Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 152
Offentligt
1997800_0001.png
Fra:
Else Marie Larsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
7. januar 2019 07:07
Til:
TRU | Transportudvalget <[email protected]>
Emne:
SV: Tak for din henvendelse til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Til minister Ole Birk Olesen og transport, bygnings- og boligudvalget!
Først vil jeg gerne sige tak for svar af 21. november på mit åbne brev. Og jeg
vil da være ærlig at sige, den har jeg da faktisk tygget en hel del på.
Jeg tillader mig at sende det modtagne svar til vores lokale avis Salling
Avisen, som på vegne af hele egnen er meget interesseret i situationen omkring
den manglende cykelsti ved A26 mellem Harre og Nautrupbakke.
Jeg kan godt forstå det, da det for os er helt uforståeligt man kan være så
ligeglad med en cykelstrækning som bare er så farlig! Som derudover også er en
vigtig strækning i kommunen for både skole, fritid, cykelpendling, rekreativ
cykling og cykelturisme, forbinder et stort yderområde med den øvrige kommune og
for den sags skyld også regionen og derfor er vigtigt for rigtig mange. Så er
det også en god forbindelse til Mors, videre til Thisted og Nationalpark Thy og
region Nordjylland, hvor der er gode muligheder for cyklister.
Og så tilbage til dit svar:
Som det første fortæller, at alle puljer er udmøntet. Hvilket er årsagen til min
henvendelse, da det er helt uforståeligt, vi gennem 40 år siden indvielsen af
Sallingsundbroen 1978, ikke har haft mulighed for at gøre os gældende til en
cykelsti på så lille trækning? En strækning med rigtig meget bl.a. tung trafik
og hvor vejdirektoratet allerede i 2006 knyttede kommentaren omkring A26”..at
der på en række delstrækninger ikke er reelle alternativer for cykelister i
forhold til at køre på statsvejene”.
Af dit svar kan jeg så desværre også læse at det først vil være om to år altså i
2021 vi måske kan gøre os forhåbninger om igen at kunne søge om midler under
vejinfrastruktur hvor man måske vil inddrage cykelstiprojekter. Altså, ville
svaret på spørgsmålet i mit brev: Hvordan og hvor vi skal henvende os for at få
mulighed for at få hjælp og økonomi til anlæggelsen af cykelstien på rute A26
mellem Harre og Nautrupbakke? så være; ”der er stor risiko for at kunne
fejre 45
år inden vi MÅSKE kan ane mulighed for MÅSKE at kunne SØGE om tilskud til en
cykelsti!”
Min henvendelse her igen faktisk kun for at sige vi synes det er på tide der
findes midler nu - f. eks fra de mange penge fotovogne haler hjem her i Midt og
Vestjylland - og den lovede cykelsti bliver etableret. Så det ikke skal tage
endnu flere generationer, bare for at kunne få mulighed for at kunne ansøge om
den særdeles påkrævede og nødvendige cykelsti mellem Harre og Nautrupbakke!
På vegne af borgere, foreninger, brugere og kommune
Med venlig hilsen
Else Marie Larsen
Borgermedlem af Landsbyudvalget i Skive Kommune