Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 19
Offentligt
SEKRETARIATET - INTERN
SERVICE
Sekretariatet - Intern Service
Dato:
Sagsnr.:
17. oktober 2018
18/28320
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Kontaktperson:
Pia Toftdahl
Dir. tlf.:
E-mail:
7996 6025
Til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Jeg skriver til jer for at orientere om en aktuel sag, som optager borgere, erhvervsliv
og politikere i Vejen Kommune, men som også har national politisk og økonomisk
interesse.
Sagen drejer sig om ekspropriation af arealer i forbindelse med elektrificeringen af
jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg. Indholdet og forløbet i sagen er beskrevet i
vedlagte henvendelse af 28. september 2018 til Transport-, Bygnings- og Boligminister
Ole Birk Olesen samt den vedlagte pressemeddelelse, som Vejen Byråd har udsendt
den 9. oktober 2018.
Sagen har været behandlet i tre retsinstanser og Højesteret har afsagt dom den 10.
september 2018.
Vejen Byråd har straks handlet på afgørelsen i Højesteret og iværksat retlig
lovliggørelse efter vejloven.
Flere medlemmer af Folketinget har vist interesse for sagen, og jeg er bekendt med, at
der er stillet spørgsmål til Ministeren i sagen den 5. oktober 2018.
Som det fremgår af vedlagte brev til Ministeren, har jeg den 28. september anmodet
om mulighed for at redegøre for sagen overfor Ministeren, men har endnu ikke
modtaget svar på anmodningen.
Med venlig hilsen
Egon Fræhr
Borgmester