Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 177
Offentligt
NOTAT
Grund- og nærhedsnotat
Dato
J. nr.
9. januar 2019
2018-6970
459764
Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af
Unionen.
KOM(2018) 894 endelig
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen fremlagde den 19. december 2018 forslag vedrørende forbere-
delse til en evt. ’’hård Brexit’’ ved UK’s
udtræden af EU på luftfartsområdet
mht. visse områder indenfor flyvesikkerhed. Ved ’’hård Brexit’’ forstås det
scenarium, hvor UK måtte udtræde af EU uden en godkendt udtrædelsesafta-
le.
Forslaget til forordningen udspringer af Kommissionens beredskabsplan, som
blev lanceret den 13. november 2018. De tiltag, som gennemføres under be-
redskabsplanen, skal udelukkende afbøde de mest alvorlige konsekvenser i det
tilfælde, at UK udtræder af EU uden en udtrædelsesaftale.
Forordningen vil i praksis indebære, at det europæiske luftfartssikkerheds-
agentur, EASA, midlertidigt vil kunne forlænge bestemte eksisterende luft-
fartscertifikater i ni måneder fra datoen for UK’s udtræden af EU.
Forslaget får ikke betydning for certifikater udstedt af danske myndigheder,
og vurderes derfor ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Såfremt forslaget ikke vedtages kan det få alvorlige konsekvenser for den
kommercielle lufttrafik i Danmark og resten af Europa, som i nogle tilfælde
forventes helt at måtte indstilles.
2. Baggrund