Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 174
Offentligt
10. januar 2019 HLB/HU
Notat
Bygherreforeningens input til høring om udbud i byggeri (og anlæg)
–
med særligt
fokus på sociale klausuler og arbejdsklausuler
Notatet samler Bygherreforeningens input som optakt til høringen om udbud i byggeri (og anlæg), der
afholdes af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i samarbejde med Bygge-, Anlægs- og Trækartel-
let i Landstingssalen den 17. januar 2019. I notatet præsenteres foreløbige svar på, hvordan man som
bygherre sikrer den bedst kvalificerede rådgiver og entreprenør
–
med særligt fokus på sociale klausu-
ler og arbejdsklausuler jf. høringens rammesætning.
Det understreges i det følgende, at der er stor interesse for samfundsansvar i bred forstand blandt
professionelle bygherrer, at anvendelse af klausuler må ses i sammenhæng med den generelle fast-
læggelse af indkøbspolitik og udbudsstrategi i bygherreorganisationer samt at Bygherreforeningen al-
lerede har taget en række skridt til at understøtte medlemmerne arbejde med centrale områder inden
for samfundsansvar. Endelig efterlyses initiativer, der kan give større gennemsigtighed med hensyn til
bygherrers udelukkelse af leverandører, der forbryder sig mod spilleregler inden for samfundsansvar.
Samfundsansvar er fokusområde for bygherrer
De seneste 5-10 år er samfundsansvar for alvor begyndt at fylde i bevidstheden hos de professionelle
bygherrer
–
det omfatter i stigende grad også sociale forhold (en dimension af bæredygtighed), hvilket
aktuelt understøttes af en stærk interesse blandt bygherrer for udmøntning af FNs verdensmål.
Der er en erkendelse af, at man som bygherre kan præge udviklingen ved at stille krav
–
og en be-
vidsthed om den eksponering man selv risikerer, hvis man ikke håndterer problemstillingerne
(”vel-
kommen på forsiden”).
Der er forskel på hvordan fx offentlige og private bygherrer griber dette an
–
og ikke mindst hvordan
man følger op og sanktionerer. Men de fleste af Bygherreforeningens medlemmer stiller på en eller
anden måde krav inden for arbejdsforhold og praktikpladser. Mange anvender klausuler, men der er
også en del eksempler på frivillige aftaler og partnerskaber. Erfaringerne viser, at uanset om man ar-
bejder med frivillige modeller eller med klausuler, er dialog mellem bygherre og entreprenører nødven-
dig for at ramme det rigtige niveau og sikre opfølgning på implementeringen i praksis.
Klausuler ift. indkøbspolitik og udbudsstrategi
Når bygherrer overvejer anvendelsen af klausuler eller andre måder at påvirke leverandørerne på
(som egnethedskrav eller konkurrenceparametre), skal det ses i sammenhæng med den indkøbspoli-
tik og udbudsstrategi, som den pågældende bygherre har som organisation og formulerer for det en-
kelte projekt ud fra en lang række hensyn.
Anvendelsen af klausuler følger som regel af en politisk eller strategisk beslutning om samfundsan-
svar. Her er det vigtigt at have øje for, at bygge- og anlægsaktiviteter er anderledes end udbud af de
fleste andre typer opgaver og leverancer
–
både tilblivelse og produkt er mere komplekst, med samar-
bejde om definition af projektet og gennem en transaktion der strækker sig over lang tid (måneder el-
ler år). Der er tale om et betydeligt element af lokal produktion, men i stigende omfang med involve-
ring af udenlandske medarbejdere og/eller virksomheder. Bygherren er typisk på udebane ift. at gen-
nemskue forhold vedr. fx overenskomst- og ansættelsesforhold samt erhvervsuddannelser og praktik-
forløb.
Det gode købmandskab er centralt i indkøbet for både private og offentlige bygherrer, men derudover
fylder formalia om overholdelse af udbudsregler relativt meget for offentlige bygherrer. Indkøbet hand-
ler om at finde den optimale balance mellem kvalitet og pris
–
og bedømmelsen af tilbud sker med fo-
kus på objektive kriterier for produktet (hovedydelsen) men i stigende omfang indgår også
side 1 af 3