Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 172
Offentligt
2001753_0001.png
RAVN Bane II ApS
Att. adm. direktør Jesper Ravn
Sendt pr. e-mail til
[email protected].
11.01.2019
Vedr. din henvendelse af 29. december 2018
Kære Jesper Ravn,
Du har den 29. december 2018 henvendt dig til Banedanmark, hvor du stiller en række spørgsmål til
Banedanmarks brev til dig af 8. september 2014. Brevet indeholdt bl.a. en række skemaer over
historikken for lokomotivførercertifikaterne for 10 medarbejdere, inklusive dig selv, i RAVN Bane
ApS.
Din henvendelse omhandler følgende:
Du klager over, hvad du anser som manglende dokumentation fra Banedanmarks side for
historikken beskrevet i de pågældende skemaer.
Du bemærker, at der ikke har været nogen kommunikation mellem de ni medarbejdere i
RAVN Bane ApS udover dig selv om lokomotivførercertifikaterne, hvilket du som deres
sikkerhedsansvarlige i virksomheden også kan udelukke.
Du spørger, med hvilket formål skemaerne blev udarbejdet.
Endelig spørger du, hvorfor Banedanmark påstod, at de fleste af de 10 medarbejdere i RAVN
Bane ApS havde foretaget et firmaskifte fra et firma til RAVN Bane ApS, når det ikke var
tilfældet for dem alle. Spørgsmålet rejses, fordi Banedanmark på tidspunktet for annulleringen
af de 10 lokomotivførercertifikater i RAVN Bane ApS anlagde den fortolkning, at hvis en
lokomotivfører skiftede virksomhed, ville hans certifikat blive annulleret, og at han
efterfølgende skulle opnå et nyt lokomotivførercertifikat fra Banedanmark igennem sin nye
arbejdsgiver.
Banedanmark kan oplyse følgende til din henvendelse:
Indledningsvis bemærkes, at Banedanmarks skemaer over historikken for lokomotivførercertifikaterne
for de 10 medarbejdere i RAVN Bane ApS blev udarbejdet på baggrund af et møde den 12. august
2014 mellem RAVN Bane ApS, hvor du selv var til stede, og Banedanmark. Mødet omhandlede bl.a.
de 10 lokomotivførercertifikater, som Banedanmark havde annulleret den 26. juni 2014. Som det
fremgår af Banedanmarks brev til dig af 8. september 2014, lovede Banedanmark på mødet den 12.
august 2014 at undersøge, hvordan Kvalitet & Sikkerhed havde behandlet sagerne vedr. godkendelsen
af certifikaterne for de ti medarbejdere i RAVN Bane ApS. Banedanmark foretog en gennemgang af
sagen for hvert enkelt medarbejder, og det var på den baggrund, at de pågældende skemaer blev
udarbejdet.
De 10 skemaer indgik i Transportministeriets behandling af din klage af 28. oktober 2014 over
Banedanmark, og mere specifikt i det klagepunkt, der angik, hvorvidt Banedanmark havde fremsendt
korrekte oplysninger til RAVN Bane ApS i forbindelse med konkrete forespørgsler om årsag til
Direktionssekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
8234 9055
[email protected]
banedanmark.dk
Journalnr.
2019-89
CVR 18632276
Brevskabelon 1.0
Side 1(2)
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 172: Henvendelse af 13/1-19 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn
annullering af certifikaterne. Af Transportministeriets afgørelse af 11. februar 2015 af din klage
fremgår det, at skemaerne var fejlbehæftede, bl.a. fordi du og en anden medarbejder i RAVN Bane
ApS ikke havde foretaget virksomhedsskifte fra Aarsleff Rail A/S til RAVN Bane ApS, som
Banedanmark ellers havde anført i skemaerne. Disse fejlregistreringer havde Banedanmark forinden
oplyst ministeriet om i forbindelse med ministeriets behandling af klagen.
I forbindelse med sin afgørelse udtalte ministeriet da også kritik af, at Banedanmark havde fremsendt
fejlbehæftede oplysninger, og så det som en skærpende omstændighed, at oplysningerne i skemaerne
skulle dokumentere forløbet op til Banedanmarks annullering af lokomotivførercertifikaterne for de 10
medarbejdere i RAVN Bane ApS.
I samme afgørelse afgjorde ministeriet også, at Banedanmarks beslutning om annullering af de 10
lokomotivførercertifikater hos RAVN Bane ApS var ugyldig: Banedanmark havde stillet et uhjemlet
krav til RAVN Bane ApS om, at en lokomotivfører, der skifter virksomhed, skal anmode om en
bekræftet kopi af sit certifikat hos sin tidligere arbejdsgiver og samtidigt opnå tilsagn om, at den
tidligere arbejdsgiver vil forestå fremtidig efteruddannelse i de litra, som var på hans
lokomotivførercertifikat hos den tidligere virksomhed.
På baggrund af ovenstående gennemgang finder Banedanmark således, at de spørgsmål, du rejser i din
henvendelse af 29. december 2018, allerede er blevet behandlet i Transportministeriets afgørelse af 11.
februar 2015. Banedanmark har derfor ikke yderligere bemærkninger hertil.
Banedanmark skal til slut bemærke, at Banedanmark er af den opfattelse, at spørgsmål om de ni
medarbejderes certifikater blev rettet direkte til dig som den sikkerhedsansvarlige i RAVN Bane ApS.
Med venlig hilsen
Kenneth Juul Andersen
Chefkonsulent
Banedanmark
Side 2/2