TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 181
Offentligt

Ny Kastrup Lufthavn Station

–

forundersøgelse

Rapport

Side 1/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Indholdsfortegnelse

1. Sammenfatning ......................................................................................................... 4

1.1.

Projektets omfang ................................................................................................... 4

1.2.

Myndighedsbehandling ........................................................................................... 6

1.3.

Projektplan .............................................................................................................. 6

1.4.

Anlægsoverslag ...................................................................................................... 6

1.5.

Finansiel analyse .................................................................................................... 7

1.6.

Videre proces ........................................................................................................ 10

2. Grundlag .................................................................................................................. 11

2.1.

Projektgrundlag ..................................................................................................... 11

2.2.

Plangrundlag

–

byggeret ....................................................................................... 12

3. Projektets omfang ................................................................................................... 13

3.1.

Eksisterende forhold ............................................................................................. 13

3.2.

Projektets omfang ................................................................................................. 13

3.3.

Trafikal betydning af retningsdrift .......................................................................... 18

Myndighedsbehandling - Sikkerhedsforhold og interoperabilitet på

jernbanen ................................................................................................................. 20

4.1.

Myndighedsbehandling på jernbanen ................................................................... 20

4.2.

Interoperabilitet ..................................................................................................... 21

Myndighedsbehandling - Miljø og planforhold .................................................... 22

6. Projektplan ............................................................................................................... 24

6.1.

Organisation .......................................................................................................... 24

6.2.

Koordinering med andre projekter ........................................................................ 24

6.3.

Grænseflader ........................................................................................................ 28

6.4.

Interessenter ......................................................................................................... 29

6.5.

Tidsplan ................................................................................................................. 29

6.6.

Videre arbejde næste fase .................................................................................... 31

7. Anlægsoverslag ...................................................................................................... 33

7.1.

Forudsætninger ..................................................................................................... 33

7.2.

Samlet anlægsoverslag......................................................................................... 33

Finansiel analyse .................................................................................................... 35

Videre proces........................................................................................................... 42

Bilag 1 - Risici .................................................................................................................. 43

Side 2/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I maj 2018 anmodede transport-, bygnings- og boligministeren Sund & Bælt Holding A/S (Sund

& Bælt) om at igangsætte en forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, herunder en nær-

mere afdækning af potentialet for medfinansiering via udnyttelse af byggeretten oven på en ny

station.

Sund & Bælt har af Transportministeren fået opgaven at undersøge muligheden for et gennem-

føre et samlet projekt for:



Udbygning af kapaciteten på Øresundsbanen omkring Kastrup Lufthavn station ved indfø-

relse af retningsdrift på banen, herunder de nødvendige ændringer til den eksisterende in-

frastruktur.

Etablering af en ny station ved de eksisterende godsspor, beliggende imellem Øresundsmo-

torvejen og lufthavnens terminal 3/parkeringshus 7, under eksisterende metrostation.

Etablering af erhvervsbyggeri over de eksisterende godsspor som medfinansierings kilde.



Udgangspunktet for analysen er at undersøge muligheden for at anlægge en ny station ved de

nuværende godsspor og etablere retningsdrift ved Kastrup Lufthavn Station. Dette indebærer i

praksis at der skal bygges en ny station med to nye perroner med overdækning, to nye sporskif-

ter til at understøtte retningsdrift mv.

Denne løsningsmodel giver mulighed for udnyttelse af byggeretten oven på stationen til etable-

ring af et P-hus og åbner dermed for medfinansieringsmuligheder udover statslige midler. Sund

& Bælt har derfor med forundersøgelsen blandt andet undersøgt muligheden for etablering af et

P-hus nærmere, herunder kvalificering af projektbeskrivelsen, finansiering, plangrundlag og lov-

grundlag.

Sund & Bælt har sammen med COWI gennemført forundersøgelsen for så vidt angår afdækning

af projektets mest væsentlige bindinger, grænseflader og begrænsninger samt det samlede an-

lægsoverslag. Sund & Bælt har på den baggrund udarbejdet den finansielle analyse for projek-

tet. Undersøgelserne er gennemført på et overordnet niveau, og resultaterne er således forbun-

det med en vis usikkerhed, som vil skulle undersøges nærmere i en næste fase af projektet.

Forundersøgelsen har været forankret i en arbejdsgruppe bestående af Sund & Bælt, Banedan-

mark og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement.

Side 3/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Sammenfatning

Sund & Bælt Holding A/S (Sund & Bælt) ejer A/S Øresund, som ejer Øresundsmotorvejen og

Øresundsbanen samt 50% af Øresundsbroen. Sund & Bælt har derfor ansvaret for at drive og

reinvestere/udvide Øresundsbanen.

Jernbanesporene ved Kastrup Lufthavn Station har allerede i dag for lav kapacitet til at hånd-

tere de person- og godstog, der normalt kører på strækningen. Dertil kommer, at der inden for

en 10-årig periode forventes yderligere person- og godstogstrafik som følge af vækstprogno-

serne fra Københavns Lufthavn og Femern Bælt-forbindelsen.

Der er allerede gennemført undersøgelser af kapaciteten på Øresundsbanen. I aftale af 29. ja-

nuar 2009 om en grøn transportpolitik (V, K, LA, S, DF, SF og RV) blev der afsat 10 mio. kr. til

VVM-undersøgelse af kapaciteten på Øresundsbanen, herunder især banegodskapaciteten om-

kring Kastrup Station. Undersøgelsen blev afrapporteret i 2011. Med aftale om ”Elektrificering af

jernbanen mv.” af 7. februar 2012 besluttede parterne, at Banedanmark yderligere skulle

under-

søge en løsning med retningsdrift ved lufthavnen. Herudover har ministeriet i 2015 og 2016 fået

udarbejdet undersøgelser af de passagervendte aspekter ved en Ny Kastrup Lufthavn Station.

Det overordnede formål med projektet er således at forøge kapaciteten på Øresundsbanen, så-

ledes at kapaciteten er tilstrækkelig, efter Femern forbindelsen er åbnet, herunder til håndtering

af den forventede stigning i antallet af godstog til og fra Sverige samt at etablere en fremtidssik-

ret løsning for perronkapaciteten på Kastrup Lufthavn Station, der understøtter Københavns

Lufthavns ekspansionsplaner.

For at undersøge potentialet for medfinansiering af projektet via udnyttelse af byggeretten oven

på stationen er der i analysen set på følgende 3 modeller for finansiering af projektet. Sund &

Bælt ønsker ikke umiddelbart at drive eget P-hus, hvilket er afspejlet i de 3 modeller:



Model 1:

Sund & Bælt bygger Ny Kastrup Lufthavn Station og sælger byggeretten

Model 2:

Sund & Bælt bygger Ny Kastrup Lufthavn Station og P-hus og sælger erhvervs-

byggeriet efter opførsel.

Model 3:

Sund & Bælt bygger Ny Kastrup Lufthavn Station og P-hus samt ejer og outsour-

cer P-hus driften til en operatør.

Etablering af et P-hus er en integreret del af at bygge en station, og der vil ikke blive bygget et

P-hus, hvis der ikke bliver bygget en station. Stationen ligger ved et trafikalt knudepunkt med

både motorvej, regionaltog, tog til Sverige og metro. Etablering af P-huset vil således betyde, at

stationen kunne fungere som pendlerstation

med mulighed for ”parker og rejs”, hvilket kan være

et attraktivt alternativ til at køre ind til centrum af København.

Der tages forbehold for de foreløbige konklusioner, da der er tale om en forundersøgelse, hvor-

for der er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne. Dette ville skulle undersøges nærmere

i en eventuel næste fase.

1.1.

Projektets omfang

Nedenstående figur 1 viser en visualisering af Kastrup Lufthavn Station fra øst. Der er ikke fore-

taget en arkitektonisk bearbejdning i forbindelse med forundersøgelsen, og facaderne svarer til

facader med hærdet glas på de eksisterende P-huse.

Side 4/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 1. Ny Kastrup station - Visualisering fra øst

Projektet er baseret på tidligere projektarbejder for retningsdrift og samlet løsning for passager-

vendte aspekter af retningsdrift. Der er i forbindelse med forundersøgelsen ikke sket en videre

teknisk bearbejdning af løsninger indeholdt i disse projekter.

Der er i forundersøgelsen udarbejdet et skitseprojekt for erhvervsbyggeri som P-hus, og der er

udarbejdet en samlet projektbeskrivelse for projektet, hvor det er samlet, hvilke elementer fra

tidligere projekter, der indgår i det samlede projekt for Ny Kastrup Lufthavn station.

I forbindelse med udarbejdelse af skitseprojektet for P-huset er der gennemført en særskilt vur-

dering af, hvordan der kan etableres adgangsveje til erhvervsbyggeriet.

For forståelse af det samlede projekt er der udarbejdet visualiseringer for visning af projektets

omfang. Der er i afsnit 3 vist enkelte billeder fra visualiseringen; der er ligeledes udarbejdet ani-

mationer, der viser projektet udefra og indefra.

Figur 2. Illustration af P-hus med bygning A og bygning B

Side 5/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

1.2.

Myndighedsbehandling

Der er i forbindelse med projekt for retningsdrift oprindeligt gennemført en miljøvurdering af Ba-

nedanmark. Da dette projekt desuden indeholder etablering af et erhvervsbyggeri, er det Sund

& Bælts umiddelbare vurdering, at der skal gennemføres en ny miljøkonsekvensvurdering

(VVM) eller opdatering af den eksisterende VVM i forbindelse med realisering af projektet, så

der foreligger en VVM for det samlede projekt.

Sund & Bælt har i forbindelse med forundersøgelsen vurderet, at der skal etableres det nødven-

dige hjemmelsgrundlag for projektets gennemførelse. Se afsnit 2.2.

Jernbanesikkerhedsmæssige forhold har tidligere været behandlet i flere forskellige projekter,

og der er i afsnit 4.1 indeholdt en status for projektet mht. den jernbanemæssige godkendelses-

proces.

Det er en afgørende forudsætning for projektet, at retningsdrift kan gennemføres og godkendes

sikkerhedsmæssigt. Projektet medfører ændringer til den trafikale brug af eksisterende Kastrup

tunnel og Øresundstunnelen, og den ændrede trafikale brug vil påvirke jernbanesikkerheden.

Det er vigtigt at aftale i detaljer med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvordan det skal doku-

menteres, at projektet har et acceptabelt sikkerhedsniveau.

1.3.

Projektplan

Der er i forbindelse med forundersøgelsen foretaget en vurdering af, hvordan projektet kan rea-

liseres under hensyntagen til øvrige kendte projekter i området og på Øresundsbanen, herunder

særligt de af Banedanmark planlagte arbejder jf. Banedanmarks Anlægsplan.

Banedanmark planlægger udrulning af nye signaler på Øresundsbanen frem til udgangen af

2025, hvad der særligt medfører bindinger for realisering af projektet for Ny Kastrup Lufthavn

Station.

Det er i forbindelse med forundersøgelsen vurderet, at det kan være muligt at udføre banerela-

terede dele af projektet inden udrulning af signalprogrammet og P-huset parallelt med udrulning

af signalprogrammet, således at projektet er helt færdigt medio 2025.

Hvis projektet først kan realiseres efter udrulning af Banedanmarks signalprogram, er det vurde-

ret, at projektet tidligst kan være helt færdigt ultimo 2029.

Grænseflader til andre projekter er beskrevet i rapportens afsnit 6.3, mens tidsplan er beskrevet

i afsnit 6.5.

1.4.

Anlægsoverslag

Det samlede anlægsoverslag er præsenteret i afsnit 7.

Det samlede anlægsoverslag, inkl. korrektionsreserve er 2,5 mia. DKK (indeks 2. kvartal 2018)

uden adgangsveje.

Anlægsoverslaget er udarbejdet på baggrund af anlægsoverslaget, der oprindeligt var udarbej-

det i forbindelse med projekt retningsdrift og projekt for passagervendte aspekter. Anlægsover-

slagene er gennemgået og koordineret under hensyntagen til, hvilke arbejder der er indeholdt i

det samlede projekt for Ny Kastrup Lufthavn station med en overdækning i form af to parke-

ringshuse.

Anlægsoverslaget er generelt udarbejdet efter retningslinjerne for Ny Anlægsbudgettering

(NAB) fase 1, og der er anvendt korrektionsreserve på 50% for alle dele af anlægsoverslaget.

Side 6/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I forbindelse med forundersøgelsen er der i samarbejde med Banedanmark foretaget en kvalifi-

cering af anlægsoverslaget for projekt retningsdrift, hvor alle banearbejder er revurderet med

hensyn til prissætning.

Der er i forundersøgelsen udarbejdet anlægsoverslag for P-huset (på skitseniveau svarende til

NAB fase 1) og for adgangsveje (groft overslag).

Tabel 1. Anlægsoverslag

Basisoverslag - Hovedposter

(Index 2018K2)

Mio. DKK

Dæk over

banen

1 - Sporanlæg

2 - Anlægsarbejder

3 - Broer og konstruktioner

4 - Kørestrøm

5 - Signal Øst

6 - Sikring og fjernstyring

7 - Tele

8 - Bygninger

9 - Arealer

10 - Forst

11 - Andet

–

Bygherreadministration

Basisoverslag ekskl. moms

Korrektionsreserve (50%)

Total

Note:

1) Reservationspulje.

2) Bygherreadministration er for hovedentreprise 25 pct., baseret på de tidligere undersøgelser. Det er Sund & Bælts

vurdering, at dette kan reduceres, hvilket vil skulle afdækkes i en videre fase.

3) Der er ikke medregnet egne adgangsveje i business casen. Det vurderes, at egne adgangsveje inkl. korrektionsre-

serve koster 250 mio. DKK. Dette vil dermed give et samlet indledende anlægsoverslag ekskl. moms på 2,7 mia. DKK.

24,2

0,3

7,7

65,8

228,1

114,1

256,3

866,1

433,1

59,8

202,0

101,0

44,8

340,9

170,5

Retnings-

drift -Ba-

nearbejder

Ny station

Erhvervsbyggeri

over banen

Sum

Byggeri

over dæk

19,7

18,7

22,7

19,7

18,7

22,7

12,9

5,1

63,0

1,0

596,9

142,2

296,1

12,9

5,1

63,0

1,0

1.035,1

24,2

0,3

7,7

426,7

1.637,1

818,6

2.455,7

1.5.

Finansiel analyse

Det er umiddelbart ikke ønsket fra Sund & Bælt at drive eget P-hus, hvorfor der i analysen er

taget udgangspunkt i 3 ejerskabsmodeller. Der er i forundersøgelsen set på følgende tre model-

ler:



Model 1:

Sund & Bælt bygger Ny Kastrup Lufthavn Station. Byggeretten sælges. Udgiften

ved byggeri af station udgør 2 mia. kr., mens indtægten fra salg af byggeret er 0,75 mia. kr.

Der er således en manko på -1,25 mia. kr., som vil skulle finansieres på anden vis.

Model 2:

Sund & Bælt bygger Ny Kastrup Lufthavn Station og P-hus (bygning A og B).

Sund & Bælt sælger erhvervsbyggeriet efter opførsel. Udgiften ved byggeri og P-hus udgør

2,5 mia. kr., mens indtægten fra salg af erhvervsbyggeriet er 1,5 mia. kr. Der er således en



Side 7/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

manko på -1 mia. kr., som vil skulle finansieres på anden vis.



Model 3:

Sund & Bælt bygger Ny Kastrup Lufthavn Station og P-hus (bygning A og B).

Sund & Bælt ejer og outsourcer P-hus til en operatør. Udgiften ved byggeri og P-hus udgør

2,5 mia. kr. og indtægten fra driften af P-huset vil over en årrække op til 38 år fuldt ud

dække anlægsinvesteringen inklusiv etablering af station og retningsdrift samt forrentning af

den investerede kapital afhængig af belægningsprocenten. Med en belægningsprocent på

95% vil etableringsudgiften være tilbagebetalt på 26 år, mens det vil tage 38 år ved en 75 %

belægning. Projektet hviler således i sig selv.

I forhold til et samlet projekt, tillagt 50% korrektionsreserve, anlæg af en ny station, indførelse af

retningsdrift og anlæg af 2 P-huse vil tilbagebetalingstiden for det samlede projekt, uden anden

finansiering, kunne betales tilbage i løbet af 26 år ved en belægningsprocent på 95% og op til

38 år ved en belægningsprocent på 75%, opgjort ved en realrente på1%.

Tabel 2. Ejerskabsmodeller

Model 1

Sund og Bælt bygger ny

station

Etableringsudgift

for station med retnings-

drift

Etableringsudgift

P-hus

Indtægt

ved salg af byggeret

Indtægt

ved salg af anlagt P-hus

Indtægt

5) 6)

ved udlicitering af P-hus

Manko

Risici



2 mia. kr.

Model 2

Sund og Bælt bygger ny

station, P-hus (Bgn A + B)

2 mia. kr.

Model 3

Sund og Bælt bygger ny

station, P-hus (Bgn A + B)

og udliciterer P-hus

2 mia. kr.

0,75 mia. kr.

500 mio.kr.

500 mio. kr.

1,5 mia. kr.

2,5 mia. kr. over 26

–

38 år

0 mia. kr.



Byggerisiko

Markedsrisiko, herun-

der belægningsprocent

Etablering af egne ad-

gangsveje

-1,25 mia. kr.

Byggekoordination

(lille areal)



Markedsrisiko



Livslang driftskoordi-

nation



Etablering af egne ad-

gangsveje

Lån i A/S Øresund eller

statslig medfinansiering



- 1 mia. kr.

Byggerisiko

Markedsrisiko

Livslang driftskoordina-

tion

Etablering af egne ad-

gangsveje

Finansiering

Lån i A/S Øresund eller

statslig medfinansiering

Forlængelse af tilba-

gebetalingstid for A/S

Øresund

Ca. 2 år

Ca. 1 år

Lån i A/S Øresund uden be-

hov for statslig medfinansie-

ring, da projektet hviler i sig

selv og tilbagebetales over

26 år ved en belægnings-

procent på 95% og 38 år

ved en belægningsprocent

på 75% og en gns. pris på

1250 kr. per uge.

6) 7)

0 måneder

Noter:

1) Ca. priser i PL18 og tillagt 50% korrektionsreserve jf. NAB

2) Eksklusiv skat

Side 8/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

3) Førsteårsafkastmodel med et realt afkastkrav på 5,5%, developerfee på 20% og byggeomkostninger på 450 mio. kr.

4) Førsteårsafkastmodel med et realt afkastkrav på 5,5%, og byggeomkostninger på 450 mio. kr.

5) 2,5 mia. kr. over 26-38 år afhængig af belægningsprocent og ved 1% realrente

6) Udgangspunktet er at lånet optages i løbet af 2019, hvorfor der tages udgangspunkt i den aktuelle markedsrente til-

lagt omkring 2 pct. svarende til 1 pct. i realrente ud fra hensynet til at anlægge et forsigtigt skøn i de finansielle bereg-

ninger.

7) Såfremt p-hus etableres uden statsgaranti forudsættes, at der kan optages et 10-årigt realkreditlån for 60 pct. af låne-

summen og anden finansiering for de resterende 40 pct.

1.5.1.

Forhold der kan påvirke business casen

På baggrund af analysen har Sund & Bælt set på, hvilke forhold, der kan påvirke business ca-

sen. Disse forhold er ikke undersøgt nærmere i denne forundersøgelse, og det bør derfor over-

vejes om det skal undersøges nærmere i næste fase af projektet.

De væsentligste forhold, der kan påvirke business casen positivt er:

1. Muligheden for at anlægge et kontorbyggeri oven på de to P-huse (bygning A og B) (se

figur 2) og dermed øge den potentielle finansiering ved salg af byggeretten. Dette forud-

sætter, at salget af byggeretten kan opveje den merudgift, en forstærkning af bygning A

og B koster, hvilket skønnes til ca. 100 mio. kr. Dette ville skulle undersøges nærmere i

en videre fase.

2. Forlængelse af byggefeltet mod øst til etablering af et ekstra P-hus (bygning C), hvilket

skønnes at kunne øge antallet af P-pladser med op til 1600 pladser. Dette vil kunne

give en større indtægt, som naturligvis skal overstige omkostningerne til etablering af et

ekstra P-hus. Dette skønnes til ca. 680 mio. kr., men ville skulle undersøges nærmere i

en videre fase.

3. Flere indtægter som følge af højere priser. Den gennemsnitlige ugentlige indtægt pr. P-

plads er i business casen estimeret til 1250 kr., baseret på en et vægtet gennemsnit

mellem erhvervsmæglernes vurderinger og konkrete onlinepriser ved reservation af

plads for relevant P-område i Københavns Lufthavn. Variationen i den ugentlige indtægt

ligger fra 950 kr. ex. moms til 1600 kr. ex. moms. Priserne for parkering vil givet vis

være højere, såfremt der er tale om parkering uden reservation, hvor kunden betaler

ved ankomst til P-huset og eventuelt holder parkeret kortere tid end en uge.

4. Der er i anlægsoverslaget indeholdt en reservationspulje vedrørende sikringsanlægget.

Tages sikringsanlægget ud af business casen, vil dette naturligvis have en positiv effekt

på business casen.

De væsentligste forhold/risici, der kan påvirke business casen negativt er:

1. Adgangsveje

–

såfremt den eksisterende servitut ikke gælder i denne sammenhæng,

eller der ikke kan opnås enighed med Københavns Lufthavn om anvendelse af lufthav-

nens veje som adgang til P-huset, kan der være en risiko for, at der kan blive behov for

anlæg af egne adgangsveje til P-huset. Det forventes at koste i omegnen af 250 mio.

kr., som vil være en merudgift for projektet. Merudgiften vil dog kunne holdes inden for

rammerne af projektet som helhed.

2. Antallet af kunder

–

Hvis der i fremtiden ikke være tilstrækkeligt med kunder, der vil an-

vende parkeringspladser i lufthavnen eksempelvis som følge af den teknologiske udvik-

ling, vil indtægterne fra P-huset falde. Det er dog den umiddelbare vurdering, at der fort-

sat i mange år fremover vil være behov for parkeringspladser uanset udviklingen i selv-

kørende biler. Herudover er det vurderingen, at den stigende trængsel i København vil

betyde, at pendlerparkering ved stationen vil være et attraktivt alternativ til at køre ind i

centrum af København.

Side 9/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

1.6.

Videre proces

Det er nogle kritiske dele af projektet, hvor det vurderes, at det er særligt vigtigt, at der sker en

videre behandling og afklaring i næste fase af projektet:



Afklaring af proces for godkendelse i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, herunder udarbej-

delse af en samlet plan for udarbejdelse af Common Safety Methods (CSM) dokumentation

og opsætning af risikoacceptkriterier.



Udarbejdelse af plan for dokumentation af overholdelse af krav om interoperabilitet (overhol-

delse af Tekniske Specifikationer for interoperabilitet TSI'ere) og aftale med Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen om grundlag for TSI-verifikation.



Aftale med Banedanmark og andre projektejere for grænsefladeprojekter om håndtering af

Ny Kastrup Lufthavn station i forhold til grænsefladeprojekterne.



Aftaler med væsentligste interessenter om projektets overordnede krav og løsninger, herun-

der Metroselskabet og Københavns Lufthavne.



Igangsætning af processen med miljøvurdering, herunder igangsætning af første offentlig-

hedsfase og udarbejdelse af afgrænsningsnotat.



Prioriteret videre teknisk bearbejdning for afklaring af de mest væsentlige udeståender.



Fastlæggelse af normgrundlag og vurdering af om reviderede normer og regler på baneom-

rådet kan påvirke projektet.



Udarbejdelse af samlet projektplan med definition af ansvar imellem projektets parter.



Endelig afklaring af lovhjemmel til erhvervsbyggeri.



Endelig kvalificering af anlægsøkonomien.

Side 10/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Grundlag

2.1.

Projektgrundlag

Etablering af retningsdrift på Øresundsbanen og opførelse af en ny station ved godssporene er

behandlet i flere omgange i tidligere projekter.

Den overordnede historik er beskrevet i afsnit 2.1.1, mens der i afsnit 2.1.2 er indeholdt en hen-

visning til de tidligere gennemførte projekter og de dokumenter, der er udarbejdet tidligere.

2.1.1.

Historik

Projektets overordnede historik er indeholdt i nedenstående tabel 3.

Tabel 3. Projektets historik

Tidspunkt

Januar 2009

Status

I aftalen ”En grøn transportpolitik” blev der afsat 10 mio. kr. til VVM-undersøgelse

af kapa-

citeten på Øresundsbanen, som blev afrapporteret i 2011.

Februar 2012

Med aftale om ”Elektrificering af jernbanen mv.” besluttede parterne, at Banedanmark

yderligere skulle undersøge en løsning med retningsdrift ved lufthavnen. Forligskredsen

modtog afrapportering fra denne undersøgelse i 2013.

Marts 2015

Rapport med forslag til samlet løsning og undersøgelse af de passagervendte aspekter af

retningsdrift ved CPH. Rapporten tog udgangspunkt i og byggede videre på Banedanmarks

analyser mht. løsning, der inkluderer etablering af en ny station ved de nuværende gods-

togsspor samt etablering af fremtidssikrede adgangsveje til lufthavnens terminaler.

Maj 2017

Banedanmark NAB fase 1 rapport (definitionsfase) for etablering af en midlertidig og efter-

følgende en permanent perron på spor 11 for løsning af akutte kapacitetsproblemer i for-

bindelse med paskontrol. Den permanente perron var planlagt under hensyntagen til pro-

jekt retningsdrift. Projektet gik ikke videre end til definitionsfase.

Februar 2018

Ministeren meddeler forligskredsen bag aftale om en grøn transportpolitik, at ministeren

agter at anmode Sund & Bælt om at igangsætte forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn

Station, herunder nærmere afdækning af potentialet for at medfinansiere projektet via ud-

nyttelse af byggeretten oven på en ny station.

Maj 2018

Sund & Bælt anmodes om at igangsætte forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station,

herunder en nærmere afdækning af potentialet for medfinansiering.

2.1.2.

Grundlagsdokumenter

Projektet er udarbejdet på baggrund af følgende grundlag fra tidligere arbejde for Banedanmark

og Transportministeriet:

Side 11/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren



Banedanmark.

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen, Tilvalg 1 retningsdrift, COWI/ATKINS oktober

2013

Transportministeriet.

Samlet løsning for etablering af de passagervendte aspekter af retningsdrift ved CPH,

COWI marts 2015

Banedanmark.

Perron på Ny Kastrup station, Definitionsfaseprojekt. COWI maj 2017

Transport- og Bygningsministeriet.

Udvidet analyse af ny station Kastrup, Version 2.0, COWI juni 2016



2.2.

Plangrundlag

–

byggeret

Sund & Bælt har vurderet etablering af retningsdrift med udbygning af perronkapaciteten på Ka-

strup station med anlæg af 2 nye perroner, samt udnyttelse af byggeretten oven på perronspo-

rene i forhold til koncerns hjemmelsgrundlag.

Det er selskabets opfattelse, at der ikke er hjemmel til gennemførelse af projektet i selskabets

nuværende lovgrundlag, hvorfor det nødvendige hjemmelsgrundlag vil skulle etableres inden

projektet kan igangsættes. Det skal nærmere afklares med Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet, hvilke forhold hjemmelsgrundlaget skal regulere.

Side 12/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Projektets omfang

3.1.

Eksisterende forhold

Kastrup Lufthavn station er anlagt som en 1,9 km lang personbane tunnel (spor 1 og 2) samt en

450 m lang godsbanetunnel under øresundsmotorvejen i den vestlige ende af stationskomplek-

set.

Togdriften på Kastrup Lufthavn station afvikles i dag ved en adskillelse af passager- og godstra-

fikken. Passagertrafikken afvikles gennem spor 1 og 2 med direkte adgang til Terminal 3, og

godtrafikken gennem spor 11 og 12, hvilket samlet giver mulighed for afvikling ca.13 tog i timen,

pr. retning.

Alle Passagertog føres gennem personbanetunnelen til to 350 m lang perroner, hvor togene

kan betjenes af passager i begge retninger. Der er særligt i Kastrup Lufthavn brug for en læn-

gere stoppetid, idet indstigning og udstigning for Lufthavnens kunder ofte indebærer håndtering

af mere individuel baggage.

Godstog, der skal passere Kastrup station fra Vest, vil skulle krydse jernbanesporene for at

komme over i godsbanetunnelen og til spor 11 og 12, hvilket betyder, at de vil køre mod kør-

selsretningen. Passagertog, der er kørt til perron fra øst samt andre tog fra vest, må derfor af-

vente godstogspassagen, hvilket i dag er en væsentligt årsag til regularitetsproblemerne.

3.2.

Projektets omfang

Projektet omfatter overordnet:



Etablering af retningsdrift på eksisterende spor omkring Københavns Lufthavn Kastrup.

Det vil sige spor 1 og 2 igennem eksisterende Københavns lufthavn Kastrup station og

godsspor 11 og 12 langs motorvejen, imellem Lufthavnens Terminal 3 og motorvejen.



Etablering af en ny station på spor 11 og 12 med etablering af adgang til Lufthavnens Ter-

minal 3 via Lufthavnens Parkeringshus P7. Den ny station integreres med overliggende P-

huse.

Etablering af 2 nye P-huse over perroner på spor 11 og 12 i forbindelse med den nye sta-

tion, inklusiv den nødvendige integration med eksisterende infrastruktur.



Figur 3 og 4 nedenfor er en visualisering af Ny Kastrup Lufthavn station set fra henholdsvis øst

og vest. Der er ikke foretaget en arkitektonisk bearbejdning i forbindelse med forundersøgelsen.

Side 13/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 3. Ny Kastrup Lufthavn station - Visualisering fra øst

Figur 4. Ny Kastrup Lufthavn station - Visualisering fra vest

Etablering af retningsdrift medfører grundlæggende



at al østgående togtrafik kører ad eksisterende spor 1 og 2 igennem eksisterende Køben-

havns lufthavn Kastrup station.



at al vestgående togtrafik kører ad eksisterende godsspor 11 og 12.

Side 14/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 5 viser skematisk togveje efter ændringer i forbindelse med projekt retningsdrift

–

med pla-

cering af de nye perroner. Figur 6 viser de vigtigste anlægselementer i forbindelse med ny sta-

tion med overliggende erhvervsbyggeri.

Figur 5. Spor skematik projekt retningsdrift

Figur 6. Oversigtsplan Ny Kastrup Lufthavn Station

Projektet omfatter etablering af de passagervendte faciliteter for sikring af passagerflow imellem

den nye station og metrostationen, begge beliggende nord for P-hus 7, og lufthavnens termina-

ler (primært Terminal 3). Som en del af de passagervendte aspekter skal der udføres gang-

broer/dæk omkring den eksisterende metrostation (se figur 7 og figur 8), og der skal ske en om-

bygning af eksisterende parkeringshus P-hus 7 og en ombygning af spidsen af Terminal 3 (se

figur 8 og figur 9).

Side 15/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 7. Dæk mellemniveau og transfer faciliteter fra perron til dæk og fra P-hus til dæk

Figur 8. Dæk på metroniveau og udvidet flow areal igennem P-hus 7

Note: Figur 8 viser at påstigende metropassagerer kan benytte den nuværende ø-perron på indersiden af

Metrostationen og indstigende de nye perroner på ydersiden af Metrostationen. Muligheden for at udstig-

ning kan også ske på de nye perroner er indledningsvis ikke en del af anlægsoverslaget, da muligheden i

Side 16/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

analysen om passagervendte aspekter udelukkende blev set som en option. Optionen skal i det fremadret-

tede derfor kvalificeres yderligere.

Figur 9. Visualisering af de fremtidige gangbroer mellem Terminal 3 og parkeringshuset (P7)

Erhvervsbyggeriet over banen er beskrevet i skitseprojekt for P-hus.

Projektet for P-huset omfatter i basisløsningen, at der udføres bygninger i den samlede længde

af de planlagte perroner på 350 m, fratrukket 100 m omkring eksisterende metrostation. Det gi-

ver en samlet bygningslængde på 250 meter.

Figur 10. Modelbillede P-huse og station

Skitseprojektet for P-huset omfatter etablering af et kraftigt dæk over banen og et traditionelt

parkeringshus placeret på dækket.

Side 17/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 11. Princip tværsnit af P-hus

3.3.

Trafikal betydning af retningsdrift

Det fremgår af fagnotat

”Retningsdrift” og Banedanmarks ”Beslutningsgrundlag for Kapacitets-

udvidelse på Øresundsbanen”,

at der overordnet er to kapacitetsmæssige problemer på Øre-

sundsbanen omkring Kastrup Lufthavns station, der kan håndteres ved indførelse af retnings-

drift:



Alle godstog kører i dag nord om Kastrup station ad godssporene (spor 11 og 12). Der er i

dag krydsende togveje imellem godstog, som skal til Sverige, og persontog, som skal mod

vest, jf. figur 12. Dette medfører en begrænsning på, hvor mange tog der kan køre pr. time,

og det medfører køreplansmæssige bindinger, der ikke kun påvirker Øresundsbanen.

Persontog har længere holdetid på den eksisterende Kastrup Lufthavn Station end på de

øvrige stationer på Øresundsbanen, og der er som konsekvens heraf allerede i dag regula-

ritetsproblemer i spidsbelastningstimer

–

med 13 tog i timen pr. retning.



Side 18/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 12. Skematik for retningsdrift. Gul strækning viser modsatrettet trafik inden ændring til ret-

ningsdrift

Ved indførelse af retningsdrift fjernes årsagerne til kapacitetsproblemerne ved at:



Al østgående trafik kører ad spor 1 og 2, mens al vestgående trafik kører ad spor 11 og 12.

Herved undgås det, at der er modsatrettede togveje, hvilket dels øger kapaciteten dels fjer-

ner bindingerne på køreplanen.



Der etableres to nye perroner, hvorved der haves to perroner for trafik i begge retninger.

Perronkapaciteten øges, således at der kan køre flere tog til perron.

Som en konsekvens af retningsdrift skal der også køre godstog i den eksisterende Kastruptun-

nel, spor 1 og 2.

I Banedanmarks ”Beslutningsgrundlag for Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen” er det be-

skrevet, at retningsdrift, som den eneste af de dengang undersøgte løsninger, giver plads til 3-5

ekstra tog i timen med et tilfredsstillende regularitetsniveau. Det bemærkes, at retningsdrift der-

med forventeligt kan håndtere den generelle maksimale kapacitet på Øresundsbanen efter

etablering af signalprogrammet og således ikke udgør en flaskehals i systemet.

Retningsdrift kan rumme den forventede stigning i godstog i forbindelse med åbning af den fa-

ste forbindelse over Femern.

Side 19/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Myndighedsbehandling - Sikkerhedsforhold og interoperabilitet på

jernbanen

Det samlede projekt for Ny Kastrup Lufthavn Station omfatter både anlægsmæssige ændringer

ved og omkring sporene omkring Københavns Lufthavn samt en ændret trafikal brug af eksiste-

rende anlæg, herunder eksisterende godsspor (spor 11 og 12) og eksisterende spor igennem

Københavns Lufthavn Kastrup station (spor 1 og 2) og en ændret trafikal brug af sporene i Øre-

sundstunnelen, det vil sige gods- og passagertog skal køre igennem Øresundstunnelen samti-

dig.

For at opnå en samlet myndighedsgodkendelse af projektet i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

skal projektet derfor dokumenteres i to processer med hensyn til de planlagte ændringer på

jernbanen:



Jernbanens samlede sikkerhed skal dokumenteres i en CSM proces, se afsnit 4.1. Her-

under skal der gennemføres traditionel 3. parts validering af relevante dele af projektet.



Jernbanens interoperabilitet skal dokumenteres, se afsnit 4.2.

Der er i forbindelse med forundersøgelsen for Ny Kastrup Lufthavn Station ikke sket en yderli-

gere kvalificering af det arbejde, der er foretaget i de tidligere projekter. I de nedenstående af-

snit 4.1 og 4.2 findes alene en kort opsummering.

Ud over, at projektet skal igennem en godkendelse af jernbanesikkerheden, så har projektet

også indflydelse på sikkerhedsmæssige forhold i terminal 3 og på metroperronen, hvor projektet

skal igennem særskilte myndighedsbehandlinger:



I forbindelse med ændret brug af eksisterende Kastrup tunnel og station vil der være for-

hold vedrørende eksplosion, brand, flugt og redning, hvor projektet påvirker sikkerhedsfor-

hold i lufthavnens terminal 3, der skal behandles af relevante myndigheder og lufthavnen.

I forbindelse med, at projektet skal etablere nye adgange til eksisterende metroperron, og

der bygges umiddelbart omkring eksisterende metrokonstruktioner, skal disse ændringer

behandles sikkerhedsmæssigt igennem Metroselskabet.

I forbindelse med den ændrede brug af den eksisterende station til at omfatte blandet brug

af gods- og passagertog, vil det medføre ændrede forhold mht. støj og luftkvalitet på statio-

nen, hvad der skal behandles af relevante myndigheder, og håndteres i projektets miljø-

mæssige myndighedsbehandling.



4.1.

Myndighedsbehandling på jernbanen

Projektet skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på baggrund af den af projektet

udarbejdede CSM dokumentation, der skal være bedømt af en uafhængig assessor inden frem-

sendelse til styrelsen.

Ny Kastrup Lufthavn Station vil være et signifikant projekt med følgende særlige problemstillin-

ger:



Ændret trafikal brug af Øresundstunnelen med blanding af gods- og passagertog, der frem-

adrettet således ikke vil være separat.



Ændret trafikal bug af eksisterende Kastrup passager tunnel (spor 1 og 2), herunder blan-

ding af gods- og passagertog og udførelse af en ny transversal.

Side 20/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren



Ændret trafikal brug af eksisterende godsspor (spor 11 og 12), herunder blanding af gods-

og passagertog, udførelse af en ny transversal og overdækning af banen over en længde

der ikke er ubetydelig.



Ombygning af konstruktioner og overdækning af banen i nærheden af eksisterende metro-

station.

Processen for myndighedsbehandlingen er afklaret på overordnet niveau. Der er ikke igangsat

specifikke aktiviteter i forhold til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i forbindelse med forundersø-

gelsen.

Det forventes, at projektets påvirkning af den samlede jernbanesikkerhed skal dokumenteres

ved udarbejdelse af en samlet risikoanalyse, hvor det i det videre arbejde er vigtigt, at præmis-

serne for denne risikoanalyse tidligst muligt aftales med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for tid-

lig igangsætning af arbejdet.

Det vurderes desuden at være vigtigt, at også den samlede godkendelsesproces aftales med

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tidligst muligt. Herunder processen for godkendelse af forhold,

der ikke alene er relateret til jernbanesikkerhed, men også forhold vedrørende sikkerhed i luft-

havnens terminal 3 og på metroen.

4.2.

Interoperabilitet

Der er i de tidligere gennemførte arbejder vurderet mulighederne for overholdelse af gældende

regler for interoperabilitet på jernbanen (TSI'ere), og det er identificeret, i hvilket omfang det vur-

deres, at krav om fuld TSI-overholdelse vil give anledning til komplikationer.

Da projektet omfatter ændret brug af eksisterende jernbanetunneler og tilføjelse af supplerende

overdækning over banen, er det af særlig betydning, hvordan TSI for tunnelsikkerhed (SRT)

skal håndteres i projektet.

Der er i de tidligere arbejder ikke identificeret problemstillinger, der ikke forventes at kunne

håndteres i projektet, men dette skal aftales nærmere med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i

det videre arbejde.

Projektets overholdelse af TSI'ere skal dokumenteres over for et bemyndiget organ (Notified

Body =NoBo), der over for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen verificerer, at TSI'ere overholdes i

henhold til aftalte rammer.

Arbejdet med definition af rammerne for projektets overholdelse af TSI'ere, kan startes umiddel-

bart i forbindelse med igangsætning af det videre projekteringsarbejde.

Side 21/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Myndighedsbehandling - Miljø og planforhold

I forbindelse med Banedanmarks projekt for Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen blev der af

Banedanmark gennemført en miljøkonsekvensvurdering, med Trafikstyrelsen som myndighed,

og der blev udarbejdet en endelig miljøredegørelse (Banedanmark, 2011. Revideret udgave,

fremlagt for Transportudvalget 2013-14.), hvor retningsdrift er én af de behandlede løsninger.

Miljøredegørelsen for Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen indgår som en del (hæfte 4) af

den samlede miljøredegørelse for Femern Bælt

–

danske jernbaneanlæg.

I miljøredegørelsen for Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen er følgende forhold behandlet:



Planforhold

(Kommune- og lokalplaner)

Arealbehov

(Permanente og midlertidige ekspropriationer)

Påvirkninger af omgivelserne

–

når banen er bygget

Visuelle forhold

Støj og vibrationer

Natur

Overfladevand

Rekreative interesser

Kulturhistoriske interesser

Grundvand og drikkevand

Forbrug af råstoffer og materialer

Påvirkninger af omgivelserne

–

mens banen udbygges

Byggepladser, arbejdsveje og arbejdssteder

Visuelle forhold

Støj og vibrationer

Trafik i anlægsfasen

Natur

Overfladevand

Rekreative interesser

Kulturhistoriske interesser

Jordarbejde og jordforurening

Grundvand og drikkevand

Lokal luftkvalitet

Affald



Miljøredegørelsen for Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen omhandler alene ombygning af

station og ikke etablering af et erhvervsbyggeri. Det er på den baggrund Sund & Bælts umiddel-

bare vurdering, at der skal gennemføres en ny miljøkonsekvensvurdering (VVM) eller opdate-

ring af den eksisterende VVM i forbindelse med realisering af projektet, så der foreligger en

VVM for det samlede projekt. Det forventes således, at det videre arbejde i et vist omfang kan

baseres på det arbejde, der oprindeligt blev foretaget.

I miljøredegørelsen er det vurderet, at retningsdrift har en meget begrænset påvirkning af omgi-

velserne. Der er ovenfor markeret med fed, hvor der i Banedanmarks projekt er identificeret

Side 22/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

særlige forhold for retningsdrift, og/eller hvor udvidelsen af projektet med erhvervsbyggeri over

banen umiddelbart vurderes at kunne have en betydning for den videre myndighedsbehandling.

Det er vurderingen, at den samlede miljøvurderingsproces kan tage 1-2 år.

Side 23/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Projektplan

6.1.

Organisation

Der er i nedenstående figur vist forslag til organisation på helt overordnet niveau.

Figur 13. Organisation

Projektejer

Sund & Bælt A/S

Projektledelse

Banedanmark

- 3. parts projektleder

- Trafikal planlægning

- Myndighedskoordinator

- Faglig ledelse

Rådgiver bane

Rådgiver miljø

Rådgiver konstruktioner

Det er vigtigt, at der tidligt etableres den nødvendige projektorganisation for planlægning og sty-

ring af projektet. Hvis det vælges, at projektet skal forudsættes gennemført inden udrulning af

Banedanmarks signalprogram, er det særligt vigtigt at etablere en effektiv organisation hurtigt.

I forbindelse med opstart af projektet skal der forventeligt indgås samarbejdsaftaler med rele-

vante grænsefladepartnere.

I den i figur 13 viste organisation er det forudsat, at projektet i forhold til Banedanmark gennem-

føres som et 3. parts projekt. Alternativt kan det være en mulighed, at Banedanmark varetager

den banetekniske del af projektet.

6.2.

Koordinering med andre projekter

Dette afsnit indeholder en kort præsentation af kendte projekter, der er under udførelse eller er

planlagt inden for en tidsramme, hvor projekt for Ny Kastrup Lufthavn Station kan tænkes gen-

nemført.

Banedanmarks projekter er generelt angivet i henhold til Banedanmarks anlægsplan fra som-

meren 2018, hvor nedenfor beskrevne projekter vurderes at være de vigtigste grænsefladepro-

jekter. Det bemærkes, at den samlede koordinering af spærringer på banen kan medføre, at der

også er mere fjerntliggende projekter, der kan have en indflydelse på planlægningen af projek-

tet. De vigtigste grænsefladeprojekter med projektering og udførelse 2018-2030 er vist i figur

14.

Side 24/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 14. Banedanmark projekter iht. Banedanmarks anlægsplan

6.2.1.

Banedanmarks signalprogram

Banedanmark planlægger i henhold til Banedanmarks anlægsplan (Banedanmark, Juni 2018),

at etablere nyt signalsystem på Øresundsbanen i 2024-2025 ((Københavns Hovedbanegård/Vi-

gerslev)

–

Peberholm).

Der er fra Banedanmark indhentet oplysninger om, at der som udgangspunkt er følgende bin-

dinger til signalprogrammet:



Alle ændringer i marken, der skal tages med i udrulningen af signalprogrammet, skal som

udgangspunkt være udført 3 år inden signalprogrammets udrulning. Dette skal ske således,

at der kan udføres opmåling/registrering af alle eksisterende forhold inden projekteringen

starter 2 år inden udrulningen.



Hvis ændringer ikke er udført inden 3 år inden udrulning, er det en mulighed, at signapro-

grammets projekt i stedet udarbejdes på baggrund af et projekt for de ændringer, der er

planlagt at udføre. I det tilfælde skal der foreligge et fuldt baneprojekt 2 år, inden signalpro-

grammets udrulning starter, og udførelsen af ændringer skal være udført inden opstart af

signalprogrammets udrulning.



Der må ikke foretages ændringer, der påvirker banen, under udrulning af signalprogrammet

og 1 år, efter de nye signaler er taget i brug. Dette skal ske for at sikre stabiliteten af de nye

systemer, inden der foretages ændringer.

Hvis projektet for Ny Kastrup Lufthavn Station skal gennemføres i sin helhed, og de nye trafi-

kale muligheder tages i brug inden udrulning af signalprogrammet, skal der etableres et nyt sik-

ringsanlæg på Kastrup station og dermed hele Øresundsbanen. Der er umiddelbart to mulige

scenarier for dette:



Udførelsen af banearbejder skal være afsluttet ca. 3 år inden opstart af udrulning af signal-

projekt

–

det vil sige ved udgangen af 2021. Dette vurderes ikke at være realistisk scenarie.



Der skal 2 år inden start af signalprogrammets udrulning foreligge et fuldt projekt på bag-

grund af hvilket, signalprogrammet kan planlægges og projekteres

–

det vil sige medio 2022.

Udførelsen af banearbejder skal så være afsluttet inden udrulning af signalprogrammet star-

tes

–

det vil sige medio 2024. Dette vurderes at være realistisk og udgør forudsætning på

planlægningen.

Side 25/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

6.2.2.

Andre Banedanmark projekter

Banedanmarks anlægsplan indeholder alle de planlagte større anlægsprojekter på banen fra

2018 til 2030.

Det er i anlægsplanen skrevet, at der er risiko for en dominoeffekt, hvis et enkelt projekt æn-

dres. Det har ikke været muligt inden for denne forundersøgelse at vurdere, om projektet har

direkte eller indirekte indflydelse på Banedanmarks projekter generelt.

Der er i Banedanmarks anlægsplan identificeret følgende projekter, der er beliggende på

samme banestrækning, og som derfor umiddelbart kan påvirke gennemførslen af projekt for Ny

Kastrup station:



Perroner på Ny Ellebjerg station. Planlagt ibrugtagning tidligst 2024



Ring-Syd: Udbygning af Ørestad station og anlæg af overhalingsspor mellem Kalvebod og

Ny Ellebjerg station.

Planlagt ibrugtagning tidligst 2027



Ring-Syd: Udbygning af Glostrup station. Planlagt ibrugtagning tidligst 2030

Figur 15. Oversigt bane med lokalitet af Banedanmark projekter

Det forstås, at ovennævnte projekter skal etableres med det nye signalsystem (ERTMS). Græn-

sefladen mellem disse projekter og Banedanmarks signalprogram er ikke beskrevet nærmere i

Banedanmarks anlægsplan. Arbejder på Øresundsbanen efter udrulning af signalprogrammet

vil omfatte ændringer til ERTMS-anlægget installeret under signalprogrammet, og der kan være

en særligt kompliceret grænseflade, hvis projektet for Ny Kastrup Lufthavn Station skal udføres

parallelt med andre projekter.

Banedanmarks projekter på strækningen forventes desuden at påvirke muligheden for at få

spærringer på banen for udførelse af arbejder, der kræver sporspærringer. Det kan være muligt,

Side 26/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

at Ny Kastrup Lufthavn Station kan udnytte spærringer i fællesskab med Banedanmarks projek-

ter, og det kan være, at Banedanmarks projekter gør det problematisk at opnå yderligere spær-

ringer, end dem der kræves for Banedanmarks projekter.

Det kan af trafikale og logistikmæssige grunde være nødvendigt at koordinere arbejdet med an-

dre baneprojekter. Dette sker primært for koordinering af spærringer på banen.

6.2.3.

Hotelbyggeri i lufthavnens område

Der er et nyt hotel under udførelse på en del af det tidligere parkeringsareal på østsiden af me-

troen og øst for eksisterende Clarion hotel imellem Ellehammervej og godssporene, hvor der

skal udføres en ny station med erhvervsbyggeri. Se nedenstående figur 16.

Figur 16. Oversigt med ca. placering af nyt hotel, der er under udførelse

Hotelprojektet medfører, at der ikke kan anvendes de arealer for arbejdsplads, der var forudsat i

projekt retningsdrift, og at adgangen til projektet ændres under udførelsen og forventeligt også i

den permanente situation. Det er i forbindelse med forundersøgelsen forudsat, at det igangvæ-

rende hotelbyggeri er overstået, når projekt for Ny Kastrup Lufthavn Station starter op i marken.

6.2.4.

Gangbro i Terminal 3 og ombygning af spidsen af Terminal 3

Som beskrevet i afsnit 4, er der i projekt for Ny Kastrup Lufthavn Station indeholdt en ombyg-

ning af spidsen af Terminal 3. Løsningen indeholdt i projektet hidrører fra projekt for passager-

vendte aspekter, og formålet er at sikre et godt passagerflow imellem den nye station på gods-

sporene/metrostationen og lufthavnens Terminal 3.

Københavns Lufthavn har efter projekt passagervendte aspekter etableret en gangbro hele ve-

jen igennem Terminal 3 og har i den forbindelse også foretaget en ombygning indvendigt i spid-

sen af Terminal 3.

Løsningen fra projekt passagervendte aspekter skal derfor tilpasses de arbejder, der er udført

af Københavns lufthavn.

Side 27/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

6.2.5.

Andre projekter i lufthavnen

Der er en formodning om, at CPH planlægger flere projekter i området, der kan påvirke projekt

for Ny Kastrup Lufthavn Station, herunder



Ændringer til parkeringshus 7, der ligger imellem Terminal 3 og metrostationen, hvor der

også i projekt for Ny Kastrup Lufthavn Station er indeholdt en ombygning. Det nærmere om-

fang af Lufthavnens planer kendes ikke.

Bebyggelse af areal med eksisterende parkeringspladser imellem Ellehammervej og gods-

sporene, på østsiden af metroen, hvilket særligt kan påvirke arealanvendelse under udførel-

sen. Det nærmere omfang af lufthavnens planer kendes ikke.



I forbindelse med udførelsen af anlægsarbejderne ved godssporene er det nødvendigt med

byggeplads/arbejdsareal i umiddelbar nærhed af den nye station. De eneste arealer med en be-

tydelig størrelse, er de resterende parkeringspladser imellem Ellehammervej og godssporene,

hvilket kan være udfordret afhængig af, hvordan projektet tidsmæssigt koordineres i forhold til

Lufthavnens eventuelle planer.

6.3.

Grænseflader

Ud over at projekt for Ny Kastrup Lufthavn Station har grænseflader til en række projekter, som

beskrevet i afsnit 6.2, har projektet også en række fysiske grænseflader til andre anlæg, hvor de

vigtigste vurderes at være:



Bygning af P-hus planlægges helt ud til matrikelskel nær eksisterende hotelbyggeri.



Projektet omfatter ombygning af underjordiske teknikrum for P-hus 7.



Projektet omfatter ombygning af adgangsfaciliteter til den eksisterende metroperron, og pro-

jektet skal generelt koordineres med metroen, herunder skal det forventeligt dokumenteres,

at metroens sikkerhed ikke forringes.



Projektet har arbejder, der skal udføres fra motorvejen eller som af andre grunde vil medføre

behov for at lukke nødsporet og det sydlige rampespor på den del af rampen, hvor der ikke

er nødspor.



Projektet omfatter ændringer til eksisterende brandvej langs banen (måske lukning

–

skal

behandles med beredskabet i det videre arbejde).



Projektet omfatter ombygning af den eksisterende Københavns Lufthavn Kastrup station, og

der vil i den forbindelse som minimum være grænseflader til Københavns Lufthavn, DSB og

Tårnby Kommunes beredskab i forhold til såvel byggefasen som byggeriets udformning i for-

hold til en efterfølgende driftsfase.



Projektet kan medføre behov for sikring af eksisterende konstruktioner i lufthavnens Termi-

nal 3 og lufthavnens P-hus 4 mod eksplosion i den eksisterende tunnel, og der vil i den for-

bindelse som minimum være grænseflade til Københavns Lufthavne A/S.

Ud over de fysiske grænseflader som beskrevet ovenfor og i afsnit 6.2 har projektet en række

grænseflader, der ikke direkte er relateret til projektets fysik, men mere er relateret til projektets

planlægning- og godkendelsesproces. De vigtigste grænseflader er:



Banedanmark med hensyn til spærringer på banen

Side 28/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Spærringer af banen for gods- og passagertrafik skal godkendes af Banedanmark, der er an-

svarlig for den samlede koordinering af trafikken og den samlede årlige netredegørelse. De

vigtigste operatører er:

DSB. Intercitytog og regionaltog samt Øresundstog til december 2021

Godsoperatører

Skånetrafikken. Øresundstog fra december 2021



Københavns Lufthavne med hensyn til koordinering af miljøredegørelse for udbygning af Kø-

benhavns Lufthavn Kastrup

Københavns Lufthavne A/S har i 2016 udgivet en udredningsrapport, der redegør for, hvor-

dan lufthavnen kan udbygges for etablering af en kapacitet på minimum 40 mio. passagerer

pr. år.

I udredningsrapporten er det angivet, at der planlægges udarbejdelse af miljøredegørelse i

2018.

6.4.

Interessenter

Håndtering af de forskellige interessenter vil afhænge af deres interesse samt mulige indfly-

delse på projektet, hvor der som et minimum vil være behov for at informere generelt om projek-

tet.

Hertil kommer, at visse interessenter vil skulle involveres aktivt, dels i projektstyringen og dels i

behandlingen af de dele af projektet, der enten kræver godkendelser eller hvor der er en direkte

grænseflade.

Nedenstående liste giver er overblik over et udsnit af de væsentligste interessenter. Det er skal

bemærkes, at oversigten er et øjebliksbillede, der i det fortsatte projektarbejde vil danne gen-

stand for blandt andet sammensætningen af projektorganisationen.



Københavns Lufthavne

Byggekonsortium CPH/Clarion

Tårnby Kommune

Naboer

Vejdirektoratet

Skånetrafiken

Banedanmark (BDK)

Signalprogrammet (BDK)

Miljøorganisationer

Elektrificeringsprogrammet (BDK)

Femern A/S

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Tårnby Kommune

6.5.

Tidsplan

Projektet planlægges gennemført således, at alle arbejder relateret til ændringer på banen er

gennemført, inden Banedanmark planlægger at starte udrulning af signalprogrammet på Øre-

sundsbanen. Alle arbejder, som ikke relaterer sig til banen, kan gennemføres sideløbende med

udrulningen af Signalprogrammet.

Det eksisterende sikringsanlæg har en begrænset restlevetid, og der pågår arbejder i Banedan-

mark og Sund & Bælt med at vurdere nødvendigheden af og muligheden for at skifte sikringsan-

lægget inden udrulning af signalprogrammet

Side 29/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hvis det besluttes at udskifte sikringsanlægget af driftshensyn, kan det være en mulighed at ud-

skille dette i et særskilt projekt med tidligere igangsætning og gennemførelse end indeholdt i

den tidsplan, der er udarbejdet for det samlede projekt for Ny Kastrup Lufthavn Station i forbin-

delse med denne forundersøgelse.

Tidsplanen er udarbejdet på baggrund af følgende supplerende forudsætninger:



Der etableres et nyt sikringsanlæg inden Banedanmarks udrulning af signalprogrammet på

Øresundsbanen.

Det nye sikringsanlæg håndteres som en del af det samlede projekt for Ny Kastrup Luft-

havn Station.

Projektets leverancer skal overholde signalprogrammets krav (levering af baneprojekt og

færdiggørelse af banearbejder i marken)

–

se afsnit 6.2.1.



Figur 17. Tidsplan

Overordnet projektforløb:



Projektforslag og miljøvurdering

2019-2021.



Udbudsprojekt og myndighedsbehandling 2020-2022.



Udførelse

2022-2025.

Bemærkninger til tidsplanen:



Det er forudsat, at processen med udarbejdelse af miljøvurdering samlet tager 1-2 år, hvor-

for Sund & Bælt for overholdelse af grænsefladen til Banedanmarks signalprogram skal

træffe beslutning om, hvorvidt der skal etableres et nyt sikringsanlæg inden Signalprogram-

mets udrulning, inden behandlingen af miljøvurderingen er færdig.



Det er en forudsætning, at projekteringen igangsættes, så det passer med udrulningen af

Signalprogrammet. Dette kan betyde, at miljøvurderingsprocessen ikke er afsluttet, inden

projekteringen igangsættes.



Baneprojekt er klar i god tid, inden det skal overdrages til signalprogrammet i medio 2022.



Processen og tiden for etablering af nyt sikringsanlæg er vurderet til 2-3 år på baggrund af

seneste erfaringer. Der er sat 2,5 år af til leverandørens udarbejdelse af projekt og leverance

af sikringsanlæg, hvad der således kan være kritisk. Tidsplanen viser, at bane- og sikringsar-

bejder er klar lige inden opstart udrulning af signalprogrammet.

Side 30/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren



Der pågår arbejder i Banedanmark og Sund & Bælt med at vurdere muligheden for at etab-

lere og finansiere et nyt sikringsanlæg som et selvstændigt projekt, uafhængigt af projektet

for Ny Kastrup Lufthavn Station. Sikringsanlæg som et selvstændigt projekt kan forventeligt

realiseres hurtigere.

For hurtigst mulig etablering af erhvervsbyggeriet over banen kan det være en mulighed at

splitte projektet op i flere dele. Sådanne løsninger vil introducere komplikationer og risici, der

ikke er vurderet nærmere i forbindelse med forundersøgelsen.

Der kan desuden være mulighed for optimering af tidsplanen for selve hovedprojektet ved at ud-

skille forberedende arbejder i selvstændige mindre entrepriser. Dette er ikke analyseret nær-

mere i forbindelse med forundersøgelsen.

Tidsplanen er grundlæggende udarbejdet med følgende forudsætninger:



Igangsætning af det videre arbejde (Sund & Bælt har aftale med rådgiver) 1.4.2019.

Der kan indgås aftaler om arealer med relevante lodsejere, omfattende midlertidig og per-

manent arealanvendelse (frivillige aftaler eller ekspropriation).

Sikringsanlæg udbydes på baggrund af funktionsudbud og detailprojekteres af leverandø-

ren

Banearbejder udbydes på baggrund af detailprojekt udarbejdet af bygherren.

Projekt for ny station udbydes på baggrund af detailprojekt udarbejdet af bygherren.

Projekt for erhvervsbyggeri udbydes i totalentreprise og detailprojekteres af entreprenøren.

Dækket over banen udbydes på baggrund af detailprojekt udarbejdet af bygherren. Skal

konfirmeres i forbindelse med entreprenørens projektering.

Det bemærkes, at ovenstående forudsætninger relateret til udbudsformer ikke er et udtryk for,

at der er truffet beslutning om udbudsformer, men alene er forudsætninger for opsætning af en

samlet tidsplan.

Det bemærkes desuden, at grænseflader til og afhængigheder af Banedanmarks signalprogram

ikke er bekræftet af Banedanmark i forbindelse med forundersøgelsen og vil skulle bekræftes i

næste fase af projektet.

6.6.

Videre arbejde næste fase

Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af kritiske dele af projektet, hvor det er vurderet, at

det er særligt vigtigt, at der sker en viderebehandling og afklaring i næste fase af projektet:



Afklaring af proces for godkendelse i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, herunder udarbej-

delse af en samlet plan for udarbejdelse af CSM-dokumentation og opsætning af risikoac-

ceptkriterier.



Udarbejdelse af plan for dokumentation af overholdelse af krav om interoperabilitet (overhol-

delse af TSI'ere) og aftale med Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen om grundlag for TSI-verifika-

tion.

Side 31/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren



Aftale med Banedanmark og andre projektejere for grænsefladeprojekter om håndtering af

Ny Kastrup station i forhold til grænsefladeprojekterne.



Aftaler med væsentligste interessenter om projektets overordnede krav og løsninger, herun-

der Metroselskabet og Københavns Lufthavne.



Igangsætning af processen med miljøvurdering, herunder igangsætning af første offentlig-

hedsfase og udarbejdelse af afgrænsningsnotat.



Prioriteret videre teknisk bearbejdning for afklaring af de mest væsentlige udeståender.



Fastlæggelse af normgrundlag og vurdering af om reviderede normer og regler på baneom-

rådet kan påvirke projektet.



Udarbejdelse af samlet projektplan med definition af ansvar imellem projektets parter.



Endelig afklaring af lovhjemmel til erhvervsbyggeri.

Side 32/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlægsoverslag

Der er udarbejdet et samlet anlægsoverslag på baggrund af de tre grundlæggende anlægsover-

slag, projekt retningsdrift, projekt passagervendte aspekter og projekt Udvidet analyse.

Enhedspriser i de enkelte anlægsoverslag er kvalificeret så vidt muligt, og omfang af poster er

tilpasset det nuværende projekt, som beskrevet i afsnit 3. Alle priser er indekseret til prisniveau

2. kvartal, 2018 (2018K2).

Der er til bygherreadministration for projekt retningsdrift, projekt Passagervendte aspekter, og

dæk over bane benyttet procentsatser af fysikoverslaget, jf. Ny Anlægsbudgettering, fase 1.

For erhvervsbyggeri over banen er arbejdsplads indeholdt i enhedspriserne, da priserne er ba-

seret på totalentrepriser. Procentsatser til bygherreadministration er derfor reduceret for er-

hvervsbyggeri over banen.

Anlægsoverslaget er udarbejdet på NAB fase 1 niveau for alle dele af projektet, og korrektions-

reserven er fastsat til 50 % for hele projektet.

I forbindelse med udarbejdelse af anlægsoverslaget er der etableret en indledende oversigt

over risici. Oversigten er lagt som bilag 1.

7.1.

Forudsætninger

Anlægsoverslaget er i forbindelse med forundersøgelsen baseret på nogle overordnede projekt-

forudsætninger samt en række mere specifikke forudsætninger, der er gældende for de enkelte

projektdele. Anlægsoverslaget for retningsdrift er gennemgået i samarbejde med Banedanmark,

og enhedspriser er blevet opdateret.

De vigtigste overordnede forudsætninger for anlægsoverslaget er:



Projektet gennemføres som ét samlet projekt



Projektet kan koordineres med Banedanmarks anlægsplan og andre relevante arbejder, så-

ledes at der kan opnås et spærringsmønster som forudsat (det overordnede spærringsmøn-

ster og behov er bestemt i forbindelse med projekt retningsdrift)



Der kan anvendes parkeringsarealer tilhørende Københavns Lufthavn til arbejdsarealer i for-

bindelse med udførelsen



Der kan foretages ombygning af eksisterende konstruktioner tilhørende Københavns Luft-

havn (P-hus 7 og Terminal 3)



Der er medtaget et nyt sikringsanlæg



Der er for anlægsoverslaget forudsat de udbudsformer som forudsat for tidsplanen

7.2.

Samlet anlægsoverslag

I anlægsoverslaget er der anvendt erfaringspriser for forskellige årstal. Derfor er alle disse priser

omregnet til prisindeks 2. kvartal, 2018. Alle priser er ekskl. moms.

Anlægsoverslag for projekt Ny Kastrup Lufthavn Station er på i alt 2,5 mia. DKK i 2018-priser.

Side 33/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tabel 4. Indledende anlægsoverslag

Basisoverslag - Hovedposter

(Index 2018K2)

Mio. DKK

Dæk over

banen

1 - Sporanlæg

2 - Anlægsarbejder

3 - Broer og konstruktioner

4 - Kørestrøm

5 - Signal Øst

6 - Sikring og fjernstyring

7 - Tele

8 - Bygninger

9 - Arealer

10 - Forst

11 - Andet

–

Bygherreadministration

Basisoverslag ekskl. moms

Korrektionsreserve (50%)

Total

Note:

1) Reservationspulje.

2) Bygherreadministration er for hovedentreprise 25 pct., baseret på de tidligere undersøgelser. Det er Sund & Bælts

vurdering, at dette kan reduceres, hvilket vil skulle afdækkes i en videre fase.

3) Der er ikke medregnet egne adgangsveje i business casen. Det vurderes, at egne adgangsveje inkl. korrektionsre-

serve koster 250 mio. DKK. Dette vil dermed give et samlet indledende anlægsoverslag ekskl. moms på 2,7 mia. DKK.

24,2

0,3

7,7

65,8

228,1

114,1

256,3

866,1

433,1

59,8

202,0

101,0

44,8

340,9

170,5

5,1

63,0

1,0

596,9

142,2

296,1

19,7

18,7

22,7

12,9

Byggeri

over dæk

19,7

18,7

22,7

12,9

5,1

63,0

1,0

1.035,1

24,2

0,3

7,7

426,7

1.637,1

818,6

2.455,7

Retnings-

drift -Bane-

arbejder

Ny station

Erhvervsbyggeri

over banen

Sum

Der er en væsentlig usikkerhed forbundet med det nuværende sikringsanlægs levetid, hvorfor

der er afsat en reservationspulje med henblik på en realistisk projektering af Ny Kastrup Luft-

havn Station projektet.

Side 34/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Finansiel analyse

Udgangspunktet for analysen er som nævnt at afdække finansieringsmulighederne ved etable-

ring af Ny Kastrup Lufthavn Station, herunder indføre retningsdrift samt vurdere potentialet for

medfinansiering ved etablering af et erhvervsbyggeri oven på stationen.

Figur 18. Basisløsning, bygning A og B som P-hus

Den nye station og tilhørende 350m perroner er som udgangspunkt tænkt overdækket. Ud-

strækningen af et erhvervsbyggeri anlægges derfor på ca. 250 meter af den samlede perron,

der ikke overdækkes som en del af tilslutning til Metrostationen. Dette omfatter også tilslutning

til Terminal 3 via parkeringshuset P7, som vist på skitsen i figur 18. Placeringen af bygning A og

B er vurderet ud fra forskellige sikkerhedsmæssige hensyn og udgør basisløsningen for det

samlede projekt.

Valg af erhvervsbyggeri

Udgangspunktet for opførelsen af et erhvervsbyggeri oven på stationen er opførelsen af et P-

hus byggeri, idet det giver det mest optimale indtjeningsgrundlag set i forhold til et tilsvarende

kontorbyggeri. Der er indhentet uvildige vurderinger af værdien af byggeretten oven på basis-

løsningen, herunder en vurdering af det forretningsmæssige bedste erhvervsbyggeri. To uaf-

hængige erhvervsmæglere, Colliers og EDC, finder samstemmende, at et P-hus er en væsent-

lig bedre forretning end et tilsvarende kontorbyggeri.

Etablering af et P-hus vurderes som en integreret og naturlig del af stationen, der er placeret

som et trafikalt Hub, hvor motorvej, regional tog, tog til og fra Sverige samt Metro naturligt udgør

et attraktivt alternativ for besøgende til Københavns centrum, så vel som Sverige, og på læn-

gere sigt Lolland, Falster og Tyskland via Femern Tunnelen.

Side 35/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Rammebetingelser

For at kunne analysere potentialet for medfinansieringen ved anlæg af P-hus er der opstillet

nogle rammebetingelser, der tillige vil være grundlaget for de ejerskabsmodeller, som er opstil-

let for det samlede projekt.

Følgende rammebetingelser ligger til grund for den videre analyse:



Anlægsudgiften for byggeri af station er fastlagt til 2,0 mia. kr. i 2018-priser, og anlæg af

parkeringshus har en etableringsudgift på 0,5 mia. kr. i 2018-priser. I anlægsoverslaget

er det lagt til grund, at der ikke er behov for opføre særskilte adgangsveje.



Det er beregnet, at der samlet vil kunne etableres 2058 P-pladser i basisløsningen, og

at de årlige driftsomkostninger er på ca. 2000 kr. pr. P-plads.

Det er her forudsat, at grundskyld og dækningsafgift tilfalder stationen. Hertil kommer

omkostninger til drift og reinvestering af stationen på mellem 5 til 7 mio. kr. Disse er ikke

en del af de finansielle beregninger.

De årlige operatøromkostninger er estimeret til samlet 12,5 mio. kr. af Colliers.

En betragtning om, at operatøromkostningen for 1000 og 2000 P-pladser er næsten

identisk.

Den gennemsnitlige ugentlige indtægt pr. P-plads er estimeret til kr. 1250, baseret på et

vægtet gennemsnit mellem erhvervsmæglernes vurderinger og konkrete onlinepriser

(ved forhåndsreservation) for relevant P-område i Københavns Lufthavn. Variationen i

den ugentlige indtægt ligger fra 950 kr. ex. moms til 1600 kr. ex. moms.

Byggehøjden er 22 meter, hvilket svarer til det tilladte i lokalplanen. En byggehøjde på

mere end 22 meter er vurderet som logistisk- og brugermæssig uhensigtsmæssig.

Som det fremgår af det samlede anlægsoverslag, er der tillagt 50% i korrektionsreserve

i henhold til principperne for ny anlægsbudgettering (NAB).

Realrenten er aktuelt historisk lav, og det må antages, at den kan stige hen over tid. Ud

fra hensynet til at anlægge et forsigtigt skøn for realrenten i de finansielle beregninger

anvendes en realrente på 1,0%. Det svarer til et tillæg på omkring 2,0% i forhold til den

markedsbestemte realrente, der udgør omkring minus 1,0%.



Ejerskabsmodeller

Det er umiddelbart ikke ønsket fra Sund & Bælt at drive eget P-hus, hvorfor der i analysen er

taget udgangspunkt i 3 ejerskabsmodeller. Der er i forundersøgelsen set på følgende tre model-

ler:



Model 1:

Sund & Bælt bygger Ny Kastrup Lufthavn Station. Byggeretten sælges. Udgiften

ved byggeri af station udgør 2 mia. kr., mens indtægten fra salg af byggeret er 0,75 mia. kr.

Der er således en manko på -1,25 mia. kr., som vil skulle finansieres på anden vis.

Model 2:

Sund & Bælt bygger Ny Kastrup Lufthavn Station og P-hus (bygning A og B).

Sund & Bælt sælger erhvervsbyggeriet efter opførsel. Udgiften ved byggeri og P-hus udgør

2,5 mia. kr., mens indtægten fra salg af erhvervsbyggeriet er 1,5 mia. kr. Der er således en



Side 36/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

manko på -1 mia. kr., som vil skulle finansieres på anden vis.



Model 3:

Sund & Bælt bygger Ny Kastrup Lufthavn Station og P-hus (bygning A og B).

Sund & Bælt ejer og outsourcer P-hus til en operatør. Udgiften ved byggeri og P-hus udgør

2,5 mia. kr. og indtægten fra driften af P-huset vil over en årrække op til 38 år fuldt ud

dække anlægsinvesteringen inklusiv etablering af station og retningsdrift samt forrentning af

den investerede kapital afhængig af belægningsprocenten. Med en belægningsprocent på

95% vil etableringsudgiften være tilbagebetalt på 26 år, mens det vil tage 38 år ved en 75 %

belægning. Projektet hviler således i sig selv.

Sammenligning af ejerskabsmodeller

I forhold til et samlet projekt, tillagt 50% korrektionsreserve, anlæg af en ny station, indførelse af

retningsdrift og anlæg af 2 P-huse vil tilbagebetalingstiden for det samlede projekt, uden anden

finansiering, kunne betales tilbage i løbet af 26 år ved en belægningsprocent på 95% og op til

38 år ved en belægningsprocent på 75%, opgjort ved en realrente på1%.

På tværs af de tre modeller er der ved beregning af tilbagebetalingstiden indregnet selskabs-

skat efter bestemmelserne i selskabsskattelov og selskabsskattesats på 22% af den indtægt,

der vil være ved salg af enten en byggeret, et nyanlagt P-hus eller det årlige provenu ved udlici-

tering af operatørdriften af P-huset.

Når Ny Kastrup Lufthavn Stations projektet indregnes i A/S Øresund forlænges tilbagebetalings-

tiden med ca. 1-2 år som funktion af ejerskabsmodellerne 1 og 2, hvor finansieringen forudsæt-

tes fastlåst med 1% realrente.

A/S Øresund er i den seneste beregning for basisløsningen tilbagebetalt i 2043 og dermed op-

gjort med en tilbagebetalingstid på 45 år regnet fra åbningsåret. Gælden i A/S Øresund er om-

kring 2-3 mia. kr. højere med Ny Kastrup Lufthavn Station, og den vil kunne afdrages relativt

hurtigt via udbytter fra Øresundsbro Konsortiet, der udgør omkring 2 mia. kr. i løbende priser på

tidspunktet for tilbagebetaling.

Da den samlede tilbagebetalingstid for de tre ejerskabsmodeller ikke ændrer tilbagebetalingsti-

den i A/S Øresund med mere end ca. to år, vil ejerskabet af et finansieringsinstrument, som den

forslåede P-hus løsning, model 3, give en samlet driftsindtægt før renter og afskrivninger (EBIT)

på ca. 2 mia. kr. (i 2018-priser) henover den resterende tilbagebetalingstid på A/S Øresund,

hvilket svarer til ca. 20 år.

Sammenligning af de tre ejerskabsmodeller kan ses i tabel 5, hvor det skal bemærkes, at der

ikke er forudsat nogen form for statslig tilskud.

Tabel 5. Sammenligning af ejerskabsmodeller

Model 1

Sund og Bælt bygger ny

station

Etableringsudgift

for station med retnings-

drift

Etableringsudgift

P-hus

Indtægt

ved salg af byggeret

2 mia. kr.

Model 2

Sund og Bælt bygger ny

station, P-hus (Bgn A + B)

2 mia. kr.

Model 3

Sund og Bælt bygger ny

station, P-hus (Bgn A + B)

og udliciterer P-hus

2 mia. kr.

0,75 mia. kr.

500 mio.kr.

500 mio. kr.

Side 37/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Indtægt

ved salg af anlagt P-hus

Indtægt

5) 6)

ved udlicitering af P-hus

Manko

Risici



1,5 mia. kr.

2,5 mia. kr. over 26

–

38 år

0 mia. kr.



Byggerisiko

Markedsrisiko, herun-

der belægningsprocent

Etablering af egne ad-

gangsveje

-1,25 mia. kr.

Byggekoordination

(lille areal)



Markedsrisiko



Livslang driftskoordi-

nation



Etablering af egne ad-

gangsveje

Lån i A/S Øresund eller

statslig medfinansiering



- 1 mia. kr.

Byggerisiko

Markedsrisiko

Livslang driftskoordina-

tion

Etablering af egne ad-

gangsveje

Finansiering

Lån i A/S Øresund eller

statslig medfinansiering

Forlængelse af tilba-

gebetalingstid for A/S

Øresund

Ca. 2 år

Ca. 1 år

Lån i A/S Øresund uden be-

hov for statslig medfinansie-

ring, da projektet hviler i sig

selv og tilbagebetales over

26 år ved en belægnings-

procent på 95% og 38 år

ved en belægningsprocent

på 75% og en gns. pris på

1250 kr. per uge.

6) 7)

0 måneder

Noter:

1) Ca. priser i PL18 og tillagt 50% korrektionsreserve jf. NAB

2) Eksklusiv skat

3) Førsteårsafkastmodel med et realt afkastkrav på 5,5%, developerfee på 20% og byggeomkostninger på 450 mio. kr.

4) Førsteårsafkastmodel med et realt afkastkrav på 5,5%, og byggeomkostninger på 450 mio. kr.

5) 2,5 mia. kr. over 26-38 år afhængig af belægningsprocent og ved 1% realrente

6) Udgangspunktet er at lånet optages i løbet af 2019, hvorfor der tages udgangspunkt i den aktuelle markedsrente til-

lagt omkring 2 pct. svarende til 1 pct. i realrente ud fra hensynet til at anlægge et forsigtigt skøn i de finansielle bereg-

ninger.

7) Såfremt p-hus etableres uden statsgaranti forudsættes, at der kan optages et 10-årigt realkreditlån for 60 pct. af låne-

summen og anden finansiering for de resterende 40 pct.

Forhold der kan påvirke business casen

På baggrund af analysen har Sund & Bælt set på, hvilke forhold der kan påvirke business ca-

sen. Disse forhold er ikke undersøgt nærmere i denne forundersøgelse, og det skal derfor over-

vejes at undersøge nærmere i næste fase af projektet.

De væsentligste forhold, der kan påvirke business casen positivt er:

1. Muligheden for at anlægge et kontorbyggeri oven på de to P-huse (bygning A og B) og

dermed øge den potentielle finansiering ved salg af byggeretten. Dette forudsætter, at

byggeretten kan opveje den merudgift, en forstærkning af bygning A og B koster, hvilket

skønnes til ca. 100 mio. kr., men ville skulle undersøges nærmere i en videre fase.

2. Forlængelse af byggefeltet mod øst til etablering af et ekstra P-hus (bygning C), hvilket

skønnes at kunne øge antallet af P-pladser med op til 1600 pladser. Dette vil kunne

give en større indtægt, som naturligvis skal overstige omkostningerne til etablering af et

ekstra P-hus. Dette skønnes til ca. 680 mio. kr., men ville skulle undersøges nærmere i

en videre fase.

3. Flere indtægter som følge af højere priser. Den gennemsnitlige ugentlige indtægt pr. P-

plads er i business casen estimeret til kr. 1250, baseret på en et vægtet gennemsnit

mellem erhvervsmæglernes vurderinger og konkrete onlinepriser ved reservation af

Side 38/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

plads for relevant P-område i Københavns Lufthavn. Variationen i den ugentlige indtægt

ligger fra 950 kr. ex. moms til 1600 kr. ex. Moms. Priserne for parkering vil givet vis

være højere, såfremt der er tale om parkering uden reservation, hvor kunden betaler

ved ankomst til P-huset og eventuelt holder parkeret kortere tid end en uge.

4. Der er i anlægsoverslaget indeholdt en reservationspulje vedrørende sikringsanlægget.

Tages sikringsanlægget ud af business casen, vil dette naturligvis have en positiv effekt

på business casen.

De ovennævnte optioner er ikke undersøgt nærmere i denne forundersøgelse, men kan gøres

til genstand for en yderligere detaljering, såfremt det skulle vise sig opportunt.

Optionerne på kontorbyggeri oven på P-hus og forlængelse af byggefelt er visualiseret i figur 19

og figur 20.

Figur 19. Kontorbyggeri oven på P-hus

Figur 20. Basisløsning med option for Bygning C

Der kan også være forhold/risici, der kan påvirke business casen negativt, og de væsentligste

af disse er:

1. Adgangsveje

–

såfremt den eksisterende servitut ikke gælder i denne sammenhæng,

eller der ikke kan opnås enighed med Københavns Lufthavn om anvendelse af lufthav-

nens veje som adgang til P-huset, kan der være en risiko for, at der kan blive behov for

anlæg af egne adgangsveje til P-huset. Det forventes at koste i omegnen af 250 mio.

kr., som vil være en merudgift for projektet. Merudgiften vil dog kunne holdes inden for

rammerne af projektet som helhed.

Side 39/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

2. Antallet af kunder

–

Hvis der i fremtiden ikke være tilstrækkeligt med kunder, der vil an-

vende parkeringspladser i lufthavnen eksempelvis som følge af den teknologiske udvik-

ling, vil indtægterne fra P-huset falde. Det er dog den umiddelbare vurdering, at der fort-

sat i mange år fremover vil være behov for parkeringspladser uanset udviklingen i selv-

kørende biler. Herudover er det vurderingen, at den stigende trængsel i København vil

betyde, at pendlerparkering ved stationen vil være et attraktivt alternativ til at køre ind i

centrum af København.

For så vidt angår etablering af adgang til P-husene er vil adgangen til det østlige P-hus gå fra

Amager Strandvej via en vej placeret i baneskråningen, mens adgang til det vestlige P-hus går

fra Ellehammersvej på vestsiden af eksisterende P-pladser til baneskråningen og derfra via en

vej placeret i baneskråningen. Skitse af adgangsveje er vist i figur 21 og figur 22.

Figur 21. Forslag til rampe til og fra Ellehammersvej (med blåt)

Side 40/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 22. Forslag til rampe til og fra Amager Strandvej (med blåt)

Side 41/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Videre proces

Det er nogle kritiske dele af projektet, hvor det vurderes, at det er særligt vigtigt, at der sker en

videres behandling og afklaring i næste fase af projektet:



Afklaring af proces for godkendelse i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, herunder udarbej-

delse af en samlet plan for udarbejdelse af CSM dokumentation og opsætning af risikoac-

ceptkriterier.



Udarbejdelse af plan for dokumentation af overholdelse af krav om interoperabilitet (overhol-

delse af TSI'ere) og aftale med Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen om grundlag for TSI verifika-

tion.



Aftale med Banedanmark og andre projektejere for grænsefladeprojekter om håndtering af

Ny Kastrup Lufthavn Station i forhold til grænsefladeprojekterne.



Aftaler med de væsentligste interessenter om projektets overordnede krav og løsninger, her-

under Metroselskabet og Københavns Lufthavne.



Igangsætning af processen med miljøvurdering, herunder igangsætning af første offentlig-

hedsfase og udarbejdelse af afgrænsningsnotat.



Prioriteret videre teknisk bearbejdning for afklaring af de mest væsentlige udeståender.



Fastlæggelse af normgrundlag og vurdering af om reviderede normer og regler på baneom-

rådet kan påvirke projektet.



Udarbejdelse af samlet projektplan med definition af ansvar imellem projektets parter.



Endelig afklaring af lovhjemmel til erhvervsbyggeri.



Endelig kvalificering af anlægsøkonomien.

Side 42/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bilag 1 - Risici

Risiko

Risikobehandlingen af anlægsoverslaget er i forundersøgelsen ikke behandlet videre i forhold til

den behandling, der er foretaget i de tidligere projekter:



Projekt retningsdrift.

Der blev i projektet håndteret risici efter kravene til at NAB fase 2 projekt.

Der blev i projektet afholdt risikoworkshops og udarbejdet et risikoregister, der er rapporte-

ret som en del af det samlede NAB fase 2 anlægsoverslag.

Overslaget, inkl. risikovurderingen, er kvalitetssikret af ekstern 3. part.

Projekt passagervendte aspekter (ny station på godssporene).

Der blev ikke foretaget en risikovurdering i forbindelse med udarbejdelse af anlægsoversla-

get, og der er ikke udarbejdet risikoregister.

Ny Kastrup station

–

udvidet analyse (undersøgelse af mulighed for erhvervsbyggeri).

Der blev ikke foretaget en risikovurdering i forbindelse med udarbejdelse af anlægsoversla-

get, og der er ikke udarbejdet risikoregister.



Der er i forbindelse med nærværende anlægsoverslag suppleret med et nyt anlægsoverslag for

P-huse over banen. Der er ikke udarbejdet risikoregister for anlægsoverslaget for P-huse, men

der er nedenfor indeholdt en kvalitativ vurdering af de væsentlige risici, der er identificeret i for-

bindelse med skitseprojekteringen.

I forbindelse med nærværende forundersøgelse er der ikke udarbejdet et samlet risikoregister,

men der er i forbindelse med opdatering af det samlede anlægsoverslag og udarbejdelse af en

samlet projektbeskrivelse, også identificeret væsentlige projektrisici, der er listet i nedenstå-

ende.

Nedenstående liste med identificerede risici er uden generiske hændelser vedrørende konjunk-

turer m.m.

Generelle risici

Der er identificeret følgende risici:



Der opnås ikke spærringer på banen som forudsat og koordinering med Banedanmarks

anlægsplan påvirker planlægningen af projektet.

Der kan ikke etableres arbejdsarealer

–

på P-pladser

–

som forudsat. Der skal indgås af-

tale med CPH eller foretages ekspropriation.

Endelig opmåling kan vise, at der ikke er plads til husene i fuld størrelse. Konsekvensen

kan være at antallet af P-pladser reduceres med 1/6, og anlægsoverslaget for P-husene

reduceres med ca. 7%.

Ledningsomlægninger kan blive større end forventet, da der ikke er fuldt kendskab til alle

ledninger.



Side 43/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren



Påbud fra luftfartsmyndigheder til udførelsesmetoder under udførelsen.

Der opnås ikke "tilladelse" til at bygge i højden præcist som forudsat - projektet er på græn-

sen af 22 m over eksisterende terræn. Hændelse: tab af en halv etage af P-hus.

Forsinkelse af proces med myndighedsbehandling Trafikstyrelsen (CSM og TSI verifika-

tion).

Miljøstyrelsen er VVM myndighed med deraf længere proces for færdiggørelse af miljøvur-

dering. Der skal derfor tages beslutning om videre projektarbejde inden der foreligger en-

delig miljøredegørelse, med risiko for fordyrelse af projektet og spildt projektarbejde.

Er der dobbeltomkostninger i anlægsoverslaget som følge af, at der er tre projekter, der

lægges sammen.

Er der huller i anlægsoverslaget som følge af, at der er tre projekter, der lægges sammen.

Der kan ikke opnås godkendelse af ændring af eksisterende servicevej som forudsat i pro-

jektet.

Der kan ikke etableres adgangsveje til P-huse som forudsat.

Koordinering med Signalprogrammet skaber forsinkelse/udsættelse af projektet

Forhold omkring jernbanesikkerhed og interoperabilitet skaber forsinkelse af projektet

Håndtering af grundvand under udførelsen mere kompliceret/dyrere end forudsat.



Risici særligt relateret til projekt retningsdrift

Der henvises til risikoregistret for projekt retningsdrift.



Ledningsomlægninger hvis der ikke kan opnås dispensation for dybe ledninger ved spor-

skifter.

Skrappe krav / udfordrende håndtering af miljøforhold ved kørsel med godstog igennem

eksisterende tunnel og eksisterende Kastrup station.

Sikringsprojektet bliver forsinket, da der ikke er ressourcer. Projektet skal løbe samtidigt

med andre projekter.

Forsinkelse af Ny Kastrup projektet således at alle banerelaterede arbejder ikke er klar in-

den planlagt start af Signalprogrammets udrulning (medio 2024).

Forsinkelse af Signalprogrammet vil forsinke Ny Kastrup projektet, hvis det vælges at plan-

lægge udførelsen af Ny Kastrup efter Signalprogrammets udrulning.



Side 44/45

19. december 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 181: Sund & Bælt Holding A/S’ afrapportering af forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station, fra transport-, bygnings- og boligministeren



Retningsdrift medfører krav fra Signalprogrammets entreprenør om ekstra betaling.

Tilladelse til stigningsgradient på op til 25 promille for godstog kan ikke opnås pga. læng-

den af delstrækningen eller pga. den planlagte trafikafvikling.

Risici særligt relateret til ny station

Der er identificeret følgende risici:



Ombygning af CPH's P-hus 7 kan være mere omfattende end forudsat. Der er ikke indgået

specifik aftale med CPH i forbindelse med forundersøgelsen.

Terminal 3

–

ombygning kan være mere omfattende end forudsat. Der er ikke indgået spe-

cifik aftale med CPH i forbindelse med forundersøgelsen.

Niveau for samlet løsning

–

interessenter kan påvirke løsningen mht. adgangsforhold, faci-

liteter, arkitektonisk niveau mm (BDK, DSB, MS, CPH).



Risici særligt relateret til byggeri over banen

Der er identificeret følgende risici:



Der er forudsat standard betonelementbyggeri med traditionelle udførelsesmetoder og

samlingsdetaljer. Adgangsforhold for kraner m.m.

–

og løft af facadeelementer ud mod mo-

torvejen skal afdækkes nærmere, da det forventes det ikke er muligt at anstille kran mod

motorvejen.

Logistik forhold i det samlede område mht. elementleverancer. Der vil i en periode være

hyppig tilkørsel af elementbiler, og evt. brug for oplagring og/eller ventepladser i oplandet.

Elementleverancer kan blive påvirket af skred i tidsplan for forudgående arbejder.

Krav til brandsikkerhed kan være mere restriktive end forudsat.

Krav til bygningshøjder kan være mere restriktive end forudsat.

Tilstrækkelig forsyningssikkerhed mht. sprinkling (ringledning). Alternativt skal der undersø-

ges mulighed for sprinkler reservoir.

Der viser sig ikke at være plads til den fulde effektive P-hus bredde på 34 m.

Jernbanesikkerhedsmæssige krav til det overliggende byggeri medfører fordyrelse.



Side 45/45

19. december 2018