Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 174
Offentligt
2002958_0001.png
Bedre offentlige udbud
BAT den 11. januar 2019.
Af Gunde Odgaard
I de seneste år har vi set forskellige offentlige udbud indenfor bygge- og anlægssektoren, hvor
man bagefter må undre sig over, hvorfor det netop var de entreprenører og udførende
virksomheder, der fik opgaverne. Målet for alle må være at få det bedst mulige byggeri med
mindst mulige problemer. Sådan er det ikke i dag!
Det gælder eksempelvis på Niels Bohr Bygningen med Inabensa. Det gælder på
Storstrømsbroen, hvor opgaven er gået til et joint venture bestående af 3 italienske
virksomheder med et noget tvivlsom ry, hvilket systematisk er afdækket af 3F’s Fagblad. Hele
tildelingsproceduren omkring metroen i København, hvor man ender med, at det stort set kun
er såkaldt vikaransatte udenlandske arbejdere, der arbejder på Metroen. Det må undre, at
dem der tildeles opgaven ikke har tænkt sig at løse den ved hjælp af egne ansatte! Det
samme er tilfældet på flere af vores såkaldte Supersygehuse! Solesi på DONG’s anlæg i
Fredericia, og vi kunne nævne mange flere, må give anledning til at revurdere de
udbudskriterier der opstilles for de virksomheder, som tilbyder at løse offentlige bygge- og
anlægsopgaver.
Udbudsreglerne bliver mere og mere matematiske med pointmodeller, to-kuvertsystemer,
bedømmelseskriterier og beregningsmodeller. Det bør have en betydning, at bygherrens
erfaring og skøn også spiller en vis selvstændig rolle. Matematiske modeller er lette at afkode
og dermed manipulere og imødekomme for de useriøse entreprenører. Så vi må stille præcise
krav i stedet for en stram styring af bedømmelseskriterier, der ofte ender med den laveste pris
i stedet for det bedste bud!
Som et første punkt i at sikre bedre udbud, bør offentlige udbud tage sit udgangspunkt i en
udbudsform, der meget mere dialogbaseret. Dialogbaseret udbudsform er naturligvis et lidt
upræcist begreb. Vi opfordrer imidlertid bygherrerne til at gøre brug af dialog før udbuddet
(tidlig markedsdialog) og til at overveje de fleksible udbudsformer som,
”udbud
med
forhandling” og
”konkurrencepræget
dialog”. Derudover kan man jf. det nye AB18-system
overveje samarbejdsformer som projektudvikling og projektoptimering, hvor entreprenørens
kompetencer bliver bragt i spil. Se nedenstående link.
https://bygherreforeningen.dk/ab18/vaerktoejer/ab18-guiden/separate-kontrakter/
https://bygherreforeningen.dk/drejebog-for-bygherrer-udbud-med-forhandling/
https://bygherreforeningen.dk/ab18/vaerktoejer/ab18-guiden/separate-kontrakter/
1
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 174: Præsentationer samt udleveret notater fra udvalgets høring 17/1-19 om udbud i byggeriet
Det betyder, at man har en meget intens kontakt og dialog med de virksomheder, der byder på
opgaverne, så man virkelig kommer ind under huden på dem, og man bedre kan sikre sig, at
de rent faktisk også kan løse opgaverne efter alle udbuddets forskrifter.
Dette gælder i og for sig uanset om man som bygherre vælger totalentrepriser,
hovedentrepriser eller fagentrepriser.
Men det er klart, at jo mere kompliceret en opgave er, jo større er behovet for de
dialogbaserede udbud og dermed også den tidligere inddragelse af entreprenøren. Noget som
virksomhederne i byggeriet ofte efterspørger. Om man vælger den ene, den anden eller den
tredje entrepriseform er naturligvis ikke ligegyldigt, fordi alt efter om man vælger
hovedentrepriseformen, totalentrepriseformen eller går helt ud i detaljeringsgraden og udbyder
i fagentrepriser, så stiller dette nogle nye og anderledes krav til bygherren og til
bygherreorganisationen.
Dette skal man være meget klar over, når man som politisk beslutningstager skal have et
givent byggeri i udbud. Bygherreorganisationen skal afspejle kompleksiteten i byggeriet, men
også afspejle kompleksiteten i den udbudsform man vælger!
Der er ingen tvivl om, at rigtig mange politikere ikke nødvendigvis er klar over dette og alene af
den grund, kommer man nogle gange til at lave et udbud, som man mener, er det bedste, fordi
det er det billigste. Men det ender desværre med at blive meget dyrt, fordi man ikke har haft
nok begreb om bygherreorganisationen, og om at styre projektet.
En del af Bedre Udbud er således også at bygherrerne bliver bedre til at være bygherre.
Konkrete forslag fra BAT
1)
Der skal formuleres arbejdsmiljøklausuler ind i udbudsmaterialet. Disse skal supplere
de arbejdsklausuler og ofte lærlingeklausuler, som allerede er en del af
udbudsmaterialet for offentlige bygherrer.
Kravene skal kontrolleres og overtrædelser sanktioneres.
Det skal beskrives klart og tydeligt i udbuddet og i dialogen med de bydende, at disse
krav er vigtige for bygherren og, at der vil blive set meget alvorlig på, hvis der sker
overtrædelser eller afvigelser herfra.
Som en del af en arbejdsmiljøklausul, skal man også forlange, at der bliver brugt det
som
på engelsk hedder: ’Best available technology’.
Det vil sige, at man bruger de tekniske hjælpemidler, der findes, samt de mest
avancerede af dem, for at sikre et så godt arbejdsmiljø, som muligt og for at forhindre
tunge løft og ubekvemme arbejdsstillinger og dermed forhindre nedslidning på længere
sigt.
Eksempelvis COWI har allerede udarbejdet en vejledning til, hvordan en bygherre kan
opstille arbejdsmiljøklausuler i sit udbudsmateriale. Disse arbejdsmiljøklausuler tager
udgangspunkt i de pligter, som bygherren allerede har i forhold til at sikre et godt
arbejdsmiljø på byggepladsen.
2
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 174: Præsentationer samt udleveret notater fra udvalgets høring 17/1-19 om udbud i byggeriet
Der er således ikke noget nyt i det andet, end at man her får en systematisk og
struktureret tilgang til at få placeret arbejdsmiljøklausuler og dermed sikkerheden og
sundheden på byggepladsen på en måde, så både rådgiver og udførende er klar over,
at det er et krav, som bygherren ønsker taget seriøst.
2)
Der skal også være et krav om, at der ikke anvendes vikarer, bemandingsvirksomheder
og alene-mestre (arme-ben) på offentlige byggerier. Alle skal have direkte ansættelse i
en virksomhed, som har en opgave på pladsen. Hvis der skal dispenseres herfor, skal
dette godkendes af bygherren efter en grundig redegørelse fra den ansvarlige
entrepriseholder. Det kan være en totalentreprenør, en hovedentreprenør eller en
fagentreprenør.
Anvendelsen af underentreprenører skal godkendes af bygherren. Anvendelse af
underentreprenører skal fremgå klart af det tilbud der gives og, det skal begrundes.
Det skal også være en del af udbudskravene, at der ikke må være mere end ét led i en
given underentreprise fra en totalentreprenør eller en hovedentreprenør. For en
fagentreprenør burde det ikke være nødvendigt at have underentreprenører. Det ligger
ligesom i begrebet fagentreprenør.
Målsætningen er naturligvis, at flest muligt er direkte ansat hos entrepriseholderen.
Mange af de problemer vi ser i forhold til social dumping, snyd med sociale bidrag,
underbetaling, momsunddragelse, skatteunddragelse mv. Dem ser vi netop blandt
gruppen af vikarer fra de såkaldte bemandingsvirksomheder og i gruppen af de falske
selvstændige. Mange af de selvstændige der arbejder på de danske byggepladser, ved
knap nok de er selvstændige. Der er ingen grund til, at vi for skattekroner fremmer en
trafik af løst ansatte, på de danske byggepladser. Hvis vi vil have ordnede forhold, så
må der også være ordnede ansættelsesforhold, der er klare og entydige.
3)
De entrepriseholdere og deres eventuelle underentreprenører, som måtte være på et
givent byggeri, skal også indledningsvis anerkende afgørelser i det danske fagretslige
system og forpligtige sig til ikke at føre sagerne videre ved domstolene i deres
hjemland.
Vi ser et stigende antal sager, hvor udenlandske byggevirksomheder taber sager i det
danske fagretslige system, men viderefører dem ved nationale retsinstanser. Det
foregår både i Polen og i Italien. Det kan ikke være rimeligt. Dansk arbejdsret er en
Højeste Ret. Der er ingen grund til, at man skal kunne prøve en sag, der er tabt i
Arbejdsretten i Danmark, ved en byret på Catania på Sicilien, som det er tilfældet for
nuværende i en enkelt sag.
4)
Alle, der færdes på en byggeplads, skal have et ID-kort, der viser, hvem man er, hvem
man er ansat hos, hvor man er social sikret og også viser den arbejds- og
ansættelseskontrakt, som man har tegnet med virksomheden. Man skal have sådan et
ID-kort inden man starter arbejdet. Oplysninger skal være i realtid. ID-kortet skal også
fungere som adgangskort til pladsen, hvor den enkelte stempler ud og ind, så man kan
se, hvem der er på pladsen og, hvor længe de arbejder der. Kortet skal være forsynet
med et foto for at undgå snyd. Virksomheden er ansvarlig for snyd og misbrug.
Alle bydende virksomheder skal ses grundigt efter i sømmene for organiseret
kriminalitet, hvidvaskning, skatteunddragelse, black-listing af faglige aktive i andre lande
3
5)
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 174: Præsentationer samt udleveret notater fra udvalgets høring 17/1-19 om udbud i byggeriet
og i Danmark, tidligere brud på overenskomster og deraf følgende domme i
arbejdsretten. De bydende skal vide, at de vil blive set efter i sømmene. De bydende
skal vide indledningsvis, at det vil være med til at diskvalificere dem, hvis de tidligere
har forbrudt sig mod lovgivningen og mod det kollektive aftalesystem i en sådan grad, at
det anses for at være uforeneligt med at arbejde for skatteydernes penge.
6)
De entreprenører, som anvender underentreprenører, skal hæfte for disse
underentreprenørernes forsømmelser og manglende betalinger, som følge af kendelse
og afgørelse i det danske fagretslige system. Altså hvis en underentreprenør idømmes
til efterbetaling til en gruppe medarbejdere og disse penge ikke falder, så kan man gå til
den entreprenør, som har hyret underentreprenøren og få pengene derfra. Samtidig
skal en vis del af byggesummen tilbageholdes indtil involverede faglige organisationer
har meddelt, at der ikke er flere faglige sager og, at alle har fået deres penge.
Arbejdssproget på pladsen skal være dansk eller engelsk. Vi har set pladser, f.eks.
Niels Bohr Bygningen, hvor der var et sprogkrav, men hvor det blev fuldstændigt
negligeret. Der var langt over 30 forskellige sprog på den byggeplads, så man kan jo
godt forstå, at det ikke nødvendigvis gik rigtigt godt.
Folk der arbejder på danske byggepladser må have et fælles sprog. Det er i alles
interesse. Både når det gælder kvalitet, produktivitet og sikkerhed.
8)
Når det gælder udenlandske arbejdstagere, så skal entreprenøren redegøre for kost,
transport og logi for de udenlandske arbejdstagere. Hvordan skal de komme hertil,
hvem skal betale for det, hvordan skal de få mad på bordet og hvordan skal de bo?
Samtidig skal det understreges, at på offentlige byggepladser må man ikke bo på
pladsen. Hvis der skal laves en skurby, må den for det første være ordentlig lavet, men
den skal også stå uden for byggepladsens område.
Alle disse krav kan måske for nogen synes ret komiske. Men de har desværre vist sig
nødvendige, fordi flere og flere entreprenører etablerer sig på det danske marked.
Entreprenører som har en noget anden forretningsmoral, har et noget andet forhold til
det at have folk ansat end, hvad vi normalt er vant til i Danmark.
Så hvis vi skal stoppe den sociale dumping og hvis vi skal stoppe det snyd og svindel,
der foregår og hvis vi skal stoppe, at bygningsarbejdere i fremtiden bliver løst ansatte
uden nævneværdige rettigheder, nærmest et nyt pjalteproletariat, så bliver man nødt til
at gå ind og stille nogle mere håndgribelige krav til de udførende.
Det offentlige bygger hvert år og renoverer hvert år for ganske betydelige milliardbeløb.
Med andre ord er det et stort og lukrativt marked. Selvom nogen vil slå sig i tøjret og
sige at dette her er umuligt og dette her er fordyrende, så er vores påstand, at det på
ingen måde er umuligt. Der skal nok være virksomheder, både danske og udenlandske,
som gerne vil være på dette lukrative marked og derfor vil gøre, som det kræves af
dem. Samtidig er der intet, der tyder på, at det vil blive dyrere. Tværtimod. Hvis der er
styr på virksomhederne, på medarbejderne, på byggeprocessen og på de krav der
bliver stillet, og hvis der er en kompetent bygherreorganisation og kompetente
udførende virksomheder, så har man i virkelighedens verden alle de ingredienser, der
skal til for, at vi får kvalitetsbyggeri til tiden, som holder prisen.
7)
4