Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 131
Offentligt
1992652_0001.png
Høringsnotat
Supplerende VVM-høring
Ny bane til Billund
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0002.png
Høringsnotat
November 2018
Banedanmark
Anlægsudvikling
Amerika Plads 15
2100 København Ø
www.bane.dk
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0003.png
Høringsnotat
Indhold
Læsevejledning og liste over indkomne høringssvar
Resume
Høringsnotat
Generelt
Jellingløsningerne
Overvågning
Trafikale forhold i Jelling
Nordlig Jellingløsning
Sydlig Jellingløsning
Åst/Mørup
Påvirkning på lokalområdet
Gadbjergløsningen
Eksisterende infrastruktur i Gadbjerg
Linjeføring
Alternative løsninger
Brintdreven bane
Busser
Billund Lufthavn
Anlægsomkostninger
Udlevering af anlægsoverslag
Fravalg af godstog
Ændrede gradienter
Trafikale forhold
Visuelle forhold
Støj
Forurening
Natur
Jordudsætning
Justeret Nordlig Jellingløsning
Broer erstattes af overkørsler
Overkørsler
Side
5
6
10
10
11
12
12
13
14
14
15
16
16
17
17
17
18
18
19
19
20
21
21
22
23
24
24
25
26
26
26
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ændre overkørsler til vejbroer
Flere overkørsler
Kødannelse ifb. nye overkørsler
Dimensionering
Støj fra overkørsler
Visuelle forhold
Befolkning og menneskers sundhed
Elektrificering
Trafikken nordfra
Samfundsøkonomi
Jernbaneplanlægning
Natur
Landbrugsforhold
Information
Høringen 11. januar-11.marts
Andet
Høringssvar behandlet i tidligere høringsnotat
Bilag 1: Oversigt over høringssvar
27
27
27
28
29
29
30
30
31
32
33
33
34
35
36
36
37
39
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Læsevejledning og liste over
indkomne høringssvar
Banedanmark har modtaget 73 høringssvar fra borgere, interesse-
organisationer, foreninger, virksomheder, og kommuner. Høringssvarene
gennemgås i det følgende efter emne. I nogle tilfælde optræder de samme
afsendere af høringssvar flere gange eller med flere høringssvar, f.eks. i de
tilfælde hvor en borger har skrevet både som enkeltperson og som talsmand
for en forening eller gruppe af borgere. I de tilfælde har de enkelte afsendere
af høringssvar fået flere numre på listen.
Navngivningen af afsendere af høringssvar følger denne metodik:
B = Borger
F = Forening/Interesseorganisation
K = Kommune
V = Virksomhed
I Bilag 1 findes en oversigt over de indkomne høringssvar.
Banedanmark har modtaget flere høringssvar fra de samme personer, den
enkelte person kan derfor optræde med flere høringssvar.
Høringsnotat
Generelt
5
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Resume
Banedanmark har gennemført en supplerende VVM undersøgelse af projektet
Ny bane til Billund.
Dette materiale blev sendt i høring i perioden d. 17.
september til d. 17. oktober 2018. Høringsperioden blev annonceret i alle de
lokale medier og der blev sendt e-post til alle borgere, som bor inden for 300
meter af en af linjeføringerne.
Banedanmark har besluttet at gennemføre den supplerende VVM
undersøgelse for at præsentere påvirkningerne ved 6 mulige justeringer i
projektet, der kan ændre projektets påvirkning af omgivelserne. Nogle af
justeringerne imødekommer ønsker fra den offentlige høring i vinteren 2018,
mens andre justeringer vil billiggøre projektet.
De 6 justeringer skal ses som justeringer af de oprindelige 3 linjeføringer i
VVM’en fra januar
2018. Når der skal tages politisk stilling til projektet vil alle
løsninger, (både fra den oprindelige VVM og den supplerende VVM), kunne
indgå i det endelige projekt.
Høringssvarene der blev indsendt i forbindelse med VVM-høringen 11. januar
til 11. marts, samt de høringssvar der blev indsendt i forbindelse med
høringen 17. september til 17 oktober, vil alle blive afleveret til forligskredsen
bag Togfonden i forbindelse med afleveringen af Ny bane til Billund til politisk
behandling.
Indeværende høringsnotat er begrænset til behandlingen af høringssvar
modtaget i forbindelse med høringen af den supplerende VVM-redegørelse.
I selve høringsperioden har Banedanmark modtaget 73 høringssvar med
forslag og kommentarer til projektet. Disse høringssvar er det, som ligger til
grund for dette høringsnotat.
Banedanmark har modtaget høringssvar enkeltvis fra borgere, som er
organiseret i lokalråd eller borgerforeninger. Banedanmark har desuden
modtaget høringssvar fra Vejle Kommune, og Billund Kommune.
Banedanmark har refereret høringssvarene og besvaret dem i emner.
Generelt
Størsteparten af de borgere, som har skrevet til Banedanmark er negativt
stemt overfor projektet og ønsker det ikke gennemført.
15 Høringssvar mener ikke, at projektet medfører udvikling i regionen og
finder at Ny bane til Billund har flere negative konsekvenser end positive.
Projektets driftsunderskud samt den korte rejsetidsgevinst fremhæves ofte i
denne forbindelse.
Høringsnotat
Generelt
6
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Billund Kommune har i deres høringssvar oplyst, at de foretrækker en løsning
med kortest rejsetid i kombination med en nedgravet løsning ved Billund
Lufthavn og en stationsløsning nord for Nordmarksvej.
Vejle kommune oplyser, at de foretrækker en Gadbjergløsning med stop i
Gadbjerg i kombination med vejbroer på hhv. Tykhøjetvej og Bredsten
Landevej, samt etablering af yderligere to sikrede overkørsler på Nedvadvej
og Gødsbølskovvej.
Jellingløsningerne
Banedanmark har modtaget 46 høringssvar, som er modstandere af
Jellingløsningerne. Det fremhæves fælles for løsningerne, at banen vil
ødelægge unikke landskaber, spolere landsbyer, udgøre en barriere og gøre
området uattraktivt. Særligt for Sydlig Jellingløsning påpeges det af flere
høringssvar at linjeføringen vil ødelægge Mørup og Åst, hvor 12 beboere bor
indenfor 100 meter af banen.
Gadbjergløsningen
Banedanmark har modtaget 40 høringssvar, som foretrækker en
Gadbjergløsning med et togstop i Gadbjerg. Mange borgere, som er
modstandere af Sydlige linjeføring, er omvendt tilhængere af en
Gadbjergløsning.
Yderligere fremhæves Gadbjergløsningen i 31 høringssvar, fordi den forurener
mindre, anlægges på en kortere strækning med stejle hældninger, samt kan
give byudvikling i Gadbjerg.
Der er også modtaget høringssvar, der udtrykker modstand mod
Gadbjergløsningen.
Alternative løsninger
En række borgere har sendt forslag til helt nye linjeføringer.
Fælles for disse forslag er, at Banedanmark enten allerede har screenet dem
og afvist dem, eller at de er for dyre at bygge eller har en placering, hvor de
ikke giver nogen trafikale fordele.
Anlægsomkostninger
Flere høringssvar har efterspurgt prisoversalg på projektjusteringerne, som
foreslås i den supplerende VVM-redegørelse. Det påpeges i høringssvarene, at
det tydeligt bærer præg af at være billiggørelser af projektet. I den
forbindelse er 8 høringssvar utilfredse med, at anlægsoverslaget ikke er
blevet udleveret i forbindelse med aktindsigtssager inden høringen sluttede.
Banedanmark kan oplyse at behandlingen af aktindsigtssagerne er i gang,
men grundet deres omfang og kompleksitet, er sagsbehandlingen fortsat i
proces.
Fravalg af godstog
Banedanmark har modtaget 14 høringssvar, som ikke mener, at godstog bør
fjernes fra projektet. Det fremhæves i flere af høringssvarene, at en bane
Høringsnotat
Generelt
7
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
uden godstog ikke er fremtidssikret, samt at flere større lokale virksomheder
kunne have gavn af godstog som alternativ transportmulighed.
Banedanmark har tidligere undersøgt muligheden for kørsel med godstog,
som led i VVM-undersøgelsen for en ny bane til Billund. Godstog viste sig at
fordyre projektet betydeligt, hvorfor det efter aftale med Transport, Bygnings
og Boligministeriets departement samt forligskredsen bag Togfonden, er
blevet besluttet, at projektets linjeføringer justeres således, at banen kun
planlægges efter kørsel med persontog i henhold til det oprindelige
kommissorie for VVM-undersøgelsen fra 2014.
Ændrede gradienter
I forbindelse med projektjusteringen hvor banens hældninger ændres, har 23
høringssvar fremhævet, at det vil medføre et anderledes støjbillede, samt øge
emissionsmængden i driftsfasen, når toget skal køre på stejlere hældninger.
Det er beregnet i projektet, at støjændringen ikke vil medføre at nogen
boligenheder belastes over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
Ændringen i emissionsmængden er i projektet vurderet ubetydelig.
En række høringssvar mener at banen anlægges på op til 11 meter høje
dæmninger, som både ødelægger landskabet og gør at beboerne kan opleve
at blive overvåget i deres egne hjem og haver. Banedanmark kan i den
forbindelse oplyse, at banen ikke hæves 11 meter over terrænniveau, men
hæves 11 meter fra banens tidligere placering. Banen kommer som et resultat
heraf til at forløbe i terrænniveau i højere grad end tidligere, med op til 120
km/t. Banedanmark mener derved ikke, at der er mulighed for overvågning.
En række høringssvar mener også, at det på Gadbjergløsningen fortsat vil
være muligt at køre godstog, da Gadbjergløsningen generelt går gennem et
fladere terræn end Jellingløsningerne. Det er korrekt, at det er en kortere
strækning end på Jellingløsningerne, hvor banen vil blive anlagt med stejlere
hældninger, men strækningen hvor banen anlægges med stejle hældninger vil
betyde, at godstog ikke kan køre på Gadbjergløsningen.
Nye overkørsler
Banedanmark har tilføjet et tilvalg om nye overkørsler for at reducere
barrierepåvirkningen af baneanlægget. I forbindelse med overkørslen i Åst
mener 17 høringssvar ikke, at den har en gavnlig effekt, fordi toget vil
passere 96 gange i døgnet og lukke overkørslen. Banen forhindrer derved
stadig beboernes færdsel.
Den præcise drift ligger ikke fast endnu, men Banedanmark forventer et
driftsdøgn på 19 timer, hvilket givet et maksimalt antal tog på 76 tog pr.
døgn. Bomlukningerne vil have en maksimal lukketid på 2 minutter.
Ved overkørslerne påpeger 4 høringssvar yderligere at støjen fra overkørsler
kan være til stor gene, selvom det ikke overskrider en decibel-grænse.
Banedanmark noterer sig bekymringen, men både lys og lyd er en fast del af
anlægget af sikkerhedsmæssige hensyn.
Befolkning og menneskers sundhed
Høringsnotat
Generelt
8
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
10 Høringssvar mener ikke, at påvirkningen på befolkning og menneskers
sundhed er behandlet ordentlig. Redegørelsen fokuserer for meget på
projektændringerne.
Banedanmark betragter påvirkningen på befolkning og menneskers sundhed
beskrevet i den tidligere VVM-redegørelse samt det dertilhørende fagnotat,
fordi projektændringerne ikke giver anledning til en væsentlig ændring i
påvirkningsgraden.
Elektrificering
I forbindelse med en eventuel elektrificering er 11 høringssvar utilfredse med
udsigten til elmaster på strækningen.
Det ligger uden for Banedanmarks mandat, at bygge et køreledningsanlæg på
strækningen, men Banedanmark har taget en forberedelse til elektrificering
med i VVM undersøgelsen, dvs. at broerne f.eks. er høje nok til en
elektrificering.
Trafikken nordfra
Banedanmark har gennemført simuleringer af driften på Billundbanen/Vejle-
Struer, som viser, at det bliver nødvendigt at afkoble tog mod Herning fra
landsdelstrafikken for at opnå en robust trafikafvikling med en ny bane til
Billund. Det opponerer 25 høringssvar mod og fremhæver, at passagerer fra
nord kan spare op til 30 minutter via Gadbjerg til Billund Lufthavn. En række
høringssvar mener, at det på baggrund heraf, kun giver mening at anlægge
Gadbjerglinjen.
Den tidligere høring
Flere høringssvar har efterspurgt adgang til høringsnotatet fra den høring der
sluttede 11. marts 2018.
Banedanmark kan oplyse, at alle høringssvar er blevet behandlet på
tilsvarende måde som i indeværende høringsnotat og projektforslag er blevet
screenet og indarbejdet i projektet, hvor det har været muligt indenfor de
økonomiske, miljømæssige og tekniske rammer.
Høringsnotat
Generelt
9
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0010.png
Høringsnotat
Generelt
4B tilslutter sig Nordlig Jellingløsning, fordi den er hurtigst, og påpeger at
overkørslerne bør anlægges med bomme af sikkerhedsmæssige hensyn.
11B, 20B, 34B, 46B, 53B, 54B, 55B, 56B stiller spørgsmålstegn ved
rejsetidsgevinsten og mener at det er en mærkelig prioritering at ødelægge et
smukt område for at spare lidt rejsetid.
9B,10B,14B, 15B, 18B, 26B, 35B, 39B, 40B, 50B, 53B, 54B, 55B, 56B, 63B
mener, at Billundbanen har flere negative konsekvenser end positive, og at
projektet er spild af penge og ressourcer. Der bør investeres i allerede
eksisterende infrastruktur.
50B, 63B fremhæver i den forbindelse driftsunderskuddet på Ny bane til
Billund.
32B undres over at projektet planlægges gennemført blot for at spare et par
minutter i forhold til eksisterende busforbindelser.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark kvitterer for modtagelsen af høringssvarene og videregiver dem
til forligskredsen bag Togfonden, som skal træffe en beslutning om Ny bane til
Billund. Banedanmark afleverer i den forbindelse beslutningsgrundlag i løbet
af efteråret 2018. Det vil herefter være politikerne, som tager stilling til, om
projektet skal gennemføres og hvilken linjeføring, der skal bygges.
----------------------------------------------------------
12K, Billund Kommune, peger fortsat på løsningen med kortest rejsetid, i
kombination med en nedgravet løsning ved Billund Lufthavn og en
stationsløsning nord for Nordmarksvej.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark takker for Billund Kommunes høringssvar og noterer sig
kommunens ønsker i forhold til linjeføring og stationsplacering og videregiver
dem til forligskredsen bag Togfonden. Valg af stationsplacering ved
lufthavnen, er noget politikerne vil tage stilling til.
----------------------------------------------------------
57K, Vejle Kommune, oplyser at de foretrækker en Gadbjergløsning med stop
i Gadbjerg i kombination med vejbroer på hhv. Tykhøjetvej og Bredsten
Landevej, samt etablering af yderligere to sikrede overkørsler på Nedvadvej
og Gødsbølskovvej.
Banedanmarks kommentarer:
Høringsnotat
Generelt
10
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0011.png
Banedanmark takker for Vejle Kommunes høringssvar og noterer sig, at
kommunen fortsat peger på Gadbjergløsningen. Ønskerne omkring tilvalg vil
blive videregivet til forligskredsen bag Togfonden.
----------------------------------------------------------
Jellingløsningerne
11B, 13B, 14B, 16B, 21B, 22B, 23B, 28B, 29B, 30B, 31B, 33B, 34B, 35B,
36B, 37B, 43B, 45B, 46B, 47B, 49B, 58B, 59B, 60B, 61F, 62B, 71B, 73B er
imod projektet og særligt Jellingløsningerne, hvor det fremhæves at banen
anlægges på høje dæmninger på op til 11meter. Flere har efterspurgt
visualiseringer heraf. 9B,10B,15B, 17B, 19B, 20B, 21B, 27B, 29B 35B, 36B,
42B, 43B, 48B, 51B, 60B, 63B, 65B, 66B, 67F, 68F, 69F, 70B, 71B supplerer,
at Jellingløsningerne vil ødelægge smuk natur og unikke istidslandskaber.
Banen vil fortsat udgøre en barriere og skabe usikkerhed i byområderne. Flere
flyttede netop til området grundet naturen.
Ifølge 43B vil de to Jellingløsninger isolere jernbanen til en ligegyldig
forbindelsesmulighed, der i stedet skærer sig igennem et natursmukt og
bevaringsværdigt landskab.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark anerkender, at baneanlægget i området Jelling-Billund på dele
af strækningen vil fremtræde som et tydeligt infrastruktur anlæg i et
naturskønt område. Ny bane til Billund er i den forbindelse, på dele af
strækningen, vurderet til at medføre en væsentlig visuel påvirkning, grundet
anlæggets udstrækning og volumen.
Banedanmark gør dog opmærksom på, at de hævninger som omtales i
forbindelse med de ændrede hældninger, på hhv. Sydlig Jellingløsning,
Nordlig Jellingløsning, samt Gadbjergløsningen og som fremhæves i
høringssvarene, ikke er hævninger fra terrænniveauet. Hævningerne er fra
banens tidligere projekterede niveau.
Det betyder blandt andet at den nævnte hævning på 11 meter på Nordlig
Jellingløsning, øst for Åstvej, ikke anlægges som en 11 meter høj dæmning i
terrænet. Banen er på den pågældende strækning hævet fra tidligere at
forløbe i en afgravning på cirka 11 meters dybde, til nu at forløbe i
terrænniveau. Der anlægges derfor ikke ved den pågældende hældning et
større dæmningsanlæg. Af samme årsag er det ikke visualiseret som det
efterspørges.
Banedanmark gør endvidere opmærksom på, at banen stort set ligger i
terrænniveau ved Åst, og at banen derved ikke vil ligge hævet over byen på
store dæmninger. Ved Åst er der ikke foretaget ændringer i forhold til den
tidligere VVM, udover at der er tilføjet et tilvalg om en ekstra overkørsel ved
Åstbyvej.
Ved Mørup ligger banen i terrænniveau øst for Mørupvej, og i en større
afgravning i bakken vest for Mørupvej. Selve Mørupvej hæves 2-3 meter, og
lige vest for vejen vil banen ligge på en dæmning gennem den lille dal.
Høringsnotat
Jellingløsningerne
11
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0012.png
----------------------------------------------------------
Overvågning
23B, 28B, 29B, 34B, 37B, 42B, 46B, 47B, 49B, 58B, 59B, 61F, 73B mener, at
banen medfører, at man kan opleve at blive overvåget i egne haver og hjem
af passagerer i et tog, man aldrig får nogen nytte eller gavn af.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark mener ikke at der som resultat af baneanlægget, er risiko for
overvågning i egne hjem/haver. Banen vil i høj grad forløbe i niveau med
terrænet og have en hastighed på 120 km/t. Ved en eventuel elektrificering
vil beplantning skulle fjernes i et større omfang end ved etablering til
dieseldrift, men grundet togets hastighed, vurderes en elektrificering heller
ikke at give anledning til overvågning.
----------------------------------------------------------
Trafikale forhold i Jelling
25B, 30B, 60B mener ikke, at de trafikale forhold i Jelling er afklaret, såfremt
en af Jellingløsningerne vælges.
32B påpeger, at Jernbanevej og krydset med Fårupvej er et knudepunkt i
Jelling By, og ifølge 32B vil ensretningen af Jernbanevej skabe dårligere
trafikale forhold, dels grundet ensretningen, dels grundet de seks
bomlukninger i timen. 38B påpeger ligeledes, at trafikafviklingen i Jelling er
utilstrækkelig.
Banedanmarks kommentarer:
Projektet Ny Bane til Billund starter vest for Jelling by. Der er derfor i
projektet ikke medtaget eventuelle ændringer af forholdene fra Vejle til
Jelling. Der er dog, efter ønske fra Vejle kommune, medtaget et tilvalg, der
omfatter etablering af lysregulering (vejsignaler) i forbindelse med
overkørslen på Fårupvej. Det er ikke endeligt afklaret med Vejle Kommune,
hvordan tilvalget skal udformes.
Det er endvidere ikke Banedanmarks opfattelse, på baggrund af gennemførte
simuleringer, at de vejtrafikale problemer i forbindelse med overkørslen på
Fårupvej er af en størrelse, der kan retfærdiggøre, at der etableres
broløsninger eller nedgravning af jernbanen gennem Jelling. Dette gælder
også i en eventuel fremtidig situation, hvor tre tog i timen pr. retning skal
igennem Jelling.
De trafikale forhold i Jelling påvirkes lige meget hvilken linjeføring der vælges,
da der uanset løsning, vil køre flere tog gennem overkørslen ved Fårupvej.
----------------------------------------------------------
52B ønsker hastigheden reduceret i forbindelse med gennemkørsel af Jelling
By. Herved reduceres støjgener betydeligt for de parceller, der ligger op til
Høringsnotat
Jellingløsningerne
12
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0013.png
baneterrænet. Endvidere ønsker 52B støjskærme opsat, hvor parceller ligger
umiddelbart op til baneterrænet.
Banedanmarks kommentarer
Til at afgøre hvorvidt der udføres støjreducerende tiltag benyttes
Miljøstyrelsens grænseværdier for hhv. den gennemsnitlige belastning på 64
dB og for maksimalniveauet ved en togpassage på 85 dB.
Grundlaget for vurderingen er en beregningsmodel (Nord2000), der er
opbygget ud fra en 3D model, for at tage hensyn til terrænet. Undersøgelsen
har undersøgt både støjens udbredelse, samt støjen ved facaden af boliger og
andre bygninger. Der udregnes et døgngennemsnit over et helt år, som bl.a.
indregner den forventede trafik, den maksimale støj, landskabet osv.
Beregningerne viste, at ingen boligenheder belastes over Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier. Derved opsættes heller ikke støjskærme.
Af driftshensyn planlægges ikke hastighedsnedsættelse.
----------------------------------------------------------
Nordlig Jellingløsning
7B har tidligere foreslået en ændret linjeføring, som ikke er blevet
implementeret. 7Bs linjeføring ville reducere påvirkningen på sit hus. 7B/38B
kan nu konstatere på støjkortet, at terrassen er beregnet til at blive
støjpåvirket mellem 80-85dB. 7B forlanger på grundlag heraf en total
ekspropriation, såfremt Nordlig Jellingløsning vælges.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark antager, at der er tale om Grydedalvejs og Førstballevejs
ændrede forløb omkring ejendommen. I den oprindelige VVM skulle
Førstballevej sænkes ca. 1,5 meter ved banen, hvilket også medførte en
tilpasning af Førstballevej langs ejendommen. I den supplerende VVM fremgår
det, at banens forløb er hævet, således at det ikke længere er nødvendigt at
sænke og tilpasse Førstballevej.
På arealkortene fremgår et midlertidigt eksproprieret areal på ejendommen,
som er genereret automatisk med en udbredelse på 5 meter ud over de
permanente arealer. I forbindelse med detailprojekteringen bliver de endelige
arealer fastlagt, og med stor sandsynlighed kan der findes en løsning, som
ikke påvirker matriklen.
Såfremt man er i tvivl, om man har mulighed for at blive totaleksproprieret,
kan man kontakte Banedanmark direkte og få foretaget en dialog omkring,
hvordan projektet berører ejendommen.
Til at afgøre hvorvidt der udføres støjreducerende tiltag benyttes
Miljøstyrelsens grænseværdier for hhv. den gennemsnitlige belastning på 64
dB og for maksimalniveauet ved en togpassage på 85 dB. Banedanmark
anerkender at man stadig vil kunne høre banen, men der er ingen boliger, der
bliver påvirket over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, når banen er
etableret. Banedanmark kan endvidere oplyse, at såfremt boligen ikke
Høringsnotat
Nordlig Jellingløsning
13
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0014.png
eksproprieres til projektet, kan mansom lodsejer i op til et år efter at banen er
sat i drift forelægge sin sag for ekspropriationskommissionen, der kan tage
stilling til om lodsejeren skal have erstatning for de eventuelle gener, der
måtte være på ens ejendom.
----------------------------------------------------------
Sydlig Jellingløsning
37B, 61F, 62B mener ikke, at den sydlige Jellingløsning bringer nytte,
udvikling eller fordele til hverken Åst eller Mørup. Det menneskelige aspekt
skal vægtes meget højt, når politikerne træffer den endelige beslutning om en
linjeføring. Det påpeges, at den sydlige Jellingløsning påvirker
istidslandskabet, kulturværdierne ved gravhøjene og livet på landet.
11B, 17B, 20B, 21B, 22B, 29B, 36B, 37B, 43B, 44B, 45B, 48B, 60B supplerer,
at en sydlig linjeføring vil ødelægge Mørup og Åst med en jernbane, der er
indenfor 100 meter af 12 huse, samt med overskæring af veje med store
gener til følge for beboerne. 11B, 17B, 20B, 21B, 22B, 29B, 36B, 37B, 43B,
44B, 45B, 48B, 60B mener, at der er et manglende hensyn til
landsbysamfundene, som fortsat påvirkes.
61F mener, at Sydlig Jellingløsning er lige så altødelæggende og perspektivløs
som hidtil.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har modtaget mange tilkendegivelser om, at visse løsninger
ikke bør vælges eller bygges. Disse kommentarer er modtaget og gives videre
til forligskredsen bag Togfonden, som i sidste ende skal beslutte hvilken
løsning, der skal arbejdes videre med, hvis projektet besluttes realiseret.
Når Banedanmark arbejder med de mulige linjeføringer arbejdes der ud fra
undersøgelser af miljø, landskab og mennesker. Dette arbejde resulterer i, at
Banedanmark kan fremlægge en række mulige linjeføringer, der ofte vil have
forskellige påvirkninger. Banedanmark søger altid at opnå det bedste forløb
for de mulige linjeføringer hvor kurver, gradienter og jordforhold skal
indpasses i de forskellige hensyn igennem området. Banedanmark noterer sig,
at flere har udtrykt bekymringer om miljømæssige og naturmæssige
konsekvenser. Projektets foreslåede afværgeforanstaltninger har til formål at
reducere eller afværge disse påvirkninger så vidt muligt.
----------------------------------------------------------
Åst/Mørup
14B, 36B, 37B, 43B, 44B, 46B mener, at banen føres igennem Åst/Mørup via
hovedgaden og ikke syd om landsbyerne, som beskrevet i den supplerende
VVM-redegørelse.
Banedanmarks kommentarer:
Høringsnotat
Sydlig Jellingløsning
14
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ved Åst forløber banen gennem den sydligste udkant af landsbyen, og banen
vil derfor virke som en barriere, som afskærer enkelte ejendomme fra den
øvrige del af byen. Banen kan ikke undgå at påvirke de nærmeste naboer, og
lukningen af Åstbyvej og den lille grusvej Brændgård-Ø.Åst vil ændre de
trafikale forhold i byen. Samlet set er påvirkningerne fra banen dog ikke så
store, at byen ikke kan fungere, men Banedanmark anerkender, at byen
bliver påvirket. Dette kan til dels reduceres ved en ekstra overkørsel ved
Åstbyvej, som er undersøgt i den supplerende VVM-redegørelse.
Ved Mørup forløber banen ca. 300 meter syd for de sydligste ejendomme i
landsbyens kerne, og berører derfor ikke selve Mørup by. Banedanmark
anerkender, at banen vil påvirke de ejendomme som ligger tættest ved banen
syd og vest for Mørup, og giver en stor påvirkning på landskabet syd for byen.
Vejtrafikken vil også opleve mindre gener i form af lukkede bomme fire gange
i timen. Selve Mørup påvirkes derved ikke i væsentlig grad af Sydlig
Jellingløsning.
----------------------------------------------------------
Påvirkning på lokalområdet
29B, 36B, 37B, 42B, 46B påpeger, på særligt Sydlig Jellingløsning, at Ny bane
til Billund medfører barrierepåvirkning i Åst, visuelle gener, en
sikkerhedsrisiko for borgere og dyr, samt at flere bliver stavnsbundet og taber
stor herlighedsværdi på deres ejendomme. 37B påpeger yderligere, at 12
boliger ligger indenfor 100 meter af linjeføringen.
61F påpeger, at byerne uforandret er skåret igennem af en barriere, der
indebærer en sikkerhedsmæssig risiko for påkørsel af dyr og mennesker og
medfører en kraftig begrænsning i bevægelsesfriheden, spolerer natur og
haver, samt decimerer livskvaliteten og ejendomsværdien for beboerne i de to
byer og i de omkringliggende områder.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har modtaget flere høringssvar, som vedrører banens forløb
ved Åst og Mørup, og er opmærksom på de bekymringer der opstår, når der
planlægges en bane gennem ens nærområde. I Åst og Mørup er
påvirkningerne samlet set dog ikke så store, at byerne ikke kan fungere, men
Banedanmark anerkender at byerne bliver påvirket.
I forhold til værditab har Banedanmark ikke hjemmel til at udbetale
kompensation for eventuel forringet herlighedsværdi eller ændret udsigt. Der
udbetales heller ikke kompensation for et eventuelt fald i ejendomsværdi,
såfremt boligen ikke eksproprieres til projektet, men som lodsejer kan man i
op til et år efter at banen er sat i drift forelægge sin sag for
ekspropriationskommissionen, der kan tage stilling til om lodsejeren skal have
erstatning for de eventuelle gener, der måtte være på ens ejendom.
----------------------------------------------------------
Høringsnotat
Sydlig Jellingløsning
15
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0016.png
Gadbjergløsningen
11B, 13B, 14B,15B, 16B, 19B, 21B, 22B, 23B, 25B, 27B, 28B, 29B, 30B, 31B,
33B, 36B, 37B, 40B, 42B, 43B, 44B, 45B, 46B, 47B, 48B, 49B, 51B, 58B,
59B, 61F, 62B, 63B, 65B, 66B, 67F, 68F, 69F, 70B, 73B mener, at
Gadbjergløsningen med stop i Gadbjerg bør vælges, da den er billigere og går
gennem fladt terræn. Flere mener at der fortsat kan køres godstog på
Gadbjergløsningen. 14B, 16B, 19B, 20B, 22B, 23B, 25B, 27B, 28B, 29B, 30B,
31B, 33B, 36B, 37B, 42B, 43B, 44B, 46B, 47B, 49B, 51B, 58B, 59B, 65B,
66B, 67F, 68F, 69F, 70B, 73B mener yderligere, at Gadbjerglinjeføringen er
den eneste rigtige linjeføring for Ny bane til Billund, fordi den forurener
mindre, har mindre dæmninger samt påvirker færre landsbyer. Et stop i
Gadbjerg kan endvidere give lokal byudvikling i Gadbjerg.
71B mener ikke der er meget gavn for lokalområdet hvis Gadbjergløsningen
etableres uden stop i Gadbjerg.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark noterer, at der er mange borgere der har et ønske om
Gadbjergløsningen under forudsætning af, at der bliver etableret en station.
Gadbjerg Station er ikke en forudsætning for at løse opgaven med at lave en
bane til Billund. Stationen er derfor beskrevet som et tilvalg, som
forligskredsen bag Togfonden kan tage særskilt stilling til.
I det beslutningsgrundlag der gives videre vil ønsket om genåbning af
stationen således indgå.
I forbindelse med de ændrede hældninger har flere høringssvar også ment, at
det fortsat vil være muligt at betjene Gadbjergløsningen med godstog grundet
det generelt fladere terræn. Det er korrekt, at det er en kortere strækning
end på Jellingløsningerne, som på Gadbjergløsningen anlægges med større
hældninger, men projektændringen vil ligesom på Jellingløsningerne betyde,
at det ikke vil være muligt at have godstogsdrift.
Det er endvidere korrekt at der som resultat af en kortere strækning med
stejle hældninger vil være mindre luftforurening på Gadbjergløsningen end på
Jellingløsningerne, hvilket fremgår af den supplerende VVM-redegørelse.
----------------------------------------------------------
Eksisterende infrastruktur i Gadbjerg
26B påpeger, at banen først bør drejes væk fra eksisterende bane efter
krydsningen med Tykhøjetvej. Broanlægget der planlægges på Tykhøjetvej
kan derved spares væk.
37B fremhæver som argument for Gadbjergløsningen, at Gadbjerg allerede
har skinnerne og togtrafikken i forvejen, og derfor vil færre beboere blive
berørt af Gadbjerglinjen.
37B mener yderligere, at Gadbjerglinjen er billigere at anlægge og såfremt
banen følger det eksisterende spor mod nord på yderligere en kort strækning,
Høringsnotat
Gadbjergløsningen
16
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0017.png
vil man kunne undgå at lægge parallelle spor og samtidig reducere prisen
yderligere.
66B, 67F, 68F, 69F, 70B mener, at man stadig skal fastholde at køre
dobbeltspor fra Gadbjerg Station til Tykhøjetvej, hvor den eksisterende bro
bliver udvidet med et ekstra rør, og derefter kører skinnerne ind på den nu
planlagte rute.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har noteret forskellene mellem Gadbjergløsningen og
Jellingløsningerne i form af blandt andet allerede etableret skinneinfrastruktur
samt potentialet for byudvikling i forbindelse med en eventuel station i
Gadbjerg. Det er disse som er forsøgt fremført i projektmaterialet, som
afleveres til forligskredsen bag Togfonden.
En ændring af Gadbjergløsningen så den først afgrener efter Tykhøjetvej,
mener Banedanmark, er en dårligere løsning end den nuværende
Gadbjergløsning. Selvom ændringen vil medføre en kortere strækning med ny
bane, forventes ændringen at fordyre Gadbjergløsningen og medføre en
længere rejsetid. Fordyrelsen skyldes blandt andet, at banen forventes at
skulle krydse Omme Å på en dalbro, og at der vil være udgifter til ekstra
dobbeltspor. Endvidere vil ændringen blot medføre, at andre ejendomme får
banen tæt på, og at andre veje må lukkes.
----------------------------------------------------------
Linjeføring
37B mener, at Gadbjerglinjeføringen skal ledes udenom Vester Smidstrup og
føres i en respektafstand af 100 meter til beboelser.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har ved fastlæggelsen af linjeføringerne tilstræbt at placere
banen så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til boliger og natur. Der findes
ikke nogen formelle afstandskrav til boliger, så de afstande der er vist i
nærhedsanalysen på hhv. 100, 200 og 300 meter, er blot for at vise hvor
mange boliger, der ligger indenfor disse afstande.
--------------------------------------------------
Alternative løsninger
Brintdreven bane
6B mener, at banen skal planlægges som en brintdreven letbane mellem
Jelling og Billund, i samme spor som jernbanen. 6B påpeger, at det vil spare
vedligeholdelsesudgifter til kørestrøm, at broer kan anlægges lavere og at
systemet ikke generes af andre tog. Derved undgås at skulle anlægges
dobbeltspor mellem Jelling og Gadbjerg og, at rejsende fra Struer/Herning
ikke skal over Jelling for at komme til Billund.
Høringsnotat
Gadbjergløsningen
17
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0018.png
Banedanmarks kommentarer:
Banen etableres til dieseldrift, men forberedes til eventuel senere
elektrificering, hvilket kun udløser få ekstraomkostninger. Det vil være muligt
at køre med brinttog, hvis dette skulle blive aktuelt. Behovet for
dobbeltsporsudbygning på Gadbjergløsningen skyldes antallet af tog mellem
Vejle og Gadbjerg og afhænger ikke af materiellet der kører på sporet.
----------------------------------------------------------
Busser
71B påpeger, at med Folketingets nye målsætninger om Danmarks fremtidige
energiforbrug i 2030 vedr. vækst, bæredygtighed og CO2 udledning, så må
el- og hybridbusser være en mere klimavenlig, økonomisk og fleksibel
løsning, som kan tilpasses efter behov. 71B supplerer, at el- og hybridbusser
også er langt mere støjsvage end tog.
11B, 15B mener, at banen bør droppes og erstattes af elektriske busser.
Banedanmarks kommentarer:
Overordnet er vurderingen af hvad samfundets penge skal benyttes til en
prioritering Folketinget foretager. Banedanmark tilvejebringer alene et
grundlag for politisk beslutning, om banen til Billund Lufthavn skal realiseres.
Om man hellere vil satse på busser mm. til kollektiv trafik vil i den sidste ende
være et politisk spørgsmål.
For dagens situation kan dog oplyses, at de rejsende i landsdelstrafikken skal
skifte til bus på Vejle Station, hvis de skal til Billund. Med en bane til Billund
skal der skiftes tog på Vejle Station, hvilket ikke udgør den store ændring i
forhold til i dag. Kollektiv transport (tog og bus) har i dag en relativ lille
markedsandel på rejser til Billund, Billund Lufthavn og forlystelsesparkerne.
Det er denne markedsandel, der forventes at vokse, når det kollektive
transportprodukt forbedres.
---------------------------------------------------
Billund Lufthavn
2B undres over sporplanlægningen ved Billund Lufthavn og finder det
mærkeligt, at togene skal ind til Billund for at vende og køre tilbage langs
hovedsporet.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark antager, at der her hentydes til at banen anlægges som en
stikbane fra enten Jelling eller Gadbjerg, og ikke fortsætter mod nord og
møder den eksisterende bane igen. Det daværende Trafikstyrelsen
udarbejdede en forundersøgelse af banebetjening af Billund. I denne
undersøgelse viste det sig, at der var størst potentiale i at anlægge en
stikbane som kun havde forbindelse mod øst, da det er herfra de fleste
passagerer kommer fra. Efterfølgende blev der taget en politisk beslutning om
at anlægge en traditionel jernbane til Billund, som grener af i enten Jelling
eller Gadbjerg.
Høringsnotat
Billund Lufthavn
18
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0019.png
----------------------------------------------------------
Anlægsomkostninger
13B, 15B spørger til den estimerede pris på baneanlægget med ændrede
hældninger.
14B mener, at de ændrede hældninger bør bibeholdes på Jellingløsningerne
for at reducere anlægsprisen, men at man fortsat bør anvende 35 o/oo på
Gadbjergløsningen, så der på denne linjeføring fortsat kan køre godstog.
Endvidere finder 14B det kortsigtet ikke at anlægge banen til godstog, blot for
at spare på anlægsprisen her og nu.
16B, 17B, 22B, 29B, 37B, 38B, 61F, 62B undres over manglen på anlæg samt
driftsøkonomi i den supplerende VVM-redegørelse. 37B påpeger yderligere at
der åbenlyst arbejdes med nedbringelse af anlægsomkostninger via reduktion
af jordflytninger, og tager afstand fra at omkostningerne ikke er offentliggjort.
60B undres over, at økonomien ikke er nævnt, men hæfter sig ved at den
tilsyneladende er bearbejdet via reduktion af jordarbejdet for at gøre banen
billigere.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark skal aflevere grundlag for politisk beslutning i slutningen af
2018. Forinden skal løsningerne tilpasses som resultat af høringerne og
derefter skal der udarbejdes anlægsoverslag som grundet projektets størrelse
og kompleksitet skal gennemgå en såkaldt ekstern kvalitetssikring. Det
endelige anlægsoverslag offentliggøres sammen med beslutningsgrundlaget.
Det sker normalt, når det samlede materiale er oversendt til
forligskredsen bag
Togfonden
.
I forbindelse med projekteringen af projektjusteringerne er der endvidere, for
at undersøge linjeføringerne ens, projekteret med de samme
projektjusteringer på de tre løsninger. Derfor er der anvendt samme
maksimale stigninger på alle tre linjeføringer, men Banedanmark medgiver at
der ikke har været lige så stort behov for at anvende stejle gradienter på
Gadbjergløsningen som på Jellingløsningerne.
----------------------------------------------------------
Udlevering af anlægsoverslag
14B, 37B, 61F, 62B finder det utilfredsstillende at priserne ikke udleveres i
forbindelse med aktindsigter og mener at aktindsigtsprocesserne bevidst
forhales.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark kan oplyse, at behandlingen af aktindsigtsanmodningerne er i
gang, men grundet anmodningernes omfang og sagernes komplekset, har det
ikke været muligt at sagsbehandle dem, inden høringsperioden for den
Høringsnotat
Anlægsomkostninger
19
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0020.png
supplerende VVM-redegørelse udløb. I forbindelse med aktindsigtssager beror
det på en konkret vurdering, hvilke oplysninger der kan udleveres. Såfremt
anmoder er uenig i Banedanmarks afgørelse vedr. aktindsigt, er det muligt at
påklage afgørelsen til Transport- og Bygningsministeriet.
----------------------------------------------------------
Fravalg af godstog
1B mener ikke, at det er fremtidssikret at anlægge Ny bane til Billund uden
godstog, da der er store virksomheder, f.eks. LEGO i området, der kunne
anvende godstransport som alternativ transportmulighed.
5B mener, at det ville være bedre for miljøet, trafiksikkerheden og
fremkommeligheden på vejene, hvis der kunne køre gods på banen, primært
til og fra Billund Lufthavn.
8B, 14B mener, at banen bør anlægges til godstog så større virksomheder,
heriblandt LEGO og Billund Lufthavn, kan anvende banen som
transportmiddel. Det vil kunne give færre lastbiler på vejene til gavn for
samfundet og 8B mener, at lokale virksomheder er interesseret i muligheden
for at transportere gods på banen, men Banedanmark/Trafikstyrelsen har
udelukket løsningen grundet kassetænkning. 8B finder udelukkelsen af
godstogsløsningen ude af trit med virkelighedens behov.
34B efterspørger hvad det betyder for driftsøkonomien at banen ikke længere
tillader kørsel med gods. Det må give et tab af indtægter, som bør tages med
i betragtningen.
35B mener, at det bør være en betingelse for jernbaner at de skal indgå i en
samlet fremtidig grøn løsning for person- og godstransport i det midtjyske
område. I den forbindelse bør der indgå overvejelser om et midtjysk
jernbanegodstrans-portknudepunkt i sammenhæng med endestationen i
Billund-området med nye og fremtidige forbindelser mod både mod syd, vest
og nord. Det er vigtigt i disse overvejelser at indtænke, sammentænke og
koordinere både vej-, luft- og jernbane-transportmulighederne i en fremtidig
udviklingssikker struktur for området.
38B mener ikke godstog bør fravælges, særligt når de ændrede hældninger
medfører mere forurening og støj.
13B, 15B, 11B, 25B, 34B, 35B, 38B, 40B finder det utilfredsstillende, at man
planlægger en ny bane til dieseldrift, i en tid hvor politikerne taler så meget
om miljøet og afskaffelse af fossile brændsler. 8B, 35B supplerer, at såfremt
banen anlægges udelukkende til dieseltog, er det i modstrid med regeringens
strategi for udfasning af benzin- og dieselbiler efter 2030. 8B påpeger det
også omfatter dieseltog. Et anlæg til diesel tilgodeser operatørerne fremfor de
rejsende.
Høringsnotat
Fravalg af godstog
20
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0021.png
61F, 62B fremhæver, at et fravalg af gods er en afskæring af muligheden for
fremtidig opgradering af godstrafikken. Det er en kortsigtet løsning, da man
ikke vil kunne udbygge til at styrke en fremtidig jernbaneinfrastruktur mod
Grindsted, Varde og Esbjerg.
Banedanmarks kommentarer:
De løsninger der arbejdes med sker efter aftale med departementet, der har
kontakten med Transportministeren og Folketinget.
Banedanmark har tidligere undersøgt muligheden for kørsel med godstog,
som led i VVM-undersøgelsen for en ny bane til Billund. Banedanmark har
desuden været i dialog med en række større lokale aktører bl.a. Lego og
Billund lufthavn, der har afvist behovet for evt. kørsel med godstog. Hertil
kommer at kørsel med godstog viste sig at fordyre projektet betydeligt,
hvorfor det efter aftale med Transport, Bygnings og Boligministeriets
departement samt forligskredsen bag Togfonden, er blevet besluttet, at
projektets linjeføringer justeres således, at banen kun planlægges efter kørsel
med persontog i henhold til det oprindelige kommissorie for VVM-
undersøgelsen fra 2014.
Der er i forbindelse med projekteringen ikke indregnet driftsgevinster fra en
eventuel godsdrift, og fravalget af gods har derfor ikke betydningen for
driftsøkonomien.
----------------------------------------------------------
Ændrede gradienter
14B gør opmærksom på,
at der på side 22 i fagnotatet ”Billund_Ændrede
Gradienter”
er en slåfejl i forbindelse med banens hævning.
Endvidere stiller
14B spørgsmål ved længdeangivelserne for de ændrede hældninger.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark takker for bemærkningen og korrigerer fagnotatet vedrørende
slåfejlen. Banedanmark kan oplyse at hævningen er på op til 4 meter.
Banedanmark har på baggrund af
14B’s
høringssvar gennemgået fagnotatet
Ӯndrede
gradienter”
igen, og konstateret uoverensstemmelser.
Banedanmark takker for
14B’s
input, og materialet vil blive opdateret.
----------------------------------------------------------
Trafikale forhold
37B, 45B, 61F, 62B, 71B påpeger, at de stejlere hældninger har forhøjet
risiko for driftsforstyrrelser i vinterhalvåret med løvfald, frost og snefald.
Dette kan have en effekt på rejsetiden. Toget over Gadbjerg kører over en
langt fladere strækning, der ikke indebærer samme risici.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har gennemført beregninger der viser, at togene godt kan
forcere de stejlere stigninger selv med en lavere friktion end normalt. Under
Høringsnotat
Ændrede gradienter
21
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
normale driftforhold vil togene være oppe i fart, inden de skal køre op ad de
stejle stigninger. Selvom et tog skulle standse på vej op ad stigningen, vil det
være muligt for toget at sætte i gang, og forcere den resterende del af
stigningen, uden at stoppe op.
Det er korrekt at der ikke er stejle stigninger i lige så stort omfang på
Gadbjergløsningen.
----------------------------------------------------------
Visuelle forhold
12K, Billund Kommune, finder det positivt at banen i større grad kan følge
landskabet og at det visuelle indtryk dermed ikke synes så markant.
14B påpeger i forbindelse med den tekniske gennemgang af den supplerende
VVM, at dæmninger vil blive mere synlige end tidligere og finder den visuelle
påvirkning uacceptabel. 14B mener, at Banedanmark i den forbindelse
underspiller den visuelle påvirkning banedæmningerne har i området. 14B
mener, at det må kræves, at banedæmningerne minimeres mest muligt ved
passage af tunneldalen i begge Jelling-løsninger.
36B, 37B, 42B, 44B, 48B, 51B, 65B, 73B påpeger at for os, som bor i
Åst/Mørup på den sydlige Jellingløsning, har det ingen gavnlig effekt at
jernbanen kan følge terrænet i højere grad, hverken for natur, rekreative
formål eller beboerne.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark noterer sig kommunens vurdering i forhold til de visuelle
forhold.
Banedanmark kan oplyse at der, som det påpeges af 14B, vil være områder
på strækningen hvor banen anlægges på mindre dæmninger for at give banen
den mest skånsomme påvirkning set over hele strækningen. Den primære
effekt heraf vil være at der er en væsentlig reduktion af de største
afgravninger. Dæmningsanlæg o.lign. planlægges altid således, at de vil have
den mindst mulige påvirkning, indenfor de økonomiske, miljømæssige og
tekniske rammer.
Påvirkningsgraden af de ændrede gradienter gennem landskaber kan altid
diskuteres. Gennemgangen af de enkelte delstrækninger er systematisk
beskrevet og vurderet af fageksperter, således at baneanlæggets indvirkning
på det lokale landskab fremgår. De graduerede vurderinger synliggør
påvirkningsomfanget ved en ny bane af de forskellige landskabstyper.
----------------------------------------------------------
57K, Vejle Kommune, fremhæver at den nye løsning ved fotostandpunkt 11
vil føre til udviskning af landskabets karakteristiske træk kendetegnet ved en
flad smeltevandsdalbund med markante stejle skrænter. Hvor der før var
valgt en løsning med jernbanen i niveau med den flade dalbund, som skar
gennem skrænterne, vælges nu en løsning, der bryder med både den flade
dalbund og den stejle skrænt. Hermed mistes oplevelsen af
smeltedalslandskabet.
Høringsnotat
Ændrede gradienter
22
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Banedanmarks kommentarer:
På baggrund af kommunens høringssvar har Banedanmark gennemgået den
anførte strækning igen. Banedanmark takker for kommunens input og
præciserer materialet. Følgende vil blive indsat på side 19, sidste afsnit, 2.
kolonne:
Åstvej forløber i ændringsforslaget i en mindre afgravning, end beskrevet i
høringsudgaven af den supplerende VVM-redegørelsen. Baneanlægget
harmonerer dermed i højere grad med det eksisterende terræn, og det
landskabelige indgreb mindskes. Den visuelle påvirkning af landskabet
vurderes at være moderat.
Støj
13B, 14B, 23B, 28B, 29B 31B, 33B, 34B, 37B, 38B, 40B, 42B, 47B, 48B, 49B,
51B, 58B, 59B, 61F, 62B, 65B, 71B, 73B fremhæver, at de ændrede
hældninger vil medføre mere støj til gene for beboerne nær banen, da togets
støjudbredelse er højere, når banen ikke ligger i en afgravning.
15B efterspørger mere information omkring de menneskelige påvirkninger
heraf.
Banedanmarks kommentarer:
Projektet med ændrede gradienter vil medføre, at banen i højere grad vil
følge terrænet, hvilket betyder, at banen vil forløbe anderledes gennem
landskabet. Forholdet kan potentielt have stor betydning for støjudbredelsen
fra banen. Når banen forløber i afgravning, vil det have en støjreducerende
effekt, og tilsvarende vil en dæmning have en forøgende effekt på
støjudbredelsen. Der i den forbindelse regnet på den støjmæssige udbredelse
fra vest fra udfletningerne fra hhv. Jelling og Gadbjerg af beregningstekniske
årsager og for at kunne sammenligne bedst muligt med påvirkningen fra
VVM-redegørelsen vinter 2018.
Konklusionen som er fælles for alle tre løsninger, er at der langs den nye
jernbane med ændrede gradienter ingen boligenheder er langs banen, som vil
blive belastet med et støjniveau over årsdøgnmiddelværdien Lden ≥ 64 dB(A)
eller over maksimalniveauet LAmax ≥ 85 dB(A),
som er Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier. Støjpåvirkningen er dermed uændret af de
ændrede hældninger.
Banedanmark kan ligeledes oplyse, at ingen bygninger til boligformål langs
den nye jernbane er beliggende indenfor den vibrationskritiske afstand.
Grundlaget for vurderingen er en beregningsmodel (Nord2000), der er
opbygget ud fra en 3D model, for at tage hensyn til terrænet. Undersøgelsen
har undersøgt både støjens udbredelse, samt støjen ved facaden af boliger og
andre bygninger. Der udregnes et døgngennemsnit over et helt år, som bl.a.
indregner den forventede trafik, den maksimale støj, landskabet osv.
I forhold til støj kan Banedanmark også oplyse at den dominerende kilde til
støj fra tog mellem ca. 50 km/t og op til ca. 250 km/t er kontakten mellem
Høringsnotat
Ændrede gradienter
23
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
hjul og skinne, og altså ikke af motoren. De justerede hældninger giver derfor
ikke anledning til signifikante forskelle i støjen fra toget.
----------------------------------------------------------
Forurening
13B, 14B, 25B, 29B, 30B, 34B, 38B, 42B, 48B, 51B, 61F, 62B, 65B, 66B, 67F,
68F, 69F, 70B, 71B, 73B fremhæver, at det stejlere baneforløb medfører, at
banen forurener mere når toget skal køre på de stejle banestrækninger.
14B, 20B, 37B, 44B mener at stigningen på 11% som beskrevet i den
supplerende VVM-redegørelse, er en uacceptabel påvirkning på lokalområdet,
fordi Banedanmark vil have stejlere hældninger.
44B fremhæver, at det er urimeligt at planlægge dieseltog, og øge
forureningen i en tid med øget fokus på klimaet.
Banedanmarks kommentarer:
Som det påpeges i flere høringssvar vil baneanlægget med ændrede
hældninger medføre mere luftforurening fra togpassagerne i forbindelse med
passagertogenes drift på de stejlere hældninger. De længste strækninger med
stigninger i den forbindelse er på Jellingløsningerne (ca. 7,6 kilometer på
Nordlig Jellingløsning og ca. 6,6 kilometer på Sydlig Jellingløsning). På
Gadbjergløsningen er strækningen, hvor banen anlægges med stejlere
hældninger cirka 2,4 kilometer.
De ændrede hældninger betyder, at toget har et større brændselsforbrug på
dele af strækningen og derved udleder flere emissioner end tidligere. Denne
ændring i luftforureningen er beregnet ved brug af EcoTransITs model, hvor
et worst-case scenarie med størst mulig udledning er benyttet. Det vil sige, at
beregningen er udført med forudsætninger svarende til en bane i bjergterræn
og resultatet er en stigning på 11%. For at emissionen stiger 11%, vil toget
skulle køre på en stejl hældning over en længere strækning. I praksis vil
toget, som udgangspunkt, allerede være i fart når det ankommer til en
stigning og der vil derfor ikke være behov for at toget kører med fuld
belastning. Endvidere vil det naturligt have en lavere belastning på den
efterfølgende nedkørsel, når toget har passeret det højeste punkt.
Det forventes på baggrund heraf af både Banedanmark og Banedanmarks
rådgiver at stigningen i emissioner vil være væsentligt lavere end 11%.
Konklusionen for Ny bane til Billund er, med en 11% stigning i emissioner,
ligeledes fortsat at banen vil have en ubetydelig påvirkning på
luftforureningen i området.
----------------------------------------------------------
Natur
57K, Vejle Kommune, mener at der naturmæssigt ikke er noget, som fører til
væsentlige ændringer set i forhold til den oprindelige VVM. Dog virker det
umiddelbart som en forringelse, at den planlagte faunabro for større dyr på
strækningen fra Stavnkærvej til vest for Åstvej udgår. Etablering af en mindre
Høringsnotat
Ændrede gradienter
24
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0025.png
faunapassage via bæk under banen midt i skoven tilgodeser ikke de større
dyr.
Banedanmarks kommentarer:
I forhold til sprednings- og passagemulighederne for større dyr, bevirker
banens ændrede hældninger, at den langt mere terrænnære beliggenhed, på
mindre banketter og i mindre afgravninger, tillader direkte passage af større
dyr. Det er derfor ikke nødvendigt at opretholde de i det første projekt
indarbejdede faunapassager, da den terrænnære placering af banen tillader
passage over en meget større strækning end faunabroerne. Dette skal holdes
op i mod, at der ikke er en dedikeret passage, hvorfor større dyr skal passere
banen direkte.
Samlet vurderes det, at den længdemæssigt større mulighed for passage
modsvarer den mindre men dedikerede passagemulighed i det oprindelige
projekt, i forhold til at sikre udbredelsesmulighederne for større arter og den
økologiske funktionalitet.
----------------------------------------------------------
Jordudsætning
40B påpeger, at der skal flyttes meget jord på Nordlig linjeføring.
14B, 37B påpeger, at der grundet det flade terræn skal flyttes mindre jord på
Gadbjergløsningen.
63B fremhæver, at Jellingløsningerne også med den supplerende VVM-
redegørelse medføre enorme mængder tilført jord/sand, idet strækningen er
meget kuperet. Jellingløsningerne går tværs igennem et fredet hedeareal med
en højmose på strækningen mellem Bredsten Landevej og Nørupvej.
Banedanmarks kommentarer:
Med udgangspunkt i de ændrede hældninger vil jordbalancen for de tre
løsninger markant ændres. Tidligere var der jordoverskud på alle tre
linjeføringer, størst på Nordlig Jellingløsning (1.137.400m
3
). Med de
foreslåede projektændringer er disse mængder væsentligt reduceret. Nordlig
Jellingløsning har fortsat et jordoverskud (157.000 m
3
), mens Sydlig
Jellingløsning og Gadbjergløsningen nu har et jordunderskud. Det største
jordunderskud er på Sydlig Jellingløsning (215.000 m
3
), hvor der vil skulle
tilføres jord.
I en eventuel videre projektering af banen vil der blive foretaget en
optimering af længdeprofilerne, for at opnå en bedre jordbalance. Denne
optimering kræver at der gennemføres flere geotekniske boringer langs
linjeføringen, så der er flere informationer om hvorvidt den jord, der graves
op, kan anvendes andre steder i projektet.
----------------------------------------------------------
Høringsnotat
Jordudsætning
25
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0026.png
Justeret Nordlig Jellingløsning
34B påpeger, at der på justeret Nordlig Jellingløsning er to ejendomme som
skal eksproprieres, men det fremgår ikke hvilke?
Banedanmarks kommentarer:
De ejendomme, der eksproprieres i forbindelse med Ny bane til Billund er ikke
offentliggjort i projektmaterialet af hensyn til beboerne. Banedanmark er i
dialog med de pågældende borgere.
----------------------------------------------------------
Broer erstattes af overkørsler
I forhold til etablering af sikrede overkørsler på Bredsten Landevej (alle
krydsninger) og Tykhøjetvej vurderer 14B, at det vil være en væsentlig
forringelse af de trafikale forhold at have et bomsystem på to regionale
trafikårer. 14B mener derfor, at banebroer skal fastholdes på alle tre
løsninger.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har undersøgt en række alternativer for Bredsten Landevej og
Tykhøjetvej, som både tæller overkørsler, vejbroer samt banebroer.
Bomlukningerne vil givetvis give anledning til kødannelse, mens bommen er
nede, men det er Banedanmarks vurdering, baseret på trafiktal fra Vejle
Kommune, at en sikret overkørsel vil have kapacitet til at håndtere trafikken
på både Bredsten Landevej og Tykhøjetvej.
----------------------------------------------------------
Overkørsler
8B undres over de planlagte jernbaneoverkørsler som Dansk Jernbaneforbund
ifølge 8B er imod på grund af deres farlighed for vej- og togtrafik.
Banedanmarks kommentarer:
Da togene på Ny bane til Billund vil køre op til 120 km/t, vil det være muligt
at benytte enten halvbomanlæg eller helbomanlæg på strækningen. Hvilken
type bom, der skal bruges ved de enkelte krydsninger, besluttes i den videre
projektering på baggrund af en nærmere risikoanalyse. Jernbaneoverkørsler,
som tillader fodgængere at passere banen vil blive fastlagt i forbindelse med
den videre projektering i samarbejde med relevante myndigheder og
interessenter.
----------------------------------------------------------
Høringsnotat
Justeret Nordlig Jellingløsning
26
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0027.png
Ændre overkørsler til vejbroer
18B mener, at vejbroen ved Bredsten Landevej på Sydlig og Nordlig
Jellingløsning bør rykkes cirka 300 meter. Justeringen kan ifølge 18B reducere
påvirkningen på 2 ejendomme.
41B spørger, hvorvidt landevejsbroerne kan bære sværgodstransport.
63B påpeger, at anlæggelse af en evt. jernbane nødigt skulle gå ud over de
mange sværgodstransporter med vindmøller og lign., som benytter
Tykhøjetvej og Bredsten Landevej.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark anerkender, at vejbroen ved Bredsten Landevej ligger
forholdsvis tæt på særligt én ejendom. Det skitserede vejforløb er lagt i det
valgte trace, for at minimere længden af det nye vejforløb. Et længere
vejforløb vil være forbundet med ekstra omkostninger, og vil give en større
omvej for vejtrafikken. Såfremt tilvalget vælges, vil der ske en videre
projektering af vejforløbet, hvor der kan ske mindre tilpasninger.
De nye vejbroer vil blive designet efter de gældende vejregler, som sikrer at
de også kan bruges af sværdgodstransporter.
Efter VVM høringen i foråret 2018, har Banedanmark ændret projektet så det
nu tager hensyn til de store transporter. De store transporter vil enten kunne
benytte sikrede jernbaneoverkørsler eller vejbroer over banen, som vil være
et muligt tilvalg i projektet. Elektrificeres banen i fremtiden må man enten
finde alternative veje til transporterne, eller på det tidspunkt opføre vejbroer
over banen, som transporterne kan anvende.
----------------------------------------------------------
Flere overkørsler
14B mener, at etableringen af nye krydsninger ved hhv. Åstbyvej og
Stavnkærvej generelt vil forbedre de trafikale forhold.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark kvitterer for høringssvaret.
----------------------------------------------------------
Kødannelse ifb. nye overkørsler
16B, 36B mener ikke, at jernbaneoverskæringen i Åst gavner byen og
påpeger, at banen fortsat vil skabe en barriereeffekt og forringe livsvilkårene
for beboerne i Åst og Mørup. Det gavner ikke landsbysamfundet og styrker
ikke udflytningen på landet.
Høringsnotat
Ændre overkørsler til vejbroer
27
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
23B, 28B, 29B, 31B, 33B, 36B, 37B, 42B, 46B, 47B, 48B, 49B, 58B, 59B, 61F,
73B mener ikke, at overkørslen i Åst og Mørup har en gavnlig effekt.
Landsbysamfundet er stadig skåret midt over af en jernbane, som danner en
barriere, der forhindrer fri færdsel, lukker lokale færdselsårer samt Åst og
Mørup 96 gange i døgnet. Banen vil dermed stadig medføre tab i
ejendomsværdi og herlighedsværdi.
41B mener, at ligemeget hvilken model man vælger, vil der holde minimum
12 biler 4 gange i timen og vente på at bommene skal gå op.
72B mener, at en banelinjeføring vil skabe mange nye trafikproblemer. Alle
veje som skal krydses, vil blive spærret et antal minutter pr. tog pr. time,
hvilket vil medføre en reduktion af den øvrige landevejstrafik med mange
forsinkelser til følge.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark mener at etablering af ekstra overkørsler eksempelvis ved
Åstbyvej, vil forbedre trafikafviklingen i lokalområdet. Etableringen af
jernbaneoverkørsler på en eksisterende vej, vil naturligvis give en anderledes
trafikafvikling, end en situation uden en jernbaneoverkørsel.
Generelt forventes jernbaneoverkørslerne, at være lukkede for vejtrafik ca.
1�½-2 minutter pr. togpassage, hvilket svarer til at vejen er lukket i 6-8
minutter pr. time.
Det er ikke afgjort præcis hvor mange togafgange, der vil køre pr. dag, men
på andre baner er der typisk drift i ca. 19 timer pr. døgn. Det giver et
maksimalt antal tog på 76 tog/døgn.
Ved Bredsten Landevej og Tykhøjetvej er beregningerne af kølængderne
angivet for den 30. mest trafikerede time på et år. Det vil sige, at der er tale
om en kølængde, som kun bliver længere i 29 timer om året. I alle øvrige
timer vil kølængden være kortere.
----------------------------------------------------------
Dimensionering
24B gør opmærksom på, at de bruger adgangsvejen til Gødsbølskovvej for at
komme til deres marker og samdrevne gård ved Lindeballe. Endvidere
anvendes Gødbølskovvej mod syd til Lindeballe.
Begge veje anvendes af store maskiner som kræver plads for at komme
rundt.
41B påpeger, at overkørslerne skal dimensioneres så landbrugsmaskiner kan
komme rundt.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er opmærksomme på, at der er en del kørsel med
landbrugskøretøjer i området. Derfor er også medtaget en mindre pulje til
tilpasninger af kryds, så de bedre kan håndtere landbrugskøretøjer.
I forbindelse med omvejskørsler er det ekspropriationskommissionen, som
tager stilling til, om en erhvervsvirksomhed opfylder betingelserne for
tilkendelse af erstatning, samt erstatningens størrelse. Er lodsejeren ikke enig
Høringsnotat
Flere overkørsler
28
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
i erstatningen, kan denne påklage erstatningens størrelse til
taksationskommissionen.
----------------------------------------------------------
Støj fra overkørsler
34B, 36B, 40B, 46B mener, at borgerne pålægges yderligere støjgener i
forbindelse med etableringen af de sikrede overkørsler som installeres med
klokker, som aktiveres hvert 15. minut. 34B påpeger, at selvom det ikke
overskrider decibel-grænserne, er det stadig til gene for beboerne.
Banedanmarks kommentarer:
Overkørslerne på Ny bane til Billund vil af sikkerhedshensyn bygges, som
minimum, som halvbomanlæg hvor der, som det påpeges i høringssvarene,
både vil være klokker og blinklys. Både støjen og lyset er en del af anlægget
for at øge opmærksomheden hos eventuelle krydsende og det er en del af
anlægget, der ikke kan fravælges.
Banedanmark noterer sig dog høringssvarenes bemærkninger.
----------------------------------------------------------
Visuelle forhold
57K, Vejle Kommune, fremhæver at muligheden for tilvalg af de fire
overkørsler bidrage til yderligere synlighed - og dermed en forringelse af
landskabet - især for landskabet ved nordlige Jellingløsning (Stavnkærvej),
men også ved den sydlige Jellingløsning (Åstbyvej) og Gadbjerg-løsningen
(Gødsbølskovvej). Disse bør visualiseres.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark anerkender, at såfremt det besluttes at anlægge yderligere
overkørsler i projektet, kan det forstærke baneanlæggets tekniske fremtoning
i landskabet. Gennemgangen af de enkelte overkørsler er systematisk
beskrevet og vurderet af fageksperter, således at baneanlæggets indvirkning
på det lokale landskab fremgår.
Det er på baggrund heraf vurderet, at der ikke sker en samlet større
påvirkning af de visuelle forhold såfremt de ændrede gradienter kobles med
anlæg af nye overkørsler. Af denne årsag er tilvalget ikke visualiseret.
Den landskabelige påvirkning omfatter selve det landskabelige indgreb, dvs.
anlæggets samlede påvirkning på landskabet som følge af terrænarbejde,
fjernelse af bevoksning, etablering af spor, broer, dæmninger,
kørestrømsanlæg mv. Den visuelle påvirkning defineres som den oplevede
effekt, dvs. hvor synligt anlægget er, og hvilken betydning det har.
----------------------------------------------------------
Høringsnotat
Befolkning og menneskers sundhed
29
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0030.png
Befolkning og menneskers sundhed
16B mener, at redegørelsen fokuserer for meget på trafikale forhold og
reduceret jordflytning, hvorimod hensynet til befolkning og sundhed nærmest
glimrer ved sit fravær. Jernbanelinjer er irreversible, og derfor skal man
vægte hensynet til mennesker, livsvilkår og bæredygtig udvikling højest, når
man vælger at anlægge en ny jernbanerute.
21B, 22B, 29B, 43B, 45B, 46B, 62B mener, at hensynet til befolkning og
sundhed mangler i den supplerende VVM-redegørelse. 37B, 46B påpeger, at
befolkning og menneskers sundhed er nævnt som det første punkt i EU-
direktiv 2014/52/EU, artikel 3 stk. 1. Her står desuden, at VVM skal behandle
ændringer i livsvilkår for beboere, der berøres af projektet. Hverken VVM-
redegørelsen eller den supplerende VVM-redegørelse behandler effekterne på
befolkning og sundhed.
61F mener ikke, at de alvorlige ændringer i livsbetingelser banen medfører er
nævnt, hverken i den oprindelige VVM-redegørelse eller den supplerende
VVM-redegørelse.
Banedanmarks kommentarer:
Når der udarbejdes en VVM-redegørelse, er Banedanmark forpligtet til at
vurdere en hel række områder. Et af de emner der vurderes, er projektets
påvirkning på menneskers sundhed samt projektets socioøkonomiske
konsekvenser, jf. fagnotatet Befolkning og menneskers sundhed, samt side 64
i VVM-redegørelsen. Et projekt som dette vil give gener, og det kan ikke
undgås at mange mennesker bliver berørt.
Disse gener og livspåvirkninger anser Banedanmark som beskrevet i VVM-
redegørelsen fra vinteren 2018, samt i det tilhørende fagnotat.
Den supplerende VVM-redegørelse har ikke yderligere behandlet emnet fordi
de projektændringer, som beskrives i redegørelsen ikke giver anledning til
væsentlige ændringer i påvirkningen på befolkningen og menneskers
sundhed. Derved er den tidligere beskrivelse og vurderingerne af banens
påvirkning fra VVM-redegørelsen og det dertilhørende fagnotat stadig
retvisende, og er derfor ikke gentaget i den supplerende VVM-redegørelse.
----------------------------------------------------------
Elektrificering
23B, 28B, 31B, 33B, 34B, 42B, 47B, 49B, 58B, 59B er utilfreds med udsigten
til hæslige elmaster i forbindelse med en eventuel elektrificering.
37B mener at køreledninger igennem skove og byer for altid vil ændre Åst og
Mørup fra natur til industri og fratage byerne og områderne deres værdier og
skønhed.
42B spørger hvorfor der ikke er tænkt el ind i projektet.
Høringsnotat
Befolkning og menneskers sundhed
30
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0031.png
Banedanmarks kommentarer:
Banen etableres til dieseldrift, men forberedes til en eventuel senere
elektrificering hvilket kun udløser få ekstraomkostninger, og det er af samme
årsag, at der er medtaget kørestrømsmaster på visualiseringerne. Et resultat
heraf er, at masterne vil være medvirkende til at øge indtrykket af et teknisk
anlæg i et naturskønt område.
Hvorvidt banen anlægges til dieseltog, eller med kørestrøm som en del af en
elektrificeringsproces på jernbanen, er en beslutning som træffes af
politikerne. Banedanmarks opgave i denne proces er at undersøge og
redegøre for påvirkningerne ved de forskellige alternativer.
----------------------------------------------------------
Trafikken nordfra
17B, 37B, 61F, 62B mener, at formålet med Togfonden blandet andet er at
tilgodese større byer, deriblandt også de større nordligt liggende byer. Skal
det imødekommes, er der kun én linjeføring, der fungerer, og det er
Gadbjerglinjen.
16B, 17B, 21B, 22B, 23B, 27B, 28B, 29B, 31B, 33B, 36B, 37B, 40B, 42B,
43B, 45B, 46B, 47B, 48B, 49B, 58B, 59B, 71B, 73B fremhæver, at passagerer
fra nord kan spare op til 30 minutter via Gadbjerg til Billund Lufthavn, og at
Gadbjerglinjen kan forbinde banen med f.eks. det nye sygehus i Gødstrup,
Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen. Ligeledes fremhæves Herning og
Struer fordelagtige at forbinde til banen.
17B, 19B fremhæver, at Jellingløsningerne koster de rejsende fra nord og
nordvest ekstra 30 minutter i forhold til bus eller bil. Samtidig mister man
myldretids togene fra Vejle til Herning-Struer.
21B påpeger at Gadbjergløsningen kunne udbygges med en shuntløsning og
tilføjes dobbeltspor på en lang strækning for de samme penge, det vil koste at
bygge Jellingløsningerne og dermed kan man undgå at hægte nordjyderne af,
da man hermed kan beholde myldretidstogene.
43B fremhæver endvidere de befolkningstætte byer nordpå, som ville få gavn
af banen med en Gadbjergløsning.
43B, 61F, 62B mener, at det kun er Gadbjergløsningen, der kan fungere som
et alternativ til bilen.
61F, 62B mener, at Gadbjerglinjen er den eneste af de tre linjeføringer, som
udgør et realistisk og konkurrencedygtigt alternativ til offentlig bustransport,
idet Gadbjerglinjen sparer passagererne fra Herning-Holstebro-Struer og
omegn for 30 minutters rejsetid. Det skal medtages i den endelige VVM-
rapport som en klar gevinst for en bæredygtig og sammenhængende
infrastruktur i den offentlig transport.
Høringsnotat
Trafikken nordfra
31
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0032.png
Banedanmarks kommentarer:
Halvtimesdrift på Billundbanen vil have konsekvenser for driften på Vejle-
Struer. Dette fremgik allerede af Trafikstyrelsens foranalyse af Billundbanen.
Nye simuleringer bekræfter resultaterne fra foranalysen. Begrænsning på
driften på Vejle-Struer, mulig øget ventetid i Herning og afkobling af Vejle-
Struer fra landsdelstrafikken er således sandsynlige konsekvenser af
halvtimesdriften på Billundbanen. Udbygning af infrastrukturen mellem Vejle
og Jelling indgår ikke som en af projektet Ny banen til Billund.
Endvidere kan Banedanmark oplyse, at der er foretaget samfundsøkonomiske
beregninger af alle undersøgte løsninger, hvor også konsekvenserne for rejser
mod Herning-Holstebro-Struer indgår.
----------------------------------------------------------
Samfundsøkonomi
34B påpeger, at der er et velfungerende stisystem fra Vejle til Billund, så
samfundsøkonomisk giver det ikke mening at anlægge en bane. Brug
vejnettet i stedet.
Banedanmarks kommentarer:
I den samfundsøkonomiske beregning er alle effekterne af en bane indregnet
efter de gældende metoder og passagerprognoserne afspejler mulighederne
for at anvende alternative transportmuligheder.
----------------------------------------------------------
8B mener, at muligheden for at erstatte broer med jernbaneoverkørsler er
problematisk i forhold til at opnå den fulde samfundsværdi af projektet.
Banedanmarks kommentarer:
På Ny bane til Billund forudsættes der overkørsler på de mindste veje for at
spare anlægsøkonomi. Til at begrunde dette er der foretaget
samfundsøkonomiske beregninger på de ventetider, dette medfører for
bilister, som ikke står mål med merprisen for prisen på broer.
----------------------------------------------------------
8B mener, at det eksisterende busnet er mangelfuldt og med lange ventetider
udenfor hovednettet, og ifølge 8B skønnes det i 2030 at 16-20 millioner
flyrejsende vil rejse til/fra Billund Lufthavn. 8B mener, at cirka 20% af disse
kan forventes at bruge toget, og finder derved at passagerprognoserne er for
konservativt vurderet.
11B,15B,19B, 29B, 34B mener ikke passagergrundlaget er til stede for Billund
banen, og at nedlæggelse af busruter blot vil få folk til at bruge bilen fremfor
toget.
60B mener, at både borgerne i Jelling og i andre af kommunens byer kan se
sig tvunget over i at købe bil nr. 2 af den simple årsag, at det er umuligt at
blive kørt med offentlige transportmidler, når flere busruter nedlægges.
Banedanmarks kommentarer:
Høringsnotat
Samfundsøkonomi
32
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0033.png
Banedanmark har revurderet passagerprognosen på baggrund af adfærdsdata
fra Landstrafikmodellen. Det resulterede i en markedsandel for flyrejsende på
11%. I 2030 forventes 5,6 millioner flyrejser og i 2040 8,4 millioner flyrejser.
I forhold til busser forventes kun nedlagt busrute 43, som erstattes med tog,
samt bussen til Århus, hvor man i stedet opnår god togforbindelse. Lokale
busruter påvirkes ikke.
----------------------------------------------------------
Jernbaneplanlægning
8B mener, at jernbaneinfrastrukturplanlægningen i forbindelse med Ny bane
til Billund ikke tager udstrakt hensyn til den fremtidige udvikling af trafikken
og ej heller de politiske målsætninger om blandt andet kollektiv vækst. Banen
anlægges uden synergieffekter og der burde i stedet trækkes på udenlandske
erfaringer og iværksættes flere samtidige tiltag til at styrke den kollektive
transport.
Banedanmarks kommentarer:
Banen til Billund er en del af forliget om Togfonden, som udgør en stor
satsning på jernbane, herunder en timemodel med superlyn til 10 byer.
----------------------------------------------------------
Natur
57K, Vejle Kommune, påpeger at den supplerende VVM-redegørelse ikke fører
til ændringer i Vejle Kommunes vurdering for natur og landskab. Vurderingen
er derfor fortsat, at den nordlige delstrækning (den midterste linjeføring af de
3 delstrækninger) har en væsentligt større negativ påvirkning af natur og især
af landskabet set i forhold til de to andre linjeføringer - den sydlige
delstrækning og Gadbjergdelstrækningen. Gadbjergdelstrækningen har
mindst påvirkning. Endvidere er det Vejle Kommunes vurdering, at der ikke er
væsentlig forskel på den sydlige linjeføring og Gadbjerg-linjeføringen ud fra
en naturmæssig betragtning.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark takker for Vejle Kommunes høringssvar og noterer sig, at Vejle
Kommune ønsker, at det skal fremgå klart, at den Nordlige Jellingløsning har
en væsentlig større negativ påvirkning af landskabet set i forhold til hhv.
Sydlig Jellingløsning og Gadbjergløsningen, der begge har en moderat
påvirkning. Som det fremgår af fagnotatet, medfører den nordlige
Jellingløsning samlet set den største negative påvirkning. Endvidere er
Banedanmark enig i, at der for den sydlige linjeføring og Gadbjerg
linjeføringen, ikke er den store forskel i graden af påvirkning, men der dog er
en lidt større påvirkning ved Gadbjergløsningen.
----------------------------------------------------------
57K, Vejle Kommune, fremhæver I forhold til landskabets værdier, at den
nordlige delstrækning har en væsentligt større negativ påvirkning af
landskabet set i forhold til de to andre linjeføringer
sydlige delstrækning og
Høringsnotat
Jernbaneplanlægning
33
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0034.png
Gadbjergdelstrækningen. Det nye tillæg vil faktisk bidrage til en yderligere
forringelse af landskabet i forhold til det oprindelige forslag. Dette genspejles
ikke i det nye tillæg til VVM-redegørelsen. Den sydlige delstrækning og
Gadbjergdelstrækningen har en mere moderat påvirkning af landskabet.
Gadbjergløsningen vurderes at have mindst påvirkning.
Banedanmarks kommentarer:
I opsummeringen til tillæg til VVM-redegørelsen henvises til påvirkningen
beskrevet i høringsudgaven 2018, hvor det fremgår, at den nordlige
delstrækning medfører den største påvirkning af landskabet.
Gradbøjningen af væsentlighedsvurderingen (brugen
af begrebet ”væsentligt
større negativ”) er ikke foretaget ved nogen miljøemner til de tre
delstrækninger. Denne sammenligning og brug af begrebet indgår ikke i
metoden til VVM-redegørelsen.
----------------------------------------------------------
26B gør opmærksom på en flagermus bestand nær sin ejendom, som er
fredet, og banen (Gadbjerglinjen) bør derfor flyttes.
34B påpeger det kommunale projekt ”Genetablering af Rostrup Mose”,
som er
i forlængelse af istidsområdet hvor banen planlægges etableret. Man bør
kigge på hele naturområdet fra regionalt hold.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er opmærksom på flagermus i området, som er eftersøgt via en
baseline undersøgelse, der
er beskrevet i fagnotatet ”Natur og
overfladevand”. Derudover er der mulighed
for at anvende en række
afværgeforanstaltninger for at beskytte bestanden af flagermus.
Projektet ”Genetablering af Rostrup Mose”, som er et vådområdeprojekt,
ligger i en afstand fra baneanlægget, som gør at det ikke forventes at banen
vil påvirke projektet.
----------------------------------------------------------
Landbrugsforhold
Ifølge 48B vil Ny bane til Billund for landbruget betyde, at der skal findes et
andet erhverv, da alle store landbrug i området ligger på samme side af
banen, så jordfordelingen vil være en umulig opgave. Selv om man skulle få
tildelt erstatningsjord, vil det give væsentlige udfordringer, i det der ikke er
markvanding på ret meget nabojord, men på al den der eventuelt byttes.
Selvom om der vil være en erstatning for jorden, vil landbrugsejendommen
ikke være noget værd. Man vil være stavnsbundet.
48B påpeger, at de store maskiner der er i landbruget i dag så vidt muligt
ikke skal køre på offentlig vej, da mange er over 4 meter brede. I dag er der
adgang til alle markerne uden at skulle på offentlig vej, det vil man ikke
Høringsnotat
Landbrugsforhold
34
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0035.png
kunne hvis banen kommer. Endvidere er de små lokale veje i området så
smalle, at landbrugsmaskiner fylder hele vejens bredde selv.
Banedanmarks kommentarer:
Når en jernbane gennemskærer et område med landbrugsjord, vil mange
landmænd opleve, at deres jord bliver skåret igennem. I anlægsprojekter skal
der altid tages stilling til om, der kan ske jordfordeling jf. §
13, stk. 2 i
Bekendtgørelse af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom,
hvor Landbrugsstyrelsen skal afgive en udtalelse om
jordfordeling. Ekspropriationskommissionen skal godkende
jordfordelingsplanen ved ekspropriationen. Formålet er at mindske de gener,
som baneanlægget påfører driften af den enkelte ejendom. Det kan fx ske
ved, at to eller flere grundejere får omfordelt en del af deres jordarealer, så
de ikke kommer til at eje små arealer, der ikke ligger i tilknytning til
hovedejendommen.
Såfremt Banedanmark forårsager skade på en lodsejers grund, f.eks. på
markvandingsanlæg, nedsivningsanlæg og dræn vil dette blive erstattet. I
forbindelse med omvejskørsler er det ekspropriationskommissionen, som
tager stilling til, om en erhvervsvirksomhed opfylder betingelserne for
tilkendelse af erstatning, samt erstatningens størrelse. Er lodsejeren ikke enig
i erstatningen, kan denne påklage erstatningens størrelse til
taksationskommissionen.
----------------------------------------------------------
Information
13B, 15B, 36B mener at der har været utilstrækkelig information omkring
projektet og projektændringerne. 36B mener denne problemstilling går helt
tilbage til idefasehøringen.
37B mener at det er urimeligt at Sydlig Jelling fortsat er i spil efter mere end
4 års kamp mod linjeføringen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har stor forståelse for de frustrationer, som
beslutningsprocessen kan medføre og kan oplyse at der afleveres
beslutningsgrundlag og det samlede materiale til forligskredsen bag
Togfonden i slutningen af 2018. På baggrund af dette materiale kan der
træffes beslutning om linjeføring og eventuelt tidspunkt for udførelse.
Banedanmark har igennem processen forsøgt at informere bredt om projektet
i de offentlige høringer. Den offentlige høring er netop en mulighed for at
komme med bemærkninger til projektet. Indkomne høringssvar vedlægges
beslutningsgrundlaget og besvares i dette høringsnotat.
Såfremt projektet bliver vedtaget vil der i de næste faser bliver kommunikeret
målrettet i forbindelse med de forskellige anlægsarbejder
----------------------------------------------------------
Høringsnotat
Landbrugsforhold
35
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0036.png
Høringen 11. januar-11.marts
16B, 21B, 22B, 62B finder det utilfredsstillende, at der ikke er adgang til de
mange tidligere indsendte høringssvar i forbindelse med den offentlige høring
fra 11. januar til 11 marts. Det er uklart, hvorvidt høringssvarene er
behandlet.
Banedanmarks kommentarer:
Grundet den store mængde høringssvar Banedanmark modtog i forbindelse
med høringen af VVM-redegørelsen i perioden 11. januar
11. marts har der
været en relativ lang sagsbehandlingstid. De modtagne høringssvar er alle
behandlet og besvaret i et høringsnotat og forslag til projektændringer, der
kan bidrage til at forbedre projektet indenfor de økonomiske og miljømæssige
rammer, er alle blevet undersøgt nærmere. I forhold til offentliggørelse er det
praksis at høringsnotat, anlægsoverslag samt beslutningsgrundlag først
offentliggøres efter det er afleveret. Banedanmark forventer at aflevere til
forligskredsen bag Togfonden i november 2018.
----------------------------------------------------------
Andet
17B påpeger, at VVM-redegørelsen ikke oplyser om, at Billundbanen medfører
nedlægning af flere lokale busruter, og netop derfor er det vigtigt, at Nord- og
Nordvestjylland ikke bliver glemt i den fremtidige trafikstrategi.
Banedanmarks kommentarer:
Det er korrekt at flere lokale busruter påvirkes af Ny bane til Billund, men
hvorvidt det bliver nødvendigt at nedlægge ruter, afhænger i høj grad af
hvilken løsning, der besluttes, samt om det besluttes at anlægge flere
overkørsler. Vælges det at anlægge yderligere overkørsler på projektet, vil
det væsentlig reducere omvejskørslen. I forhold til busplanlægning kan
Banedanmark endvidere oplyse at Sydtrafik driver og planlægger busser på
bestilling fra kommunerne. Efter Banedanmarks vurdering vil der fortsat
kunne være gavnlig busbetjening i området.
----------------------------------------------------------
57K, Vejle Kommune påpeger en fejl i kortmaterialet i fagnotatet ”Grundvand
og drikkevand” fra januar 2018.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har genbesøgt fagnotatet samt kortmaterialet, som Vejle
Kommune henviser til, og er enige i at kortet i kap. 5 side 18 afsnit 5.1
”Drikkevandsinteresser”
i fagnotatet ikke viser de opdaterede udpegninger.
Kortet vil blive opdateret, så det matcher figur 9 i afsnit 5.5 Vandindvinding
på side 43.
----------------------------------------------------------
Høringsnotat
Andet
36
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0037.png
Høringssvar behandlet i tidligere høringsnotat
3B er bekymret for støjniveauet i forbindelse med banen og mener, at
stationsplaceringen bør være ved lufthavnssiden. 3B, 42B påpeger endvidere,
at de allerede er påvirket af flystøj samt omfartsvejen.
60B mener, at før Billundbanen realiseres skal Vejle, Jelling, Gadbjerg,
Herning, Holstebro, Struer og Billund knyttes sammen.
14B mener, at Banedanmark i forbindelse med Gadbjergløsningen bør
forlænge banen og implementere den som en del af Farreløsningen. Dertil er
udarbejdet bilag, hvori det argumenteres for banestrækningen over Farre
samt et linjeføringsforslag i Billund Lufthavn.
8B har i sit høringssvar listet en række udbygningsmuligheder såsom
opgradering i Grejsdalen, dobbeltspor Vejle-Herning, dobbeltspor Jelling-
Vejle, integrering af Billund-banen i det nationale net m.m. Grejsdalen
påpeges endvidere at være særlig problematisk i den fremtidige
jernbaneudvikling, og et område som 8B mener bør undersøges nærmere i
forbindelse med Billund-banen. 38B påpeger ligeledes at en udbygning af
Grejsdalen er nødvendig i forbindelse med Billund banen
32B spørger til støjpåvirkningen i forbindelse med den øgede drift på
eksisterende bane. Stigningen fra to til seks i timen har Banedanmark
vurderet ikke giver anledning til en ændring. 32B påpeger, at kommer der et
tog seks gange i timen stedet for kun to, og støjen er den samme pr. tog, så
er det vel også et spørgsmål om, hvor generende det netop vil være med tre
gange så mange tog i timen, og altså ikke kun et spørgsmål om decibel pr.
tog. Er det noget man har forholdt sig til i undersøgelserne?
37B, 65B mener, at landsbyerne med ændringerne i den supplerende VVM-
redegørelse uforandret kan se frem til et totalt tab af natur-, kultur-,
herligheds- og ejendomsværdier samt voldsomt forringede livsvilkår.
14B, 37B mener, at processen omkring projektet har været urimelig, og
vurderer at linjeføringerne er ugennemtænkt tegnet gennem velfungerende
landsbyer og naturskønne områder. 14B, 37B synes derved, at der er lagt for
stor vægt på rejsetiden, fremfor menneskerne, der påvirkes. Sydlig
Jellingløsning bør fjernes fra projektet.
39B påpeger, at området vil blive mindre attraktivt for købere hvis Ny bane til
Billund anlægges.
39B undres over besparelsen på 4 minutter, når de rejsende til lufthavnen
alligevel skal vente op til 2 timer før afgang.
41B spørger, hvorvidt dieseltoget op gennem Grejsdalen bliver mindre
forurenende, hurtigere, eller mere brugervenligt end den nuværende
buskørsel?
Høringsnotat
Høringssvar behandlet i tidligere høringsnotat
37
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
61F, 62B savner fokus på Gadbjerglinjen, som med relativt få ændringer
ifølge 61F, 62B vil kunne gøres endnu billigere og mere skånsom mod natur
og lokalbefolkning. 61F har tidligere fremsendt forslag, som ikke er blevet
indarbejdet, hvilket man er uforstående overfor.
63B fremhæver, at Jellingløsningerne vil medføre voldsomme ekspropriationer
og store ulemper for beboerne langs linjeføringen, samt stort værditab for
63Bs egen ejendom.
64B som driver et økologisk kvægbrug på Sydlig Linjeføring, gør opmærksom
på en række økologiske forhold som ikke kan overholdes med den nuværende
linjeføring. Er 64B nødsaget til at reducere sit areal og derved sin drift, vil
landbruget ikke længere være rentabelt.
72B fremhæver at en banelinje er meget dyr i forhold til en busløsning og
fremhæver, at der ingen fortrydelsesret er på en bane.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark gør opmærksom på, at der i forbindelse med den tidligere
afholdte VVM-høring blev modtaget høringssvar lignende de ovenstående. De
er derfor allerede behandlet i det respektive høringsnotat og der henvises
hertil for en besvarelse.
Høringsnotatet kan findes på Banedanmarks hjemmeside.
Både det tidligere høringsnotat samt indeværende høringsnotat vil blive
afleveret til forligskredsen bag Togfoden i efteråret 2018 og indgå som en del
af beslutningsprocessen. Det vil herefter være politikerne, som tager stilling
til, om projektet skal gennemføres og hvilken linjeføring, der skal bygges.
----------------------------------------------------------
Høringsnotat
Høringssvar behandlet i tidligere høringsnotat
38
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0039.png
Bilag 1: Oversigt over
høringssvar
Nedenfor følger en oversigt over de indkomne høringssvar. Høringssvar fra
borgermøderne indgår i de enkelte kategorier.
I nogle tilfælde optræder de samme afsendere af høringssvar flere gange eller
med flere høringssvar, f.eks. i de tilfælde hvor en borger har skrevet både
som enkeltperson og som talsmand for en forening eller gruppe af borgere. I
de tilfælde har de enkelte afsendere af høringssvar fået flere numre på listen.
Navngivningen af afsendere af høringssvar følger denne metodik:
B= Borger
F = Forening/Interesseorganisation
K= Kommune
V= Virksomhed
Indsender
Nummer
Kategori
Frederik Bach-Friis
Jens Jørgen Mortensen
Solveig Schrøter
Rita Sundstrøm
Thomas Lauritsen
Leif Truelsen
Keld Thuesen 1:2
Arne Lund
Torben Kristiansen
Bente Kristiansen
Susanne og Frank Buhl Knudsen
Billund Kommune
Ejlif Møller Nielsen
Jørgen Braad
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
K
B
B
Høringsnotat
Høringssvar behandlet i tidligere høringsnotat
39
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0040.png
Annette Møller Nielsen
Torben Andersen
Louise Munk
Jørgen Madsen
Helena Madsen og René Foss
Laila Vestergaard Andersen
Thomas Kafton
Anne Sigh
Hanne Elsborg
Erik Vibjerg
Bjarne Karecki
Anna og Lars Bak Nielsen
Birthe og Niels Kjeldsen
Bente Gjødsbøl Højsager
Jens Peter Kafton
Steen Aagaard Honoré
Helle Friis Buhl
Allan Schmidt Vibe
Sonja og Asger Buhl
Jette og Steen Jungdal
Egon Munk- Andersen
Lone Jensen
Inger Kafton og Dan Rohde Foss
Keld Thuesen 2:2
Rita og Knud Lomholt
Mathilde Møller Thomsen
Birgit Bergemann
Kurt Jakobsen
Lars Tackmann
Kim Heldt Sørensen
Marlene Kirk
Jane Kjær Johansen
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
Høringsnotat
Høringssvar behandlet i tidligere høringsnotat
40
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Orientering om VVM-beslutningsgrundlaget for projektet med ny bane til Billund, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1992652_0041.png
Jan Ibsen
Matilde og Søren Poulsen
Joan Ibsen
Leif Gjødsbøl
Mette Gram Bjørnskov
Jørn Hedensted
Daniel Pedersen
Mads Pedersen
Per Pedersen
Bodil Pedesen
Vejle Kommune
Tove Høi Kristiansen
Bøje Kristiansen
Hans Jørn Lindgaard
Borgergruppen Åst-Mørup-Gadbjerg v. Erik Hansen
Lene og Erik Hansen
Inger og Erik Jensen
Kirsten og Torben Hørlyck Jørgensen
Jane og Arne Tinnesen
Mette Jørgensen
Bredsten/Gadbjerg vælgerforening v. Anders Jørgensen
Gadbjerg Borgerforening v. Anders Jørgensen
Gadbjerg menighedsråd v. Anders Jørgensen
Anders Jørgensen
Henrik Skjødt
Ruth og Jens Ole Madsen
Thomas Buhl
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
B
B
B
B
B
B
B
B
B
B
K
B
B
B
F
B
B
B
B
B
F
F
F
B
B
B
B
Høringsnotat
41