TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 174: Præsentationer samt udleveret notater fra udvalgets høring 17/1-19 om udbud i byggeriet

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 174
Offentligt

Advokat Andreas Christensen

Philip Heymanns Allé 7

DK-2900 Hellerup

Tlf. +45 3334 4000

10. januar 2019

HØRING OM UDBUD I BYGGERIET, TORSDAG DEN 17. JANUAR 2019

JURIDSISKE MULIGHEDER OG RAMMER FOR SOCIALE- OG ARBEJDSKLAUSLER

JURIDISKE RAMMER FOR SOCIALE- OG ARBEJDSKLAUSLER

Offentlige ordregivere kan i dag lovligt inddrage sociale og beskæftigelsesmæssige hensyn

ved udarbejdelsen af kontraktvilkår. Dette kan fx være hensynet til at inddrage lærlinge

og ledige i offentlige kontrakter eller hensynet til at sikre ansattes løn- og arbejdsvilkår.

Indholdet af klausulerne er dog begrænset af Danmarks EU-retlige forpligtelser, herunder

principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Det betyder

blandt andet, at en klausul ikke må afskære eller gøre det vanskeligere for leverandører

fra andre EU-lande at byde på den konkrete kontrakt. Dette er til tider svært foreneligt

med den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor vi ikke har en lovbestemt mindsteløn. Klau-

sulen skal derudover være forbundet med kontraktens genstand samt overholde de kom-

munalretlige og forvaltningsretlige regler og principper om saglig og økonomisk forsvarlig

forvaltning etc.

For arbejdsklausuler oplever vi i stigende grad, at dele af de danske byggerier bygges uden

for de enkelte byggepladser. Dette medfører en øget udfordring i anvendelsen af arbejds-

klausuler for så vidt angår de dele af byggerierne, der produceres i udlandet. I disse til-

fælde er det ikke muligt for offentlige ordregivere at anvende arbejdsklausuler, da klau-

sulerne

–

som følge af udstationeringsdirektivet

- ikke må knyttes til ydelser, opgaver

eller produkter, der produceres i andre lande. Vi oplever i stigende grad, at store byggerier

udføres som elementbyggerier i udlandet, hvorefter delene transporteres til Danmark for

at blive monteret.

ANVENDELSEN AF SOCIALE- OG ARBEJDSKLAUSULER

Uanset at en række offentlige ordregivere på nuværende tidspunkt anvender sociale- og

arbejdsklausuler ved udbud i byggeriet, oplever vi, at kun få ordregivere efterfølgende

håndhæver klausulerne. Dette skyldes blandt andet, at mange klausuler formuleres bredt,

hvorved det efterfølgende kan være svært for ordregiverne at håndhæve klausulerne.

Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere

som led i udveksling af tjenesteydelser.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 174: Præsentationer samt udleveret notater fra udvalgets høring 17/1-19 om udbud i byggeriet

Derudover er viden om leverandørers brud på klausulerne begrænset af en manglende

vidensdeling mellem de offentlige ordregivere. Dette kan til dels tilskrives det forelig-

gende cirkulære 2014-06-30 nr. 9471 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, der ikke

giver meget hjælp til praktisk anvendelse.

2.1

Ens standardklausuler

Der eksisterer i dag væsentlige variationer i formuleringen af de klausuler, som anvendes

i offentlige kontrakter. Dette gælder særligt for klausulernes regulering af leverandører-

nes forpligtelser samt ordregivernes muligheder for at håndhæve disse.

En bred anvendelse af standardklausuler vil øge klausulernes gennemsigtighed, idet til-

budsgivernes usikkerhed om deres forpligtelser til de enkelte ordregivere minimeres. An-

vendelsen af standardklausuler vil således medføre lavere transaktionsomkostninger

samt lavere tilbudspriser.

For arbejdsklausuler bør fælles standarder derudover øge muligheden for samspil med

det eksisterende fagretlige tvistløsningssystem. Dette vil skabe lettere adgang for ordre-

giverne til at håndhæve leverandørernes forpligtelser. Lovgiver bør i relation hertil kon-

kretisere den eksisterende vejledning om arbejdsklausuler.

2.2

Advarselsregister

Offentlige ordregivere kan sikre, at de ikke indgår kontrakter med leverandører, der tidli-

gere har misligholdt en social- eller arbejdsklausul ved oprettelsen af et fælles advarsels-

Registeret kan anvendes til at blackliste de leverandører, som kan udelukkes på baggrund

af de frivillige udelukkelsesgrunde. Offentlige ordregivere kan således anvende registeret

til at undersøge, om en leverandør tidligere har misligholdt en social- eller arbejdsklausul,

og på den baggrund udelukke leverandøren fra det konkrete udbud. Der er indført regler

om et lignende register i fx Tyskland og Ungarn.

I Danmark foreligger der dog en række udfordringer i etableringen af et fælles register,

idet Datatilsynet endnu ikke har villet forholde sig til, hvordan man sikrer, at registeret

ikke lever op til kravene fastsat i persondataforordningen. Det betyder, at der på nuvæ-

rende tidspunkt ikke kan registreres oplysninger om enkeltmandsvirksomheder eller inte-

ressentskaber

–

for så vidt interessenterne er fysiske personer.

Uanset at et register på nuværende tidspunkt ikke vil være komplet, vil et fælles advar-

selsregister medføre en langt større vidensdeling om leverandørernes overholdelse af so-

ciale- og arbejdsklausuler på tværs af offentlige ordregivere. Konkret vil dette medføre, at

leverandørers misligholdelse af sociale- og arbejdsklausuler i flere tilfælde opdages inden

indgåelsen af en kontrakt og ikke først i kontraktens løbetid.

Andreas Christensen

Partner og advokat i Horten

Side 2