TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 175: Rigsrevisionens beretning om beretning om forsinkelse af Signalprogrammet, Maj 2017 samt notat og ministerens svar

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 175
Offentligt

Statsrevisorerne 2016-17

Beretning nr. 9 Transport-, bygnings- og boligministerens redegørelse af 3. april 2017

Offentligt

MINISTEREN

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Dato

J. nr.

3 . april 2017

2017-1012

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 9/2016 om forsinkelsen af

Signalprogrammet

Statsrevisorerne har ved brev af 2. februar 2017 fremsendt Beretning nr.

9/2016 om forsinkelsen af Signalprogrammet og anmodet om min redegørelse

for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

Som beretningen korrekt gør rede for, er udskiftningen af signalsystemerne på

jernbanen desværre blevet forsinket. Statsrevisorernes kritik er både alvorlig og

klar, og jeg vil derfor gerne starte med at redegøre for de konkrete tiltag, som er

taget.

Som allerede udmeldt ved offentliggørelsen af statsrevisorernes behandling af

Rigsrevisionens beretning 25. januar 2017 vil jeg skærpe kontrollen med Sig-

nalprogrammet.

Statsrevisorerne peger på, at der fortsat er store risici for fordyrelse og forsin-

kelse af Signalprogrammet, hvilket nødvendiggør en stram styring. Der er der-

for, siden Rigsrevisionen afsluttede sin undersøgelse, taget en række skridt til

at styrke tilsynet med Banedanmark og Signalprogrammet, og vi vil løbende se

på, om der er behov for yderligere at skærpe tilsynet.

Banedanmark har også strammet kontrollen af leverancerne fra leverandørerne

og gennemfører en strammere økonomistyring, som sikrer den sammenhæng

mellem aktivitet, tid og økonomi, som Rigsrevisionen i sin beretning til statsre-

visorerne efterspørger.

Der vil endvidere blive foretaget en ekstern kvalitetssikring af tidsplaner og

økonomi i forhold til den gennemførte genplanlægning af Signalprogrammet.

Denne undersøgelse vil omfatte et egentligt review af Signalprogrammet med

fokus på fremadrettede forbedringsforslag og besparelsesmuligheder.

Jeg har i den forbindelse bedt Banedanmark om at undersøge, om man kan

gøre yderligere for at fjerne risiko fra programmet. Jeg har stillet spørgsmålet:

”Hvordan kan vi i videst muligt omfang undgå at være ’first mover’?”

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 175: Rigsrevisionens beretning om beretning om forsinkelse af Signalprogrammet, Maj 2017 samt notat og ministerens svar

Banedanmark har tilkendegivet, at de vil kunne præsentere en plan for dette på

det første møde med forligskredsen efter påske. Den plan vil så kunne indgå i

det kommende review med henblik på en ekstern kvalitetssikring.

Endelig er der er taget initiativ til at orientere forligskredsen om status på pro-

jektet og dets fremdrift på månedlig basis. Den første orientering er givet på

møde i forligskredsen den 14. marts 2017.

Mine bemærkninger til de enkelte punkter i Rigsrevisionens beretning og til

statsrevisorernes bemærkninger følger nedenfor.

Side 2/5

Overordnede bemærkninger

Statsrevisorerne kritiserer, at Signalprogrammet er blevet forsinket og fordyret,

idet programmet på nuværende tidspunkt er forsinket med op til 3 år og er

blevet 4,4 mia. kr. dyrere end forventet.

Denne kritik tages til efterretning, idet det bemærkes, at det nuværende budget

svarer til det, som fremgik af beslutningsgrundlaget fra december 2008. Den

besparelse på ca. 4 mia.kr., der blev stillet i udsigt i forlængelse af indgåelsen af

kontrakterne, forventes således ikke realiseret.

Forsinkelsen blev udmeldt med Anlægsstatus for 1. halvår 2016. På fjernbanen

er der tale om en forsinkelse på godt to år og på S-banen en forsinkelse på godt

et år i forhold til det forudsatte i den politiske aftale fra 2009. I forhold til de

indgåede kontrakter er der tale om en forsinkelse på tre år på S-banen og to år

på fjernbanen. Installationen af de nye signalsystemer på S-banen forventes

således færdiggjort i 2021 og på fjernbanen i 2023.

Som det bemærkes af statsrevisorerne, er der risiko for yderligere forsinkelser

og fordyrelser. Derfor er der som ovenfor anført også taget en række initiativer

i forhold til styringen af programmet.

Banedanmarks styring af Signalprogrammet

Jeg har noteret mig, at Banedanmark har taget en række tiltag for dels at rette

op på styringen af Signalprogrammet, dels at tilpasse styringen til de nye tids-

planer, som blev offentliggjort i oktober 2016.

Af statsrevisorernes beretning fremgår det, at dele af Signalprogrammet har

været under løbende genplanlægning siden 2014 på grund af uenighed mellem

Banedanmark og leverandørerne om, hvorvidt tidsplanerne kunne overholdes,

og at dette har haft styringsmæssige konsekvenser. Herudover kritiseres det, at

der først i 2016 er foretaget en genplanlægning af hele programmet.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 175: Rigsrevisionens beretning om beretning om forsinkelse af Signalprogrammet, Maj 2017 samt notat og ministerens svar

Set i tilbageblik må det konkluderes, at de oprindelige tidsplaner har været for

optimistiske, og at det har krævet en større indsats, før alle parter er nået frem

til denne konklusion. Mens den genplanlægning, som har været i gang siden

2014, har været koncentreret om at håndtere forsinkelse af enkelte delmilepæ-

le, er der i 2016 gennemført en genplanlægning af hele programmet. Banedan-

mark har i perioden fulgt tæt op på de nærtstående milepæle, herunder særligt

ibrugtagningen af den første strækning på S-banen. Banedanmark har bevidst

ventet med at igangsætte genplanlægning af Signalprogrammet, indtil man

havde høstet erfaringer fra den første udrulning på S-banen, hvorefter en kon-

solideret tidsplan, der byggede på reelle erfaringer, kunne udarbejdes. På den

baggrund er der nu indlagt ekstra tid til tests og godkendelser på både fjernba-

nen og S-banen i de nye udrulningsplaner.

Det nye udgiftsestimat for Signalprogrammet har naturligt nok tiltrukket sig

opmærksomhed. Banedanmark peger på, at dette især skyldes, at programmet

bliver to år forsinket, og at Banedanmark har været nødt til at foretage en ræk-

ke ændringer i planerne. Derudover vil der komme ekstra udgifter til blandt

andet afsluttende tests og godkendelser, til drift af testlaboratorium og til do-

kumentation. Desuden er udgiften til blandt andet fiberkabler langs jernbanen

og togenes nye udstyr blevet større end Banedanmark forventede, da kontrak-

terne blev indgået i 2012. Den reservepulje på ca. 4 mia. kr., som var afsat, er

ikke brugt endnu, men den prognose, som Banedanmark og KPMG har udar-

bejdet, viser, at det forventes, at den vil være brugt, når projektet er afsluttet. I

det omfang der opstår nye uforudsete fordyrelser, vil der skulle tilføres midler

udefra, hvis ikke der findes besparelser, der kan bidrage til en projektreserve.

Afsøgningen af besparelsestiltag indgår i før omtalte igangsatte review.

I forhold til den i beretningen rejste kritik af Banedanmarks styring af Signal-

programmet har Banedanmark medgivet, at Signalprogrammets dokumentati-

on ikke har været tydelig nok og ikke har været på et tilstrækkeligt højt niveau

til, at det har været muligt at styre tilstrækkeligt effektivt på sammenhængen

mellem tid, aktiviteter og økonomi. Det er Banedanmark i fuld gang med at

rette op på, således at sammenhængen mellem Signalprogrammets betalings-

planer, tidsplaner og økonomistyringsmodel bliver tydelig i opfølgningen. Både

Banedanmark og Banedanmarks leverandører har undervurderet, hvor omfat-

tende og kompleks opgaven med især dokumentation er.

Banedanmark har også medgivet, at det forhold, at fokus har været på nærtstå-

ende milepæle og den første strækning har betydet, at vurderingen af konse-

kvenserne af forsinkelserne for det samlede program i en periode er blevet

nedprioriteret.

Side 3/5

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 175: Rigsrevisionens beretning om beretning om forsinkelse af Signalprogrammet, Maj 2017 samt notat og ministerens svar

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets tilsyn

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Transportministeriets departement

ikke i tide har forholdt sig mere kritisk til Banedanmarks oplysninger om pro-

grammets fremdrift.

Denne kritik tages til efterretning. Som det dog også konstateres i beretningen,

er departementets tilsyn med Signalprogrammet løbende blevet intensiveret, i

takt med at oplysninger er tilgået departementet. Det gælder eksempelvis over-

skridelsen af en kritisk milepæl på S-banen i december 2014, hvorefter tilsynet

med S-banen i januar 2015 blev intensiveret. Tilsynet er siden da blevet udvidet

til at omfatte hele Signalprogrammet fra og med august 2015, netop som en

reaktion på indkomne oplysninger om fremdrift og Signalprogrammets gene-

relle stade. Det er et vedvarende arbejde at tilpasse tilsynet til Signalprogram-

mets udvikling.

Det bemærkes af statsrevisorerne, at departementet ikke i tilstrækkelig grad

har efterspurgt og sikret sig informationer, der underbygger eller sandsynlig-

gjorde Banedanmarks vurderinger af realismen i tidsplanen. Som det fremgår

af beretningen fandt departementet i 2. halvår af 2015, at man ikke var i stand

til at komme til bunds i spørgsmålet om konsekvenserne for tidsplanen. De

stigende problemer i Signalprogrammet var en væsentlig medvirkende faktor

til, at det i november 2015 blev besluttet, at der i forbindelse med udløbet af

Banedanmarks administrerende direktørs åremål i marts 2016 var behov for

nye kompetencer i Banedanmark. Den nye administrerende direktørs tiltrædel-

se blev fremrykket til medio februar 2016 blandt andet ud fra hensynet om at

sikre ledelsen af Signalprogrammet.

Rigsrevisionen anfører i beretningen,

”at departementet på et overordnet plan

skal følge op på, om Banedanmark leverer de ønskede resultater. Samtidigt er

det vigtigt, at departementet sikrer, at der tages hånd om væsentlige forhold,

der udfordrer Banedanmarks opgaveløsning.” Den sidstnævnte indsats, hvor

der har været og fortsat tages hånd om væsentlige forhold, der udfordrer Ba-

nedanmarks opgaveløsning i forhold til Signalprogrammet, fylder dog ikke ret

meget i beretningen. Dette arbejde udgør en stor del af departementets tilsyns-

indsats, og tilsynet er med til at sikre løsning af konkrete problemstillinger med

potentielle forsinkende konsekvenser for Signalprogrammet.

Departementet har således i sit løbende tilsyn aktivt taget del i løsningen af en

række konkrete problemer i forhold til Signalprogrammet, navnlig for så vidt

angår udviklingen i EU’s regler på området og relationerne til andre interessen-

ter, herunder DSB og andre jernbanevirksomheder.

Samlet set vil jeg tilslutte mig den bekymring, som statsrevisorernes kritik giver

anledning til, for så vidt angår de fortsatte risici for forsinkelse og fordyrelse.

Side 4/5

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 175: Rigsrevisionens beretning om beretning om forsinkelse af Signalprogrammet, Maj 2017 samt notat og ministerens svar

Jeg har derfor som anført indledningsvist taget en række initiativer med hen-

blik på at reducere disse risici.

En kopi af dette brev er sendt til Rigsrevisionen.

Side 5/5

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen