte det selv, underhenvisning til de

forskelligere projekter som havde ødelagt vognene.

Udgifter til reparation og Håndtering af vogne, blev så sendt videre til projekterne.

Det kan jeg så ikke mere.

RAILSERVICE v. Erik Jessen

Hærvejen 75

DK-6230 Rødekro

Tlf.: (+45) 5170 6899 CVR: 18319705

[email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Nu skal jeg så betale en operatør for at flytte mine vogne Fra Vojens til værksted, I

Pad borg

Det koster så væsentlig mere for projekterne end hvis jeg selv kørte når jeg havde tid.

Indtægterne ved håndtering og Rep af vogne blev i mit firma og gav beskæftigelse til

nogle ansatte.

Det gør det så ikke mere da jeg har måttet fyre folk som direkte konsekvens af krav om

certificering

Og projekternes betaling af håndtering af materiel gårr nu ud af mit firma og over i et

andet.

Det har så med ført en væsentlig ned gang i indtjennigen for Railservice 2018 kan jeg nu

allerede se.

Mit kørsels mønster står slet ikke i forhold med f.eks DSB

skal have samme forsikrings sum. Ca 423 mil

—

Hectorrail

men jeg

Mærkværdigvis Kan veteran baner flytte materiel køre Dk tyndt

under dække af at de fremmer jernbanen. Forsikring sum 65 mil

Det er en skæv vridning der vil noget.

—

køre med kunder

Hvis man så ville sige vi skal så støtte de små med at leje mere materiel ud så der kom

mere indtjening så kunne det måske godt løbe rundt, men det gør man så heller ikke idet

hverken Trafikstyrelsen eller arbejdstilsynet kigget efter hvilke vogne det bliver lejet ind i

de store projekter som Bane dk får lavet,

Her kommet f. Eks udenlandske Skærver vogne som er gamle kornvogne og i overskud

i udlandet op til Dk laver det arbejde danske skærve vogne er bygget til at lave

Udenlansdke skærve vogne et meget billige fordi de ikke hat det udstyr på som

arbejdstilsynet forlangte på de Danske vogne.

Så på den måde får Bane Uk bygget billig og nedslider personalet, og dræner danske

vogne ejere for omsætning

De eneste firmaet der tjener på jeres certificerings krav er konsulenter og jer selv.

Så jeg kan ikke se en sammen hæng med virkligehed som det et sendt ud i Hørings brev.

Jeg vil påstå at det der står i hørings brevet må være en uløber af Munchausen syndtom

i trafikstyrelsen

Med venlig hilsen

Erik Jessen

Railservice

RAILSERVICE v. Erik Jessen

Hærvejen

751

DK-6230 Rødekro ITIf.: (+45)5170 68991

CVR: 18319705 [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Trafik-. Bygge- og Boligstyrelsen

Don/sti Transport. Construction ond

Housing

Authority

Til høtingsparterne

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København

Telefon 7221 $800

Fax 7262 6790

[email protected]

www.trafikstyrelsen dk

Journal TS1O8O1-00040

Høring over udkast

til

bekendtgørelse om ændring af be

kendtgørelse om sikkerhedsgodkendelse og sikkerheds-

certifikat på jernbaneområdet

Dato 13. oktober 2017

Hermed sendes udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgø

relse om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat p jernbane

området i høring. Ændringsbekendtgørelsen ændrer bekendtgørelse

nr. 147 af 30. januar 2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerheds-

certifikat p jernbaneomrdet.

Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til info(tbst.dk med kopi

til pkmotbst.dk senest fredag d. 10. november 2017, mærket j.nr.

TS 1080 1-00040.

Ændringsbekendtgørelsens baggrund og indhold

Efter de gældende regler skal virksomhederne, eksempelvis entrepre

nører, udføre en opgave for en jernbanevirksomhed eller en jernbane

infrastrukturforvalter for at kunne blive certificeret af Trafik, Bygge-

og Boligstyrelsen til at kunne udføre kørsel p eget ansvar. Ved æn

dringen af bekendtgørelsen fjernes denne begrænsning.

Ændringen af reglerne forventes at forbedre virksomhedernes forret

ningsmuligheder, da virksomhederne ikke vil være tvunget til at beta

le en jernbanevirksomhed for at trække virksomhedens materiel i de

tilfælde, hvor virksomheden ikke udfører opgaver for en infrastruktur

forvalter eller en jernbanevirksomhed.

Bekendtgørelsen ændres som følge af en forventet ændring afjernba

neloven1. Forslag om ændring af loven2 er under behandling

Folke

tinget og den forventes at træde i kraft 1. januar 2018.

Lov nr. 686 af 27. maj 2015

L 26

Side 1 (3)

‘

gvgning

ng 1k1 gin inisterst

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Journal T510801-00040

Dato 13. oktober 2017

Det vil fremover stadig være muligt for virksomheder, der ikke ønsker

en sikkerhedscertificering, at indgå aftale med en jernbanevirksomhed

om at blive trukket.

Ændringen af reglerne vil ikke ændre p sikkerhedsniveauet p jern

banen. Dette skyldes, at en sikkerhedscertificeret virksomhed vil være

underlagt de samme sikkerhedsmæssige krav som en jernbanevirk

somhed.

økonomiske og administrative konsekvenser, herunder DUT

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at ændringsbekendtgørel

sen ikke vil medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet, der overstiger bagatelgrænsen p 4 mio. kr.3

Vælger virksomhederne at lade sig certificere, vil de skulle afholde

udgifter til erhvervelse af et certifikat, et årligt grundbeløb, en rIig

aktivitetsafgift og de vil skulle tegne en ansvarsforsikring. Disse udgif

ter er de samme, som der skal afholdes, hvis en virksomhed lader sig

certificere efter reglerne, som de er i dag.

Vælger en virksomhed at blive sikkerhedscertificeret efter de nye reg

ler, hvor begrænsningen er fjernet, forventes den at forbedre sine for

retningsmuligheder. Dette skyldes, at certificerede virksomheder ikke

vil skulle afholde omkostninger til at lade sig trække af en jernbane-

virksomhed, i de tilfælde hvor de ikke arbejder for en jernbanevirk

somhed eller en infrastrukturforvalter.

Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) anmodes om

høring af bekendtgørelsens eventuelle økonomiske konsekvenser i

forhold til det udvidede totalbalanceprincip (DUT).

Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at æn

dringsbekendtgørelsen ikke vil medføre økonomiske konsekvenser i

forhold til DUT.

Ikrafttræden

Udstedelsen af ændringsbekendtgørelsen forudsætter, at den nævnte

ændring afjernbaneloven, L 26, vedtages i Folketinget. Det er hensig

ten, at både lov og ændringsbekendtgørelse træder i kraft d. 1. januar

201$.

]f. Erhvervs- og Vækstministeriets vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvens-

vurderinger af januar 2015

Side 2 (3)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Journal T510801-00040

Dato 13. oktober 2017

øvrig

information

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærk

ninger sendes til vores hovedmailadresse [email protected], cc til

[email protected] senest fredag d. 10. november 2017, mærket j.nr.

TS 10801-00040.

Eventuelle spørgsmål til udkastet kan rettes til Pernille Kisling-Møller

p mail pkmoctbst.dk eller til [email protected].

Der vedlægges en liste over høringsparterne.

Høringsmaterialet kan også ses p Høringsportalen p

www.hoeringsportalen.dk, hvor modtagne høringssvar også vil blive

gjort tilgængelige.

Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen normalt ikke ori

enterer hørte parter, nr en bekendtgørelse, EJ eller BL er blevet ud

stedt.

De udstedte bekendtgørelser, EJ’er og BL’er kan ses p Trafik-, Byg

ge- og Boligstyrelsens hjemmeside www.tbst.dk under Lovstof. Vores

nyhedsbrev indeholder også information om de udstedte regler. Til

melding til nyhedsbrevet kan ske p vores hjemmeside www.tbst.dk

Med venlig hilsen

Pernille Kisling-Møller

side 3 (3)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Trafik-. Bygge- og Boligstyrelsen

Danish Transport. Construction

ond

Hausing Aut

hat

ity

Til hpringsnarterne

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København 5

Telefon 7221 8800

Fax 7262 6790

[email protected]

tbst.dk

Sagsnr. :TS1OSO1-00034

Dato :02-10-2018

Sagsbehandler: TINI

Høring over udkast til bekendtgørelse om regulering af

erstatnings- og forsikringsbeløb på jernbaneområdet

Hvert r reguleres de beløb for erstatning og forsikring, som gælder

for jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturfon.’altere, veteranba

ner, letbaner m.v. ifølge jernbaneloven. Dette sker ved udstedelse af

en bekendtgørelse.

Metoden for beregningen at beløbene er den samme hvert r og er

fastlagt i jernbaneloven og bekendtgørelsen om ansvarsforsikring for

jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere. Derfor er

høringens formål primært at orientere om beløbenes størrelse og tids

punktet for ikrafttrædelse.

Bekendtgørelsen om regulering med virkning for 2019 sendes hermed

i høring, jf. vedlagte.

Bekendtpørelsens indhold

Beregningsmetoden fremgår at bekendtgørelsens

1, hvorefter r

2018-beløbene opreguleres med 2

°h

tillagt tilpasningsprocenten for

ar 2019.

Beløbsgrænsen for erstatning i forbindelse med skader der indtræder i

r 2019 for s vidt angår hndbagage, reguleres fra 16.800 kr. til

17.200 kr.

Desuden reguleres de minimumsforsikringsbeløb, som fremgår at be

kendtgørelse om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jern

baneintrastrukturforvaltere. Forsikringsbeløbet for personskade eller

tab at forsørger og tingskade skal for r 2019 som minimum udgøre

427 mio. kr. Forsikringsbeløbet angiver forsikringens dækning inden

for forsikringsret. Beløbet er reguleret fra 418 mio. kr.

2018.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i den forbindelse understrege,

at det er ledelsen i virksomheden, som har ansvaret for at sikre, at

virksomheden har den rette forsikringsdækning.

Side i (3)

ii.poi

IIIfl

f’

IkJI

tunOetwt

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Lavere minimumsbeløb gælder for jernbanevirksomheder, der udfører

ikke-erhvervsmæssig jernbanedrift, som fortrinsvis gennem en be

grænset personbefordring drives for at tilgodese jernbanehistoriske og

turistmæssige torml og ikke tilsigter at dække noget egentligt trafi

kalt behov (veteranbaner mv.). For denne gruppe, som er inddelt i 2

kategorier, udgør minimumsbeløbet for r 2019 henholdsvis 71 mio.

kr. (veterantog p jernbanenettet) og 14 mio. kr. (veteranbane og ve

teransporveje

nominel sporvidde fra 1000 mm til og med 1435

mm— samt smalspor

nominel sporvidde fra 500 mm til og med

1000 mm

og veterantog p begge disse typer baner). Beløbene er

reguleret fra henholdsvis 70 mio. kr. og 14 mio. kr. i 2018.

—

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i den forbindelse understrege,

at det er den sikkerhedsansvarlige, som har ansvaret for at sikre, at

veteranbaner m.v. har den rette forsikringsdækning.

Økonomiske

oci

administrative konsekvenser, herunder DUT:

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at bekendtgørel

sen ikke har økonomiske og administrative konsekvenser, herunder

DUT virkning, da regulering af beløbsgrænserne er en konsekvens af

en allerede fastsat lovgivning (lov om satsreguleringsprocenten).

øvrig

information

Det foreslås, at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

Tidligere udstedte reguleringsbekendtgørelser ophæves tidligst 5 r

efter deres udstedelse af hensyn til eventuelle erstatningssager.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærk

ninger sendes til vores hovedmailadresse [email protected], cc.

til tinktbst.dk

senest den 23. oktober 2018,

mærket j.nr.

TS 1080 1-00034.

Eventuelle spørgsmål til udkastet kan rettes til Tim Emil Nielsen p

mail tinitbst.dk eller til infoctbst.dk.

Der vedlægges en liste over høringsparterne.

Høringsmaterialet kan også ses p Høringsportalen p www.hoerings

ortalen.dk, hvor modtagne høringssvar også vil blive gjort tilgænge

lige.

Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen normalt ikke ori

enterer hørte parter, nr en bekendtgørelse, EJ eller BL er blevet ud

stedt.

De udstedte bekendtgørelser, EJ’er og EL’er kan ses p Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside www.tbst.dk under Lovstof.

Side 2 (3)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Genomdeling af svar og bilag vedrørende sikkerhedscertificeringer på bane

Vores nyhedsbrev indeholder også information om de udstedte regler.

Tilmelding til nyhedsbrevet kan ske p vores hjemme

side www.tbst.dk.

Med venlig hilsen

Tim Emil Nielsen

Side 3 (3)