Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 140
Offentligt
Den 13. december 2018
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om DSB
(Kommerciel ejendomsudvikling)
§ 1.
I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af 12. oktober 2010, som ændret ved lov nr. 1402 af
23. december 2012, lov nr. 686 af 27. maj 2015 og lov nr. 172 af 27. februar 2016, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 2
indsættes som
stk. 5
og
6:
»Stk.
5.
DSB kan forestå udvikling
af DSB’s
ejendomme gennem sit datterselskab DSB
Ejendomsudvikling A/S.
Stk. 6.
DSB Ejendomsudvikling A/S kan i forbindelse med sin aktivitet, jf. stk. 5, erhverve
ejendomme
med tilknytning til DSB’s eller selskabets ejendomme.«
§2
Loven træder i kraft den 1. maj 2019.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
1
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
Bemærkninger til ændringslovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Udvidet formålsbestemmelse
kommerciel ejendomsudvikling
2.1 Gældende ret
2.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementerings konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
DSB blev ved lov i 1999 omdannet fra en statsvirksomhed til en selvstændig offentlig virksomhed.
Siden da har DSB løbende solgt ejendomme, som ikke længere benyttes til jernbanevirksomhed.
Organisatorisk valgte DSB i 2008 at udskille ejendomme, som ikke længere skulle anvendes til
jernbaneformål, i et helejet datterselskab, DSB Ejendomsudvikling A/S, som herefter står for salget.
I dag deltager DSB Ejendomsudvikling A/S i den helt indledende udvikling af DSB’s ejendomme
og frasælger disse, når der er opnået et plangrundlag/byggeretsgivende lokalplan.
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til, at DSB kan gå videre end blot at sælge
ejendommene i DSB Ejendomsudvikling A/S.
Lovforslaget giver således DSB mulighed for, at DSB kan forestå udvikling af DSB’s ejendomme
gennem sit datterselskab, DSB Ejendomsudvikling A/S. DSB Ejendomsudvikling A/S får mulighed
for i partnerskaber med en eller flere private investorer at etablere sig i projekter, der har til formål
at opføre byggeri, som efterfølgende enten udlejes eller sælges. Det er DSB’s forventning, at den
samlede avance vedr. ejendomme dermed vil kunne øges.
Endvidere foreslås det, at give DSB Ejendomsudvikling A/S mulighed for i forbindelse med denne
aktivitet, at erhverve ejendomme med tilknytning
til DSB’s
egne ejendomme. Det er ikke
meningen, at DSB Ejendomsudvikling A/S generelt skal erhverve ejendomme. Hensigten er, at give
mulighed for, at DSB Ejendomsudvikling A/S kan erhverve en ejendom, såfremt det vurderes
hensigtsmæssigt for at kunne gennemføre et logistisk sammenhængende projekt.
2
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
DSB Ejendomsudvikling A/S får alene mulighed for at indskyde byggeretter i
ejendomsudviklingsprojekterne og til at afholde eventuelle opstartsomkostninger til projekterne.
Lovforslagets bemærkninger beskriver forhold, som vil skulle iagttages for udnyttelsen af
hjemlen. Ejendomsaktiviteterne og de konkrete udviklingsprojekter skal f.eks. gennemføres uden, at
togdriften forringes. Ligeledes skal der være vandtætte økonomiske skotter mellem moderselskabet,
DSB SOV og datterselskabet, DSB Ejendomsudvikling A/S, således at DSB SOV ikke hæfter for
gæld eller aktiviteter i DSB Ejendomsudvikling A/S.
Lovforslaget er en udmøntning af aftalen indgået den 12. november 2017 af regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om
erhvervs- og iværksætterinitiativer, hvoraf en del af finansieringen kom fra effektiviseringer i DSB
og en deraf nedjusteret kontraktbetaling til DSB (på 207,3 mio. kr. i 2018 stigende til 380,0 mio. kr.
i 2021). Det er følger samtidig af aftalen, at lov om DSB skal
”ændres med henblik på at
give DSB
friere rammer til at generere indtægter fra kommerciel ejendomsudvikling”.
I forlængelse af aftalen af 12. november 2017 indgik Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og
DSB den 21. december 2017 en aftale om betingelserne for reduktion af DSB’s
kontraktbetaling.
2. Udvidet formålsbestemmelse
kommerciel ejendomsudvikling
2.1. Gældende ret
DSB blev ved lov i 1999 omdannet fra en statsvirksomhed til en selvstændig offentlig
virksomhed.
Hensigten var at fremme en forretningsmæssig og kundeorienteret udvikling af virksomheden,
dens ledelse og dens interne beslutningsprocesser. Ved omdannelsen blev en række aktiver,
herunder ejendomme
dvs. arealer og bygninger - indskudt i virksomheden.
I henhold til § 2, stk. 1 i lov om DSB (herefter DSB loven),
er DSB’s formål at drive
jernbanevirksomhed i medfør af lov om jernbane samt anden virksomhed, som ligger i naturlig
forlængelse heraf. Virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag.
Det følger af § 2, stk. 2, at DSB skal sikre, at der drives S-togstrafik i hovedstadsområdet på
grundlag af en kontrakt med transport-, bygnings- og boligministeren om passagertrafik udført som
offentlig service, jf. lov om jernbane.
I § 2, stk. 3, bestemmes, at DSB kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre
virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignede i forbindelse med udøvelsen af sin
virksomhed, jf. stk. 1.
Endelig bestemmer § 2, stk. 4, at DSB kan udføre jernbanetrafik i udlandet i forbindelse med
udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1
Hertil kommer § 2 a, stk. 1, hvorefter transport-, bygnings- og boligministeren kan beslutte, at
DSB stiller køretøjer til rådighed for trafik udført som offentlig tjeneste, der sendes i udbud.
3
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
I § 2 a, stk. 2, kan ministeren pålægge DSB at udføre trafik som offentlig tjeneste mod betaling.
Ved omdannelsen af DSB fra en statsvirksomhed til en selvstændig offentlig virksomhed i 1999
blev en række aktiver, herunder ejendomme
dvs. arealer og bygninger - indskudt i virksomheden
af staten.
Siden da har DSB løbende solgt ejendomme, som ikke længere benyttes til jernbanevirksomhed.
Organisatorisk valgte DSB i 2008 at overdrage ejendomme, som ikke længere skulle anvendes til
jernbaneformål, til et helejet datterselskab, DSB Ejendomsudvikling A/S, som herefter står for
salget.
DSB Ejendomsudvikling A/S er etableret med selvstændig direktion og bestyrelse.
I dag deltager DSB Ejendomsudvikling A/S i den helt indledende udvikling af DSB’s ejendomme
og frasælger disse, når der er opnået et plangrundlag/byggeretsgivende lokalplan.
Ved ejendomme forstås såvel arealer som bygninger.
2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Formålet med lovforslaget er at give DSB hjemmel til, at DSB kan gå videre end blot at sælge de
ejendomme, som er indskudt i DSB Ejendomsudvikling A/S.
Lovforslaget giver således DSB mulighed for at forestå udvikling
af DSB’s ejendomme gennem
datterselskabet DSB Ejendomsudvikling A/S. Det indebærer, at kommercielle projekter
gennemføres i DSB Ejendomsudvikling A/S og at følgende forhold vil skulle iagttages:
DSB Ejendomsudvikling A/S får mulighed for i partnerskaber med en eller flere private investorer
at etablere sig i projekter, der har til formål at opføre byggeri, som efterfølgende enten udlejes eller
sælges. Det er DSB’s forventning, at den samlede avance vedrørende
ejendomme dermed vil kunne
øges.
Den private investor kunne f.eks. være en pensionskasse, et ejendomsselskab, en
ejendomsudvikler eller andre typer developere eller kombinationer heraf. DSB kan således
samarbejde med parter, der har den fornødne kapitalstyrke og kompetence indenfor området
ejendomsudvikling.
Når DSB Ejendomsudvikling A/S deltager i ejendomsudvikling opretter DSB Ejendomsudvikling
A/S og den private investor et selskab med begrænset hæftelse.
DSB Ejendomsudvikling A/S ejer 50 pct., og den private investor ejer 50 pct. af selskabet.
Ejerfordelingen vil senere kunne ændres, dog vil DSB Ejendomsudvikling A/S’s ejerandel ikke
kunne overstige 50 pct.
4
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
Selskabet stiftes med indskud af følgende aktiver: DSB Ejendomsudvikling A/S indskyder
byggeretter og kan afholde eventuelle opstartsomkostninger til projektet. Den private investor
indskyder kontanter.
Såfremt egenkapitalbehovet i et projekt måtte være større end to gange værdien af byggeretterne, vil
det være den private investor, som indskyder merkapital. Derved
vil DSB’s ejerandel falde
til under
50 pct.
Et projekt vil typisk bestå af følgende faser: projektbeskrivelse, markedsundersøgelser,
konkurrenceudsættelse af projekt, myndighedskontakt, aftale med en entreprenør, der skal stå for
byggeriet samt styringen af byggeproces mv.
Det sikres
gennem DSB SOV’s vedtægter,
som fastsættes af ministeren, at der fortsat er
”vandtætte økonomiske skotter” mellem moderselskabet DSB SOV og datterselskabet, DSB
Ejendomsudvikling A/S, således at DSB SOV ikke hæfter for gæld eller aktiviteter i DSB
Ejendomsudvikling A/S.
Ovenstående vedr. projektselskabet, ejerforhold, indskud i projektselskabet samt oplysningerne om
de vandtætte økonomiske skotter vil alle blive indarbejdet i vedtægterne for DSB SOV og således at
forholdene gælder for datterselskabet, DSB Ejendomsudvikling A/S.
Det er ikke hensigten, at transport-, bygnings- og boligministeren med henvisning til § 12, stk. 5 i
DSB loven skal kunne stille garanti for kommercielle ejendomsaktiviteter i DSB
Ejendomsudvikling A/S. Det vil derfor tillige blive præciseret
i DSB’s vedtægter, at
lån, der
optages af DSB SOV med statsgaranti, ikke kan benyttes til finansiering af kommercielle
ejendomsaktiviteter.
Ejendomsaktiviteten og de konkrete udviklingsprojekter skal gennemføres uden, at togdriften
forringes. Dette sikres ved, at DSB SOV alene har mulighed for at indskyde ejendomme, som ikke
længere benyttes til jernbaneformål, i DSB Ejendomsudvikling A/S. Der vil ikke herudover kunne
overføres midler fra DSB SOV til finansiering af ejendomsudviklingsaktiviteter i DSB
Ejendomsudvikling A/S.
DSB Ejendomsudvikling A/S’ virksomhed skal
udøves inden for gældende ret, herunder
konkurrencereglerne og statsstøttereglerne og inden for rammerne af planlovgivningen.
I ejendomsprojekter, som indeholder lejemål, kan DSB Ejendomsudvikling A/S forblive i
projektet, så længe den private investor gør. De økonomiske konsekvenser herved er, at hjemtagelse
af gevinsten spredes ud over flere år. Såfremt partneren efter en årrække går ud af projektet, vil
DSB Ejendomsudvikling A/S kunne forblive i projektet med en ny privat investor. Dette vil kræve,
at datterselskabet overfor DSB SOV via en markedstest kan dokumentere, at investeringen fortsat
giver et markedskonformt afkast. Denne markedstest og den bagvedliggende beregning vil blive
verificeret af en revisorerklæring eller en mæglervurdering, der bekræfter beregningen af dette
afkast.
Selskabet afholder som udgangspunkt ikke infrastrukturinvesteringer udover, hvad der er normalt
for en grundejer, der ønsker at maksimere værdien af et areal.
5
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
På den baggrund foreslås der
med lovforslagets § 1, nr. 1, at DSB kan forestå udvikling af DSB’s
ejendomme gennem sit datterselskab, DSB Ejendomsudvikling A/S.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 1, at DSB Ejendomsudvikling A/S i forbindelse
med sin aktivitet, jf. stk. 5, kan erhverve ejendomme
med tilknytning til DSB’s eller selskabets
ejendomme. Dette sker alene med henblik på at sikre en logistisk sammenhængende udvikling af
det pågældende areal og er ikke en hjemmel til generelt at foretage opkøb af ejendomme.
Særskilt opfølgning på de friere rammer
Transport-, bygnings
– og boligministeren afholder kvartalsvise møder med DSB’s
bestyrelsesformand, næstformand og direktionen. På møderne orienterer bestyrelsens formand og
næstformand om aktiviteterne bl.a. i DSB Ejendomsudvikling A/S.
Endvidere vil der, for at sikre transparens om DSB’s aktiviteter for ejendomsudvikling i DSB
SOV’s årsrapport, blive givet oplysninger om aktiviteterne og regnskabstal for DSB
Ejendomsudvikling A/S.
Lov om DSB indeholder en bestemmelse, § 12, stk. 2, hvorefter investeringer, som DSB eller
datterselskaber heraf påtænker at foretage, og som overstiger en beløbsmæssig grænse på 143 mio.
kr., skal forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse.
Forelæggelseskravet har særligt været begrundet i det forhold, at investeringer i togmateriel og
værksteder har en levetid, som rækker ud over den til enhver tid værende kontrakt mellem staten og
DSB og derfor har som forudsætning, at staten også ønsker at opretholde togdriften i hele aktivets
levetid.
Det er vurderingen, at indskud af grunde med byggeret i et projektselskab ikke skal anses for en
investering, som skal forelægges Folketingets Finansudvalg i henhold til jf. § 12, stk. 2. Dette
blandt andet fordi DSB ville kunne sælge disse aktiver uden krav om forelæggelse. Hvis DSB
derimod investerede likvide midler i projektselskabet, ville dette efter ministeriets vurdering være
omfattet af forelæggelseskravet. Dette vil imidlertid ikke være aktuelt i disse partnerskaber, idet
DSB alene leverer byggeretterne, mens den private partner indskyder den likvide kapital.
Indskuddet af byggeretter i projektselskaber anses derfor ikke som investeringer i henhold til DSB
lovens § 12, stk. 2, og vil derfor ikke være omfattet af forelæggelsesgrænsen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementerings konsekvenser for det offentlige
Ud fra en samfundsmæssig betragtning vurderes det at være god og rationel adfærd at sikre, at
værdien af DSB’s aktiver maksimeres til
gavn for den danske stat, som ejer af DSB.
DSB forventer med den foreslåede model, at kunne opnå et højere afkast som følge af, at
datterselskabet, DSB Ejendomsudvikling A/S, vil få mulighed for at indgå i projekter, jf. den
foreslåede § 1, nr. 1. DSB forventer
ud fra en ”best case” –
vurdering samlet set at kunne øge
DSB’s
forventede avance frem mod 2030 fra ca. 2 mia. kr. til i alt 3-4 mia. kr. i alt, hvis ejerandelen
deles fifty/fifty mellem DSB Ejendomsudvikling A/S og en privat investor.
6
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
Såfremt DSB Ejendomsudvikling A/S forbliver i et projekt, som indeholder en
udlejningsforretning, vil hjemtagelsen af den økonomiske gevinst for DSB Ejendomsudvikling A/S
strække sig over flere år.
Det øgede afkast vil bidrage til at nedbringe statens kontraktbetaling til DSB, som forudsat i den
politiske aftale af 12. november 2017.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Da der med forslaget gives adgang til, at DSB Ejendomsudvikling A/S kan udvikle ejendomme,
vil det kunne have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet udviklingsaktiviteterne
forudsættes gennemført i samarbejde med en eller flere private investorer.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. DSB Ejendomsudvikling vil fungere på
markedsvilkår, også med hensyn til låne- og finansieringsvilkår. Byggeretter indskydes til
markedsværdi i projektselskaber. Staten stiller ikke garanti for kommerciel ejendomsudvikling. Der
vil fortsat være økonomisk vandtætte skotter mellem DSB SOV og DSB Ejendomsudvikling A/S,
således at DSB SOV ikke hæfter for gæld eller aktiviteter i DSB Ejendomme A/S. Datterselskabet
skal samtidig kunne betale udbytter til moderselskabet.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] 2018 til den […] 2018 været sendt i høring hos
følgende organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arriva, Banedanmark, BAT, Brancheforeningen
Dansk Kollektiv Trafik, Brancheforeningen Danske Advokater, Bus & Togsamarbejdet, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Cyklistforbund,
Dansk Erhverv Dansk Handicap Forbund, Danske handicaporganisationer, Dansk Industri (DI),
Dansk Jernbaneforbund, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Regioner, Danske Speditører,
Det Centrale Handicapråd, DI Transport, DSB, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund
3F,
FOA, HK Trafik og Jernbane, Hovedstadens Letbane I/S, Håndværksrådet, ITD, Jernbanenævnet,
Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsorganisationen i
Danmark (LO) Lokaltog A/S, Midttrafik, Metroselskabet I/S, Movia, NOAH-Trafik, Nordjyllands
Trafikselskab, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Rådet for Bæredygtig Trafik, Sydtrafik,
Trafikselskaberne i Danmark, Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Aarhus Letbane I/S.
7
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
1995218_0008.png
Lovforslaget er endvidere sendt til Rigsrevisionen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Afkastet på DSB
Ejendomsudvikling A/S’
ejendomme vurderes at kunne
øges betragteligt, hvilket vil
kunne bidrage til at nedbringe
statens kontraktbetaling til
DSB. Såfremt DSB
Ejendomsudvikling A/S
forbliver i et projekt, som
indeholder en
udlejningsforretning, vil
hjemtagelsen af den
økonomiske gevinst for DSB
Ejendomsudvikling A/S
strække sig over flere år.
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Ejendomsudvikling via
etablering af partnerskaber vil
kunne have positive
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, idet
udviklingsaktiviteterne
forudsættes gennemført i
samarbejde med en eller flere
private investorer.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retslige aspekter.
DSB Ejendomsudvikling vil fungere på markedsvilkår, også med
hensyn til låne- og finansieringsvilkår. Når DSB
Ejendomsudvikling A/S indskyder byggeretter i projektselskaber
sker det til markedsværdi. Staten stiller ikke garanti for
8
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
1995218_0009.png
kommerciel ejendomsudvikling. Der vil fortsat være økonomisk
vandtætte skotter mellem DSB SOV og DSB Ejendomsudvikling
A/S, således at DSB SOV ikke hæfter for gæld eller aktiviteter i
DSB Ejendomme A/S.
Datterselskabet skal samtidig kunne betale udbytter til
moderselskabet, DSB SOV. Der vil være tale om udbytter, som
hidrører fra datterselskabets aktiviteter, som udøves i konkurrence
med andre ejendomsudviklingsselskaber.
Overimplementering af EU-
retlige
minimumsforpligtelser (sæt
X)
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Det følger af DSB lovens § 2, stk. 1, at DSB’s formål er at drive jernbanevirksomhed i medfør af
lov om jernbane samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf. Virksomheden
drives på forretningsmæssigt grundlag.
Det følger af DSB lovens § 2, stk. 2, at DSB skal sikre, at der drives S-togstrafik i
hovedstadsområdet på grundlag af en kontrakt med transport-, bygnings- og boligministeren om
passagertrafik udført som offentlig service, jf. lov om jernbane.
Af DSB lovens § 2, stk. 3, følger det, at DSB kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i
andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignede i forbindelse med udøvelsen af sin
virksomhed, jf. stk. 1.
Endelig følger det af DSB lovens § 2, stk. 4, at DSB kan udføre jernbanetrafik i udlandet i
forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1
Det følger af § 2 a, stk. 1, at transport-, bygnings- og boligministeren kan beslutte, at DSB stiller
køretøjer til rådighed for trafik udført som offentlig tjeneste, der sendes i udbud.
Det følger endvidere af § 2 a, stk. 2, at ministeren kan pålægge DSB at udføre trafik som offentlig
tjeneste mod betaling.
9
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
Ved forslaget til et nyt
§ 2, stk. 5,
gives DSB gives hjemmel til, at DSB kan forestå udvikling af
DSB’s
ejendomme gennem sit datterselskab DSB Ejendomsudvikling A/S.
Det betyder, at kommercielle projekter gennemføres i DSB Ejendomsudvikling A/S, som er et
helejet datterselskab under DSB og at følgende forhold iagttages:
Ejendomsudviklingsaktiviteter omfatter projekter, der har til formål at opføre byggeri (f.eks. et
butikscenter), der efterfølgende enten udlejes eller sælges.
Når DSB Ejendomsudvikling A/S deltager i kommerciel ejendomsudvikling skal det ske i
samarbejde
med en privat investor (en partner).
For at sikre en effektiv afsøgning af feltet for partnere til et projekt skal DSB Ejendomsudvikling
A/S sikre åbenhed om, at selskabet søger ny(e) partner(e) til et projekt. Ved beslutning om, hvem
der skal være den nye partner i et projekt, skal DSB Ejendomsudvikling A/S tillige sikre, at alle
potentielle partnere behandles på en ligeværdig måde. DSB SOV’s bestyrelse påser, at dette sker.
Partneren vil kunne være enhver, der har den fornødne kapitalstyrke og kompetence inden for
området for ejendomsudvikling, f.eks. en pensionskasse, et ejendomsselskab, en ejendomsudvikler
eller andre typer developere eller kombinationer heraf.
Når DSB Ejendomsudvikling A/S deltager i kommerciel ejendomsudvikling opretter DSB
Ejendomsudvikling A/S og den private investor et selskab med begrænset hæftelse, dvs. f.eks. et
anpartsselskab, et aktieselskab, et K/S eller et P/S. Partnerne indgår en ejeraftale, der beskriver
partnernes rettigheder og forpligtelser.
DSB Ejendomsudvikling A/S ejer 50 pct., og den private investor ejer 50 pct. af selskabet.
Ejerfordelingen vil senere kunne ændres, dog vil DSB Ejendomsudvikling A/S’s
ejerandel ikke
kunne overstige 50 pct.
Selskabet stiftes med indskud af følgende aktiver: DSB Ejendomsudvikling A/S indskyder
byggeretter og kan afholde eventuelle opstartsomkostninger til projektet. Partneren indskyder
kontanter.
Byggeretter, der indskydes i projektselskaberne, indskydes til markedsværdi med udgangspunkt i
en markedsvurdering af byggerettens værdi. Markedsværdien udgør den værdi, som en potentiel
investor ville betale for ejendommen på indskudstidspunktet.
Såfremt egenkapitalbehovet i et projekt måtte være større end to gange værdien af byggeretterne,
vil
det være den private investor, som indskyder merkapital. Derved vil DSB’s ejerandel falde til
under 50 pct.
Et projekt vil typisk bestå af følgende: Projektbeskrivelse, markedsundersøgelse,
konkurrenceudsættelse af projekt, myndighedskontakt og aftale med entreprenør, der skal stå for
byggeriet, samt styring af byggeproces m.v.
10
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
DSB Ejendomsudvikling A/S’s
gevinst vil afspejle de konkrete omstændigheder, og hvad der
konkret er aftalt med den private investor. Overskuddet i projektselskaberne vil blive udloddet til
DSB Ejendomsudvikling A/S, der som udgangspunkt vil få en andel svarende til ejerandelen.
De enkelte faser i et projektselskab fremgår af nedenstående eksempel:
I forbindelse med etablering af partnerskabet indskyder DSB Ejendomsudvikling A/S byggeretter,
og partneren indskyder kontanter svarende til værdien af byggeretterne, således at ejerandelen af
partnerskabet er delt med 50 pct. til hhv. DSB Ejendomsudvikling A/S og partneren. Hvis det f.eks.
antages, at de af DSB Ejendomsudvikling A/S indskudte byggeretter har en markedsværdi på 100
mio. kr., vil den eksterne partner skulle indskyde 100 mio. kr. kontant, således at partnerselskabet
har aktiver for i alt 200 mio. kr.
Såfremt det videre antages, at de totale investeringer, inklusive grund samt projekt- og
byggeomkostninger, udgør 300 mio. kr., vil der mod sikkerhed i det planlagte projekt kunne
optages et lån på 100 mio. kr.
Hvis det i det konkrete eksempel tillige antages, at det byggeprojektet efter færdiggørelse har en
markedsværdi på 450 mio. kr., vil der i partnerselskabet blive realiseret en opskrivning/gevinst på
150 mio. kr. (salgspris på 450 mio. kr. fratrukket de totale investeringer på 300 mio. kr.).
Efter salg og indfrielse af lån, vil der være kontanter på 350 mio. kr. i partnerselskabet (salgspris
på 450 mio. kr. med fradrag af indfrielse af lån 100 mio. kr.).
I eksemplet kan der herefter ske udlodning fra projektselskabet på 175 mio. kr. til DSB
Ejendomsudvikling A/S (50 pct. af 350 mio. kr.), som herefter igen kan udlodde 175 mio. kr. i
udbytte til DSB SOV. Da den indskudte byggeret ved indskuddet var værdisat til 100 mio. kr., vil
der være realiseret en gevinst på 75 mio. kr. for DSB Ejendomsudvikling A/S.
Som et datterselskab under DSB SOV indgår årsresultatet for DSB Ejendomsudvikling A/S i DSB
koncernens samlede regnskab. Samtidig forventes den positive udvikling i DSB Ejendomsudvikling
A/S, jf. eksemplet ovenfor, at give mulighed for udlodning af løbende udbytte til DSB SOV.
Udbytterne vil bidrage til at forbedre DSB’s samlede indtægtsgrundlag og derved på sigt mindske
DSB’s behov for kontraktbetaling
fra staten.
Det sikres gennem DSB SOV’s vedtægter, som fastsættes af ministeren, at der fortsat er
”vandtætte økonomiske skotter” mellem moderselskabet DSB SOV og datterselskabet, DSB
Ejendomsudvikling A/S, således at DSB SOV ikke hæfter for gæld eller aktiviteter i DSB
Ejendomsudvikling A/S.
DSB Ejendomsudvikling A/S vil skulle fungere på markedsvilkår– i overensstemmelse med
gældende regler herfor
med den dertil hørende risiko,
Det er ikke hensigten, at transport-, bygnings- og boligministeren, med henvisning til § 12, stk. 5 i
DSB loven, skal kunne stille garanti for kommercielle ejendomsaktiviteter i DSB
Det indebærer, at DSB Ejendomsudvikling A/S vil skulle fungere på markedsvilkår, også med
hensyn til låne- og finansieringsvilkår, der vil skulle optages på almindelige kommercielle vilkår.
11
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
Gevinsten kan realiseres
enten
ved løbende at generere lejeindtægter fra kommerciel
ejendomsudvikling
eller
ved udtræden fra partnerskabet.
DSB Ejendomsudvikling A/S vil normalt træde ud af sin investering
samtidig med, at den
private investor udtræder.
I ejendomsprojekter, som indeholder lejemål, kan DSB Ejendomsudvikling A/S blive i projektet,
så længe partneren gør.
De økonomiske konsekvenser herved er, at hjemtagelsen af gevinsten spredes ud over flere år.
Såfremt partneren efter en årrække går ud af projektet, vil DSB Ejendomsudvikling A/S kunne
blive i projektet sammen med en ny privat investor. Det vil dog kræve, at DSB Ejendomsudvikling
A/S via en markedstest kan dokumentere, at investeringen fortsat giver et markedskonformt afkast.
Markedstesten og den bagvedliggende beregning vil blive verificeret af en revisor eller en
erhvervsmægler.
Beregningen skal afklare, hvorvidt det vil være mest lønsomt for DSB Ejendomsudvikling A/S, at
forblive som ejer sammen med en ny partner og dermed udleje
eller
at sælge ejendommen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 2, stk. 6,
som giver DSB Ejendomsudvikling A/S hjemmel til
i forbindelse med sin aktivitet, jf. stk. 5, at erhverve ejendomme med tilknytning til DSB eller DSB
Ejendomsudvikling A/S’ ejendomme.
DSB Ejendomsudvikling A/S kan erhverve ejendomme, såfremt en projektudvikling vil være
vanskelig uden et opkøb af ejendommen, som er beliggende på eller ved et areal, som skal
gennemgå en udvikling med henblik på byggemodning..
DSB Ejendomsudvikling A/S’s
adgang til erhvervelse af ejendomme hører til undtagelsen, og
erhvervelsen af ejendomme vil kun være muligt for at kunne gennemføre et logistisk
sammenhængende projekt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. maj 2019.
Til § 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
12
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
1995218_0013.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
§ 2.
DSB's formål er at drive
jernbanevirksomhed i medfør af lov om
jernbane samt anden virksomhed, som ligger i
naturlig forlængelse heraf. Virksomheden drives
på forretningsmæssigt grundlag.
Stk. 2.
DSB skal sikre, at der drives S-
togstrafik i hovedstadsområdet på grundlag af
en kontrakt med transport-, bygnings- og
boligministeren om passagertrafik udført som
offentlig service, jf. lov om jernbane.
Stk. 3.
DSB kan oprette datterselskaber,
erhverve ejerandele i andre virksomheder samt
indgå samarbejdsaftaler og lignende i
forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed,
jf. stk. 1.
Stk. 4.
DSB kan udføre jernbanetrafik i
udlandet i forbindelse med udøvelsen af sin
virksomhed, jf. stk. 1.
Lovforslaget
§ 1.
I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af
12. oktober 2010, som ændret ved lov nr. 1402
af 23. december 2012, lov nr. 686 af 27. maj
2015 og lov nr. 172 af 27. februar 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 2 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. DSB kan forestå udvikling af
DSB’s ejendomme gennem sit
datterselskab DSB Ejendomsudvikling
A/S.
Stk. 6. DSB Ejendomsudvikling A/S kan i
forbindelse med sin aktivitet, jf. stk. 5,
erhverve ejendomme med tilknytning til
DSB’s eller selskabets ejendomme.«
13
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Udkast til lovforslag om ændring af lov om DSB (kommerciel ejendomsudvikling)
1995218_0014.png
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. maj 2019.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
14