Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 143
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. december 2018
2016-1188
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Retten ved Den Europæiske Unions Domstol (herefter ’Retten’) afsagde den 13.
december 2018 domme i de to sager, som Scandlines og Stena Line havde an-
lagt mod Kommissionen med påstand om annullation af Kommissionens afgø-
relse vedrørende statsstøtte til Femern Bælt-forbindelsen (T-630/15 og T-
631/15).
Baggrunden for sagerne er, at Scandlines og Stena Line i 2014 og 2015 klagede
til Kommissionen over en række elementer i finansieringen af Femern Bælt-
forbindelsen. Begge parter mener, at finansieringen indebærer ulovlig stats-
støtte.
Den 22. december 2014 notificerede den danske regering Kommissionen om
finansieringen af projektering, anlæg og drift af Femern Bælt-forbindelsen.
Den 23. juli 2015 traf Kommissionen afgørelse om, at støtteforanstaltningerne,
herunder statsgarantierne, til Femern A/S kunne statsstøttegodkendes, mens
finansieringen af A/S Femern Landanlæg ikke var omfattet af statsstøtteregler-
ne. Kommissionen tog i sin afgørelse ikke endelig stilling til, om finansieringen
af Femern A/S er omfattet af statsstøttereglerne, idet den uanset hvad kan be-
tragtes som forenelig statsstøtte.
Scandlines og Stena Line indbragte Kommissionsafgørelsen for Retten. Under
retssagen har Scandlines været støttet af NABU og Foreningen Svensk Sjöfart,
og Stena Line har været støttet af Foreningen Svensk Sjöfart.
Rettens domme i de to sager er stort set identiske.
Retten opretholder Kommissionens statsstøttegodkendelse, for så vidt angår
finansieringen af A/S Femern Landanlæg, mens Retten
–
på grund af tre pro-
cessuelle fejl fra Kommissionens side
–
annullerer Kommissionens statsstøtte-
godkendelse, for så vidt angår kyst til kyst-forbindelsen (Femern A/S).
Ingen af disse tre fejl, som uddybes nedenfor, betyder, at statsgarantimodellen
som sådan er underkendt. Rettens domme har heller ikke betydning for lovlig-
heden af den tildelte EU-støtte til Femern A/S.