Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 142
Offentligt
Udkast
til
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler samt lette og tunge vogntog fra 70 til 80 km i timen
uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje)
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som ændret ved lov nr.
1559 af 18. december 2018 og lov nr. 1563 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I § 42, stk. 5,
indsættes efter
»generelle hastighedsgrænse«: »eller en særlig
hastighedsbegrænsning fastsat i medfør af § 43«.
2.
I § 43, stk. 2,
ændres
»på andre veje end motorveje uanset
§ 42 aldrig overstige 70 km i
timen«
til: »uanset
§ 42 ikke overstige 80 km i timen«.
3.
I § 43, stk. 3,
ændres
»på andre veje end motorveje uanset
§ 42 ikke overstige 70 km i
timen«
til: »uanset
§ 42 ikke overstige 80 km i timen«,
og 3. pkt. ophæves.
4.
I § 43, stk. 4,
udgår
»For de i stk. 2 og 3 nævnte køretøjer må hastigheden på motorveje
uanset § 42 ikke overstige 80 km i timen.«, og »dog«.
5.
I § 43, stk. 11,
ændres
»og op til 80 km i timen på andre veje end motorveje, jf. stk. 4, 2.
pkt., og stk. 3, 3. pkt.« til: »jf. stk. 4.«.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
1
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler samt lette og tunge vogntog uden for
tættere bebygget område og motortrafikveje
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Tilvejebringelse af hjemmel til fastsættelse af lokale køretøjsbestemte
hastighedsgrænser
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
2
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Regeringen og Dansk Folkeparti har i finanslovsaftalen for 2019 indgået aftale om at hæve
hastighedsgrænsen fra 70 km i timen til 80 km i timen for lastbiler uden for tættere bebygget
område og på motortrafikveje for at fremme mobiliteten og sikre bedre vilkår for
transporterhvervet. Det fremgår af aftalen, at der med henblik på at fastholde et højt niveau for
færdselssikkerhed fastholdes en hastighedsgrænse på 70 km i timen på de strækninger, hvor øget
hastighed ikke er forsvarlig. Derfor afsættes der i aftalen midler til nedskiltning på udvalgte
kommunale og statslige veje. Der er således afsat 30 mio. kr. i 2019 til en pulje, hvorfra
kommunerne kan søge om midler til skiltning. Der afsættes samtidig 1,5 mio. kr. i 2019 til skiltning
på statsvejnettet.
Regeringen ophævede ved lov nr. 385 af 27. april 2016 om ændring af færdselsloven og lov om
godkendelse og syn af køretøjer (forhøjelse af hastighedsgrænsen for campingvogne og andre
registreringspligtige påhængskøretøjer m.v. samt ophævelse af den køretøjsbestemte
hastighedsgrænse for lastbiler og tunge vogntog i tættere bebygget område) den særlige
køretøjsbestemte hastighedsgrænse på 50 km i timen for lastbiler i byen. Finanslovsaftalen for 2019
og nærværende lovforslag er en videreførelse af indsatsen for forbedring af mobiliteten og
fremkommeligheden for erhvervslivet.
Formålet med lovforslaget er at udmønte finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk
Folkeparti om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler. En forhøjelse af hastighedsgrænsen for
lastbiler fra 70 km i timen til 80 km i timen vil øge mobiliteten og fremkommeligheden for
erhvervsdrivende. Den øgede hastighed vil således medføre en tidsmæssig gevinst for
transportbranchen og vil på den måde understøtte væksten i erhvervslivet. Vejdirektoratet har
samlet set vurderet, at den erhvervsøkonomiske gevinst ved en forhøjelse af hastighedsgrænsen vil
være i omegnen af 560 mio. kr. årligt.
Det foreslås konkret at forhøje hastighedsgrænsen for både lastbiler samt lette og tunge vogntog
fra 70 km i timen til 80 km i timen på veje uden for tættere bebygget område og motortrafikveje.
Baggrunden for, at forhøjelsen af hastighedsgrænsen også foreslås at omfatte lette og tunge vogntog
er, at det derved sikres, at hastighedsgrænsen for lastbiler samt lette og tunge vogntog er ens.
Herved elimineres den hastighedsspredning, der ellers ville forekomme mellem lastbiler og lette og
tunge vogntog, som i dag alle må køre 70 km i timen uden for tættere bebygget område. En
eliminering af hastighedsspredningen vil begrænse antallet af overhalinger mellem de pågældende
køretøjstyper, hvilket er til gavn for færdselssikkerheden.
3
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
En forøgelse af hastighedsgrænsen for både lastbiler og lette og tunge vogntog vil give en højere
gennemsnitshastighed for disse køretøjer, hvilket giver en forøget ulykkesrisiko. Omvendt medfører
forøgelse af hastighedsgrænsen for lastbiler og lette og tungevogntog en reduktion af
hastighedsspredningen i forhold til andre køretøjer som almindelig bil, motorcykler og busser,
hvilket erfaringsmæssigt er til gavn for færdselssikkerheden. Samtidig vil det med de afsatte
puljemidler blive sikret, at kommunerne kan nedskilte hastighedsgrænsen lokalt på strækninger,
hvor det ikke vil være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt for lastbiler og vogntog at køre med
80 km i timen.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler samt lette og tunge vogntog fra 70 km i timen til
80 km i timen uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje
2.1.1 Gældende ret
De generelle hastighedsgrænser er fastsat i færdselslovens § 42, mens der i § 43 er fastsat
køretøjsbestemte hastighedsgrænser for særlige typer af tunge køretøjer og vogntog.
Færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, fastsætter en generel hastighedsgrænse i tættere bebygget
område på 50 km i timen. Færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 2, fastsætter en generel hastighedsgrænse
uden for tættere bebygget område på 80 km i timen, mens færdselslovens § 42, stk. 3, fastsætter en
tilsvarende generel hastighedsgrænse på motortrafikveje på 80 km i timen.
Ifølge færdselslovens § 43, stk. 1, 1.pkt., er der fastsat en hastighedsgrænse på 80 km i timen for
busser, hvis tilladte total vægt overstiger 3.500 kg. Det følger af færdselslovens § 43, stk. 2, at
hastighedsgrænsen for andre biler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler), og vogntog
bestående af en lastbil eller en bus, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og et
registreringspligtigt påhængskøretøj er 70 km i timen på andre veje end motorveje.
Det følger endvidere af færdselslovens § 43, stk. 3, at hastigheden for biler med en tilladt
totalvægt på ikke over 3.500 kg (person- og varebiler) ikke må overstige 70 km i timen på andre
veje end motorveje, hvis der er tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt
påhængsredskab, herunder campingvogn. Hastigheden er tilsvarende for motorcykler, hvis der er
tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab. Såfremt biler med tilkoblet
påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn,
opfylder betingelserne fastsat i § 43, stk. 11 (de såkaldte tempo 100-vogntog), må hastigheden ikke
overstige 80 km i timen.
De køretøjsbestemte hastighedsgrænser i § 43 gælder uanset de generelle hastighedsgrænser i
henhold til § 42. Der er ingen køretøjsbestemt hastighedsgrænse for lastbiler i tættere bebygget
område. Her er lastbilerne således underlagt de generelle eller skiltede hastighedsgrænser.
4
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er på finansloven for 2019 afsat midler til en forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler fra
70 km i timen til 80 km i timen uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje.
Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at der rent køretøjsteknisk ikke er noget til hinder for at
forhøje hastighedsgrænsen for lastbiler fra 70 km i timen til 80 km i timen, idet lastbilerne
køretøjsteknisk set er egnede til at køre med den højere hastighed. Den generelle hastighedsgrænse
for lastbiler er således også 80 km i timen på motorvej.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at en forhøjelse af den køretøjsbestemte hastighedsgrænse
antageligt vil medføre, at gennemsnitshastigheden, det vil sige gennemsnittet af de faktisk målte
kørselshastigheder, på de pågældende vejstrækninger vil stige. En højere faktisk kørselshastighed
for lastbiler øger eksempelvis bremselængden og kan gøre det vanskeligere for lastbiler at foretage
undvigemanøvrer, hvilket kan bidrage til at øge ulykkesrisikoen. Samtidig har lastbilers høje vægt
væsentlig indflydelse på omfanget og alvorligheden af en eventuel ulykke.
Dog er det Vejdirektoratets vurdering, at en forhøjelse af den køretøjsbestemte hastighedsgrænse
fra 70 km i timen til 80 km i timen antageligt vil medføre en reduktion i hastighedsspredningen, det
vil sige forskellen på de laveste og de højeste målte hastigheder på en strækning. En reduktion af
hastighedsspredningen forventes at medføre færre overhalinger. Efter Vejdirektoratets vurdering
skyldes de mest alvorlige ulykker på
landevejen såkaldte ”frontalkollisioner”, som blandt andet sker
i forbindelse med overhalinger, hvor det overhalende motorkøretøj og modkørende trafik i den
modsatrettede bane støder sammen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder, at en reduktion af hastighedsspredningen er et
væsentligt element, der kan mindske risikoen for ulykker. En forhøjelse af hastighedsgrænsen alene
for lastbiler må antages at ville medføre et øget antal lastbiloverhalinger, herunder med lastbiler, der
overhaler lette vogntog, og dermed en øget risiko for frontalkollisioner.
For at mindske antallet af overhalinger, og dermed den øgede risiko for frontalkollisioner og andre
ulykkestyper, foreslår Transport-, Bygnings- og Boligministeriet at forhøje hastighedsgrænsen fra
70 km i timen til 80 km i timen for både lastbiler samt lette (motorcykel/bil med en tilladt totalvægt
på ikke over 3.500 kg med et registreringspligtigt påhængskøretøj) og tunge vogntog (lastbil og bus
hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg med et registreringspligtigt påhængskøretøj). På den
måde fastsættes der ens hastighedsgrænser for disse typer af køretøjer, hvilke vil mindske
hastighedsspredningen mellem køretøjerne. Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at også de lette
vogntog køretøjsteknisk set er egnede til kørsel med en hastighed på 80 km i timen.
Samlet set vil der også blive tale om generel reduktion i hastighedsspredningen i forhold til øvrige
køretøjer (herunder bil, bus og motorcykel), hvilket er til gavn for færdselssikkerheden.
5
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
Det er samtidig Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at det er vigtigt, at
hastighedsgrænsen for lastbiler og lette og tunge vogntog alene forhøjes på de stækninger, der
færdselssikkerhedsmæssigt er egnede hertil. Det følger således også af finanslovsaftalen, at der for
at imødegå en forøget risiko for ulykker som følge af den højere hastighedsgrænse er afsat midler til
lokalt at sætte hastighedsgrænsen ned på de strækninger, hvor det ikke er forsvarligt for lastbiler at
køre 80 km i timen. Der er således afsat 30 mio. kr. til kommunernes nedskiltning på de
kommuneveje, hvor kommunerne vurderer, at det ikke vil være færdselssikkerhedsmæssigt
forsvarligt for lastbiler at køre 80 km i timen. De 30 mio. kr. udmøntes i en pulje, hvorfra
kommunerne kan ansøge om finansiering til nedskiltning. Der afsættes endvidere 1,5 mio. kr. til
nedskiltning på det statslige vejnet. Der henvises næremere til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
For så vidt angår sanktionerne for overtrædelse af færdselslovens hastighedsgrænser bemærker
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at det følger af færdselslovens § 118, stk. 4, at der
udmåles en særligt skærpet bøde, hvis hastighedsgrænsen overtrædes med 30 pct. eller mere på
andre veje end motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen og motorveje. På andre
vejstrækninger end motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen og motorveje (det
vil sige strækninger inden for og uden for tættere bebygget område samt motortrafikveje med en
hastighedsgrænse på under 100 km i timen) vil der således blive udmålt en særligt skærpet bøde ved
hastighedsovertrædelser på mere end 30 pct. Den særligt skærpede bøde udløses således for
lastbiler samt tunge og lette vogntog ved hastigheder på 91 km i timen eller mere i henhold til den
gældende hastighedsgrænse (70 km/t).
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 283 af 29. april 1992. Det følger af forarbejderne til
færdselslovens § 118, stk. 4 (lovforslag nr. 185 af 22. januar 1992 om ændring af færdselsloven
(Motorvejshastighed og skærpelse af bødeniveauet) ), at formålet bag bestemmelsen er indførelse af
et procentvist bødeudmålingssystem, hvor bødeudmålingen samtidig sker efter en progressivt
stigende skala.
Disse principper ændres ikke med den foreslåede forhøjelse af hastighedsgrænsen fra 70 km i
timen til 80 km i timen for lastbiler samt tunge og lette vogntog uden for tættere bebygget område
og på motortrafikveje. Udgangspunktet for, hvornår den særligt skærpede bøde bliver aktuel, vil
dog ændres ved den foreslåede forhøjelse af hastighedsgrænsen fra 70 km i timen til 80 km i timen.
Konsekvensen heraf vil være, at den særligt skærpede bøde i medfør af § 118, stk.4, udløses ved en
hastighed på 104 km i timen, mod 91 km i timen i henhold til de gældende hastighedsgrænser.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har på den baggrund overvejet, om den procentvise
grænse for, hvornår den særligt skærpede bøde efter § 118, stk. 4, udløses, bør ændres (sænkes) for
så vidt angår lastbiler samt lette og tunge vogntog ved kørsel uden for tættere bebygget område og
på motortrafikveje.
6
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at forøgelsen af den hastighed,
hvorved den særligt skærpede bøde udløses, ikke er tilstrækkelig stor til, at den gældende
procentvise grænse på 30 pct. bør ændres. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har derfor ikke
fundet anledning til at foreslå ændringer af § 118, stk. 4.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har på tilsvarende vis overvejet, om den foreslåede
forhøjelse af hastighedsgrænsen fra 70 km i timen til 80 km i timen for lastbiler samt lette og tunge
vogntog uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje bør medføre ændringer af de
procentvise grænser for, hvornår hastighedsovertrædelser medfører et klip i kørekortet, betinget
frakendelse af førerretten og ubetinget frakendelse af førerretten.
Det følger af færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 5, at en hver overtrædelse af hastighedsgrænserne på
mere end 30 pct. udløser et klip i kørekortet. Endvidere følger det af § 125, stk. 1, nr. 4, at
førerretten skal frakendes betinget ved overtrædelse af de køretøjsbestemte hastighedsgrænser for
blandt andet lastbil samt lette og tunge vogntog på mere end 40 pct., når hastighedsgrænsen er
højere end 30 km i timen. Endelig følger det af færdselslovens § 126, stk. 11, at førerretten skal
frakendes ubetinget ved en hver hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct., hvis kørslen er sket
med mere end 100 km i timen.
Den foreslåede forhøjelse af den køretøjsbestemte hastighedsgrænse for lastbiler samt lette og
tunge vogntog fra 70 km i timen til 80 km i timen uden for tættere bebygget område og på
motortrafikveje betyder i forhold til de omhandlede procentvise grænser, at de pågældende
køretøjer på veje uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje kan køre op til 104 km i
timen (mod tidligere over 91 km i timen) før der er tale om en 30 pct. overskridelse af
hastighedsgrænsen, som udløser et klip i kørekortet.
Lastbiler samt lette og tunge vogntog kan endvidere køre op til 112 km i timen (mod tidligere over
98 km i timen) før der er tale om en 40 pct. overskridelse af hastighedsgrænsen, som udløser en
betinget frakendelse af førerretten. Endelig vil lastbiler samt lette og tunge vogntog kunne køre med
en hastighed på mere end 160 (mod tidligere over 140 km i timen) km i timen, før der er tale om en
100 pct. overskridelse af hastighedsgrænsen, der udløser en ubetinget frakendelse af førerretten.
Den foreslåede forhøjelse af hastighedsgrænsen fra 70 km i timen til 80 km i timen vil i praksis
ikke have indflydelse på spørgsmålet om klip i kørekortet og frakendelse (betinget og ubetinget) af
førerretten i forhold til lastbiler og tunge vogntog bestående af lastbil og registreringspligtigt
påhængskøretøj, idet den hastighedsbegrænsende anordning, som lastbiler skal være udstyret med,
skal være indstillet til 90 km i timen. Det vil således i praksis alene være muligt at foretage
hastighedsovertrædelser af den omhandlede karakter, hvis lastbilerne føres uden den påkrævede
hastighedsbegrænser, eller hvis der er foretaget konstruktive indgreb i hastighedsbegrænseren.
Dette medfører i sig selv en ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 3
7
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
Tunge vogntog bestående af bus og registreringspligtigt påhængskøretøj, vil dog kunne køre op til
100 km i timen, da bussers hastighedsbegrænsende anordninger skal være indstillet til 100 km i
timen. Den foreslåede forhøjelse af hastighedsgrænsen vil derfor have indflydelse på, hvornår
førerretten kan frakendes for hastighedsoverskridelser begået med tunge vogntog bestående af bus
med registreringspligtigt påhængskøretøj. Endvidere vil de omhandlede procentvise grænser have
praktisk betydning for lette vogntog.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har på den baggrund overvejet, om de procentvise
grænser i færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 5, § 125, stk. 1, nr. 4, og § 126, stk. 11, for, hvornår et
klip i kørekortet, betinget og ubetinget frakendelse af førerretten udløses, bør ændres (sænkes) for
så vidt angår lette vogntog og i et vist omfang busvogntog ved kørsel uden for tættere bebygget
område og på motortrafikveje. Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at
forøgelsen af den hastighed, hvorved de frakendelsesmæssige sanktioner udløses for de lette
vogntog og busvogntog, ikke er tilstrækkelig stor til, at de gældende procentvise grænser på
henholdsvis 30, 40 og 100 pct. bør ændres. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har derfor
ikke fundet anledning til at foreslå ændringer af § 125, stk. 2, nr. 5, § 125, stk. 1, nr. 4, og § 126,
stk. 11.
Hvis lovforslaget vedtages, vil de konsekvenser, som den foreslåede forhøjelse af
hastighedsgrænsen vil få for de lette vogntog i relation til de gældende tempo-100 ordninger, blive
tilrettet i de relevante bekendtgørelser.
2.2. Tilvejebringelse af hjemmel til fastsættelse af lokale køretøjsbestemte hastighedsgrænser
2.2.1. Gældende ret
Der kan i medfør af færdselslovens § 42, stk. 4, for en vejstrækning fastsættes en lokal højere
hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder
trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod.
Der kan endvidere i medfør af færdselslovens § 42, stk. 5, fastsættes en lavere hastighedsgrænse
på vejstrækninger, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel hastigheder
svarende til den generelle.
Det er politiet, der efter forhandling med vejmyndigheden (kommunalbestyrelsen og
Vejdirektoratet for henholdsvis kommune- og statsvejene) træffer afgørelse om fastsættelse af en
lokal hastighedsgrænse efter § 42, stk. 4 og 5. Politiets adgang til at fastsætte lokale
hastighedsgrænser er nærmere reguleret i bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser nr. 1486 af
13. december 2017.
8
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
2.2.2.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at imødegå en forøget risiko for ulykker som følge af forhøjelsen af hastighedsgrænsen er der i
finanslovsaftalen afsat midler til at sætte hastighedsgrænsen ned på de strækninger, hvor det ikke er
forsvarligt for lastbiler at køre 80 km i timen. Der er således afsat 30 mio. kr. til kommunernes
nedskiltning på de kommuneveje, hvor kommunerne vurderer, at det ikke vil være
færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt for lastbiler at køre 80 km i timen. De 30 mio. kr. er
udmøntet i en pulje, hvorfra kommunerne kan ansøge om finansiering til nedskiltning. Der er
endvidere afsat 1,5 mio. kr. til nedskiltning på det statslige vejnet.
Der er i færdselslovens § 42, stk. 5, hjemmel til at fastsætte en lavere hastighedsgrænse på en
strækning, hvor det ikke vil være
forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel hastigheder svarende til
den generelle. Bestemmelsens ordlyd giver klar hjemmel til nedskiltning af de generelle
hastighedsgrænser, som er fastsat i § 42, stk. 1. Bestemmelsen anvendes i dag endvidere i et vist
omfang også til nedskiltning af de køretøjsbestemte hastighedsgrænser, som er fastsat i § 43, hvilke
f.eks. sker i forbindelse med nedskiltning af den køretøjsbestemte hastighedsgrænse for lastbiler.
Da hastighedsgrænsen for lette og tunge vogntog også foreslås forhøjet fra 70 km i timen til 80 km
i timen, jf. pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, foreslår Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet, at hastighedsgrænsen for disse vogntog også skal kunne nedskiltes. Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet foreslår derfor, at det i færdselslovens § 42, stk. 5, præciseres, at der
også kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse end de køretøjsbestemte hastighedsgrænser, der er
fastsat i medfør af § 43. Med den foreslåede bestemmelse præciseres det således, at der i medfør af
§ 42, stk. 5, kan fastsættes en lavere lokal hastighedsbegrænsning for lastbiler samt lette og tunge
vogntog på strækninger,
hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med den
generelle hastighed eller
en særlig køretøjsbestemt hastighedsbegrænsning fastsat i medfør af § 43.
Puljen på 30 mio. kr. og de 1,5 mio. kr. er tiltænkt specifikt at skulle anvendes til det formål at
nedskilte den særlige køretøjsbestemte hastighedsgrænse på veje uden for tættere bebygget område
og på motortrafikveje, hvor det ikke vil være forsvarligt med en hastighedsgrænse for de
pågældende køretøjer på 80 km i timen. Midlerne kan således ikke anvendes til nedskiltning af den
generelle hastighedsgrænse på en strækning.
3. Økonomiske konsekvenser og
im plem enteringskonsekvenser
for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
ud over de midler, der med puljen på finansloven er afsat til dækning af det offentliges
omkostninger forbundet med nedskiltning på det kommunale og statslige vejnet.
Lovforslaget indebærer ikke IT-mæssige implikationer for det offentlige.
9
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget forventes at medføre erhvervsøkonomiske gevinster for erhvervslivet i omegnen af
560 mio. kr. årligt.
Der er ved beregningen af de erhvervsøkonomiske gevinster ikke taget højde for
merudgifter til et øget brændstofforbrug, da dette vurderes at spille en ubetydelig rolle for den
samlede erhvervsøkonomiske gevinst, der primært består af øgede tidsgevinster for erhvervslivet.
Udgiften til et øget brændstofforbrug vil til fulde blive opvejet af tidsgevinsten ved en forhøjelse af
hastighedsgrænsen.
Lovforslaget medfører ikke løbende administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Principperne for agil lovgivning er ikke relevant for lovforslaget,
da lovforslaget ikke omhandler
forretningsmodeller, innovation eller særlige teknologier
.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Med udgangspunkt i en ændring af den kørte hastighed fra 70 til 80 km i timen for lastbiler samt
tunge og lette vogntog vurderes forslaget at føre til et øget energiforbrug til transport på 0,94 PJ
(peta joule) eller 0,5 pct. af vejtransportens samlede energiforbrug. CO
2
udledningen forventes
tilsvarende øget med 71.000 ton eller 0,6 pct. af vejtransportens samlede udledninger, mens NOx og
PM10 (partikler under 10 mikrometer) udledninger øges med henholdsvis 82 ton og 3 ton
eller 0,2
pct. og 0,4 pct. af vejtransportens samlede udledninger.
En del af landevejstrafikken kører i dag med hastigheder, der ligger over hastighedsgrænsen. Den
faktiske ændring af hastigheden for lastbiler, tunge og lette vogntog vil derfor være lille og de reelle
miljømæssige effekter skønnes at være ca. 1/10 af ovenstående.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2018 til den 14. januar 2019 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Autobranchen
Danmark, Automobilbranchens Handels- og Industriforening, Beredskabsstyrelsen, Cyklistforbundet,
10
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
1995482_0011.png
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Transport (DTU Transport), Danmarks Motor Union,
Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Standard, Dansk Erhverv, Dansk Industri
(DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske
Advokater, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske
Regioner, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet
Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af offentlige
anklagere, Forsikring & Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværksrådet, Institut for
Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), KL, Køreprøvesagkyndiges
Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,
Landsforeningen af Polio Trafik- og Ulykkesskadede, NOAH-Trafik, Miljøstyrelsen, Politiforbundet i
Danmark, Retskemisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut (København, Aarhus og Odense),
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i Danmark og
Veteranknallertklubben Aktiv.
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
Der er afsat en pulje på 30 mio.
kr. til skiltning af en lavere
køretøjsbestemt
hastighedsgrænse på det
kommunale vejnet.
Endvidere er der afsat 1,5 mio.
kr. til skiltning af en lavere
hastighedsgrænse på statsvejene.
Udgifter til kommunens
sagsbehandling forudsættes
finansieret inden for puljens
rammer.
En forhøjelse af
hastighedsgrænsen vil kunne
medføre mindre udgifter til øget
brændstofforbrug. Den øgede
udgift bliver til fulde opvejet ved
de opnåede tidsgevinster.
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Vejdirektoratet har vurderet, at
en forhøjelse af
hastighedsgrænsen for lastbiler
fra 70 til 80 km i timen uden
for tættere bebygget område
og motortrafikveje vil medføre
erhvervsmæssige gevinster i
omegnen af 560 mio. kr.
Administrative konsekvenser Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
11
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
1995482_0012.png
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
Ingen
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
lovgivning/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af færdselslovens § 42, stk. 5, at der for en vejstrækning, hvor det ikke vil være
forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle
hastighedsgrænse, kan fastsættes en lavere grænse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås med ændringen af færdselslovens § 42, stk. 5, at det præciseres, at der lokalt kan
fastsættes en lavere hastighedsgrænse for de køretøjer, der er underlagt en særlig køretøjsbestemt
hastighedsgrænse i medfør af færdselslovens § 43. Med den foreslåede bestemmelse præciseres det
dermed, at bestemmelsen giver mulighed for at nedskilte den køretøjsbestemte hastighedsgrænse
for lastbiler samt lette og tunge vogntog på de strækninger, hvor det ikke findes forsvarligt eller
ønskeligt at tillade disse køretøjer at køre med en hastighedsgrænse svarende til den
køretøjsbestemte hastighedsgrænse.
Ændringen medfører, at politiet efter færdselslovens § 92 a, stk. 2, kan træffe afgørelse om
fastsættelse af en lavere lokal hastighedsgrænse for særlige typer af køretøjer, herunder for lastbiler
samt tunge og lette vogntog efter forhandling med vejmyndigheden.
12
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
Puljen på 30 mio. kr. til nedskiltning på kommunevejene og de 1,5 mio. kr. til nedskiltning på
statsvejene er specifikt tiltænkt at skulle anvendes til det formål at nedskilte den særlige
køretøjsbestemte hastighedsgrænse på udvalgte veje. Midlerne kan således ikke anvendes til
nedskiltning af den generelle hastighedsgrænse på en strækning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af færdselslovens § 43, stk. 2, at hastigheden for andre biler end busser, hvis total vægt
overstiger 3.500 kg (lastbiler), uanset § 42 aldrig må overstige 70 km i timen på andre veje end
motorveje. Det følger endvidere af § 43, stk. 2, at hastigheden for et vogntog bestående af en lastbil
eller en bus, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og et registreringspligtigt påhængskøretøj
ligeledes ikke må overstige 70 km i timen på andre veje end motorveje.
Det foreslås med ændringen af færdselslovens § 43, stk. 2, at lastbiler og tunge vogntog ikke må
føres med en hastighed højere end 80 km i timen uden for tættere bebygget område og
motortrafikveje. Hastighedsgrænsen forhøjes således fra 70 til 80 km i timen.
Den køretøjsbestemte hastighedsgrænse på andre veje end motorveje, der med den foreslåede
bestemmelse fastsættes til 80 km i timen, fastholdes, idet der fortsat skal gælde en køretøjsbestemt
hastighedsgrænse for lastbiler og tunge vogntog på 80 km i timen på f.eks. motortrafikveje, hvor
der er skiltet en højere lokal hastighedsgrænse på 90 km i timen for den øvrige trafik.
Tunge vogntog er ifølge bestemmelsen vogntog bestående af lastbil eller bus, hvis tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg, og et registreringspligtigt påhængskøretøj.
Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af hastighedsgrænserne inden for tættere
bebygget område eller motorveje. Lastbiler og tunge vogntog må således fortsat føres med en
hastighed svarende til den generelle hastighedsgrænse inden for tættere bebygget område eller
anden lokalt skiltet hastighedsgrænse op til 80 km i timen. Der ændres ligeledes ikke ved
hastighedsgrænsen for lastbiler og tunge vogntog på motorveje. Hastigheden for lastbiler og tunge
vogntog må således fortsat ikke overstige 80 km i timen på motorveje.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke ændringer af færdselslovens § 118, stk. 4, om
udmåling af en særligt skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser på 30 pct. og derover.
Udgangspunktet for, hvornår den særligt skærpede bøde bliver aktuel, vil dog ændres ved den
foreslåede forhøjelse af hastighedsgrænsen fra 70 km i timen til 80 km i timen. Konsekvensen heraf
vil være, at den særligt skærpede bøde i medfør af § 118, stk.4, udløses ved en hastighed på 104 km
i timen, mod 91 km i timen i henhold til de gældende hastighedsgrænser.
13
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere ikke ændringer af færdselslovens § 125, stk. 2,
nr. 5, § 125, stk. 1, nr. 4, og § 126, stk. 11, om henholdsvis klip i kørekortet samt betinget og
ubetinget frakendelse af førerretten på grund af hastighedsovertrædelser. Den foreslåede forhøjelse
af den køretøjsbestemte hastighedsgrænse for lastbiler samt lette og tunge vogntog fra 70 km i
timen til 80 km i timen uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje betyder dog, at de
pågældende køretøjer på veje uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje kan køre op
til 104 km i timen (mod tidligere over 91 km i timen), før der er tale om en 30 pct. overskridelse af
hastighedsgrænsen, som udløser et klip i kørekortet. Ligeledes vil de pågældende køretøjer kunne
køre op til 112 km i timen (mod tidligere over 98 km i timen), før der er tale om en 40 pct.
overskridelse af hastighedsgrænsen, som udløser en betinget frakendelse af førerretten. Endelig vil
køretøjerne kunne køre med en hastighed på mere end 160 km i timen (mod tidligere over 140 km i
timen), før der er tale om en 100 pct. overskridelse af hastighedsgrænsen, der udløser en ubetinget
frakendelse af førerretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af færdselslovens § 43, stk. 3, at hastigheden for biler med en tilladt totalvægt på ikke
over 3.500 kg (person- og varebiler) ikke må overstige 70 km i timen på andre veje end motorveje,
hvis der er tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder
campingvogn. Hastighedsgrænsen er ifølge bestemmelsen ligeledes 70 km i timen for motorcykler,
hvis der er tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab.
Såfremt biler med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab,
herunder campingvogn, opfylder betingelserne fastsat efter § 43, stk. 11 (de såkaldte tempo 100-
vogntog), må hastigheden ikke overstige 80 km i timen på andre veje end motorveje. I medfør af §
43, stk. 11, er der i bekendtgørelse nr.
458 af 12. maj 2016 om betingelser for Tempo 100-kørsel
med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj
fastsat regler om, hvilke
betingelser der skal være opfyldt for, at lette vogntog kan godkendes til at køre 80 km i timen på
andre veje end motorveje og op til 100 km i timen på motorvej.
Det foreslås med ændringen af færdselslovens § 43, stk. 3, at lette vogntog ikke må føres med en
hastighed højere end 80 km i timen uden for tættere bebygget område og motortrafikveje.
Hastighedsgrænsen forhøjes således fra 70 til 80 km i timen.
Den køretøjsbestemte hastighedsgrænse på andre veje end motorveje, der med den foreslåede
bestemmelse fastsættes til 80 km i timen, fastholdes, idet der fortsat skal gælde en køretøjsbestemt
hastighedsgrænse for lette vogntog på 80 km i timen på f.eks. motortrafikveje, hvor der er skiltet en
højere lokal hastighedsgrænse på 90 km i timen for den øvrige trafik.
14
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
Lette vogntog er ifølge bestemmelsen biler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg (person-
og varebiler) med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab,
herunder campingvogn.
Der ændres ikke ved hastighedsgrænserne inden for tættere bebygget område eller motorveje.
Lette vogntog må således fortsat føres med en hastighed svarende til den generelle
hastighedsgrænse inden for tættere bebygget område eller anden lokalt skiltet hastighedsgrænse op
til 80 km i timen. Der ændres ligeledes ikke ved hastighedsgrænsen for lette vogntog på motorveje.
Hastigheden for lette vogntog må således fortsat ikke overstige 80 km i timen på motorveje.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelses betydning for udmåling af en særligt skærpet bøde
i § 118, stk. 4, samt de frakendelsesmæssige sanktioner i § 125, stk. 2, nr. 5, § 125, stk. 1, nr. 4 og §
126, stk. 11, henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af færdselslovens § 43, stk. 4, at lastbiler samt lette og tunge vogntog uanset § 42 ikke
må føres med en hastighed, der overstiger 80 km i timen på motorveje.
Med den foreslåede ændring af færdselslovens § 43, stk. 4, udgår den del af bestemmelsen, der
fastsætter en køretøjsbestemt hastighedsgrænse for lastbiler samt lette og tunge vogntog på 80 km i
timen på motorveje. Baggrunden herfor er, at der med lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, fastsættes en
køretøjsbestemt hastighedsgrænse på 80 km i timen for lastbiler samt lette og tunge vogntog på 80
km i timen på alle veje.
Der er således ikke behov for at bibeholde en bestemmelse, der særskilt fastsætter en
køretøjsbestemt hastighedsgrænse på 80 km i timen for lastbiler samt lette og tunge vogntog på
motorvej.
Den foreslåede bestemmelse er således en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2
og 3, og har ikke selvstændigt materielt indhold.
Til nr. 5
Det følger af færdselslovens § 43, stk. 11, at transport-, bygning- og boligministeren kan fastsætte
regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at biler med en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængskøretøj, herunder
campingvogn (lette vogntog), må køre med op til 100 km i timen på motorvej og op til 80 km i
timen på andre veje end motorveje. Betingelserne for, hvornår de såkaldte tempo 100-godkendte
køretøjer må køre henholdsvis 100 km i timen på motorvej og 80 km i timen på andre veje end
15
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
motorvej, er fastsat i bekendtgørelse nr.
458 af 12. maj 2016 om betingelser for Tempo 100-kørsel
med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj.
Med den foreslåede bestemmelse udgår den del af færdselslovens § 43, stk. 11, der vedrører
transport-, bygning- og boligministerens mulighed for at fastsætte regler om, hvilke betingelser der
skal være opfyldt, for at lette vogntog kan køre 80 km i timen på andre veje end motorveje.
Baggrunden for det er, at alle de lette vogntog med den foreslåede forhøjelse af hastighedsgrænsen
fra 70 km i timen til 80 km i timen i lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, nu er underlagt en køretøjsbestemt
hastighedsgrænse på 80 km i timen. Der er således ikke behov for at bibeholde en bestemmelse,
hvorefter transport-, bygning- og boligministeren kan fastsætte betingelser for, hvornår de lette
vogntog kan tillades at køre 80 km i timen på andre veje end motorveje.
Den foreslåede bestemmelse er således en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2
og 3, og har ikke selvstændigt materielt indhold.
Det fremgår fortsat af den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 43, stk. 11, at transport-,
bygning- og boligministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at
lette vogntog må køre med op til 100 km i timen på motorvej. Det er således fortsat kun de tempo
100-godkendte lette vogntog, der må køre 100 km i timen på motorvejen.
Hvis lovforslaget vedtages, vil de konsekvenser, som den foreslåede forhøjelse af
hastighedsgrænsen vil få for de lette vogntog i relation til de gældende tempo-100 ordninger, blive
tilrettet i de relevante bekendtgørelser.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Lovforslagets bestemmelser vil indebære en forhøjelse af hastighedsgrænsen fra 70 km i timen til
80 km i timen for lastbiler samt lette og tunge vogntog på strækninger uden for tættere bebygget
område og motortrafikveje. Der kan derfor opstå den situation, at en hastighedsovertrædelse begået
før lovens ikrafttræden, men som først pådømmes efter lovens ikrafttræden, ikke længere er strafbar
på pådømmelsestidspunkter (f.eks. ved kørsel med en hastighed på 79 km i timen).
Det bemærkes hertil generelt, at det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgsmålet om
strafbarhed og straf afgøres efter den straffelovgivning, som er gældende på det tidspunkt, hvor
sagen pådømmes. Er handlingen foretaget før den nye lovs ikrafttræden, må straffen dog ikke blive
strengere end efter de regler, som var gældende på gerningstidspunktet.
Der gælder således i henhold til straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., et udgangspunkt om, at
overtrædelser skal bedømmes efter de strafferetlige regler, der var gældende på
16
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Udkast til lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler, lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget område
pådømmelsestidspunktet. Det følger imidlertid af straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., at dette
udgangspunkt fraviges, hvis ophøret af en handlings strafbarhed skyldes ydre, strafskylden
uvedkommende forhold (det vil sige, at de ydre faktiske forhold, der begrundede kriminaliseringen,
har ændret sig). I sådanne tilfælde skal handlingen bedømmes efter de regler, der var gældende på
gerningstidspunktet. Skyldes ændringen af straffereglerne en samfundsmæssig omvurdering af
strafværdigheden af en overtrædelse, er der derimod tale om strafskylden vedkommende forhold, og
i sådanne tilfælde finder straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., om brug af reglerne på
pådømmelsestidspunktet anvendelse.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i den forbindelse, at respekt for de til enhver
tid gældende hastighedsgrænser er afgørende for det trafiksikkerhedsfremmende arbejde. Der er
således ikke ved den foreslåede lovændring foretaget en omvurdering af strafværdigheden af
overtrædelser af den gældende hastighedsgrænse på 70 km i timen. Hastighedsovertrædelser begået
før lovens ikrafttræden, men som først pådømmes efter lovens ikrafttræden, skal derfor bedømmes
efter de gældende regler i § 43, stk. 2-4 og 11, hvorefter hastighedsgrænsen er 70 km i timen.
Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, og loven indeholder
ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Ændringer af færdselsloven kan således heller ikke gælde for Færøerne og Grønland, og
nærværende lovforslag indeholder derfor ikke en territorialbestemmelse.
17