TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 15: Anmodning fra Europaudvalget om behandling af forslag om ændring af EU’s sommertidsdirektiv i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget samt tilhørende EU-note

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 15
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget og Transport,- Bygnings- og Boligudvalget

EU-Kommissionen vil forbyde sæsonbestemt omstilling

mellem sommertid og vintertid i EU

Sammenfatning

EU-kommissionen foreslår at forbyde den eksisterende sæsonbestemte

omstilling mellem sommertid og vintertid i EU. I stedet skal de enkelte EU-

lande selv frit kunne vælge, om de ønsker at fastholde vintertid eller som-

mertid som standardtid. Europaudvalget har henvist forslaget til udtalelse

hos Transport- Bygnings- og Boligudvalget med henblik på at få dets vur-

dering af, om det overholder nærhedsprincippet, og om udvalget har poli-

tiske bemærkninger til forslagets indhold. Sidste frist for at sende en even-

tuel udtalelse til Kommissionen om nærhedsprincippet er den 13. novem-

ber 2018.

12. oktober 2018

Kontaktperson

Morten Knudsen

(3695)

EU-Kommissionen foreslog den 12. september 2018 at afskaffe den sæson-

bestemte omstilling til sommertid, som alle EU-lande har haft siden 1980

Kommissionen begrunder forslaget med, at et stigende antal borgere og EU-

lande stiller spørgsmålstegn ved, om den gældende halvårlige tidsomstilling

er hensigtsmæssig.

Europaudvalget henviste den 9. oktober forslaget til udtalelse hos Transport-

Bygnings- og Boligudvalget med henblik på at få dets vurdering af, om det

overholder nærhedsprincippet, og om udvalget har politiske bemærkninger til

forslagets indhold, som bør påtales over for Kommissionen.

Se Kommissionens forslag til direktiv om ændring af sommertidsreglerne i Kom(2018)0639 af

12. september 2018.

Side 1 | 5

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 15: Anmodning fra Europaudvalget om behandling af forslag om ændring af EU’s sommertidsdirektiv i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget samt tilhørende EU-note

Hvad foreslår Kommissionen?

Kommissionen lægger med sit forslag op til at afskaffe det obligatoriske halv-

årlige skift mellem vintertid og sommertid, der finder sted i alle EU-lande den

sidste søndag i henholdsvis marts og oktober

. I stedet skal de enkelte lande

frit kunne vælge, om de som standardtid vil have vintertid året rundt, eller om

det skal være sommertid

. Hvis et land ønsker at benytte sommertid som

standardtid, skal det ske fra den 27. oktober 2019 og meddeles til Kommissi-

onen senest seks måneder, før ændringen får virkning. Hvis landet ikke aktivt

vælger sommertid som standardtid, videreføres den eksisterende vintertid

som standard.

Baggrund

Første gang danskerne stiftede bekendtskab med sommertid, var den 15.

maj 1916. Sommertid blev dengang indført bl.a. under indtryk fra Tyskland og

Østrig, som eksperimenterede med sommertid under første verdenskrig for at

spare på kul og petroleum ved at forlænge de lyse timer om aftenen. Lande

som Frankrig, Belgien, Holland, Sverige og Danmark fulgte trop. Sommerti-

den i Danmark blev dog aldrig nogen succes, så den blev stoppet allerede ef-

ter et år. Sommertid blev indført i Danmark for en kortere bemærkning fra

1940-48, men derefter afskaffet igen.

Op gennem 70’erne indførte en række europæiske lande forskellige

nationale

sommertidsordninger. Det fik EU-Kommissionen til at foreslå at ensrette reg-

lerne for indførelse af sommertid i hele EU

, bl.a. med den begrundelse, at

forskellige ordninger vanskeliggjorde transport og telekommunikation mellem

landene.

I 1980 vedtog de dengang 9 EF-lande et nyt direktiv om sommertid, som ind-

førte fælles tidspunkt for overgangen til sommertid og fastslog, at sommertid

bestod i at stille uret 60 minutter frem i forhold til resten af året

. EU-landene

kunne dog ikke blive enige om at fælles tidspunkt for afslutningen af sommer-

tiden. Det blev de til gengæld enige om med en revision af forslaget i 2000

hvor alle EU-lande forpligtede sig til at skifte til sommertid den sidste søndag

i marts og tilbage igen til vintertid den sidste søndag i oktober.

Direktiv 2001/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid.

Hvis et EU-land vælger vintertid som standard, står solen højst på himlen kl. 12.00, mens den

ved sommertid står højst på himlen kl. 13.00.

Direktiv 80/737/EØF af 22. juli 1980.

EU-landene kunne dog ikke på dette tidspunkt blive enige om en fælles dato for afslutning af

sommertiden.

Se direktiv 2001/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid.

Side 2 | 5

18 år efter har Kommissionen nu foreslået at afskaffe den halvårlige omstil-

ling mellem sommertid og vintertid.

Overholder forslaget nærhedsprincippet?

EU-landenes nationale parlamenter har frem til den 13. november 2018 til at

vurdere, om

Kommissionens nye forslag er i overensstemmelse med EU’s

nærhedsprincip

Ifølge EU-traktatens artikel 5 skal Kommissionen, når den fremlægger et lov-

forslag, begrunde, hvorfor den mener, at det overholder EU’s nærhedsprin-

cip. Det indebærer, at Kommissionen både skal forklare, hvorfor de påtænkte

mål med lovgivningsforslaget ikke i tilstrækkeligt omfang kan nås af EU-lan-

dene selv, og redegøre for, hvorfor EU bedre kan nå disse mål gennem fæl-

les regler.

Kommissionen vurderer, at det fremlagte forslag er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen begrunder det ”med, at en koordineret af-

skaffelse af det halvårlige tidsskifte er den eneste mulighed for at sikre en

ensartet tilgang”, så det indre marked kan fungere ordentligt. Kommissionen

siger med andre ord, at en koordineret afskaffelse af det halvårlige tidsskifte

ikke i tilstrækkeligt omfang kan nås af medlemsstaterne, men bedre kan gen-

nemføres på EU-niveau.

Regeringen vurderer ligeledes, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, men begrunder ikke sin vurdering nærmere. Regeringen gør

dog opmærksom på, at valget af tidszone

–

og dermed standardtid

–

ligger

inden for de enkelte landes suverænitet. Det kan derfor ikke besluttes på EU-

niveau.

Syv andre EU-landes nationale parlamenter undersøger i øjeblikket om for-

slaget overholder nærhedsprincippet. Det drejer sig bl.a. om det tyske For-

bundsråd samt parlamenterne i Sverige, Finland, Østrig, Tjekkiet og Litauen.

Videre behandling af forslaget i EU

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter

EU’s almindelige lovgivningsprocedure

EU-landenes nationale parlamenter har 8 uger til at vurdere, om forslaget overholder nærheds-

princippet. De 8 uger tælles fra det tidspunkt, hvor forslaget foreligger i alle sprogversioner, hvil-

ket det gjorde den 18. september. Parlamenterne skal derfor have afsluttet deres behandling og

fremsendt en eventuel begrundet udtalelse til Kommissionen senest den 13. november 2018.

Forslaget har retsgrundlag i TEUF art. 114 om indførelsen af det indre marked, hvilket betyder,

at forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige

lovgivningsprocedure.

Side 3 | 5

Det er svært at give et sikkert bud på, hvornår forslaget kan vedtages ende-

ligt i EU. Rådet har lige påbegyndt sin behandling af forslaget og drøftede det

senest på arbejdsgruppeniveau den 8. oktober, mens Europa-Parlamentet

har henvist forslaget til behandling i Udvalget for Transport og Turisme. Ord-

fører for forslaget er det tjekkiske medlem Pavel Svoboda fra EPP-gruppen.

Høring om sommertid

EU-Kommissionens forslag bygger på besvarelserne fra en offentlig høring

om sommertidsdirektivet, som Kommissionen gennemførte i juli og august

2018. 4,6 mio. respondenter fra hele EU deltog i høringen. Heraf ønskede 84

pct. af respondenterne en afskaffelse af det halvårlige skift mellem vintertid

og sommertid, mens 16 pct. ville beholde det nuværende system. Mest nega-

tive var finnerne, hvor hele 93 pct. havde en negativ oplevelse af skiftet mel-

lem vintertid og sommertid, mens grækere og cyprioter var mere tilfredse

med den nuværende ordning

Den danske regering har haft Kommissionens forslag i høring i Danmark. Her

har en lang række organisationer udtalt sig. Det drejer sig bl.a. om DI, DA,

Dansk Erhverv, DTL, HORESTA, DBU, DIF, DAF, Dansk Golf Union og Dan-

ske Bryggerier.

De fleste organisationer er åbne over for Kommissionens forslag, selv om

flere gerne ser den eksisterende sæsonbestemte tidsomstilling fortsat. Bl.a.

DI udtaler, at de ”ikke ser et bydende behov for at ophæve de eksisterende

regler for sæsonmæssig skift mellem sommer- og

vintertid”.

De vigtigste bekymringer i de afgivne svar relaterer sig til den efterfølgende

gennemførelse af Kommissionens forslag, hvis det vedtages.

Bl.a. finder mange det helt afgørende, at Danmark vælger samme standard-

tid som de øvrige lande i den centraleuropæiske tidszone

–

herunder vores

nære nabolande Tyskland og Sverige. I yderste konsekvens kunne forslaget

føre til, at Danmarks nærmeste naboer og samhandelspartnere anvender en

anden standardtid end Danmark, hvilket anses for meget ugunstigt.

Et andet centralt spørgsmål, hvis Kommissionens forslag vedtages, er, om

Danmark skal vælge at beholde vintertid året rundt, eller vi skal indføre som-

mertid som standardtid.

Bl.a. hotel- og restaurationsbranchen (HORESTA) og flere idrætsforbund

(DBU, DIF, DAF) anser det for problematisk, hvis Danmark fremover vælger

Se Commission Staff Working Document - SWD(2018) 0406 fra den 12. september 2018.

Side 4 | 5

vintertid som standardtid, da de vil miste en ekstra lys aftentime til udendørs-

aktiviteter. De er derfor tilhængere af en løsning, hvor sommertiden gøres

permanent, eller hvor den nuværende ordning bevares.

Heroverfor står DTL, Dansk Erhverv og KL, som gerne vil have en ekstra lys

time om morgenen frem for om aftenen. De foretrækker med andre ord vin-

tertid som standardtid, men er dog også klar til at beholde den nuværende

ordning.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 5 | 5