TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Præsentationer fra udvalgets, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdensmålene (2030-Netværket) og 2030-Panelets Multi-stakeholder Forum om Verdensmålene, afholdt den 10. oktober 2018

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Hvordan opfylder

Danmark

verdensmålene?

Præse tatio af projektet Baseli e for verde s åle e

Multistakeholder Forum d. 10. oktober 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Præsentationer fra udvalgets, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdensmålene (2030-Netværket) og 2030-Panelets Multi-stakeholder Forum om Verdensmålene, afholdt den 10. oktober 2018

Program

projektet ”Baseli e for verde s åle e” // Nikolaj Sveistrup, Da sk Arkitektur Ce ter

2. Præsentation af baseline // Peter Andreas Norn, Rambøll

3. Øvelse: Feedback på baselinens indikatorer // Mie Bjerre Wester, Dansk Arkitektur Center

4. Workshop: Fra baseline til bæredygtig udvikling // Mie Bjerre Wester, Dansk Arkitektur Center

5. Opsamling // Mie Bjerre Wester, Dansk Arkitektur Center

OM PROJEKTET

Mål på virkeligheden

•

Projektet Baseli e for verde s åle e er e kortlæg i g af, hvorda

Danmark opfylder verdensmålene

–

vi starter med verdensmål # 11.

•

En baseline er en nulpunktsmåling

–

et mål på virkeligheden lige nu. Over tid

vil man kunne se udviklingen.

•

Baselinen er et grundlag for at træffe beslutninger på tværs af politiske og

faglige skel

–

er vi faktisk der, hvor vi gerne vil være og hvor vil vi gerne hen?

Danmark i verden

SDG-måling

Kilde: OECD

SDG-index

Kilde: Sachs et al.

Danmark i verden

•

Danmark ligger som #2 ifølge SDG-indeks fra 2018

•

Danmark klarer sig bedre end de andre OECD-lande på de fleste mål, men

ligger på OECD-gennemsnittet på verdensmål 11

•

Kun 30 % af data på FNs indikatorer om verdensmål 11 i Danmark er tilgængelig (ifølge

OECD-undersøgelse)

•

Der bliver målt på meget få parametre i begge internationale undersøgelser

Udfordringer for arbejdet

med verdensmålene

•

Danmark ligger i den gode ende målt internationalt. Men de internationale

målinger afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden.

•

Der er to store udfordri ger. Og det er etop oget af det, projektet Baseli e for

verde s åle e skal løse, så verde s åle e ka være afsæt for at skabe

bæredygtig udvikling.

Udfordring 1:

Vi mangler data

•

Det er ikke alle delmål FN har formuleret indikatorer for.

•

Det er ikke alle indikatorer, vi i Danmark har data til at måle på eller hvor indikatoren er op til

fortolkning (og altså ikke er entydig)

Eksempel

FN-indikator: Andel af byer med en direkte

inddragelse af civilsamfundet i byplanlægning

og forvaltning, som opererer regelmæssigt og

demokratisk

Hvordan tolker vi det

–

måler på det?

Udfordring 2: Vi måler ikke det,

der er relevant i Danmark

•

En indikator er netop blot en indikation på delmålet

–

og ikke hele svaret på, hvordan

delmålet nødvendigvis skal opfyldes

•

FNs indikatorer er formuleret i et globalt perspektiv

–

fokus på globale udfordringer og

ikke nødvendigvis lokale

Eksempel

FN-delmål: Byg sikre boliger, der er til at betale

Hvordan skal vi måle det i

Danmark?

Verdensmålene skal skabe

forandring

•

Hvis vi måler det, der ikke er relevant i Danmark eller vi bruger data, der egentlig

ikke siger noget om, hvor vi står, så bliver verdensmålene ikke grundlag for at skabe

forandring.

•

Verdensmålene skal netop skabe udvikling og forandring

–

det er formålet med

dette projekt at oversætte indikatorerne til en dansk virkelighed. Danmark kan gå

foran internationalt og vise hvordan.

•

Projektet omformulerer ikke verdensmålene

–

men sikrer i stedet, at vi måler dét,

der er relevant, og at vi har den bedste data til at gøre det.

Projektet: Fra globalt til lokalt

–

og til globalt igen

Globalt

Nationalt

Lokalt

Starter med verdensmål 11

Vi starter ed verde s ål ”Bæredygtige byer og lokalsa fu d” –

det går godt, men der er plads til

forbedring. Det er et område, der rummer mange forskellige og komplekse udfordringer og løsninger

–

et godt udgangspunkt for at skabe en model for de øvrige verdensmål.

Bredt samarbejde

Styregruppen

Projektgruppen

Referencegruppen

Hvor langt er vi i processen?

BASELINE

DELMÅL 11.1

Byg sikre boliger, der

er til at betale

DELMÅL 11.1

Byg sikre boliger, der

er til at betale

Forklaring af delmål (FNs formulering)

Inden 2030 skal alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelig

pris med adgang til grundlæggende tjenesteydelser, og slumkvarterer skal

opgraderes.

DELMÅL 11.1

Byg sikre boliger, der

er til at betale

Sådan måler FN (indikator)

Andelen af bybefolkning, der lever i slumkvarterer, uformelle bebyggelser eller

uegnede boligforhold

Kilde: Danmarks Statistik

Kommentar til resultat fra Danmarks Statistik: Der er ikke hele befolkningsgrupper, der lever i slumkvarterer eller

uformelle bebyggelser. Der findes hjemløse og enkelte borgere, der bor i uegnede boliger for mennesker, men ikke

af et sådan omfang, at der laves specifikke statistikker på området

DELMÅL 11.1

Byg sikre boliger, der

er til at betale

Status

(baseline)

Sådan måler vi

(indikatorer)

Udvikling i kvadratmeterpriser på ejerboliger

Udviklingen i husleje for almene boliger

Boligformer

Antal beboere i ghettoområder

DELMÅL 11.1

Byg sikre boliger, der

er til at betale

Udvikling i kvadratmeterpriser (ejerboliger)

210

Indeks med udgangspunkt i 2004

190

170

150

130

110

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Parcel/rækkehus

Ejerlejligheder

Disponibel indkomst

Kilde: Realkreditrådets Statistik

DELMÅL 11.1

Byg sikre boliger, der

er til at betale

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

▪

Parcel/Stuehuse

▪

Række-, kæde og

dobbelthuse

▪

Etageboliger

▪

Andet

Kilde: Danmarks Statistik

Boligformer i Danmark 2018 (opgjort på regioner)

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

25 ghettoområder (60.748 borgere)

Kilde: Regeri ge s strategi ”Ét Da

ark ude parallelsa fu d

I ge ghettoer i

”

DELMÅL 11.1

Byg sikre boliger, der

er til at betale

Observationer

•

Priser på ejerboliger (undtagen ejerlejligheder) følger udviklingen i disponibel

indkomst i perioden 2004

–

2018.

•

Huslejen for almene boliger er steget i perioden 2014

–

2018 (mindre end den

disponible indkomst)

•

Boligmarkedet er uens sammensat i de forskellige regioner (og kommuner) i

Danmark. Dette kan nogle steder medføre et mindre fleksibelt boligmarked.

DELMÅL 11.2

Skab billige og bæredygtige

transportsystemer

DELMÅL 11.2

Skab billige og bæredygtige

transportsystemer

Forklaring af delmål (FNs formulering)

Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige

transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a.

ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare

befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og de ældre.

DELMÅL 11.2

Skab billige og bæredygtige

transportsystemer

Sådan måler FN

(indikator)

Andel af befolkning, der har nem adgang til offentlig transport, fordelt på køn, alder

og personer med handicap.

Danmarks Statistik undersøger i øjeblikket, om der findes data til denne indikator

DELMÅL 11.2

Skab billige og bæredygtige

transportsystemer

Status

(baseline)

Sådan måler vi

(indikatorer)

Prisudviklingen for kollektiv transport i forhold

til udvikling i forbrugerpriser

-udledning ved transport

DELMÅL 11.2

Skab billige og bæredygtige

transportsystemer

Prisudviklingen for kollektiv transport i forhold til udvikling i forbrugerpriser

170

160

150

140

130

120

110

100

Indeks med udgangspunkt i 2001

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Forbrugerprisindekset i alt

2007

2008

2009

2010

Transporttjenester

Kilde: Danmarks Statistik

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

DELMÅL 11.2

Skab billige og bæredygtige

transportsystemer

I perioden 2010

–

2015 steg CO

-udledningen

for transportsektoren med 8,7 %, mens den

samlede CO

-udledning pr. indbygger faldt

mere end 20 %

Kilde: Energistyrelsens CO

-regnskab

Samlet CO

-udledning fra personer, virksomheder mv. opgjort på kommunalt niveau

Tons CO

per indbygger

Kommuner

Kilde: Energistyrelsens CO

-regnskab

Note: Figuren viser en geografisk fordeling af den samlede udledning, som foretages af personer, virksomheder, organisationer mv.

DELMÅL 11.2

Skab billige og bæredygtige

transportsystemer

Observationer

•

Priserne for offentlig transport er steget relativt mere i forhold til

forbrugerprisindekset generelt. Dette betyder, at borgerne betaler mere for

transport set i forhold til andre typer af varer og tjenesteydelser.

•

Der er stor forskel mellem kommunerne, når der ses på CO

-udledning pr.

indbygger som følge af transport. CO

-udledningen fra transport er steget, mens

den samlede CO

-udledning pr. indbygger er faldet.

DELMÅL 11.3

Gør byerne inkluderende

og bæredygtige

DELMÅL 11.3

Gør byerne inkluderende

og bæredygtige

Forklaring af delmål (FNs formulering)

Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig, og kapaciteten

til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og forvaltning i alle

lande skal styrkes.

DELMÅL 11.3

Gør byerne inkluderende

og bæredygtige

2. Andel af byer med en direkte inddragelse af

civilsamfundet i byplanlægning og forvaltning,

som opererer regelmæssigt og demokratisk

Sådan måler FN

(indikatorer)

1. Forholdet mellem arealanvendelses-

raten (LCR) og befolkningstilvækst

Mindre

100 %

Kilde: Danmarks Statistik

Kommentar til resultat fra Danmarks Statistik: Igennem retten til at deltage i

kommunevalg, er ingen voksne borgere (18 år og derover) afskåret fra at kunne

deltage i den offentlige planlægning og forvaltning.

Kilde: Danmarks Statistik

DELMÅL 11.3

Gør byerne inkluderende

og bæredygtige

Status

(baseline)

Sådan måler vi

(indikatorer)

Befolkningstilvækst ift. vækst i natur-, landbrugs-

og bygnings- og boligareal fra 2011 til 2016

DELMÅL 11.3

Gør byerne inkluderende

og bæredygtige

Befolkningstilvækst ift. vækst i natur-, landbrugs- og bygnings- og boligareal fra 2011 til 2016

Kilde: Danmarks Statistik

DELMÅL 11.3

Gør byerne inkluderende

og bæredygtige

Observationer

•

Befolkningstilvæksten er højere end væksten i areal, der anvendes til bygninger,

bebyggede områder og infrastruktur fra 2011 til 2016.

DELMÅL 11.4

Beskyt verdens kultur- og

naturarv

DELMÅL 11.4

Beskyt verdens kultur- og

naturarv

Forklaring af delmål (FNs formulering)

Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes

DELMÅL 11.4

Beskyt verdens kultur- og

naturarv

Det vil FN måle

(indikator)

Samlede udgifter (offentlige og private) pr. indbygger anvendt til bevaring, og

beskyttelse af al kultur- og naturarv.

Der findes endnu ikke en endelig FN-definition på denne indikator.

DELMÅL 11.4

Beskyt verdens kultur- og

naturarv

Status

(baseline)

Sådan måler vi

(indikatorer)

Antal m2 bygning, der er fredet

Antal m2 natur under Natura 2000

Offentlige udgifter til biodiversitet og landskab

(miljøbeskyttelse)

DELMÅL 11.4

Beskyt verdens kultur- og

naturarv

+1,64 %

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Udvikling i antal fredede ejendomme, 2012 - 2017

8000

7000

6000

Antal ejendomme

5000

4000

3000

-2,86 %

2000

1000

Hele landet

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

-1,13%

+0,12 %

+6,07 %

+3,60 %

Kilde: Danmarks Statistik

DELMÅL 11.4

Beskyt verdens kultur- og

naturarv

3.000.000

Offentlige udgifter til biodiversitet og landskab

8,3 % af det danske

landareal og 17,7 % af det

danske hav er udpeget som

Natura 2000-område.

Kilde: Miljøstyrelsen

2.500.000

Udgifter i 1.000 kr

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

2010

2011

2012

Stat

2013

Kommune

2014

2015

2016

Kilde: Danmarks Statistik

DELMÅL 11.4

Beskyt verdens kultur- og

naturarv

Observationer

•

Antallet af fredede bygninger er stort set uændret fra 2012 til 2017, men der er

store forskelle på antallet i de forskellige regioner.

•

Det er svært at opgøre fredet natur i DK

•

Offentlige udgifter til at understøtte biodiversitet og landskab ligger i gennemsnit

på ca. 4 mia. kr. årligt. De offentlige udgifter steg i perioden 2010

–

2013. Fra 2014

–

2016 har de ligget uændret.

DELMÅL 11.5

Reducer skaderne på grund

af naturkatastrofer

DELMÅL 11.5

Reducer skaderne på grund

af naturkatastrofer

Forklaring af delmål (FNs formulering)

Inden 2030 skal antallet af dødsfald og antallet af berørte personer samt reduktion i

de direkte økonomiske tab i forhold til det globale bruttonationalprodukt, som følge

af katastrofer, herunder vandrelaterede katastrofer, reduceres betydeligt med fokus

på beskyttelse af de fattige og mennesker i sårbare situationer.

DELMÅL 11.5

Reducer skaderne på grund

af naturkatastrofer

2. Direkte økonomisk tab

Sådan måler FN

(indikator)

1. Antal af døde, forsvundne personer og

personer, som er berørt af katastrofe pr.

100.000 mennesker

Kilde: Danmarks Statistik

Danmarks Statistik undersøger i øjeblikket, om der

findes data til denne indikator.

Kommentar til resultat fra Danmarks Statistik: Der udarbejdes ikke

statistikker på dette område, men det vurderes, at det forekommer

meget sjældent eller aldrig

DELMÅL 11.5

Reducer skaderne på grund

af naturkatastrofer

Status

(baseline)

Sådan måler vi

(indikatorer)

Offentlige udgifter pr. indbygger anvendt til

beskyttelse mod klimaforandringer

Forsikringsudbetaling vedr. skybrud og stormflod

DELMÅL 11.5

Reducer skaderne på grund

af naturkatastrofer

5,50%

5,00%

4,50%

Offentlige udgifter anvendt til beskyttelse mod klimaforandringer

1.800

1.600

1.400

1.200

Procentvis andel

Mio. DKK

1.000

4,00%

800

600

400

3,00%

200

2009

2010

2011

Luft og klima

2012

2013

2014

2015

2016

Andel af totale udgifter til miljøbeskyttelse

2,50%

3,50%

Kilde: Danmarks Statistik

DELMÅL 11.5

Reducer skaderne på grund

af naturkatastrofer

Fra 1362 til 2017 er der i alt

registreret 132 stormfloder.

Mere end en femtedel af dem er

foregået fra 1991 til januar 2017.

Kilde: Kystdirektoratet

Forsikringsudbetaling vedr. skybrud og stormflod

6.000

5.000

4.000

Mio. DKK

3.000

2.000

1.000

2006

2007

2008

Erstatningsbeløb skybrud

2009

2010

Erstatningsbeløb stormflod

Kilde: Forsikring og Pension samt Stormrådet

2011

2012

2013

2014

2015

DELMÅL 11.5

Reducer skaderne på grund

af naturkatastrofer

Observationer

•

De offentlige udgifter til beskyttelsen af luft og klima udgør en mindre andel af de

samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse. Andelen er faldet siden 2009. Der

kan pt. ikke måles på vandselskabernes udgifter til klimasikring.

•

Forsikringsudgifter til skybrud svinger meget fra år til år. Det må forventes, at

samfundet (offentlige og private aktører) fremover vil komme til at afholde

betydeligt større udgifter til såvel klimasikring og klimatilpasning, samt udbedring

af skader.

DELMÅL 11.6

Minimer byernes

miljøpåvirkning

DELMÅL 11.6

Minimer byernes

miljøpåvirkning

Forklaring af delmål (FNs formulering)

Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved

at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.

DELMÅL 11.6

Minimer byernes

miljøpåvirkning

→

Sådan måler FN

(indikator)

1. Det årlige gennemsnitsniveau af fine

partikler (f.eks. PM2.5 og PM10) i byer

(vægtet indbyggertal).

2. Andel af affald fra byer, der indsamles

regelmæssigt og har en tilstrækkelig

affaldsbehandling

Kommentar til resultat fra Danmarks Statistik: I Danmark er al affaldsindsamling og

behandling under offentlig kontrol

100 %

Kilde: Danmarks Statistik

DELMÅL 11.6

Minimer byernes

miljøpåvirkning

Status (baseline)

Sådan måler vi

(indikatorer)

Det årlige gennemsnitsniveau af fine partikler

(PM og NOx)

Tons affald pr. indbygger

Andel genanvendt affald

DELMÅL 11.6

Minimer byernes

miljøpåvirkning

Det årlige gennemsnitsniveau af fine partikler, NOx

160

140

120

Det årlige gennemsnitsniveau af fine partikler, PM

NO2 (µg/m3)

100

µg/m3

2010

2011

2012

2013

PM10 - By, gade

PM2,5 - By, gade

2014

2015

PM10 - By, baggrund

PM2,5 - By, baggrund

2010

2011

2012

2013

2014

Odense/9156

2015

2016

Århus/6153

København/1103

København/1257

Kilde: Aarhus Universitet

DELMÅL 11.6

Minimer byernes

miljøpåvirkning

Tons affald pr. indbygger

Kilde: Aarhus Universitet

DELMÅL 11.6

Minimer byernes

miljøpåvirkning

Andel genanvendt affald, 2014

–

2016

45%

Andel af total mændge affald

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2014

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

2015

Danmark

Region Hovedstaden

2016

Region Nordjylland

Kilde: Miljøstyrelsen

DELMÅL 11.6

Minimer byernes

miljøpåvirkning

Observationer

•

Graden af luftforurening ligger stabilt. Målt på PM-værdier overskrider

luftforureningen ikke grænseværdierne (25 for PM 2,5 og 40 for PM 10). Målt på

NOx overstiges grænseværdierne i alle, bortset fra én, gademålinger.

•

Mængden af affald pr. indbygger er stort set uændret fra 2014 til 2016.

•

Genanvendelsesgraden er steget fra 31 % til 36 % i perioden 2014 til 2016. Der er

forskel på andelen af genanvendt affald mellem regionerne. Særligt i Region

Sjælland er genanvendelsesgraden optimeret i perioden 2014 til 2016.

DELMÅL 11.7

Skab sikre og inkluderende

grønne offentlige rum

DELMÅL 11.7

Skab sikre og inkluderende

grønne offentlige rum

Forklaring af delmål (FNs formulering)

Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige,

grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for

personer med handicap.

DELMÅL 11.7

Skab sikre og inkluderende

grønne offentlige rum

Det vil FN måle

(indikator)

1. Den gennemsnitlige andel af bebyggede områder i byer, der er åbent tilgængelig for

offentlig brug for alle, opdelt på køn, alder og personer med handicap.

Der findes endnu ikke en FN-definition på denne indikator.

2. Andel af personer, der er ofre for fysisk eller seksuel chikane, opdelt på køn, alder,

handicap og ulykkessted, indenfor de seneste 12 måneder.

Der findes endnu ikke en FN-definition på denne indikator.

DELMÅL 11.7

Skab sikre og inkluderende

grønne offentlige rum

Status

(baseline)

Sådan måler vi

(indikatorer)

Oplevet tryghed i byrum

Antal indberettede seksual- og voldsforbrydelser

Antal dræbte i trafikuheld

Areal (m

)parker, sportsanlæg og andre

rekreative områder pr. indbygger

DELMÅL 11.7

Skab sikre og inkluderende

grønne offentlige rum

Nationalt gns

18-29 år

30-39 år

Mænd

40-49 år

Kvinder

50-59 år

60-69 år

70 år og derover

Oplevet tryghed i byrum

Oplevet tryghed i byrummet i 2015 fra 1-10

Kilde: Danmarks Statistik

DELMÅL 11.7

Skab sikre og inkluderende

grønne offentlige rum

Antal dræbte i trafikuheld

160

140

120

100

Indeks

1998

Nationalt indeks

1999

2000

2001

Region hovedstaden

2002

2003

2004

Region Sjælland

2005

2006

2007

Region Syddanmark

2008

2009

2010

2011

Region midtjylland

2012

2013

2014

Region nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik

2015

2016

2017

DELMÅL 11.7

Skab sikre og inkluderende

grønne offentlige rum

88 % af seksuelle krænkelser

bliver ikke meldt til politiet.

84 % af ofrene er kvinder.

Indberettede seksual- og voldsforbrydelser

30.000

25.000

Antal indberettelser

20.000

15.000

10.000

5.000

2010

2011

2012

2013

2014

Voldsforbrydelser i alt

2015

2016

2017

Seksualforbrydelser i alt

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

Kilde: Danmarks Statistik

DELMÅL 11.7

Skab sikre og inkluderende

grønne offentlige rum

Areal (km

) parker, sportsanlæg og andre rekreative områder i 2016

Kilde: Danmarks Statistik

DELMÅL 11.7

Skab sikre og inkluderende

grønne offentlige rum

Observationer

•

Kvinder oplever mindre tryghed i det offentlige rum end mænd. Forskellen er

særlig markant i aldersgruppen 18-29 år, men varer ved gennem hele livet.

•

Antallet af trafikdræbte faldt fra 1998 til omkring 2012, hvor udviklingen forblev

uændret og for nogle regioner endda steg.

•

Antallet af indberettede seksuelle forbrydelser er steget fra 2010

–

2017.

TAK FOR I DAG

KONTAKT

Anne Katrine Harders

Senior projektleder // Dansk Arkitektur Center (DAC)

2183 0521 // [email protected]

Peter Andreas Norn

Senior Market Manager // Rambøll Management Consulting

5161 5932 // [email protected]