Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 128
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. december 2018
2016-1376
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Som bekendt er version 2.0 af Landstrafikmodellen blevet forsinket flere gange.
Forsinkelserne er afledt af problemer hos DTU med udviklingen af modellen og
tidskrævende rettelser af fejl, der først er blevet opdaget sent i forløbet.
Derfor er jeg tilfreds med, at version 2.0 af Landstrafikken nu langt om længe
er klar til brug, og at der dermed bl.a. er tilvejebragt et forbedret grundlag for at
beregne trængsel på vejene og et forbedret vejnet, der muliggør beregninger af
effekter på mindre vejstrækninger.
Aktuelt er der i regi af Vejdirektoratet en række undersøgelser i gang, som om-
fatter beregninger på Landstrafikmodel 2.0. Det drejer sig om VVM- og forun-
dersøgelse af en midtjysk motorvej, hvor de indledende beregninger startede
allerede i oktober på baggrund af frigivelsen af en foreløbig version af Lands-
trafikmodel 2.0, hvilket var nødvendigt for at holde tidsplanen for projektet.
Dertil kommer Vejdirektoratets arbejde med VVM-undersøgelse af tre stræk-
ninger på E45 og en strategisk analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør
og Helsingborg.
Af hensyn til at overholde tidsplanerne for disse undersøgelser vil Vejdirektora-
tet prioritere beregninger af disse projekter på Landstrafikmodel 2.0.
Det indebærer, at genberegninger af en række vejprojekter på Landstrafikmo-
del 2.0 må udskydes, således at resultaterne først vil foreligge ultimo 2019
fremfor primo 2019, som det tidligere er meldt ud. Genberegningerne omfatter
følgende projekter:
Fynske motorvej: Syd om Odense
Sønderjyske motorvej: MVK Kolding
–
Kolding V
Rute 26: Viborg
–
Rødkærsbro
Rute 26: Søbyvad - Aarhus
Kalundborgmotorvejen (Skovvejen), 3. etape Regstrup
–
Kalundborg
3. Limfjordsforbindelse: Egholmlinjen
Næstved
–
Rønnede
Helsingørmotorvejen: Hørsholm S - Isterød
Frederikssundsmotorvejens 3. og 4. etape