Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 156
Offentligt
1998136_0001.png
Returadresse:
Køge Kommune
Torvet 1, 4600 Køge
Til
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
[email protected]
Dato
9. januar 2019
Dokumentnummer
2017-012040-27
Borgmesteren
Anmodning om foretræde i forbindelse med Køge Nord Station
Under henvisning til Borgmester Marie Stærkes brev til Transportminister
Ole Birk Olesen af 24. oktober 2018 og ministerens svar af 23. november
2018 skal Køge Kommune hermed anmode om foretræde for Folketingets
Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.
Køge Kommune har i brev af 24. oktober henstillet til, at der, som forudsat
fra stationsprojektets start, skal etableres et meget synligt informations-
display på Køge Nord Station over Køge Bugtmotorvejen. Stationsbroen over
motorvejen bliver et vartegn, og informationsdisplayet er vigtig for at kunne
lette et smidigt skifte mellem individuel og kollektiv trafik.
Det er derfor med stor forundring, at Køge Kommune har erfaret, at
Banedanmark ikke længere har bevilling til informationsdisplayprojektet.
Ligeledes forundres Køge Kommune over ministerens svar af 23. november,
hvori der henvises til at Banedanmark har forsøgt at finde løsninger for
gennemførelse af projektet uden held
i øvrigt henviser ministeren til, at
DSB og kommunen må finde en teknisk og økonomisk mulig løsning hvis
projektet skal kunne realiseres.
Køge Kommune og DSB anlægger netop nu Danmarks største Parkér- og
rejsanlæg ved Køge Nord Station. På sigt vil der være plads til 2700 biler.
Som en integreret del af dette anlæg etableres et avanceret system som i
realtid kan detektere antallet af ledige parkeringspladser. Køge Kommune
har et håb om at disse data kan benyttes i vejvisnings-øjemed på selve
stationsbroen eller i form af skiltning på selve motorvejen.
Under alle omstændigheder burde det være en fælles opgave mellem
Vejdirektoratet, DSB og Banedanmark at samarbejde om en moderne
fremtidssikret information til alle bilister om de enestående muligheder for at
skifte til et hurtigtog ved Køge Nord Station fremfor at holde i kø på
motorvejen. Det kunne ske ved avanceret skiltning inden
motorvejssammenfletningen mellem Vest- og Sydmotorvejen eller ved
skiltning inden broen eller
allerbedst
på selve broen.
Køge Kommune er ærgerlig over, at det ikke fra statslig side er lykkedes
med et fælles projekt.
Køge Rådhus
Torvet 1
4600 Køge
www.koege.dk
Tlf. 56 67 67 67
Kontakt:
Rune Illum Høgh
Tlf. +45 56 67 24 43
Mail [email protected]
Side 1 / 2
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Henvendelse af 9/1-19 vedrørende informationsdisplayprojekt i forbindelse med Køge Nord Station, fra Køge Kommune
1998136_0002.png
Dato
13. december 2018
Dokumentnummer
2017-012040-27
Kopi af dette brev er sendt til folketingsmedlemmer valgt i Køge-
/Lejrekredsen samt Transport-, Bygnings- og Boligministeren.
Som bilag er vedlagt Køges Borgmesters brev af 24. oktober 2018 og
Ministerens svar af 23. november 2018 samt forsidefoto af vinderprojektet til
den nye stationsbro ved Køge Nord Station.
Venlig hilsen
Marie Stærke
Borgmester
Side 2 / 2