Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 11
Offentligt
Kenneth Jensen
byrådsmedlem (A) i Frederikssund Kommune
webmaster og fotograf
Jægerspris, den:
8. oktober 2018
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Att.: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Kopi sendt til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Vedr. betalingsvillighed på Kronprinsesse Marys Bro.
Kære Ole Birk Olesen,
Jeg tillader mig at rette fornyet henvendelse til dig, dels i anledning af dit svar til
mig af 20. august 2018 (j.nr. 2018-4100), dels i anledning af dit svar på spørgsmål
nr. 776 (j.nr. 2018-4728) til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget af 25. septem-
ber 2018.
I dit svar til mig oplyser du, at Vejdirektoratet forventer at omkring 12.000 biler
dagligt vil benytte Kronprinsesse Marys Bro, hvilket vil give en årlig indtægt på 60
mio. kr. I dit svar til udvalget en måned senere er den forventede hverdagsdøgntra-
fik steget til 12.900 biler.
Jeg vil gerne bede om at få oplyst på hvilket grundlag man er nået frem til tallene
på først 12.000 og siden 12.900 biler i døgnet? Herunder vil jeg også gerne have
oplyst den forventede fordeling af hverdagsdøgntrafikken på køretøjer over og un-
der 3.500 kg., samt hvor stor en andel af køretøjerne der forventes at være privat-
bilister, og hvor stor en del der er erhvervskøretøjer (ikke nødvendigvis over 3.500
kg.)
Såfremt der foreligger nye analyser, undersøgelser eller beregninger, foretaget si-
den Sund og Bælts undersøgelse af betalingsvilligheden fra november 2011, så
beder jeg hermed om aktindsigt i disse.
Jeg har tilladt mig at foretage mine egne beregninger af den samlede økonomi ved
brugerbetalingen på Kronprinsesse Marys Bro; navnlig henset til de varslede tiltag
med pendlerfradrag, og de af dig oplyst omkostninger forbundet med driften af
broen og betalingsanlægget. Hertil hører også det tab af skatteindtægter på er-
hvervslivets fradrag af broafgiften i deres regnskaber.
Mine beregninger viser, at der med en hverdagsdøgntrafik på netop 12.900 køretø-
jer, så er indtægterne præcis de 60 mio. kr. du forudsætter i dit svar til mig af 20.
august 2018. Prisen er skatterabatter og fradrag for godt 20 mio. kr.
Er den reelle hverdagsdøgntrafik derimod de først oplyste 12.000 køretøjer, så
mangler der godt 5 mio. kr. i indtægter, og værre ser det naturligvis ud ved kun
hhv. 10.000 og 8.000 køretøjer pr. døgn. Til sammenligning vurderede Vejdirektora-
tet selv i deres VVM-redegørelse fra 2010 at kun 4.700 køretøjer ville passere dag-
ligt.
I dit udvalgssvar nr. 776 svarer du, at der erfaringsmæssigt går et par år, før trafi-
kanterne har vænnet sig til de muligheder et nyt vejanlæg giver, hvorfor der må
forventes en mindre indsvingsperiode.
Adresse:
Fyrrehaven 18
3630 Jægerspris
Telefon:
47 38 89 99
E-mail:
Web:
www.xkenneth.dk
www.facebook.com/xkennethdk