TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 139: Udkast til Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af bødeniveauet for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler ved tunge motordrevne køretøjer og for ulovlig støj fra motordrevne køretøjer)

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 139
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Forhøjelse af bødeniveauet for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler ved tunge

motordrevne køretøjer og for ulovlig støj fra motordrevne køretøjer)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 67, stk. 4,

indsættes efter »angår«: »køretøjets afgivelse af støj og for så vidt angår«.

§ 118, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 7« til: »stk. 9«.

§ 118

indsættes som nyt

stk. 7 og 8:

»Stk.

Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af § 67, stk. 1-3, skal det for lastbil

med og uden stort påhængskøretøj (kategori C1, C1/E, C og C/E) og for bus med og uden

stort påhængskøretøj (kategori D1, D1/E, D og D/E), indgå som en særligt skærpende

omstændighed, hvis køretøjet eller vogntoget har alvorlige sikkerhedskritiske fejl og

mangler.

Stk. 8.

Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af § 38, stk. 1, og § 67, stk. 2 og 4,

skal det indgå som en særligt skærpende omstændighed, hvis et motordrevet køretøj

betjenes således eller er i en sådan ulovlig stand, at det afgiver unødig støj.«

Stk. 7-11 bliver herefter stk. 9-13.

§ 134, stk. 4,

ændres »stk. 8« til: »stk. 10«.

§ 140, stk. 2, 3. pkt., ændres

»stk. 9« til: »stk. 11«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 139: Udkast til Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af bødeniveauet for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler ved tunge motordrevne køretøjer og for ulovlig støj fra motordrevne køretøjer)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Forhøjelse af bødeniveauet for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler på tunge

køretøjer

2.1.1 Gældende ret

2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig støj fra motordrevne køretøjer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Indførelse af strafansvar for føreren af motordrevne køretøjer, der støjer ulovligt

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og lovforslagets baggrund

Politiet foretog i

forbindelse med afholdelse af fodboldstævnet Dana Cup ved Hjørring i 2017

kontrol af et antal busser, der transporterede idrætsdeltagere til og fra stævnet, med henblik på at

undersøge, hvorvidt busserne var i forskriftmæssig stand. Politiet kunne ved kontrollen konstatere

bremsefejl på en stor del af busserne. På baggrund af disse resultater blev der i 2017 foretaget en

række yderligere kontroller i forbindelse med større arrangementer.

I forbindelse med Dana Cup i 2018 gentog politiet kontrolaktionen fra 2017, men fandt denne gang

ingen fejl på bremserne på de busser, der var til stede ved arrangementet. Politiets kontrol af busser

ved dette års Skanderborg Festival i august 2018 viste dog, at en stor del af busserne var

fejlbehæftede, herunder bl.a. med bremsefejl.

Politiets kontroller har således vist, at defekte bremser

på busser er et tilstedeværende problem.

Det har også vist sig, at der er problemer med den vedligeholdsmæssige stand af lastbiler. En ikke

uvæsentlig del af de lastbiler, som politiet kontrollerer, har således vist sig at have fejl og mangler i

et omfang, så de bliver sendt til syn. Dette indikerer efter Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets opfattelse, at

der kan være et generelt problem med den vedligeholdsmæssige

stand på tunge køretøjer. Dette er særligt problematisk, da de tunge køretøjer på grund af deres

erhvervsmæssige brug tilbagelægger mange kørte kilometer om året og samtidig på grund af deres

vægt og størrelse kan forårsage stor skade, hvis uheldet er ude. Dette er til skade for

færdselssikkerheden.

Hertil kommer, at der kan være betydelige besparelser forbundet med at undlade at holde de tunge

køretøjer i en færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

F.eks.

ligger prisniveauet for reparation af

bremser på busser således som udgangspunkt på 10-20.000 kr. pr. aksel, hvis der er tale om

udskiftning af skiver og klodser eller bremsetromler. En almindelig bus har to eller tre aksler, og det

kan derfor være forbundet med betydelige omkostninger at få repareret bremser på en bus. Et andet

eksempel er reparation af forskellige dele af køretøjets styreapparat. Det kan også være bekosteligt.

Prisniveauet varierer, men ligger som udgangspunkt på 8.000-30.000 kr. afhængig af, hvilken del

der udskiftes, om der anvendes brugte eller nye reservedele og køretøjets fabrikat og model.

I henhold til færdselslovens regler straffes fejl og mangler på motordrevne køretøjer som

udgangspunkt med en bøde på mellem 1.000

–

3.000 kr. Det er Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets opfattelse, at bødeniveauet for kørsel med alvorlige sikkerhedskritiske fejl og

mangler, som f.eks. defekte bremser og styreapparat, er alt for lav i forhold til den

færdselssikkerhedsmæssige risiko, som kørsel med sådanne fejl og mangler udgør. Bøden er

endvidere uforholdsmæssig lav i forhold til de omkostninger, der kan være forbundet med

vedligeholdelse og reparation af køretøjerne. Det er således nødvendigt at fjerne det økonomiske

incitament til ikke at udbedre fejl og mangler på køretøjer og i stedet betale en langt lavere bøde.

Lovforslaget har således til formål at forhøje bøderne for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og

mangler på tunge køretøjer og påhængskøretøjer. Lovforslaget indeholder derfor retningslinjer for

forhøjet bødeudmåling for alvorlige sikkerhedskritiske fejl, der udgør en fare for andre trafikanter.

Lovforslaget har endvidere til formål at sætte ind over for problemet med ulovlig støj fra

motordrevne køretøjer. Ulovlig støj fra motordrevne køretøjer

–

og i særdeleshed motorcykler

–

et tilbagevendende problem, særligt i sommerhalvåret. Motordrevne køretøjer, der er konstruktivt

ændrede til at frembringe støj, eller betjenes således, at de støjer ulovligt, er til stor gene for

omgivelserne og den øvrige trafik, da de er ekstraordinært dominerende i lydbilledet. Dette gælder

navnlig støj fra motorcykler.

I dag er bøden for at afgive ulovlig støj i udgangspunktet 1.000 kr. Det er Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets opfattelse, at det aktuelle bødeniveau er for lavt til at virke afskrækkende, og det

vurderes derfor ikke, at bødeniveauet har en præventiv virkning.

Formålet med lovforslaget er derfor at hæve bødeniveauet for at overskride det tilladte støjniveau.

Lovforslaget vil i praksis navnlig have betydning for ulovlig støj fra motorcykler.

Endelig indeholder lovforslaget regler om, at en fører (og ikke kun ejeren), der benytter et

motordrevet køretøj, selvom denne vidste eller burde vide, at køretøjet afgiver ulovlig støj, også

ifalder bødeansvar.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Forhøjelse af bødeniveauet for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler på tunge køretøjer

2.1.1 Gældende ret

Færdselslovens § 67, stk. 1-3, indeholder bestemmelser om, hvem der er ansvarlig for forskellige

forhold ved et køretøj og efter hvilket ansvarsgrundlag. De specifikke tekniske krav til køretøjer

fastlægges imidlertid ikke i § 67, stk.1-3, men afgøres efter en række andre forskellige regelsæt, jf.

nærmere nedenfor.

Det følger af færdselslovens § 67, stk. 1, at et køretøj skal være således indrettet og holdes i en

sådan stand, at det kan benyttes uden fare og ulempe for andre samt uden skade for vejene.

Bestemmelsen finder anvendelse for alle køretøjer og kan betegnes som en generalklausul, der

stiller et grundlæggende krav om, at køretøjer skal være indrettet forsvarligt. § 67, stk. 1, har

navnlig et selvstændigt indhold i forhold til fejl og mangler, der ikke udgør en teknisk mangel ved

køretøjet, som f.eks. manglende udsyn på grund af tilisede ruder eller andre udsynsbegrænsende

forhold.

Ifølge færdselslovens § 67, stk. 2, er ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over

køretøjet, ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand. Ansvaret efter § 67, stk. 2, er ikke et objektivt

ansvar, men der er i retspraksis fastlagt en meget streng ansvarsvurdering af ejeren (brugeren) efter

bestemmelsen.

Det følger af færdselslovens § 67, stk. 3, at føreren af et motordrevet køretøj til enhver tid skal være

opmærksom på, at køretøjet og eventuelt påhængskøretøj er i forsvarlig stand, særligt at styre-,

bremse-, signal- og tegngivningsapparater samt lygter virker forskriftsmæssigt og sikkert, og at

tilkoblingen til eventuelt påhængskøretøj er forsvarlig.

Førerens ansvar efter stk. 3 omfatter, at køretøjet er i forsvarlig stand, hvilket betyder, at føreren

alene er forpligtet til at sikre sig, at køretøjet er trafiksikkert. Førerens ansvar er således ikke det

samme som ejerens og den varige brugers, hvis ansvar på grund af kravet om køretøjets lovlige

stand også omfatter mere formelle krav til køretøjet.

Betingelsen i § 67, stk. 3,

om, at føreren ”skal være opmærksom på”,

medfører ikke en direkte pligt

for føreren til at foretage en mere tilbundsgående teknisk undersøgelse af køretøjet, som normalt

alene kan udføres af en synsvirksomhed eller mekaniker, inden føreren sætter sig ind i køretøjet og

betjener det. Betingelsen medfører derimod, at føreren ikke må benytte det pågældende køretøj, hvis

føreren er vidende om, eller på grund af konkrete omstændigheder burde være vidende om, at

køretøjet ikke er trafiksikkert. Førerens ansvar er derfor lempeligere end ejerens og den varige

brugers.

Som nævnt ovenfor giver færdselslovens § 67, stk. 1-3, ingen nærmere anvisninger af, hvilke

specifikke krav der gælder for et køretøj med hensyn til teknisk indretning og udstyr og

vedligeholdelsesstand. For så vidt angår nye motordrevne køretøjer fremgår sådanne specifikke

krav af en række forskellige EU-forordninger og direktiver for så vidt angår køretøjernes

typegodkendelse.

De pågældende direktiver er bl.a. gennemført i dansk ret i bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december

2016 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr (detailforskrifterne for køretøjer), der

er udstedt med hjemmel i færdselslovens § 68, stk. 1. Færdselslovens § 68, stk. 1, indeholder

hjemmel til, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser om bl.a.

køretøjers indretning, udstyr og tilbehør. Det mest relevante direktiv er Europarlamentets og Rådets

direktiv 2007/46/EF om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil, samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne

køretøjer.

Forordningerne er umiddelbart gældende i dansk ret og bindende i alle enkeltheder. De mest

relevante forordninger er følgende:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse

for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, samt af systemer,

komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 for så vidt angår krav til typegodkendelse for masse

og dimensioner for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (inkl. senere ændringer)

Kommissionens forordning (EU) nr. 458/2011 om typegodkendelseskrav for motorkøretøjer

og påhængskøretøjer dertil for så vidt angår montering af dæk og om gennemførelse af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse

for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer,

komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

Derudover findes en række forskellige ECE-regulativer og øvrige internationale standarder,

herunder bl.a. Wienerkonventionen (Færdselskonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik) og

Færdselskonventionen af 19. december 1949. Wienerkonventionen om vejtrafik regulerer bl.a.

tekniske krav til køretøjer, som er hjemmehørende uden for EU og EØS-landene (Norge, Island og

Liechtenstein).

Tekniske krav til ibrugtagne køretøjer (det vil sige krav til køretøjernes vedligeholdelsesstand efter

ibrugtagning) er ikke direkte underlagt EU-retlig regulering. I Danmark er de tekniske krav til

ibrugtagne køretøjer dels fastsat i bekendtgørelse nr. 154 af 20, april 1977 om køretøjers indretning

og udstyr m.v. med senere ændringer (udstyrsbekendtgørelsen) og dels i mere detaljeret grad i

bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december 2016 om detailforskrifter for køretøjers indretning og

udstyr (detailforskrifter for køretøjer). Detailforskrifterne for køretøjer ændres og tilpasses løbende,

og hver udgave er gældende for køretøjer som registreres, godkendes eller tages i brug første gang

på ikrafttrædelsesdatoen for de ændrede detailforskrifter eller senere, og gælder således også

ibrugtagne køretøjer.

Danmark og de øvrige EU-medlemsstater kan imidlertid ikke fastsætte egne strengere regler for

bl.a. ibrugtagne køretøjer, der fraviger den EU-retlige regulering af køretøjernes typegodkendelse,

idet dette vil udgøre en handelshindring. Derfor omfatter den EU-retlige regulering af køretøjernes

typegodkendelse de facto også ibrugtagne motordrevne køretøjer på medlemsstaternes områder, og

detailforskrifterne for køretøjer er derfor på de væsentligste punkter alene udtryk for en opdateret

gengivelse af de forskellige relevante EU-forordninger.

Hvis et motordrevet køretøj ikke lever op til de forskellige ovennævnte regler, er køretøjet ikke i

lovlig stand, hvilket ejeren efter § 67, stk. 2, er ansvarlig for. Hvis køretøjet ikke lever op til de

forskellige ovennævnte regler, vil køretøjet som absolut hovedregel heller ikke være i forsvarlig

stand, hvilke føreren efter § 67, stk. 3, er ansvarlig for, hvis føreren vidste eller burde vide dette.

I Rigsadvokatens meddelelse er der på baggrund af anvisninger i lovforarbejder om

sanktionsudmåling samt domstolspraksis på området fastsat nærmere retningslinjer for

anklagemyndighedens bødepåstand i sager om overtrædelse af færdselslovens § 67. Det følger

således af Rigsadvokatens meddelelse om Færdsel

–

Køretøjers indretning (fl §§ 67-79), at

overtrædelse af færdselslovens regler om køretøjers indretning og udstyr og detailforskrifterne for

køretøjer som udgangspunkt straffes med en bøde på 1.000 kr.

For ejeren af køretøjet vil bøden for mangler, der medfører fjernelse af køretøjets nummerplader i

henhold til færdselslovens § 77, stk. 1, 2. pkt., udmåles til 3.000 kr. Ved flere mangler skal der som

udgangspunkt ske en sammenlægning af bøderne for de enkelte mangler, jf. færdselslovens § 118 a,

stk. 3. Bøden i tilfælde af flere mangler overstiger dog som udgangspunkt ikke 3.000 kr., svarende

til bøden for mangler, der medfører fjernelse af køretøjets nummerplader.

For så vidt angår føreren af køretøjet fremgår det af meddelelsen, at bøden som udgangspunkt

udmåles til halv takst, dog mindst 1.000 kr. Endvidere vil bøder for overtrædelser, som medfører

frakendelse af førerretten eller kørselsforbud, dog mindst udmåles til 2.500 kr. Overtrædelser af

færdselslovens § 67, stk. 1-3, straffes således i medfør af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. §

118 a, stk. 1, som udgangspunkt med en bøde på mellem 1.000

–

3.000 kr.

Tekniske krav til udenlandske køretøjer som betingelse for brug på færdselslovens område er til

dels reguleret i bekendtgørelse nr. 818 af 20. juni 2018 om registrering af køretøjer

(registreringsbekendtgørelsen). Det følger således af registreringsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, at et

udenlandsk motorkøretøj eller et udenlandsk påhængskøretøj til et motorkøretøj må bruges på

færdselslovens område, hvis køretøjet som minimum opfylder de tekniske krav, der følger af

Wienerkonventionen, anneks 5, og reglerne i registreringsbekendtgørelsens kapitel 7.

Endvidere følger det af § 28, stk. 2, at hvis køretøjets ejer eller bruger har bopæl eller hjemsted i en

stat, der ikke har ratificeret Wienerkonventionen, skal køretøjet som minimum opfylde de tekniske

krav, der følger af den internationale færdselskonvention af 19. december 1949, jf. bekendtgørelse

nr. 7 af 2. marts 1956 om den internationale færdselskonvention af 19. september 1949, og de

øvrige regler i registreringsbekendtgørelsens kapitel 7.

Overtrædelse af registreringsbekendtgørelsens § 28, stk. 1 og 2, straffes med bøde, jf.

bekendtgørelsens § 111, stk. 3.

Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 28, stk. 3, kan der i anden lovgivning m.v. være fastsat

tekniske krav, der skal være opfyldt, før et udenlandsk køretøj må tages i brug på færdselslovens

område.

Det betyder, at hvis der i anden lovgivning m.v. er fastsat andre køretøjstekniske krav til

udenlandske køretøjer, så er det de krav, som de udenlandske køretøjer skal leve op til, og ikke blot

reglerne i Wienerkonventionen, der typisk har en mere overordnet karakter uden specifikke tekniske

krav.

Reglerne om tekniske krav til udenlandske køretøjer var tidligere fastsat i færdselsloven og regler

udstedt i medfør af færdselsloven. Disse blev dog ved en ressortomlægning overført til

Skatteministeriet i 2006.

Udtrykket ”anden lovgivning m.v.” kan

derfor ikke forstås som regler i

færdselsloven eller regler fastsat med hjemmel i færdselsloven. Anden lovgivning, der fastsætter

køretøjstekniske krav til udenlandske køretøjer, er derimod f.eks. de EU-retlige direktiver og

forordninger på typegodkendelsesområdet. Det betyder, at udenlandske køretøjer, der er

hjemmehørende i en EU-medlemsstat eller et EØS-land (Norge, Island og Liechtenstein) er

underlagt de samme køretøjstekniske krav som danske køretøjer. Fejl og mangler på køretøjer, der

er hjemmehørende i en EU-medlemsstat eller et EØS-land, sanktioneres ikke efter

registreringsbekendtgørelsens regler, men derimod efter færdselslovens regler, idet overtrædelse af

de EU-retlige regler sanktionernes efter færdselsloven, når sådanne køretøjer anvendes på

færdselslovens område.

2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det forekommer sjældent, at tekniske fejl og mangler på et motordrevet køretøj i sig selv fører til

færdselsulykker. Dog kan tekniske fejl og mangler i flere tilfælde være medvirkende til ulykkers

opståen og også gøre eventuel personskade og tingsskade værre. Det er derfor vigtigt, at

motordrevne køretøjers tekniske standard er på et højt niveau med hensyn til krav, der har

betydning for trafiksikkerhed, og at der foretages den nødvendige løbende vedligeholdelse af

køretøjerne for at sikre denne standard. Det gør sig efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets

opfattelse navnlig gældende med hensyn til de tunge motordrevne køretøjer (bus, lastbil og

vogntog), da sådanne køretøjer på grund af deres erhvervsmæssige brug tilbagelægger mange kørte

kilometer om året og samtidig på grund af deres vægt og størrelse kan forårsage stor skade, hvis

uheldet er ude.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at en bøde på mellem 1.000

–

3.000

kr. for alvorlige sikkerhedskritisk fejl og mangel på tunge motordrevne køretøjer er alt for lav i

forhold til de færdselssikkerhedsmæssige risici og ikke proportional med de økonomiske fordele,

der i mange tilfælde opnås ved at undlade den nødvendige reparation og vedligeholdelse. F.eks.

koster større

reparation af bremser på busser som udgangspunkt 10-20.000 kr. pr. aksel, ligesom

reparation af forskellige dele af køretøjets styreapparat som udgangspunkt koster 8.000-30.000 kr.

afhængig af en række forskellige faktorer.

Det gældende bødeniveau har således ikke en

tilstrækkelig effektiv og afskrækkende virkning.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stykke 7 i færdselslovens § 118, hvorefter det

for motordrevne køretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og for vogntog bestående af

køretøj, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg og et registreringspligtigt påhængskøretøj, skal

indgå som en særligt skærpende omstændighed, hvis køretøjet eller vogntoget har alvorlige

sikkerhedskritiske fejl og mangler.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at de fejl og mangler, der vil skulle

sanktioneres med en forhøjet bøde, skal være fejl og mangler, der er til skade for de øvrige

trafikanter. Det vil sige, at de pågældende fejl og mangler skal være af en sådan karakter, at de i sig

selv udgør en nærliggende risiko for, at uheld opstår, enten ved at køretøjet forulykker eller ved, at

der sker påkørsel af andre trafikanter.

Fejl og mangler ved indretning og udstyr, der alene har til formål at sikre førerens eller

passagerernes sikkerhed, som f.eks. sikkerhedsseler, nødudgange og sikkerhedsforanstaltninger ved

indretning af sovebusser, kan utvivlsomt være alvorlige og sikkerhedskritiske. Sådanne fejl og

mangler er typisk med til at forværre konsekvenserne af en eventuel ulykke, som køretøjet er

impliceret i, men de medfører imidlertid ikke i sig selv en umiddelbar og nærliggende risiko for, at

køretøjet forulykker eller forvolder skade. Det er derfor Transport-, Bygnings- og Boligministeriets

opfattelse, at fejl og mangler på sikkerhedsudstyr og -indretninger ikke bør sanktioneres med de

foreslåede forhøjede bøder.

Den foreslåede bestemmelse i § 118, stk. 7, indfører ikke nye tekniske krav til motordrevne

køretøjer, men angiver alene et sanktionsniveau for visse typer af fejl og mangler. De fejl og

mangler, der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 118, stk. 7, vil være at anse for alvorlige

sikkerhedskritiske fejl og mangler, vil alle have en sådan karakter, at det vil være ensbetydende

med, at de regler, der fastsætter de tekniske krav til køretøjerne, utvivlsomt vil være overtrådt. Det

gælder både for nationale regler samt EU-retlig og øvrig international regulering.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at tekniske fejl og mangler er særligt

færdselssikkerhedsmæssigt kritiske ved tunge motordrevne køretøjer, da disse køretøjer som nævnt

ovenfor på grund af deres erhvervsmæssige brug tilbagelægger mange kørte kilometer om året og

samtidig på grund af deres vægt og størrelse kan forårsage stor skade, hvis uheldet er ude. De

foreslåede forhøjelser af bødeniveauet vil derfor alene finde anvendelse for motordrevne køretøjer,

hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og for vogntog bestående af køretøj, hvis tilladte

totalvægt overstiger 3.500 kg og et registreringspligtigt påhængskøretøj. Fejl og mangler på lette

motordrevne køretøjer (almindelig bil, varebil, motorcykel, knallert og traktor/motorredskab) vil

derfor fortsat skulle sanktioneres efter de gældende retningslinjer.

De foreslåede forhøjelser af bødeniveauet vil finde anvendelse for både ejer og fører af køretøjet.

Da det imidlertid typisk ikke vil være føreren, der opnår den økonomiske fordel ved, at der ikke er

foretaget den nødvendige vedligeholdelse af køretøjet, finder Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet ikke, at bøden skal udmåles til samme niveau, som bøden til ejeren. I lighed med

det princip, der gælder på køre- og hviletidsområdet med hensyn til udmåling af bøder til

henholdsvis fører og ejer (virksomhed/vognmand), finder Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet, at bøden for førerens overtrædelse af § 67, stk. 3, i videst muligt omfang bør

fastsættes til det halve af den bøde, der idømmes ejeren for overtrædelse af § 67, stk. 1 og 2.

Der foreslås herefter følgende retningslinjer for straffastsættelse efter den foreslåede § 118, stk. 7,

for overtrædelse af § 67, stk. 1-3, for førstegangstilfælde, forhold til samtidig pådømmelse og i

gentagelsestilfælde:

1. gang

2. gang

3. gang

4. gang

5. gang

6. gang

Bødestørrelse for ejer

ved brug af køretøj med

tilladt totalvægt over

3.500 kg eller derover

samt vogntog

10.000 kr.

20.000 kr.

30.000 kr.

40.000 kr.

50.000 kr.

60.000 kr.

Bødestørrelse for fører

ved brug af køretøj med

tilladt totalvægt over

3.500 kg eller derover

samt vogntog

5.000 kr.

10.000 kr.

15.000 kr.

20.000 kr.

25.000 kr.

30.000 kr.

Hvis føreren og ejeren af køretøjet er den samme person, er det ikke hensigten med lovforslaget, at

der skal kunne udstedes to bøder til den samme person for den samme overtrædelse.

Der er på køre- og hviletidsområdet fast retspraksis for, at der ikke udstedes en dobbeltbøde i

tilfælde, hvor vognmandsvirksomheden er en enkeltmandsejet virksomhed, og hvor føreren derfor

også er ejer af køretøjet. I disse tilfælde udmåles en bøde svarende til den bøde, der tilfalder

virksomheden, det vil sige køretøjets ejer. Dette bør efter Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets vurdering også være tilfældet, når det drejer sig om tunge køretøjers alvorlige

sikkerhedskritiske fejl og mangler. I tilfælde af sikkerhedskritiske fejl og mangler på tunge

køretøjer vil der således efter lovforslagets retningslinjer skulle udmåles én bøde, der svarer til den

bøde, der tilfalder køretøjets ejer, hvis en fører også er ejer af køretøjet.

De foreslåede retningslinjer for bødestørrelser er gældende for kørsel på færdselslovens område

både for danske køretøjer og udenlandske køretøjer, der er hjemmehørende i en EU-medlemsstat

eller et EØS-land (Norge, Island og Liechtenstein).

Fejl og mangler på udenlandske køretøjer, der ikke er hjemmehørende i en EU-medlemsstat eller et

EØS-land, og som i øvrigt ikke er undergivet andre regler om køretøjstekniske krav, sanktioneres

derimod efter registreringsbekendtgørelsens regler. Den del af transportarbejdet på færdselslovens

område, der udføres af udenlandske køretøjer, som ikke er hjemmehørende i en EU-medlemsstat

eller EØS-lande, vurderes dog at udgøre en mindre del af det samlede transportarbejde. Det må

samtidig forventes, at de foreslåede retningslinjer for bødestørrelser efter færdselsloven for kørsel

med alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler vil have en afsmittende effekt på tiltale- og

retspraksis på registreringsbekendtgørelsens område.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i relation til de foreslåede retningslinjer for

bødestørrelse for kørsel med alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler på tunge køretøjer, at

vedtagelse af lovforslaget ikke afskærer domstolene fra efter en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen at fravige det angivne strafniveau i op- eller

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder.

For så vidt angår den nærmere forståelse af, hvornår der foreligger alvorlige sikkerhedskritiske fejl

og mangler, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

2.2. Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig støj fra motordrevne køretøjer

2.2.1. Gældende ret

Det følger af færdselslovens § 38, stk. 1, at en fører af et motordrevet køretøj skal betjene køretøjet

således, at det ikke afgiver unødig støj eller unødigt udvikler røg eller gasarter. Bestemmelsen

finder anvendelse for motordrevne køretøjer, hvilket vil sige køretøjer, der er forsynet med motor

som drivkraft, undtagen kørestol, som er konstrueret til en hastighed af højst 15 km i timen og kun

med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motordrevne køretøjer

inddeles i motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert, jf. definitionsbestemmelsen i

færdselslovens § 2, nr. 14. Færdselslovens § 38, stk. 1, forpligter føreren af det motordrevne

køretøj.

Bestemmelsen i § 38, stk. 1, omfatter anvendelsen af det motordrevne køretøj. Det vil sige, hvor

køretøjet betjenes på en måde, som ikke er nødvendig for kørslen eller den trafikale situation i

øvrigt. Det kan f.eks. være unødvendig hjulspin og acceleration af køretøjet, hvis det forårsager

udvikling af unødig støj eller røg, eller unødvendig anvendelse af køretøjets horn. Det er således

ikke køretøjet, herunder om det er i lovlig stand eller ej, der reguleres i § 38, stk. 1, men alene

betjeningen af køretøjet.

Overtrædelse af § 38, stk. 1, straffes i medfør af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 118 a, stk.

1, med en bøde på 1.000 kr.

Færdselslovens § 67, stk. 1-3, indeholder bestemmelser om, hvem der er ansvarlig for forskellige

forhold ved et køretøj og efter hvilket ansvarsgrundlag. De specifikke tekniske krav til køretøjer

fastlægges imidlertid ikke i § 67, stk.1-3, men afgøres efter en række andre forskellige regelsæt, jf.

nærmere nedenfor.

Ifølge færdselslovens § 67, stk. 2, er ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over

køretøjet, ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand.

Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde,

hvor et køretøj på grund af manglende vedligeholdelse eller ulovlige konstruktive ændringer afgiver

støj, der overstiger de gældende støjgrænser for det pågældende køretøj.

Ansvaret efter § 67, stk. 2,

er ikke et objektivt ansvar, men der er i retspraksis fastlagt en meget streng ansvarsvurdering af

ejeren (brugeren) efter bestemmelsen.

Som nævnt ovenfor giver bl.a. færdselslovens § 67, stk. 2, ingen nærmere anvisninger af, hvilke

specifikke krav der gælder for et køretøj med hensyn til teknisk indretning og udstyr og

vedligeholdelsesstand. For så vidt angår nye motordrevne køretøjer fremgår sådanne specifikke

krav af en række forskellige EU-forordninger og direktiver for så vidt angår køretøjernes

typegodkendelse.

De pågældende direktiver er bl.a. gennemført i dansk ret i bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december

2016 om forskrifter for køretøjers indretning og udstyr med senere ændringer (detailforskrifterne for

køretøjer), der er udstedt med hjemmel i færdselslovens § 68, stk. 1. Færdselslovens § 68, stk. 1,

indeholder hjemmel til, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser om

bl.a. køretøjers indretning, udstyr og tilbehør. De mest relevante direktiver er følgende:

Direktiv 70/157 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og

udstødningssystemer for motordrevne køretøjer med senere ændringer

Direktiv 78/1015/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt

støjniveau og udstødningsanlæg for motorcykler med senere ændringer

Direktiv 97/24/EF om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer

Forordningerne er umiddelbart gældende i dansk ret og bindende i alle enkeltheder. De mest

relevante forordninger er følgende:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om

godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2014 af 16. april 2014 om

motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau

Derudover findes en række forskellige ECE-regulativer og øvrige internationale standarder,

herunder bl.a. Wienerkonventionen (Færdselskonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik) og

Færdselskonventionen af 19. december 1949.

Den EU-retlige regulering fastsætter specifikke grænseværdier for støjniveau, som køretøjet skal

opfylde ved en kørselsmåling for at blive typegodkendt eller godkendt ved syn. Ved en

kørselsmåling forstås en måling af køretøjets støjniveau, imens køretøjet er i bevægelse.

Kørselsstøj er i praksis vanskeligt at måle i forbindelse med kontrol. Derfor skal der som

udgangspunkt foreligge et standstøjstal fra en standstøjsmåling ved køretøjets første registrering.

Ved en standstøjsmåling forstås en måling af køretøjets støjniveau ved et højt omdrejningstal,

imens køretøjet er stationært.

Standstøjstallet bruges som referenceværdi ved håndhævelse af støjreglerne, efter køretøjet er taget

i brug.

Der er ikke fastsat en grænseværdi for denne måling, men standstøjstallet bruges til kontrol

af, om der er sket en ulovlig forhøjelse af køretøjets støjniveau siden køretøjets første registrering.

Støjgrænserne for det enkelte køretøj kan således variere alt efter de gældende regler på tidspunktet

for første registrering eller ibrugtagning og

afhænger af det standstøjstal, der forelå ved køretøjets

første registrering.

For eksempel er det maksimale støjniveau afgivet ved en kørselsmåling 75-80

decibel (dB(A)) for en motorcykel, der er registreret efter den 1. april 2004, afhængig af

motorcyklens slagvolumen.

Tekniske krav til ibrugtagne køretøjer (det vil sige krav til køretøjernes vedligeholdelsesstand efter

ibrugtagning) er ikke direkte underlagt EU-retlig regulering. Danmark og de øvrige EU-

medlemsstater kan ikke fastsætte egne strengere regler for bl.a. ibrugtagne køretøjers støjafgivelse,

der fraviger den EU-retlige regulering af køretøjernes typegodkendelse, idet dette vil udgøre en

handelshindring. Der kan imidlertid fastsættes egne lempeligere krav.

I Danmark er de tekniske krav vedrørende

køretøjers støjniveau

til ibrugtagne køretøjer dels fastsat i

bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr m.v. med senere

ændringer (udstyrsbekendtgørelsen) og dels i mere detaljeret grad i bekendtgørelse nr. 1595 af 15.

december 2016 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr (detailforskrifter for

køretøjer). Detailforskrifterne for køretøjer ændres og tilpasses løbende, og hver udgave er

gældende for køretøjer som registreres, godkendes eller tages i brug første gang på

ikrafttrædelsesdatoen for de ændrede detailforskrifter eller senere, og gælder således også

ibrugtagne køretøjer.

Det følger således af udstyrsbekendtgørelsens § 3, at ethvert køretøj skal være således indrettet, at

der ikke udvikles unødig røg eller støj. I bilag 1 til detailforskrifter for køretøjer fremgår, at for

ibrugværende biler, motorcykler og knallerter må støjniveauet ved en standstøjsmåling ikke

overstige det ved første registrering målte standstøjstal med mere end 3 dB(A). Bestemmelserne er

således lempeligere end de grænseværdier, som de EU-retlige typegodkendelsesregler fastsætter for

nye køretøjer.

Hvis et motordrevet køretøj støjer mere end de for det pågældende køretøj gældende normer, er

køretøjet ikke i lovlig stand i henhold til færdselslovens § 67, stk. 2. Overtrædelse af færdselslovens

§ 67, stk. 2, straffes i medfør af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 118 a, stk. 1, 1. pkt., med en

bøde på 1.000 kr.