TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 127
Offentligt

KHO

UDSKRIFT

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

KENDELSE

Afsagt den 8. november 2016 af Østre Landsrets 19. afdeling

(landsdommerne Katja Høegh, Kim Holst (kst.) og Linde Jensen).

19. afd. nr. B-1776-16:

Berlingske People A/S (Radio24syv A/S)

(advokat Rasmus Hoffery Nielsen)

mod

Trafik- og Byggestyrelsen

(Kammeradvokaten

v/advokat Peter Biering og advokat Jesper Saugmandsgaard Øe)

Københavns Byrets kendelse af 1. juli 2016 (BS 22D-3255/2016) er kæret af Berlingske

People A/S (Radio24syv A/S) med påstand om, at anmodningen om forbud og beslaglæg-

gelse mv. nægtes fremme.

Indkærede, Trafik- og Byggestyrelsen, har påstået stadfæstelse, dog således at forbuddet og

beslaglæggelsen alene skal omfatte de oplysninger om navne, titler og kontaktoplysninger,

som er markeret med rødt i et for landsretten fremlagt bilag 4 c.

Sagen har også i landsretten været behandlet for lukkede døre, idet landsretten imidlertid

efterfølgende har indskrænket omfanget af dørlukningen, jf. retsplejelovens § 29 c, stk. 2,

1. pkt., til alene at angå de dele af retsmødet, hvorunder de i bilag 4 c med rødt markerede

oplysninger blev citeret, og hvorunder navn og andre oplysninger, som gør det muligt at

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

-2-

identificere den medarbejder i Trafik- og Byggestyrelsen, som har meddelt aktindsigten og

efterfølgende har modtaget en tjenstlig advarsel herfor, blev nævnt.

Supplerende oplysninger

Trafik- og Byggestyrelsens anmodning om forbud mv. blev oprindelig indgivet mod både

Berlingske People A/S (Radio24syv A/S), herefter Radio24syv, og Thomas Foght, der er

ansat som journalist hos Radio24syv. Der var under sagens behandling i byretten enighed

om at lade Thomas Foght udgå af sagen, og byretten har efterfølgende berigtiget kendelsen

i overensstemmelse hermed.

Sagen drejer sig om oplysninger, der fremgår af et omfattende materiale på ca. 470 sider,

som Trafik- og Byggestyrelsen meddelte Radio24syv aktindsigt i som nærmere beskrevet i

byrettens kendelse. Der var i materialet ikke undtaget oplysninger i medfør af offentlig-

hedslovens regler herom.

Materialet består af anmodninger fra primært den amerikanske ambassade i Danmark til

Trafik- og Byggestyrelsen om tilladelse til såkaldte statsflyvninger i dansk, færøsk og

grønlandsk luftrum, korrespondance mellem ambassaden og styrelsen herom og de af sty-

relsen udstedte tilladelser. Materialet hidrører fra perioden fra 2010 til medio 2013, idet

kompetencen til at meddele tilladelse til statsflyvninger herefter overgik til Naviair.

Under sagens behandling i byretten fremlagde Trafik- og Byggestyrelsen en udgave af ma-

terialet, hvori de oplysninger, som styrelsen ønskede omfattet af forbuddet, var markeret.

Styrelsen har under kæresagen fremlagt en revideret udgave af materialet (bilag 4 c), hvori

styrelsen har reduceret antallet af oplysninger, der ønskes omfattet af forbuddet.

De typer af oplysninger, der under sagen for landsretten ønskes omfattet af forbuddet, ud-

gøres i alt væsentlighed af (1) navne og/eller initialer, (2) titler og/eller rangsbetegnelser,

(3) telefon- og telefaxnumre og (4) e-mail adresser. De personer, som oplysningerne knyt-

ter sig til, er efter det oplyste ansatte hos amerikanske myndigheder, særligt det civile rum-

fartsagentur, NASA, og forbundspolitiet, FBI, samt ansatte på den amerikanske ambassade

i Danmark. Telefon- og telefaxnumrene og e-mail adresserne vedrører efter det oplyste

alene, hvordan de pågældende kan kontaktes på deres arbejde, og der er således ikke tale

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

-3-

om private kontaktoplysninger. I visse tilfælde er der endvidere tale om oplysninger om

adressen på en persons arbejdsplads eller et specifikt lokalenummer i en bygning.

Formålene med de enkelte statsflyvninger er i anmodningerne angivet som blandt andet

videnskabelige ekspeditioner, transport af mandskab i forbindelse med opsendelse til eller

hjemkomst fra den internationale rumstation,

”Medical Evacuation”, ”Lifeguard”, ”Admi-

nistrative Support”, ”U.S.

Government Business” og

”Official

U.S. government business in

support of a current investigations. This operation is coordinated in conjunction with the

Danish National Police (National Center of Investigation) and Ministry of Justice.”

De FBI-ansatte, hvis navne figurerer i materialet, er anført som værende besætningsmed-

lemmer på de fly, der skal anvendes. Der er i materialet ikke oplysninger om passagerernes

identitet på de flyvninger, hvor besætningen udgøres af FBI-ansatte, men alene oplysninger

om antallet af passagerer.

Radio24syv har under sagen fremlagt udskrifter fra LinkedIn, hvoraf det fremgår, at der er

oprettet profiler på fire af de FBI-ansatte besætningsmedlemmer, hvis navne optræder i

materialet. Af profilerne fremgår blandt andet de pågældendes navne og stillingsbetegnel-

ser.

De i materialet indeholdte anmodninger og e-mails fra den amerikanske ambassade har

påtegningen

”Unclassified”.

Af en manual fra det amerikanske forsvarsministerium om

”Marking of Classified Information”

fremgår blandt andet:

”5.

BANNER LINES

The banner line shall specify the highest level of classification (Confi-

dential, Secret, or Top Secret) of information contained within the docu-

ment …

…

Figure 1.

Examples of Banner Markings

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED//FOR OFFICIAL USE ONLY

TOP SECRET

SECRET//…

TOP SECRET//…

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

-4-

…

Each interior page of a classified document shall be marked with a ban-

ner line at the top

and bottom of the page. …

(1) The banner line on an interior page shall specify either the highest

level of classification of information on that page or “UNCLASSIFIED”

if there is no classified information on the page, ...

…

It is optional to mark “UNCLASSIFIED” in the banner line of hard copy

documents that are unclassified and bear no control markings, except as

provided in subparagraph 17.b.(7) of this enclosure.”

Der er enighed mellem parterne om, at der i materialet ikke findes dokumenter, der er på-

tegnet

”Confidential”, ”Secret”

eller

”Top Secret”.

Der er heller ikke oplysninger, som er

angivet som

”Unclassified/For official use only”.

Den 10. juni 2016 afgav den amerikanske ambassadør følgende erklæring til Kammerad-

vokaten:

”In regards to the

release of documents about flight clearance requests released

by the Transportation Agency to the media, the Embassy of the United States

of America supports the Transportation Agency’s request that

no Personally

Identifiable Information (PII) be made public in any form. We ask that the

names, dates of birth, CDR and/or passport numbers, social security numbers,

credit card numbers, addresses, telephone/fax numbers, mobile numbers and

email addresses of anyone cited in these documents be redacted from public

disclosure.”

Parterne er enige om, at materialet ikke indeholder fødselsdatoer, pasnumre, personnumre

(”social security numbers”)

eller kreditkortoplysninger.

Den 14. juni 2016 kl. 10.16 sendte Transport- og Bygningsministeriet en e-mail til Uden-

rigsministeriet, hvori man på baggrund af ambassadørens erklæring anmodede om en vur-

dering af ”betydningen for Danmarks udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til

andre lande, hvis [Radio24syv] evt. får adgang til at anvende sådanne oplysninger.”

Den 14. juni 2016 kl. 12.20 besvarede Udenrigsministeriet henvendelsen pr. e-mail. E-

mailen er gengivet i byrettens kendelse.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

-5-

Den 14. juni 2016 foretog Trafik- og Byggestyrelsen partshøring af den medarbejder, der

havde givet Radio24syv aktindsigt i materialet, idet man påtænkte at meddele vedkom-

mende en skriftlig advarsel.

Den pågældende fremkom med bemærkninger til styrelsen, hvoraf blandt andet fremgår, at

de dokumenter, der var givet aktindsigt i, var blevet fremsendt til styrelsen ved ikke-

krypterede mails, og at de

i styrelsen var journaliseret ”med ubegrænset indblik”.

Den 28. juni 2016 meddelte Trafik- og Byggestyrelsen den pågældende en skriftlig advar-

sel. I advarslen er blandt andet anført:

”Det er fortsat styrelsens vurdering, at du har begået

en fejl og at en del af de

oplysninger, der blev udleveret skulle have været undtaget fra aktindsigt, da de

vedrører forhold omtalt i offentlighedslovens §§ 30, nr. 1 og 32, stk. 2. …

Det er vores opfattelse, at din sagsbehandling har været yderst mangelfuld, da

du har udleveret en lang række dokumenter, som du ikke forinden har gennem-

gået grundigt og vurderet, om dokumentet i [sin] helhed, eller enkelte oplys-

ninger i dokumentet, ville kunne undtages fra aktindsigt. Navnlig i en sag, der

drejer sig om et udenrigspolitisk kontroversielt emne, nemlig amerikanske

statsflyvninger, burde der være sket en yderst grundig gennemgang af doku-

menterne med henblik på overvejelse af, om der skulle ske ekstrahering.

Det er endvidere vores opfattelse at du i den konkrete sag burde have inddraget

fagchef … eller din egen chef … før du ekspederede aktindsigt-anmodningen

26 timer efter modtagelsen.”

Den 20. juli 2016 afgav den amerikanske ambassadørs fungerende stedfortræder i forbin-

delse med kæresagen en erklæring til Kammeradvokaten, hvori er anført:

”We

have reviewed the redactions made by the Transportation Agency in exhi-

bit 4c [bilag 4 c, der er fremlagt under kæresagen]. In regards to the release of

documents about flight clearance requests released by the Transportation

Agency to the media, the Embassy of the United States of America supports

the Transportation Agency’s request that no Personally Identifiable

Informa-

tion (PII) be made public in any form. We ask that the names, dates of birth,

CDR and/or passport numbers, social security numbers, credit card numbers,

addresses, telephone/fax numbers, mobile numbers and email addresses of an-

yone cited in these documents be redacted from public disclosure.”

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

-6-

Transport- og Byggestyrelsen har fremlagt en udskrift fra den amerikanske ambassades

hjemmeside om ambassadens

”Key Officers”,

hvori ambassadøren og 18 medarbejdere er

angivet med navn og titel, men uden kontaktoplysninger.

Endvidere har Transport- og Byggestyrelsen under kæresagen fremlagt to afgørelser af

henholdsvis 23. april 2014 og 9. maj 2014 fra Transportministeriet vedrørende aktindsigt i

sager om Femern Bælt-forbindelsen. Det fremgår heraf, at ministeriet har undtaget oplys-

ninger fra aktindsigt blandt andet i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 2. I den ene af

sagerne er der undtaget navne på tyske private borgere, som har indgivet bemærkninger i

forbindelse med den danske planprocedure. Ifølge en e-mailkorrespondance mellem mini-

steriet og de tyske myndigheder skyldes dette, at sådanne oplysninger efter de tyske per-

sondataregler ikke må udleveres ved aktindsigt, idet der alene oplyses om indholdet af

eventuelle bemærkninger fra sådanne personer under planproceduren. I den anden sag er

det uoplyst, hvilke oplysninger der er undtaget, og hvad der er den nærmere begrundelse

herfor.

Radio24syv har under kæresagen fremlagt en støtteerklæring af 7. oktober 2016 fra Danske

Medier.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af Simon Andersen, som har forklaret

blandt andet, at navnene på besætningsmedlemmer på fly, der anvendes ved statsflyvnin-

ger, er centrale for Radio24syvs research. Radioens eneste mulighed for at få kendskab til

formålet med flyvningerne

er at bruge navnene ”aktivt”,

dvs. ikke til offentliggørelse, men

til samarbejde med amerikanske menneskerettighedsorganisationer og til søgninger på in-

ternettet for at belyse, om de FBI-ansatte

er ”kendt” i andre sammenhænge

for at medvirke

til ulovlige fangetransporter.

Navnene er ”nøglen” til

at finde formålet med den enkelte

mission, som jo blot i ansøgningerne er angivet som

”US Government Business”

uden an-

givelse af passagernavne eller nærmere formål. Ansatte i f.eks. FBI er inddelt i grupper,

der varetager forskellige opgaver, og oplysningerne om navne kan være med til at belyse

formålet med flyvningerne. Radio24syv er interesseret i de flyvninger, der udføres af

FBI/det amerikanske justitsministerium, særligt de oplysninger som angives at være

”US

Government Business”,

herunder hvorfor disse myndigheder meget ofte bruger Danmark

som mellemlandingsplads. Det kan f.eks. skyldes, at de danske myndigheder er mere ven-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

-7-

ligt stemte over for USA end f.eks. de tyske eller svenske myndigheder. Det kan se ud som

om, at Danmark har været en

”safe haven”.

USA har således valgt at bruge Danmark som

standby-plads for et fly, der kunne hente Edward Snowden, såfremt han blev udleveret fra

Rusland, jf. også de spørgsmål til og svar fra justitsministeren den 3. og 4. februar 2016 om

hjælp til anholdelse af Edward Snowden, der indgår i kæresagen. Radio24syv har fået akt-

indsigt hos Naviair i tilsvarende materiale for så vidt angår flyvninger fra medio 2013 og

frem. Naviair, der fra dette tidspunkt har haft kompetencen til at meddele tilladelse til stats-

flyvninger, har imidlertid udeladt oplysninger i betydeligt omfang under henvisning til

denne sag. Det fremgår af materialet, at amerikanske fly, som har passeret og eventuelt

mellemlandet på dansk territorium, har været blandt andet i Rumænien, Jordan og Saudi-

Arabien, men en række oplysninger, herunder formålet med flyvningerne, er blevet udeladt

af materialet.

Navne på ansatte i Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste kan

undtages fra aktindsigt, da det er klart, at efterretningstjenester ikke vil udlevere oplysnin-

ger om hemmelige agenter, kildeførere etc. Dette har Radio24syv fuld forståelse for. I den-

ne sag er der imidlertid tale om ansatte i det amerikanske forbundspoliti, FBI, der svarer til

det danske rigspoliti, og ikke om ansatte i en efterretningstjeneste.

Konklusionerne i Den Tværministerielle Arbejdsgruppes redegørelse vedr. hemmelige

CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne og de nylige ministersvar vedrørende

hjælp til anholdelse af Edward Snowden viser tydeligt, at der er et væsentligt behov for en

journalistisk undersøgelse af og reportage om formålet med de amerikanske statsflyvninger

og mellemlandinger i Danmark.

Procedure

Radio24syv har i sit kæreskrift af 7. juli 2016 gjort følgende gældende og har procederet i

overensstemmelse hermed (henvisninger til bilag er udeladt):

”For Landsretten vil jeg i det væsentlige henholde mig til de samme anbrin-

gender og beviser, som blev fremført for Byretten. Af disse vil jeg særligt

fremhæve følgende:

Offentlighedslovens § 30, nr. 1, omfatter ikke grundoplysninger om

embedsmænd i dansk eller udenlandsk tjeneste:

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

-8-

Offentlighedslovens formål er blandt andet, at myndighederne skal udvise

åbenhed med henblik på at understøtte informations- og ytringsfriheden, of-

fentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning og mediernes formidling

af informationer til offentligheden, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3-4 i offentlighedslo-

ven.

Lovens formål tilsiger, at undtagelserne i § 30, nr. 1 og § 32, stk. 2 i offentlig-

hedsloven ikke fortolkes udvidende og alene anvendes, hvor der er består et

sikkert grundlag for at afskære aktindsigt. Der er således relativt snævre græn-

ser for udvidelse af området for undtagelsesbestemmelserne i loven gennem

analogislutninger m.v., jf. FOB 1992, side 301 og Mohammad Ahsan, Offent-

lighedsloven med kommentarer, 2014, side 109.

I medfør af § 30, nr. 1 i offentlighedsloven er det muligt at undtage oplysninger

”enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold”

fra aktindsigt.

Ifølge forarbejderne til loven, herunder betænkning nr. 1510/2009 om offent-

lighedsloven, bind II, side 644f, er det afgørende for anvendelse af undtagel-

sesbestemmelsen, om oplysningen efter sin karakter generelt vedrører oplys-

ninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold.

Det er ikke en forudsætning for at undtage oplysninger efter bestemmelsen, at

hemmeligholdelse i det konkrete tilfælde er af betydning for den person, oplys-

ningerne vedrører.

Der skal således ikke foretages en konkret interesseafvejning. Lovgivnings-

magten har så at sige foretaget afvejningen og generelt afgrænset de undtagne

oplysninger til at angå ”private forhold”.

I forhold til offentlighedsloven anses oplysninger, der relaterer sig til personers

arbejdsmæssige forhold, ikke for oplysninger om

enkeltpersoners private for-

hold,

jf. FOB 1992, side 301, FOB 2005, side 465, Mohammad Ahsan, Offent-

lighedsloven med kommentarer, 2014, side 514, Karsten Revsbech m.fl., For-

valtningsret

–

Sagsbehandling, 7. udgave, side 259. Sådant materiale kan derfor

ikke undtages fra aktindsigt i medfør af § 30, nr. 1 i offentlighedsloven.

For så vidt angår danske embedsmænd er oplysninger om den ansattes navn,

stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser i al-

mindelighed omfattet af aktindsigt, jf. § 21, stk. 3 i offentlighedsloven.

Denne

ret til indsigt i ansattes ”grundoplysninger” blev af arbejdsgruppen ved-

rørende aktindsigt i personalesager begrundet med følgende, jf. betænkning nr.

1349/1997, side 68f:

”Ved vurderingen af, hvilke oplysninger i personalesager der bør være

omfattet af loven, har arbejdsgruppen i overensstemmelse med de syns-

punkter, der er anført ovenfor under pkt. 2, taget som sit principielle ud-

gangspunkt, at der skal være tale om oplysninger, som på den ene side

kan siges at være af reel interesse for offentligheden, og som på den an-

den side kan offentliggøres uden væsentlig skadevirkning for de ansatte

eller for den pågældende ansættelsesmyndighed.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

-9-

Dette udgangspunkt har ført arbejdsgruppen til, at offentlighedsloven

–

når der bortses fra oplysninger om disciplinærforseelser m.v., jf. herom

nedenfor

–

bør omfatte oplysninger om den ansattes navn, stilling, ud-

dannelse, arbejdsmæssige opgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.

Arbejdsgruppen mener at kunne lægge til grund, at denne opregning i det

væsentlige dækker de oplysninger, som offentligheden, herunder medier-

ne, kan have reel interesse i….”

Det udleverede materiale omfatter oplysninger om amerikanske flyvninger og

landinger på dansk territorium.

I det udleverede materiale fremgår flere steder navne, rang, stilling, mailadres-

ser (arbejds e-mail), telefon- og faxnumre (arbejdstelefon og

–fax)

og tjeneste-

sted for amerikanske embedsmænd. Derimod indeholder materialet så vidt ses

ikke privatadresser eller CPR-numre (Social Security-numre).

Det er således alene arbejdsrelaterede oplysninger, som fremgår af materialet,

og alene oplysninger, som

–

hvis der var tale om danske embedsmænd

–

klart

ville være omfattet af aktindsigt.

Der gælder ingen særregler i offentlighedsloven for amerikanske embeds-

mænd, og grundoplysninger om disse kan i hvert fald ikke afskæres i videre

omfang, end oplysninger om danske embedsmænd. Der er således ikke hjem-

mel i § 30, nr. 1 i offentlighedsloven til at undtage oplysningerne i materialet

fra aktindsigt.

Det bemærkes endeligt, at indkærede i parthøringen vedrørende den skriftlige

advarsel til sagsbehandleren alene anfører, at de udleverede dokumenter kunne

undtages efter §§ 31-33 i offentlighedsloven. Der er derimod slet ikke henvist

til § 30, nr. 1 i offentlighedsloven, hvilket tydeligt indikerer, at heller ikke ind-

kærede anser oplysningerne for omfattet af § 30, nr. 1 i offentlighedsloven.

Anvendelse af § 32, stk. 2 i offentlighedsloven kræver, at der er be-

hov for beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske

interesser:

Det er en betingelse for afskæring af aktindsigt med henvisning til § 32, stk. 2 i

offentlighedsloven, at der i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering påvi-

ses en nærliggende risiko for, at udenrigspolitiske interesser m.v. vil lide skade.

Det er indkærede, som må påvise, at der foreligger en sådan nærliggende risi-

ko. Bestemmelsen kan ikke anvendes alene på grund af risikoen for, at et

fremmed lands myndigheder vil reagere negativt, hvis der meddeles aktindsigt,

jf. Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 2014, side 552.

Det må således kræves, at udlevering f.eks. vil skade forholdet til det pågæl-

dende land eller f.eks. vil påvirke igangværende forhandlinger med det pågæl-

dende land om et givent emne.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 10 -

Det bemærkes i den forbindelse, at oplysningerne relaterer sig til forhold, som

ligger flere år tilbage. Det er således ikke oplysninger, der relaterer sig til aktu-

elle, igangværende traktatforhandlinger eller lignende, men derimod alene op-

lysninger, som angår rutinemæssige ansøgninger om overflyvnings- og lan-

dingstilladelser, der af de amerikanske myndigheder selv betegnes som

”unclassified”.

I den forbindelse må det lægges til grund, at i USA vil oplysningerne i vidt om-

fang være omfattet af de amerikanske aktindsigtsregler. Disse regler er beskre-

vet i betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, bind I, side 202f og

bygger på The Freedom of Information Act (FOIA), som giver en udstrakt ret

til aktindsigt i myndighedernes dokumenter.

På side 204 i betænkningen er følgende anført angående undtagelser i FOIA til

retten til aktindsigt:

”Ifølge artikel b) i FOIA er retten til aktindsigt begrænset af hensyn til en

lang række offentlige eller private interesser.

Dokumenter, der er klassificeret af forsvars- eller udenrigspolitiske

grunde, er således undtaget (nr. 1) Det samme gælder forhold vedrøren-

de interne personale regler eller praksis (nr. 2), særlige tavshedsregler

udenfor FOIA (nr. 3), forretningshemmeligheder (nr. 4), interne doku-

menter (nr. 5), hensynet til enkeltpersoners privatliv (nr. 6), dokumenter

eller oplysninger vedrørende retshåndhævelse hvis en udlevering vil ska-

de offentlige eller private interesser (nr. 6), forhold der relaterer sig til

tilsyn med finansielle institutioner (nr. 7) og oplysninger om oliekilder

(nr. 8).

Det er kun de oplysninger, der er omfattet af fortrolighedshensynene, der

kan holdes tilbage….”

Det er vigtigt at bemærke, at i forhold til begrænsning af aktindsigt som følge

af forsvars- eller udenrigspolitiske grunde, er det ifølge FOIA alene klassifice-

rede dokumenter, der kan undtages. Oplysningerne i den foreliggende sag er

netop ikke klassificerede.

Endvidere anfører FOIA, at dokumenter kan undtages af hensyn til

enkeltper-

soners privatliv.

Dette ligner til forveksling den tilsvarende undtagelse i offent-

lighedsloven, og må

–

da der ikke foreligger oplysninger om en anden fortolk-

ning

–

forstås på samme måde, dvs. at grundoplysninger af arbejdsmæssig ka-

rakter ikke kan anses for omfattet af

enkeltpersoners privatliv.

På baggrund af det oplyste omkring FOIA, må det lægges til grund, at de ame-

rikanske myndigheder ville give aktindsigt i oplysningerne.

Der er på denne baggrund ikke nogen nærliggende risiko for, at udenrigspoliti-

ske interesser m.v. vil lide skade.

Indholdet i erklæring fra den amerikanske ambassadør giver heller ikke grund-

lag for en antagelse om, at udleveringen vil skade forholdet til USA.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 11 -

Tværtimod synes ambassadøren ikke at have taget stilling til det konkrete ma-

teriale, hvilken formodning bestyrkes af det forhold, at ambassadøren anmoder

om at blandt andet

fødselsdage, CDR og pasnumre, sygesikringsnumre, kredit-

kort oplysninger

trækkes tilbage. Materialet indeholder ikke sådanne oplysnin-

ger!

Erklæringen fra ambassadøren, der er egenhændigt indhentet af indkærede, og

som vanskeligt kan efterprøves via vidneudsagn fra den pågældende, må derfor

tillægges meget ringe bevismæssig vægt i forhold til spørgsmålet om der reelt

er en risiko for, at Danmarks udenrigspolitiske interesser m.v. vil lide skade

ved udlevering af oplysningerne.

Det samme gælder for så vidt udtalelsen fra Udenrigsministeriet, der bygger på

ambassadørens udtalelse. Når ambassadørens udtalelse må anses for afgivet på

et ufuldstændigt grundlag, lider udtalelsen fra Udenrigsministeriet naturligvis

samme skæbne.

Hverken bilag

…

eller

…

dokumenterer således, at betingelserne i § 32, stk. 2 i

offentlighedsloven er opfyldt.

Tilbagekaldelse af den meddelte aktindsigt og forbud mod brug m.v.

udgør et indgreb i pressens ytringsfrihed i strid med EMRK artikel

Aktindsigt og anvendelsen af materiale modtaget via aktindsigt er et væsentlig

arbejdsredskab i pressens og offentlighedens kontrol med forvaltningen.

Pressen og offentligheden har en berettiget forventning om, at en meddelt akt-

indsigt er endelig, og umiddelbart kan anvendes til det videre journalistiske ar-

bejde. Det vil have en betydelig skadevirkning for pressens arbejdsbetingelser,

hvis det ikke længere er muligt at fæste lid til en begunstigende afgørelse om

aktindsigt.

En tilbagekaldelse af en meddelt aktindsigt kombineret med et forbud mod ud-

givelse, offentliggørelse, tilgængeliggørelse eller videregivelse af de informati-

oner, som er modtaget via aktindsigtsanmodningen, udgør et indgreb i de kæ-

rendes ytringsfrihed og rammer i kerneområdet for anvendelsen af EMRK art.

10.

Et indgreb i form af forbud m.v. kan udelukkende foretages, såfremt betingel-

serne i EMRK art. 10, stk. 2 er opfyldt.

Bestemmelsen er sålydende:

”Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og an-

svar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner

eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i

et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial

integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydel-

se, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres

gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelsen af for-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 12 -

trolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartisk-

hed.

I forhold til den foreliggende sag er det navnlig 2. sidste led, som er relevant,

”for at forhindre udspredelsen af fortrolige oplysninger”.

På dette punkt kan

retsstillingen for medierne opsummeres således, jf. EMRK-kommentaren (art.

10-59 samt Tillægsprotokollerne), 3. udgave, side 862:

”Under den forudsætning, at der er tale om emner og informationer af

offentlig interesse, vil medierne som udgangspunkt være beskyttet af art

10, jf Storkammeret i Fressoz og Roire 21/1 1999 og de øvrige citerede

domme ovenfor. Kun hvor fortroligheden er af særlige betydning, militæ-

re oplysninger, oplysninger fra efterretningstjenester og inden for det

hemmelige diplomati, kan ytringsfriheden vige. For dansk rets vedkom-

mende gælder strl § 152d, hvor mediers videregivelse af fortrolige oplys-

ninger ikke straffes, medmindre der er tale om videregivelse af oplysnin-

ger om enkeltpersoners rent private forhold eller af oplysninger der er

fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.”

Det er indkærede som har bevisbyrden for, at betingelserne i EMRK art. 10,

stk. 2, er opfyldt.

Indkærede har begrundet behovet for et forbud m.v. med, at det fremsendte

materiale indeholder en række personhenførbare oplysninger om både danske

og udenlandske, herunder især amerikanske statsborgere, som er embedsmænd

ansat hos amerikanske myndigheder, (primært ansat hos NASA, FBI og ved

USA’s ambassade i København). Oplysningerne vil efter danske forhold ikke

være fortrolige, men indkærede har anført, at de samme oplysninger er fortroli-

ge efter amerikansk ret.

Dette bestrides af kærende.

Bilag

…

indeholder således oplysninger, der af de amerikanske myndigheder

er betegnet som ”Unclassified”, og som derfor ikke er fortrolige, jf. også bi-

lag…

Indkærede har således ikke løftet bevisbyrden for, at materialet indeholder op-

lysninger af fortrolig karakter. Tværtimod fremgår det tydeligt at dokumenter-

ne ikke er fortrolige eller hemmelige.

I forhold til oplysningerne om de enkelte personer er det ikke dokumenteret, at

det er hemmelige agenter eller lignende, som optræder ved navn i materialet.

Tværtimod kan flere af de nævnte personer findes ved simple opslag på ek-

sempelvis Linked-In. Som bilag

…

fremlægges diverse udskrifter fra Linked-

In, hvor det er lykkedes de sagsøgte at finde hovedparten af de nævnte FBI-

medarbejdere.

Som det fremgår af personernes offentlige Linked-In profiler er der intet hem-

meligt i, at de arbejder eller har arbejdet for FBI. Tværtimod fremhæves ansæt-

telsen hos FBI på de enkelte profiler, ligesom medarbejderne også flere steder

”anbefales” for blandt andet arbejdet med internationale missioner.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 13 -

Indkærede har således ikke dokumenteret, at materialet indeholder oplysninger

af en sådan helt særlig fortrolig karakter, at de strenge betingelser for indgreb i

ytringsfriheden, jf. EMRK art. 10, stk. 2, er opfyldt.

I forhold til pressens interesse i de samme oplysninger kan det nævnes, at

grundoplysningerne på de personer i amerikansk tjeneste, som er nævnt i [op-

lysningerne], vil lette arbejdet med afdække, hvilken type af mission, som de

enkelte flyvninger dækker over, herunder om flyvningerne kunne have relation

til USA’s fangeprogrammer.

Disse flyvninger m.v. har offentlighedens interesse og har blandt andet for så

vidt angår CIA-flyvninger foranlediget, at Den Tværministerielle Arbejdsgrup-

pe for Udarbejdelse af Redegørelse vedrørende Hemmelige CIA-flyvninger i

Danmark, Grønland og Færøerne i oktober 2008 kom med en redegørelse.

Den tværministerielle arbejdsgruppe kunne dog hverken be- eller afkræfte, at

der har været gennemført ulovlige fangetransporter i dansk, grønlandsk eller

færøsk luftrum, og der er derfor stadigvæk en udpræget offentlig interesse i op-

lysninger, som kan medvirke til at afdække disse spørgsmål.

Den offentlige interesse overvægter utvivlsomt indkæredes ønske om at tilba-

getrække oplysningerne, oplysninger som i øvrigt ikke engang kan anses for

fortrolige eller hemmelige.

Betingelserne i § 413 i retsplejeloven for at nedlægge forbud og meddele påbud

er derfor ikke opfyldt.”

Radio24syv har under retsmødet i landsretten oplyst, at man er enig med Trafik- og Byg-

gestyrelsen i, at betingelserne i retsplejelovens § 413, nr. 2 og 3, isoleret set er opfyldte.

Det bestrides derimod, jf. det i øvrigt anførte, at betingelsen i § 413, nr. 1, er opfyldt.

Trafik- og Byggestyrelsen har i sit kæresvarskrift af 21. juli 2016 gjort følgende gældende

og har procederet i overensstemmelse hermed (henvisninger til bilag er udeladt):

”

ANBRINGENDER

Trafik- og Byggestyrelsen gør gældende, at der ikke er grundlag for at tilside-

sætte Københavns Byrets kendelse af 1. juli 2016, idet kendelsen hviler på et

korrekt faktuelt grundlag og er truffet af byretten i fuld overensstemmelse med

betingelserne i retsplejelovens §§ 413 og 423, stk. 1, og gældende praksis.

Endvidere gøres det gældende, at beslutningen ikke er i strid med EMRK arti-

kel 10, jf. nærmere nedenfor pkt. 8.1.2.

8.1.2 Københavns Byrets kendelse er korrekt

Det gøres gældende, at Radio24syv A/S ved en fejl har fået udleveret de så-

kaldte PII’er om både danske og udenlandske,

herunder især amerikanske,

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 14 -

statsborgere, der er ansat i amerikansk tjeneste. Disse oplysninger har en sådan

følsom karakter, at de ikke bør spredes i det offentlige rum.

Anmodning om nedlæggelse af forbud er fremsat i medfør af retsplejelovens

§§ 411 og 413, idet det gøres gældende, at Trafik- og Byggestyrelsen har den

ret til de nævnte oplysninger, der søges beskyttet ved forbuddet, henset til at

retten til aktindsigt kan begrænses efter offentlighedslovens § 32, stk. 2, såle-

des at disse oplysninger undtages.

Offentlighedslovens § 32, stk. 2, som svarer til § 13, stk. 1, nr. 2, i Offentlig-

hedsloven af 19. december 1985 (lov nr. 572), blev indsat ved lov nr. 606 af

12. juni 2013, der bygger på Betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven

og lovforslag nr. 144 om offentlighed i forvaltningen, fremsat den 7. februar

2013.

Offentlighedslovens § 32, stk. 2, har følgende formulering (mine understreg-

ninger):

”Stk. 2. Retten til aktindsigt kan herudover begrænses, i det omfang det

er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspoli-

tiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internatio-

nale organisationer.”

Det beror på en fejl fra Trafik- og Byggestyrelsens side, at der ikke er foretaget

høring af relevante myndigheder i forbindelse med aktindsigtsanmodningen,

herunder høring af den amerikanske ambassade, idet materialet indeholder

PII’er om ansatte hos amerikanske myndigheder. Såfremt den amerikanske

ambassade var blevet hørt, ville man efter sædvanlig praksis have anmodet om,

at disse PII’er blev undtaget fra aktindsigten, jf. den amerikanske ambassades

erklæring af 10. juni 2016 og ambassadens senere erklæring af 20. juli 2016.

Det gøres i den sammenhæng gældende, at det er sædvanlig praksis, at der fo-

retages en sådan høring af relevante myndigheder, førend materiale udleveres i

forbindelse med aktindsigt. Det gælder navnlig i de tilfælde, hvor materialet,

der søges om aktindsigt i, indeholder oplysninger om andre staters forhold

og/eller oplysninger om udenlandske embedsmænd, og hvor en udlevering kan

skade forholdet mellem Danmark og dette land.

Der henvises i den forbindelse til to fortilfælde, hvor Transport- og Bygnings-

ministeriet har undtaget navne på tyske embedsmænd netop under henvisning

til offentlighedslovens § 32, stk. 2, fordi de tyske myndigheder under en høring

udtrykkeligt havde bedt om, at tyske forvaltningstraditioner blev respekteret,

herunder beskyttelse af personhenførbare oplysninger.

Aktindsigts afgørelse af 9. maj 2014 fremlægges som bilag

…, hvor undtagel-

sen af oplysningerne fra aktindsigt havde sin begrundelse i, at dele af materia-

let indeholdt oplysninger om tyske borgere, der i henhold til tysk lovgivning

ikke er tilladt at offentliggøre.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 15 -

Endvidere fremlægges som

bilag …

afgørelse af 23. april 2014, hvor de tyske

myndigheder på baggrund af en forudgående høring havde anmodet om, at op-

lysningerne blev undtaget fra aktindsigt.

Sammenholdes erklæringerne af 10. juni 2016 og af 20. juli 2016 fra den ame-

rikanske ambassade, hvori ambassaden

særskilt anmoder om, at ingen PII’er

udleveres, med Udenrigsministeriets erklæring af 14. juni 2016 fremgår det, at

det efter Udenrigsministeriets opfattelse vil skade Danmarks forhold til USA,

hvis den amerikanske anmodning ikke respekteres, således at oplysningerne

udleveres.

Betingelserne i retsplejelovens § 413, nr. 1, må på denne baggrund anses for

sandsynliggjort.

Den omstændighed, at erklæringerne er indhentet forud for retsmødet den 16.

juni 2016 henholdsvis forud for afgivelsen af dette kæresvarskrift, medfører

ikke, at erklæringerne ikke kan tillægges bevismæssig værdi i forbindelse med

forbudssagen. Til støtte herfor henvises til Betænkning nr. 1530/2012 om Re-

form af den civile retspleje VII

–

Midlertidige afgørelser om forbud og påbud,

s. 73, hvori følgende bemærkes (mine understregninger):

”Som beskrevet under gældende ret i kapitel 2, afsnit 2.5.1 kan der i en

fogedforbudssag som udgangspunkt anvendes de samme former for be-

vismidler som i en almindelig civil sag, herunder f.eks. sagkyndige bevis-

førelse. I fogedforbudssager er der imidlertid i dag praksis for at anven-

de ensidigt indhentede erklæringer i videre omfang end i den ordinære

domsproces, dvs. uanset om erklæringen er indhentet før eller efter ind-

givelse af en anmodning om forbud. Retsplejerådet foreslår, at gældende

praksis vedrørende bevisførelse i forbudssager videreføres for sager om

forbud og påbud”

For så vidt angår offentlighedslovens § 30, nr. 1, gøres det gældende, at be-

stemmelsen i denne sag må læses i sammenhæng med offentlighedslovens §

32, stk. 2, og erklæringerne. Dette indebærer, at henvisningen til bestemmelsen

må forstås under hensyntagen til amerikanske forvaltningstraditioner, hvorefter

PII’er ifølge den amerikanske ambassade

ikke er offentligt tilgængelige, heller

ikke når det drejer sig om f.eks. direkte telefonnumre, mailadresser o.lign. til

de pågældende på deres arbejdspladser.

Endvidere gøres det gældende, at der i dansk forvaltningsret gælder en uskre-

ven retsgrundsætning om, at en forvaltningsmyndighed under visse omstæn-

digheder har adgang til at tilbagekalde begunstigende forvaltningsakter, jf.

nærmere herom Jens Garde m.fl., Forvaltningsret - Almindelige emner, 6. ud-

gave (2016), s. 520.

Dette beror grundlæggende på en helhedsvurdering af en række forhold. Afgø-

rende i denne helhedsvurdering er en afvejning af på den ene side de offentlige

hensyn, som taler for at omgøre den oprindelige afgørelse, over for hensynet til

adressatens berettigede forventninger til at den oprindelige afgørelse oprethol-

des. Jo mere tilbagekaldelsen griber ind i adressatens forhold, jo mere tungtve-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 16 -

jende må begrundelsen for tilbagekaldelsen være, jf. Jens Garde m.fl., Forvalt-

ningsret - Almindelige emner, 6. udgave (2016), s. 525 ff.

Det gøres gældende, at hensynet til Danmarks forhold til USA væsentligt over-

stiger hensynet til Radio24syv A/S, jf. nærmere nedenfor i punkt 8.1.1. Det

gælder navnlig, idet Radio24syv A/S ikke havde en berettiget forventning om

at modtage oplysninger vedr. amerikansk ansattes PII’er.

Der henvises til nyhedschef på Radio24syv A/S, Simon Andersens, forklaring i

kendelsen, s. 4:

”Normalt får de alt materiale udleveret i forbindelse med anmodning om

aktindsigt. Det er dog sædvanlig praksis, at navne på alle medarbejdere i

PET og FE streges ud. Han kan ikke erindre, at de tidligere har modtaget

aktindsigtsstykker med amerikanske agenters navne. Han kender ikke

praksis for så vidt angår aktindsigt indeholdende navne og personhen-

førbare oplysninger om udenlandske embedsmænd.”

Henset hertil gøres det gældende, at Trafik- og Byggestyrelsen har adgang til at

tilbagekalde aktindsigten for så vidt angår de personhenførebare oplysninger,

der er angivet i bilag 4C, herunder når der henses til erklæringen af 20. juli

2016 fra den amerikanske ambassade.

Aktindsigten er som nævnt begæret af en journalist på vegne et elektronisk

medie/radiokanal, hvorfor det må lægges til grund, at materialet vil kunne ind-

gå i en offentliggørelse enten direkte eller som led i research. Betingelsen i

retsplejelovens § 413, nr. 2 er herved opfyldt.

Endvidere gøres det gældende, at Trafik- og Byggestyrelsens mulighed for at

opnå sin ret vil forspildes, hvis Trafik- og Byggestyrelsen henvises til at afven-

te tvistens retlige afgørelse, idet skaden vil være sket, hvis der sker offentliggø-

relse af de pågældende PII’er, herunder med fare for de i materialet nævnte en-

keltpersoner.

Da der er tale om oplysninger om ansatte hos amerikanske myndigheder, her-

under udenlandske, især amerikanske, statsborgere, vil dette som nævnt være

skadeligt for Danmarks forhold

til USA, jf. bilag …, …

…,

hvilket er det

hensyn, der kommer til udtryk i retsplejelovens § 413, nr. 3, og jf. offentlig-

hedslovens § 32, stk. 2.

På denne baggrund gøres det gældende, at Trafik- og Byggestyrelsen har sand-

synliggjort, at betingelserne i retsplejelovens § 413 er tilstede, idet det også

bemærkes, at lovgivningens almindelige regler om straf og erstatning ikke yder

Trafik- og Byggestyrelsen tilstrækkeligt værn, jf. retsplejelovens § 414, stk. 1.

8.1.1 Hensyn

Trafik- og Byggestyrelsen varetager navnlig tre konkrete og tungtvejende hen-

syn.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 17 -

For det første varetages hensynet til liv og sikkerhed for de, der er ansat i

USA’s tjeneste –

uanset nationalitet og uanset om de fortsat er i tjeneste eller

ej.

Begrundelsen er, at

offentliggørelse af materialet, herunder de ansattes PII’er,

indebærer, at man kan koble bestemte ansatte i amerikansk tjeneste sammen

med konkrete funktioner og opgaver. Dermed kan de pågældende ansatte blive

udsat for hacking af deres telefoner, computere m.v. De kan endvidere blive

udsat for afpresning og/eller komme til at lide fysisk skade.

Selv offentliggørelsen af såkaldte ”Key officers” på USA’s ambassade sker af

samme grund kun med navne og titler

– ikke med PII’er.

For det andet gælder der et hensyn til danske myndigheders samarbejde med

USA’s myndigheder, herunder hensynet til, at danske myndigheder kan mod-

tage oplysninger i fortrolighed fra USA’s myndigheder.

Begrundelsen er, at hvis man fra dansk side ikke

–

som ønsket af USA

–

er i

stand til

at beskytte PII’er for ansatte i amerikansk tjeneste, er der konkret risi-

ko for, at samarbejde, herunder informationsudveksling mellem danske og

amerikanske myndigheder, vil blive påvirket negativt og i værste fald blive

indstillet. Dette gælder i første række på de områder, hvor flyvningerne i bilag

…

finder sted (Ice Bridge, Diplomatic Clearance, NASA crew og FBI). Det

kan imidlertid meget vel sprede sig til andre samarbejdsområder med den virk-

ning, at USA vil ophøre med at lade statsfly overflyve eller lande i Danmark.

For det tredje varetager Trafik- og Byggestyrelsen et hensyn til Danmarks for-

hold til USA.

Begrundelsen herfor er, at USA ønsker at PII’er for ansatte i amerikansk tjene-

ste ikke offentliggøres, jf. erklæringerne fra USA’s ambassadør samt

den dertil

knyttede erklæring fra Udenrigsministeriet, hvor Udenrigsministeriet tilslutter

sig, at man bør respektere USA’s ønske.

Der er tale om et hensyn, der er så tungtvejende, at oplysninger af denne karak-

ter uden undtagelser er undtaget fra edition og vidneførsel, jf. retsplejelovens §

298, stk. 1, og § 169, stk. 2, 3. pkt.

Det forhold, at oplysningerne er fra 2010, 2011, 2012 og 2013 ændrer ikke

herpå, idet der er tale om PII’er for personer, der har været og for de flestes

vedkommende fortsat er ansat i amerikansk tjeneste.

Endvidere kan det ikke tillægges betydning, at dele af dokumenterne er beteg-

net som ”unclassified”, idet klassificering af et dokument principielt er uden

betydning for afgørelsen af, om dokumentet er undtaget fra retten til aktindsigt.

Med andre ord er den kompetente myndighed (her Trafik- og Byggestyrelsen)

altid forpligtet til at foretage en konkret vurdering af de dokumenter, som akt-

indsigtsanmodningen vedrører, uanset om dokumentet er klassificeret, jf. Mo-

hammad Ahsan, Offentlighedsloven med Kommentarer (2014), s. 634.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 18 -

Heroverfor står, at de hensyn, som Radio24syv A/S varetager, hvilke ikke tje-

ner noget beskyttelsesværdigt formål. Det gælder både Radio24syv A/S’ kom-

mercielle hensyn og hensynet til mulighederne for at kunne foretage research.

Begrundelsen er for det første,

at de PII’er, som denne sag drejer sig om, ikke

indeholder oplysninger af nyhedsværdi eller offentlig interesse. Sat på spidsen

er der ikke nogen gode grunde til, at Radio24syv A/S skal have mulighed for at

hænge et væsentligt antal personer, der er ansat i USA’s tjeneste, ud med de ri-

sici det kan indebære for de pågældende selv og for Danmarks forhold til USA.

For det andet

indebærer undtagelsen af PII’er fra materialet ingen væsentlige

begrænsninger

af Radio24syv A/S’ muligheder for at foretage research. Dette

skyldes, at Radio24syv A/S får adgang til alle informationer om flytyper, fly-

numre, halenumre, kaldesignaler m.v. Hertil kommer de offentligt tilgængelige

LinkedIn profiler, som Radio24syv A/S er bekendt med, men som ikke inde-

holder PII’er.

For det tredje har man fra Trafik- og Byggestyrelsens side har ønsket at be-

grænse skadevirkningerne af den fejl, der er sket, til at være så lidt indgribende

for Radio24syv A/S som muligt. Af samme grund gives disse oplysninger uden

præjudice for besvarelsen af fremtidige anmodninger om aktindsigt. Der er så-

ledes utvivlsomt hjemmel i offentlighedsloven til at undtage flere oplysninger

end de PII’er, som USA har ønsket beskyttet i denne sag.

8.1.2 Københavns Byrets kendelse strider ikke mod EMRK art. 10

Radio24syv A/S gør gældende, at forbuddet/tilbagekaldelsen udgør et indgreb i

strid med EMRK art. 10.

Det bemærkes heroverfor, at det fremgår af EMD’s praksis, at det er et afgø-

rende kriterium, om journalister bidrager til en væsentlig offentlig debat og på

den måde spiller en rolle som demokratiets ”watchdog”, jf. dommen i Dupuis

mod Frankrig, pr. 46, dommen i Von Hannover mod Tyskland, pr. 63 og dom-

men i Standard Verlag mod Østrig, pr. 47.

I denne sag indeholder

de PII’er, som ønskes undtaget fra aktindsigten, ingen

oplysninger af generel interesse, der opfylder dette kriterium. Der gælder der-

for ikke nogen ytringsfrihed efter EMRK, artikel 10, i relation til disse PII’er,

fordi disse oplysninger som nævnt hverken har nogen nyhedsværdi eller offent-

lig interesse.

Af samme grund er der heller ikke nogen ret for offentligheden til at kunne

forholde sig kritisk til denne slags oplysninger, hvilket bekræftes af EMD’s

praksis om embedsmænds ret til beskyttelse mod offentlige angreb, jf. dommen

i Janokowski mod Polen, pr. 33 og dommen i Mamère mod Frankrig, pr. 27.

Det bemærkes i denne forbindelse, at Radio24syv A/S’ påstand om, at adgang

til PII’erne i denne sag vil forbedre deres muligheder for at foretage research

påståede CIA-flyvninger for det første ikke har dækning noget steds i materia-

let. For det andet

har Radio24syv A/S’ alle muligheder for at kunne foretage

denne research på grundlag af de oplysninger i materialet, Radio24syv A/S får

adgang til i form af flytyper, flynumre, kaldesignaler m.v.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 19 -

På denne baggrund er det helt berettiget, at der gøres indgreb i ytringsfriheden

efter artikel 10, stk. 2.

Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at indgrebet for det første skal have lov-

hjemmel. I dette tilfælde har forbuddet hjemmel i retsplejelovens § 413, idet

den ret, der søges beskyttet, er Trafik- og Byggestyrelsens ret til ikke at give

aktindsigt i amerikansk ansattes PII’er, jf. offentlighedslovens § 32, stk. 2.

For det andet skal indgrebet ske til varetagelse af et lovligt formål. I dette til-

fælde drejer det sig om hensynet til Danmarks forhold til USA og nærmere be-

stemt de tre hensyn, der er gennemgået ovenfor i pkt. 8.1.1.

I denne forbindelse bemærkes, at hensynet til forholdet til fremmede magter er

anerkendt i EMD’s praksis, jf. dommen, Stoll mod Schweiz, pr. 136.

For det tredje skal indgrebet være proportionalt. Det er det i dette tilfælde, fordi

Trafik- og Byggestyrelsen som nævnt søger at begrænse skadevirkningerne af

fejlen til at være så lidt indgribende over for Radio24syv A/S som muligt, nem-

lig kun til de PII’er, som USA ønsker beskyttet.”

Landsrettens begrundelse og resultat

Den aktindsigt, som Radio24syv har opnået, er indhentet som led i en journalistisk under-

søgelse af spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse vedrørende mulige statsflyv-

ninger foretaget af amerikanske myndigheder i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum og

lufthavne med civilt indregistrerede fly som led i hemmelige og ulovlige fangetransporter

til lande, hvor fangerne risikerer at blive udsat for tortur.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 må der lægges betydelig

vægt på hensynet til pressens adgang til uden forudgående indgreb at indhente og videre-

bringe oplysninger om sådanne spørgsmål.

Et fogedforbud mod et nyhedsmedies brug af oplysninger, som er modtaget ved aktindsigt,

til journalistiske undersøgelser med henblik på reportager om spørgsmål af væsentlig sam-

fundsmæssig interesse og beslaglæggelse af sådanne oplysninger, er et indgreb i ytrings-

og informationsfriheden, som kun kan foretages, såfremt tungtvejende grunde taler herfor,

jf. herved artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter begræns-

ninger i ytringsfriheden kun kan ske i det omfang, de ”er nødvendige

i et demokratisk sam-

fund” blandt andet ”for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger”.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 20 -

I afvejningen af hensynet til ytringsfriheden over for andre hensyn, herunder hensynet til

enkeltpersoners private forhold og Danmarks udenrigspolitiske interesser, må det særligt

indgå, at der ikke opstilles begrænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at ud-

fylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan.

Det forhold, at en offentliggørelse

–

eventuelt

–

kan medføre en krænkelse af enkeltperso-

ner eller tilsidesættelse af udenrigspolitiske interesser, er derfor ikke tilstrækkelig til, at et

fogedforbud kan nedlægges, medmindre krænkelsen er af en sådan grovhed eller den på-

gældende interesse så tungtvejende, at dette overstiger hensynet til ytrings- og informati-

onsfriheden, jf. blandt andet Højesterets afgørelser i U 2010.1859, U 1997.259/2 og U

1999.1675.

Det er ubestridt, at Radio24syv er kommet i besiddelse af de oplysninger, som Trafik- og

Byggestyrelsens forbuds- og beslaglæggelsesbegæring angår, på lovlig vis ved en af styrel-

sen meddelt aktindsigt. Det er herunder ligeledes ubestridt, at afgørelsen om aktindsigt

ikke er ugyldig.

De oplysninger, som ønskes omfattet af et forbud, og som ønskes beslaglagt, er navne (og

initialer), titler og kontaktoplysninger i form af tjenestetelefonnumre, tjenstlige e-

mailadresser og enkelte arbejdsadresser på de embedsmænd ansat hos amerikanske myn-

digheder, som er anført i de anmodninger om tilladelse til statsflyvninger mv., som er in-

deholdt i det udleverede materiale. Oplysningerne vedrører for det første navne, titler og

kontaktoplysninger på de medarbejdere på den amerikanske ambassade i Danmark, som

har sendt anmodningerne om tilladelse til statsflyvningerne til Trafik- og Byggestyrelsen.

Hovedparten af de i øvrigt anførte personer er deltagere i forskellige videnskabelige ekspe-

ditioner eller astronauter og andre, som er ansat i det civile amerikanske rumagentur, NA-

SA, og som flyver til og fra et opsendelsessted i Rusland. I et begrænset antal tilfælde er

der tale om navne og titler samt i et vist omfang kontaktoplysninger på piloter og øvrig

flybesætning på flyvninger med

”U.S.

Government Business”-formål. Det fremgår, at de

pågældende piloter mv. er ansat i det amerikanske forbundspoliti, FBI. Navne på passager-

ne og det nærmere formål med

”U.S.

Government Business”-flyvningerne er ikke oplyst.

Det er oplysningerne om

”U.S.

Government Business”-flyvningerne, som i særlig grad har

Radio24syvs journalistiske interesse. Simon Andersen har i den forbindelse forklaret, at

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 21 -

navne mv. på besætningsmedlemmerne på disse flyvninger har væsentlig betydning for det

spørgsmål,

Radio24syv ønsker at undersøge, idet det er ”nøglen” til at finde

formålet med

de enkelte missioner og herunder identificere de flyvninger, som kan angå ulovlige fange-

transporter.

Der er enighed mellem parterne om, at de navne, titler og tjenstlige kontaktoplysninger,

som forbuds- og beslaglæggelsesbegæringen angår, er omfattet af det begreb,

”PII” (”Per-

sonally Identifiable Information”), som anvendes i den amerikanske ambassadørs erklæ-

ring af 10. juni 2016 og i dennes fungerende stedfortræders erklæring af 20. juli 2016. Par-

terne er tillige enige om, at det udleverede materiale ikke indeholder de i erklæringerne

også nævnte

”dates of birth,

CDR and/or passport numbers, social security numbers, credit

card numbers”,

og at materialet heller ikke indeholder private adresser, telefon/faxnumre,

mobilnumre eller e-mailadresser. Kontaktoplysningerne er således alene tjenstlige.

De udleverede dokumenter vedrører amerikanske statsflyvninger i perioden fra 2010 til

medio 2013 og dermed aktiviteter, som ligger nogle år tilbage.

Der er ikke i erklæringerne fra ambassadøren og dennes fungerende stedfortræder nævnt

noget om en risiko svarende til den, som styrelsen har påberåbt sig for landsretten, for de

omtalte personers liv og sikkerhed eller for afpresning eller hacking som begrundelse for

ønsket om, at oplysningerne ikke offentliggøres. Der er heller ikke i øvrigt fremlagt oplys-

ninger, som efter landsrettens opfattelse sandsynliggør, at der skulle bestå sådanne ricisi

for de anførte flybesætningsmedlemmer, videnskabsmænd m.fl. Erklæringerne og de i øv-

rigt fremlagte dokumenter indeholder endvidere ikke oplysninger, som for landsretten

sandsynliggør, at det efter amerikansk ret er udelukket ved aktindsigt at få oplyst navne,

titler og tjenstlige kontaktoplysninger på videnskabsfolk, FBI-ansatte besætningsmedlem-

mer m.fl. i ansøgninger om statsflyvninger som de foreliggende. De ansøgninger mv. fra

de amerikanske myndigheder, som indeholder de oplysninger, som forbudsbegæringen

angår, er tværtimod alle af de amerikanske myndigheder angivet at være

”unclassified”,

hvilket ifølge US Department of Defense Manual

–

Marking of Classified Info betyder, at

der er

”no classified information on the page”.

Såfremt navne- og kontaktoplysningerne vedrørte danske embedsmænd, ville oplysninger-

ne efter det, som er oplyst, i øvrigt ikke have en karakter, som kunne begrunde, at de skulle

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Henvendelse af 16/12-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn

- 22 -

undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, jf. herved også lovens § 21,

stk. 3, eller i øvrigt ville kunne undtages efter andre bestemmelser i offentlighedsloven.

Trafik- og Byggestyrelsen har under hovedforhandlingen erklæret sig enig heri.

Ved bedømmelsen af, om styrelsen kan opnå forbud mod, at Radio24syv offentliggør de

udleverede oplysninger og få oplysningerne beslaglagt, må der lægges vægt på, at Ra-

dio24syv har indhentet oplysningerne med henblik på at undersøge og reportere om et

spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Uanset om aktindsigt eventuelt kunne være blevet nægtet i medfør af offentlighedslovens §

30, nr. 1, sammenholdt med lovens § 32, af hensyn til Danmarks forhold til USA, og uan-

set om styrelsen måtte have været forpligtet hertil og således ikke kunne meddele merakt-

indsigt, jf. offentlighedslovens § 14, finder landsretten efter en samlet vurdering, at det

ikke vil være uberettiget, at Radio24syv benytter de udleverede oplysninger til journalisti-

ske undersøgelser om de amerikanske statsflyvninger.

Byrettens forbud og afgørelse om beslaglæggelse mv. ophæves derfor.

Efter sagens udfald skal Trafik- og Byggestyrelsen betale 80.000 kr. i sagsomkostninger

for begge instanser til Radio24syv til dækning af udgift til advokat, inkl. moms.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse om forbud og beslaglæggelse ophæves.

Trafik- og Byggestyrelsen skal betale 80.000 kr. i sagsomkostninger for begge instanser til

Berlingske People A/S (Radio24syv A/S).

(Sign.)

___ ___ ___

Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den