Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 125
Offentligt
Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre
Til medlemmerne af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Hvidovre Kommune
Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre
Kommunalbestyrelsen
KOMMUNALBESTYRELSEN
2018-21
Borgmester:
Helle M. Adelborg
Vi skriver til jer i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, fordi vi sidder med
en sag, som går os på, og påvirker trafikmønstret for vores borgere i vores
kommuner. Konkret handler det om køreplanskiftet på S-banen, hvor DSB
har besluttet, at linje E ikke længere stopper ved Friheden Station, og at linje
Bx ikke længere standser mellem Glostrup og Danshøj. Denne beslutning
berører samtidig Brøndby og Rødovre Kommuner. Begge
køreplansændringer forringer mærkbart den kollektive trafik for de borgere i
vores kommuner, som dagligt er afhængig af disse to linjer.
Hvidovre Kommune har den 3. april 2018 indsendt indsigelse mod
beslutningen til DSB, men uden effekt.
Det bekymrer os stærkt, at DSB beslutter sig for at forringe S-togstrafikken i
en tid, hvor vores kommuner i den grad er belastet af massiv trængsel på
vejnettet, samtidig med, at der både fra centralt hold og i kommunerne
arbejdes på at få så mange borgere som overhovedet muligt over i den
kollektive transport.
Det her er en klar forringelse af den kollektive trafik, og det berører tusindvis
af borgere dagligt. Vi bliver simpelthen nødt til at protestere højlydt. De to
omtalte S-togslinjer berører rigtig mange ansatte på de omkringliggende
store arbejdspladser i vores kommuner, fx arbejder der tusindvis af
mennesker på Avedøre Holme, Hvidovre Hospital, Politiskolen, kommunerne
og i Sportsbyen i Brøndby, som er afhængige af den oprindelige køreplan for
S-togslinjerne. Vores S-togsstationer er også trafikknudepunkter for
bustrafikken, og rigtig mange buspassagerer skal videre med S-toget.
Herudover har vi en bekymring omkring det nye superhospital, som ikke er
stationsnært, og hvor mange dagpatienter, ansatte, pårørende mv. dagligt
benytter sig af S-toglinjerne. En forringelse vil yderligere besværliggøre
transporten til og fra hospitalet, hvilket mange allerede i dag klager over.
En del borgere har allerede henvendt sig til os, og fortalt, at forringelserne
besværliggør deres transport til og fra arbejde. Vi er bekymret for, at vores
borgere mister tilliden til den kollektive transport, som et pålideligt alternativ til
bilen. Borgerne skulle helst ikke vælge at købe en bil, så vi får endnu flere
biler på vejene, og endnu mere støj, forurening og trængsel. Denne
køreplansændring er derfor et klart tilbageskridt for den kollektive trafik.
DSB har begrundet forringelsen af hyppigheden på fx Friheden Station med,
at det drejer sig om nogle tekniske forhold, så andre problemer undgås. Det
Telefon: 3639 3001
Mobil: 2544 3001
www.hvidovre.dk
Sagsnr.: 18/5623
Doknr.: 335599/18
Dato: 17-12-2018
Rådhusets åbningstider:
Mandag-onsdag: 10:00-14.30
Torsdag:
13:00-17.30
Fredag:
10:00-13.30