Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 123
Offentligt
1989310_0001.png
AUGUST 2018
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
EVALUERINGSRAPPORT
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0002.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
Projektledere
PROJEKTNR.
DOKUMENTNR.
VERSI
O
N
UDGIVELSEDATO
UDARBEJDET
KONTROLLERET
GODKENDT
Wandy Christiansen, Esbjerg Kommune
Søren Schrøder, Esbjerg Kommune
1100033144
2
4
17. AUGUST 2018
Karen Marie Lei, Rambøll
Anne Søgaard, Rambøll
Karen Marie Lei, Rambøll
Side 2 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
INDHOLD
1.
2.
3.
4.
5.
PROJEKTETS FORMÅL OG INDHOLD
PROCES OG FORMIDLING
VEJTEKNISKE TILTAG
KAMPAGNER
–
NUDGING MED FODSPOR OG PILEMARKERING
KONKLUSION
4
5
7
11
15
Side 3 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0004.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
1.
PROJEKTETS FORMÅL OG INDHOLD
Esbjerg Kommune blev valgt som Trafiksikkerhedsby i 2014. Bag konceptet for trafiksikkerhedsbyer
ligger ønsket om at lave forsøg i stor skala for at se, hvilken effekt det har at sætte massivt ind med
trafiksikkerhedsfremmende tiltag. Den samlede projektsum på Trafiksikkerhedsbyprojektet i Esbjerg
er knap 15 mio. kr. heraf er knap 10. mio.kr. kommet fra statslige puljemidler til trafiksikkerhedsbyer.
Formålet med Trafiksikkerhedsbyprojektet i Esbjerg er at arbejde helhedsorienteret med
trafiksikkerheden i Esbjerg by og dermed nedbringe antallet af især tilskadekomne i trafikken og også
uheldstallet. Samtidig er det et overordnet mål at få mulighed for at arbejde med løsninger på vej- og
stinet, som tager højde for de særlige problemstillinger, der er på trafiksikkerhedsområdet i en større
by med et meget sammensat trafikbillede. En by, hvor der er trængsel særligt i de store kryds og på
indfaldsvejene. Samtidig ønskes høj fremkommelighed for cykeltrafikken samt øget tryghed for de
bløde trafikanter blandt andet i den centrale by, i boligområderne og ved skoler og
uddannelsesinstitutioner.
I Trafiksikkerhedsbyprojektet i Esbjerg arbejdes helhedsorienteret
med trafiksikkerheden. Indsatsen indeholder en vifte af tiltag:
rundkørsler i og omkring Esbjerg by, bløde trafikanter i den
centrale by, fordelingsveje i boligområder, indfaldsveje og
skoleveje samt kampagner. Løsningerne har fokus på helheden og
at hele rejsen hjemmefra til arbejde, skole eller fritid kan ske
sikkert, herunder alle elementer af en rejse hvad enten det er på
cykel, til fods eller i bil. Målet er således at skabe bedre
trafiksikkerhed for alle trafikantgrupper og samtidig tage højde for
ikke at øge trængslen på vejnettet, ligesom cykeltrafikkens
fremkommelighed skal opretholdes.
Projekternes geografiske placering
ses af figuren her, hvor
rundkørselsprojekterne er vist med
gult,
projekter til trafiksikring af de
lette trafikanter i midtbyen med
rødt,
fordelingsveje med
grønt,
og
indfaldsveje og skoleveje med
blåt.
Oversigt over trafiksikkerhedsprojekternes geografiske placering i Esbjerg Trafiksikkerhedsby. Lokalitet 12 er udgået.
Side 4 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0005.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
2.
PROCES OG FORMIDLING
I forbindelse med gennemførelse af projektet er der gennemført en dialogproces med inddragelse af
eksperter, interessenter og borgere.
MØDER
Projektet har været organiseret med en styregruppe og en arbejdsgruppe med deltagere fra Esbjerg
Kommune og rådgiver. I styregruppen tillige med deltagelse fra Vejdirektoratet.
Udover styregruppemøder og arbejdsgruppemøder har der været afholdt 3 individuelle møder med
henholdsvis Politi, Beredskab og den lokale afdeling af Dansk Cyklist Forbund, samt dertil flere
workshops, borgermøder mm.
INTERESSENTWORKSHOP
I 2014 blev der afholdt en interessentworkshop med deltagelse fra skoler, uddannelsesinstitutioner,
lokalråd, politi, cyklistforbund, transportområdet, taxa mv. Udover en generel introduktion til arbejdet
og projekterne, blev deltagerne fordelt ud i grupper med hver deres projekter at vurdere på. Der var
afsat en time til gruppearbejdet og formålet med gruppearbejdet var at vurdere på de i
projektkataloget opstillede løsningsforslag og evt. komme med nye løsningsforslag.
Der blev taget godt imod materialet på workshoppen og outputtet blev mange konstruktive og helt
konkrete forbedringsforslag, som efterfølgende blev indarbejdet i projektkataloget.
EKSPERTWORKSHOP
I 2014 blev der afholdt en workshop udelukkende med deltagelse af indbudte eksperter i
trafiksikkerhed fra Vejdirektoratet, kommuner, politi og forskersegmentet. Udover en generel
introduktion til arbejdet og projekterne blev eksperterne bedt om at vurdere på projekterne herunder
at se på udfordringer, løsninger og især drøfte mulige innovative løsninger.
Workshoppen gav mange gode input specielt med referencer i forhold til, hvad man har opnået
succes med andre steder. Til gengæld blev der ikke på den times workshop, der var afsat, fundet
innovative løsninger.
BORGERMØDE
I 2015 blev der afholdt borgermøde, hvor alle interesserede havde mulighed for at høre mere om
Esbjerg som Trafiksikkerhedsby, processen frem til nu og de enkelte projekter.
INVOLVERING AF GYMNASIERNE
Der blev etableret et samarbejde med Esbjerg Gymnasium
og Rybners. Med emnerne adfærdsændring og nudging blev
der afholdt flere workshops med overordnet set 2 formål.
Formålet var dels at få eleverne til aktivt at tage del i
udformningen af eventuelle løsninger og dels at få
synliggjort behovet for adfærdsændringer i forhold til at
nedsætte antallet af ulykker.
Side 5 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0006.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
KOMMUNIKATION AF TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET
Esbjerg Kommune har været aktive i forhold til formidling i de lokale aviser og på nettet især via
Facebook. Fysisk blev der opsat informationsskilte ved hvert af de fysiske projekter. Interessen har
været middelmådig at dømme efter antal hits på kommunens hjemmeside og Facebook side. Det
viste sig dog, at jo mere målrettet kommunikation, desto større var interessen.
Plakat som blev sat op ved alle anlægsarbejderne
Side 6 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0007.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
3.
VEJTEKNISKE TILTAG
Der er som supplement til denne evalueringsrapport udarbejdet et projektkatalog, og af dette
fremgår effekterne for hvert af de 21 vejtekniske tiltag, og i nedenstående er kort summeret de
tiltagsområder, der er med.
RUNDKØRSLER I OG OMKRING ESBJERG BY
Der er udvalgt 5 rundkørsler, som alle har en stor uheldshistorik. Samlet, i de 5 rundkørsler, er der fra
2006-2015 sket 131 uheld.
ERFARING FRA EUROPÆISKE BYER
Som en del af en studietur for Teknik- og miljøudvalget blev der lagt et ekstra programpunkt ind
omhandlende cyklister og deres sikkerhed i rundkørsler med henblik på at give politikerne et
førstehåndsindtryk af, hvordan der kan arbejdes med forskellige løsninger for cyklister i bynære
rundkørsler og dermed bidrage særligt til at bære tiltagene i trafiksikkerhedsbyprojektet igennem i
det politiske system og få et ejerskab til projektets indhold i dialogen med borgerne. Nedenstående er
uddrag fra rejserapporten fra turen:
På
busture fra Bruxelles til A sterda blev der gjort holdt i ’s-Hertogenbosch,
hvor der blev set
nærmere på den måde, man har valgt at indrette cykelstiinfrastrukturen på. Der er rigtig mange, der
benytter cyklen som primært transportmiddel i Holland, hvilket har haft afgørende indflydelse i forhold
til den måde, hvorpå man har indrettet cykelinfrastrukturen på. Der har således været fokus på at
skabe et sammenhængende, direkte, attraktivt, sikkert og komfortabelt cykelstinetværk. Der blev
foretaget besigtigelse af en rundkørsel, hvor der hele vejen udenom rundkørslen er anlagt en
dobbeltrettet cykelsti. Besigtigelsen viste, at på trods af omfattende bil- og cykeltrafik i rundkørslen
blev trafikken afviklet fornuftigt. Det skyldes formentlig især, at både bilister og cyklister er meget
opmærksomme, og at hastigheden ind og ud af rundkørslen er lav som følge af hævede flader.
Generelt var der enighed om, at det vil være problematisk at anvende samme trafikale løsning i
Danmark.
Foto fra studietur til Holland
Side 7 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0008.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
LØSNINGER I RUNDKØRSLER
Der er valgt individuelle løsninger til de forskellige rundkørsler. Bl.a. vil to af rundkørslerne få
tilbagetrukne cykelstier og flere steder skiltes der for at synliggøre rundkørslen. Det er vigtigt, at
rundkørslen rammes med den rigtige hastighed, så trafikanterne kan nå at orientere sig. Dette opnås
ved dels at etablere/synliggøre bump på tilfarterne og indsnævring af rundkørslens ben. Alle de valgte
løsninger kan ses i Projektkataloget.
Rundkørsel Strandby Plads, hvor cirkulationsarealet reduceres til ét spor, ændrede cykelshunts, mindre dynamiske til- og
frafarter samt etablering af cykelsti frem for cykelbane.
BLØDE TRAFIKANTER I DEN CENTRALE MIDTBY
Dette delprojekt indeholder flere forskellige delaktiviteter i midtbyen rettet mod at forbedre
trafiksikkerheden og trygheden for cyklister og gående. Der er udvalgt 5 kryds i den centrale midtby
og en strækning. For de 4 af krydsene gælder der, at de samlet set har haft 46 uheld. De 2 af krydsene
har ikke været belastet af uheld, men er medtaget for at sikre samhørighed med andre områder.
LØSNINGER
I 4 af krydsene etableres hævede flader. Dertil kommer tiltag som nedsat hastighed og blå cykelfelter.
Side 8 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0009.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
Krydset Frodesgade/Jernbanegade
FORDELINGSVEJE I BOLIGOMRÅDER
Delprojektet har omfattet en gennemgang af to fordelingsveje i boligområder i hhv. Østbyen og i
Sædding. Disse veje betjener større boligområder og typisk er høj hastighed medvirkende til uheld på
strækningerne, og en generel oplevelse af utryghed.
LØSNINGER
Der etableres bump og hævede flader flere steder på strækningerne. Dertil er der fokus på cyklisterne
enten i form af en cykelstrimmel eller en cykelbane. Mulighederne for disse undersøges nærmere,
ligesom det undersøges, om der er mulighed for at etablere parkeringsforbud på den ene af
strækningerne.
Parkvej ombygges flere steder
Alle de valgte løsninger kan ses i Projektkataloget.
Side 9 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0010.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
INDFALDSVEJE OG SKOLEVEJE
I delprojektet indfaldsveje og skoleveje behandles Storegade og Spangsbjerg Møllevej. På kortet
herundeer er strækningerne vist, herunder, hvor skoler og videregående uddannelser er placeret.
Der er arbejdet med flere projekter på den samme vejstrækning.
Oversigt over placering af Storegade og Spangsbjerg Møllevej samt placering af skoler og uddannelsesinstitutioner.
LØSNINGER
De valgte løsninger er individuelt tilpasset de aktuelle forhold og der er gjort brug af et bredt
spektrum af trafikforanstaltninger. Af valgte løsninger kan nævnes etablering af parkeringsforbud,
parkeringslommer, helleanlæg med beplantning, krydsningshelle, flytning af eksisterende buslomme,
opmærksomhedsfelter for cyklister, signalanlæg, blå cykelfelter m.m.
Etablering af blå cykelfelter på Storegade v. Ingemanns Allé
Side 10 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0011.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
4.
KAMPAGNER – NUDGING MED
FODSPOR OG PILEMARKERING
Følgende 3 kampagner er gennemført i Trafiksikkerhedsprojektet i 2017-18:
Smiley-vejkantsplakater er sat op ved Esbjerg Gymnasium og Rybners
Nudging ved hjælp af fodsporsmarkering ved Esbjerg Gymnasium og ved Rybners
Nudging ved pilemarkering på cykelstier fire steder i byen
SMILEY-PLAKATER
Der blev udviklet Smiley-plakater til at sætte op langs vejen ved Esbjerg Gymnasium og ved Rybners,
som er sat op af to omgange - i 2017 og 2018.
NUDGING VED FODSPORSMARKERING
Fodsporene er brugt ved Esbjerg Gymnasium og Rybners. Målet var at fremme trafiksikker gang
imellem busstoppesteder og indgangsområder til de to gymnasier.
Efter markering med fodspor er de to lokaliteter overvåget og registreret for hver enkelt fodgængers
ganglinje på tværs af Spangsbjerg Møllevej og Stengårdsvej. Dette er gjort i 2016 og igen i 2018 for
Esbjerg Gymnasium. Besigtigelsen i 2018 viste, at fodsporene ved Esbjerg Gymnasium blev fulgt, på
nær et enkelt sted. Der er simpelthen for stor omvej til at kunne få ændret adfærden med fodspor
der. På de kommende billeder vises fodspor, der følges og de, der ikke følges ved Esbjerg Gymnasium.
Side 11 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0012.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
Fodsporsmarkeringer der følges langs Stengårdsvej over Spangsbjerg Møllevej.
Adfærd mod Esbjerg Gymnasium, hvor fodsporene ikke følges over Stengårdsvej.
Side 12 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0013.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
Adfærd mod Esbjerg Gymnasium, hvor der skydes
genvej over græsset.
PILEMARKERING PÅ CYKELSTIER
Pilemarkeringen er etableret på forskellige lokaliteter, hvor hensigten er at ændre cyklisternes adfærd
således, at de sænker farten og er mere opmærksomme frem imod krydsninger med sideveje.
Eksempel på de etablerede pilemarkeringer.
Side 13 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
Ud over at forbedre opmærksomheden er der registreret et fald i cyklisthastigheden, umiddelbart
efter pilemarkeringerne blev etableret. Denne effekt har dog ikke kunne findes alle steder ved at
registrere 1 år efter markering af pilemarkeringerne. Der er nu senest i maj/juni 2018 suppleret med
ekstra tykkelse på pilemarkeringerne. En effekt af den ekstra tykkelse har dog, kort efter etablering,
ikke kunne findes på alle lokaliteter. Den ekstra tykkelse giver dog en ekstra rumlende effekt, som
forventes at skærpe cyklisternes opmærksomhed.
Side 14 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0015.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
5.
KONKLUSION
I Trafiksikkerhedsbyprojektet er der gennemført 21 anlægsprojekter og 3 kampagner. Heraf var de 2
nudging kampagner med fodspor og pilemarkering, og den sidste var smiley vejkantplakater. Tiltagene
er etableret i 2016-2017.
Uheldsudviklingen for hele Esbjerg Kommune fra 2003 til 2017 fremgår af nedenstående graf.
Perioden dækker en periode forud for Trafiksikkerhedsbyprojektet samt en periode, hvor projektet
har været under udvikling, og en periode hvor projekterne er etableret og kampagnerne er
gennemført.
600
500
400
Antal uheld
300
369
374
359
369
385
370
435
409
411
438
434
453
430
419
414
200
100
119
0
100
110
111
118
68
98
77
82
77
44
67
69
45
47
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Personskadeuheld på kommuneveje
Uheldsudviklingen på kommuneveje i Esbjerg fra 2003-2017.
Totale antal uheld på kommuneveje i Esbjerg
Af ovenstående ses det, at antallet af personskadeuheld på kommuneveje i Esbjerg er faldende,
hvorimod antallet af uheld stort set er uændret. Dette skal ses i lyset af, at der i Esbjerg er oplevet en
befolkningstilvækst, hvormed det bør bemærkes, at antallet af biler, cyklister og fodgængere er
steget.
Den samlede effekt af alle tiltagene i buketten af initiativer er i puljeansøgningen anslået på baggrund
af de registrerede uheld i perioden 2003-2012. Det forventes, at antallet af uheld på lokaliteterne
reduceres med ca. 106 uheld over en 10-årig periode, dvs. knap 11 uheld pr. år., og heraf reduceres
antallet af personskader med 25 personskader
–
knap 3 personskader pr. år.
Den opnåede uheldseffekt vurderes 3 år efter projekternes etablering dvs. i 2020.
For at få indsigt i kortsigtede effekter af tiltagene på de 21 lokaliteter, er der trukket uheld ud i juni
2018. Da det er normen først at konkludere på uheldstal efter en 3- 5 årig periode er der blot tale om
tendenser. Antal uheld, uheldsart og tilskadekomne i før-perioden samt i efter-perioden kan ses af de
to tabeller sidst i rapporten.
Tabellerne er opsummeret figuren på næste side, der viser udviklingen i uheld/år og tilskadekomne/år
fra førperioden til efterperioden.
Side 15 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0016.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
40
35
30
25
20
15
10
5
0
36
29
8
1
Uheld/år
Før
Efter
Tilskadekomne/år
Uheld og tilskadekomne pr. år i før og efter ombygning af de 21 lokaliteter.
Af ovenstående ses en tendens til, at tiltagene på de 21 lokaliteter har effekt, når der ses på antal
uheld og antallet af tilskadekomne pr. år. I før-perioden er antal uheld pr. år 36 og i efter-perioden er
antallet af uheld 29 pr. år. I før-perioden er der 8 tilskadekomne pr. år mod 1 tilskadekommen pr. år i
efterperioden. På årsbasis er der således tendens til, at tiltagene har haft effekt på både antallet af
uheld samt antallet af tilskadekomne pr. år og dermed en effekt på alvorlighedsgraden af de uheld,
der forekommer.
I den indsendte puljeansøgning tilhørende projektet er de forventede effekter for ombygningerne,
ekskl. de adfærdsmæssige projekter som i følgende tabel. I samme tabel er de reelle effekter vist.
Uheld pr. år
Tilskadekomst(er)
pr. år
Førperioden
36
8
Efterperioden
29
1
Forventet effekt
20
5
Reel effekt
7
7
Uheld og tilskadekomster pr. år på de 21 lokaliteter i førperioden og efterperioden samt den forventede og reelle effekt af
tiltagene.
Af ovenstående tabel ses det, at der i førperioden var 36 uheld pr. år mod 29 uheld pr. år i
efterperioden. Den forventede effekt er en reducering på 20 uheld pr. år og den reelle effekt er på 7
uheld pr. år. I førperioden var der 8 tilskadekomne pr. år mod 1 i efterperioden. Den forventede
effekt var en reduktion i antallet af tilskadekomster på 5 pr. år, og den reelle effekt af tiltagene er 7
pr. år.
Der er således tendens til, at de forventede effekter er opnået i antallet af tilskadekomster pr. år,
hvorimod den forventede effekt i antal uheld pr. år ikke er opnået.
Udover de konkrete trafiksikkerhedsmæssige tiltag i form af fysiske anlæg har processen omkring
planlægningen af initiativerne i Esbjerg Trafiksikkerhedsby, hvor borgere og borgergrupper har været
involveret, fyldt meget. Denne proces har været med til at italesætte trafiksikkerhed i Esbjerg med
særligt fokus på de 5 indsatsområder i projektet og dermed skabe grundlaget for en synergi mellem
de fysiske projekter og den mere adfærdsmæssige del af projektet. Det kan ikke måles særskilt hvilken
effekt de fysiske ændringer har haft og hvilken effekt den adfærdsmæssige italesættelse har haft.
Trafiksikkerhedsbyprojektet har samlet haft følgende trafiksikkerhedsmæssige effekter:
Side 16 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
Trafiksikkerhedsbyprojektet har en tendens til reducerende effekt ifht. antal uheld og antal
tilskadekomne i trafikken
Nudging kampagnen med fodspor ved gymnasierne har haft en gunstig adfærdsregulerende
effekt, men der skal foretages et enkelt supplerende fysisk tiltag ét sted for at fodsporene
følges alle steder
Pilemarkeringerne har en opmærksomhedsskærpende effekt og på kort sigt en effekt på
cyklisternes hastighed
Side 17 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0018.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
Lokalitet
Navn
Antal
uheld
37
7
57
18
12
14
21
2
8
5
1
-
35
4
8
18
25
11
24
5
9
40
361
Person-
skadeuheld
11
2
12
4
3
2
3
0
4
0
0
-
8
2
2
3
6
1
2
0
2
7
74
Materiel-
skadeuheld
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
-
5
0
0
3
2
1
5
0
0
3
21
Dræbte
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
1
Uheld fra 2006-2015
Alv. tilskadekomne
4
0
10
2
2
1
1
0
2
0
0
-
3
0
2
3
2
1
0
0
1
3
37
Let tilskadekomne
8
2
2
2
1
1
2
0
2
0
0
-
6
2
0
4
3
0
3
0
1
4
43
Uheld/år
4
1
6
2
1
1
2
0
1
1
0
-
4
0
1
2
3
1
2
1
1
4
36
Tilskadekomne/år
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
-
1
0
0
1
1
0
0
0
0
1
8
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Sum
Gl. Vardevej/Spangsbjerg
Møllevej
Skolebakken/Baggesens Alle
Strandby Plads
Kjersing Ringvej/Storebæltvej
Tarphagevej/Gudenåvej
Kirkegade/Nørregade
Frodesgade/Jernbanegade
Havnegade/Smedegade
Skolegade/Kronprinsensgade
Kirkegade ml. Nørregade og
Danmarksgade
Nørregade/Kronprinsensgade
Baggesens Alle
Parkvej
Storegade/Søndergårds Allé
Storegade/Ingemanns Allé
Storegade/Skolebakken
Stormgade/Spangsbjerg
Møllevej
Storegade/Jagtvej
Storegade ml. Jeppe Aakjærs
Allé og Ingemanns Allé
Spangsbjerg
Møllevej/Stengårdsvej
Spangsbjerg Møllevej ved
Rybner
Storegade fra Ringen
Uheld og tilskadekomne fra 2006-2015.
Side 18 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0019.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
Lokalitet
Navn
Anlæggelsesår
Antal
uheld
2
0
3
6
0
1
2
0
0
0
0
-
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016-2017
2016
2016-2017
2016-2017
-
6
0
1
4
1
6
2
3
0
7
44
Person-
skadeuhe
ld
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
-
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
Materielskad
euheld
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
1
0
0
0
1
0
1
4
Uheld i efter-periode
Dræbte
Alv.
tilskadekomne
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
-
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
Let tilskadekomne
Uheld/år
Tilskadekomne/år
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Sum
Gl. Vardevej/Spangsbjerg
Møllevej
Skolebakken/Baggesens Alle
Strandby Plads
Kjersing Ringvej/Storebæltvej
Tarphagevej/Gudenåvej
Kirkegade/Nørregade
Frodesgade/Jernbanegade
Havnegade/Smedegade
Skolegade/Kronprinsensgade
Kirkegade ml. Nørregade og
Danmarksgade
Nørregade/Kronprinsensgad
e
Baggesens Alle
Parkvej
Storegade/Søndergårds Allé
Storegade/Ingemanns Allé
Storegade/Skolebakken
Stormg4ade/Spangsbjerg
Møllevej
Storegade/Jagtvej
Storegade ml. Jeppe Aakjærs
Allé og Ingemanns Allé
Spangsbjerg
Møllevej/Stengårdsvej
Spangsbjerg Møllevej ved
Rybner
Storegade fra Ringen
2016
2016
2016 lys 2017
2016
2016-2017
2016
2016
2017-2018
2016
2016
2016
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
2
4
0
1
1
0
0
0
0
-
4
0
1
3
1
4
1
2
0
5
29
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
-
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
Uheld og tilskadekomne i efterperioden.
Side 19 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
Side 20 af 21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afslutningsrapporten fra Fredericia Trafiksikkerhedsby og Esbjerg Trafiksikkerhedsby, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1989310_0021.png
ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY
Side 21 af 21