TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 103
Offentligt

Udkast

DEPARTEMENTET

Dato

J. nr.

December 2017

2017-565

Hovednotatet for Ny Anlægsbudgettering

Ny anlægsbudgettering på Transport-, Bygnings- og Boligministe-

riets område

Herunder om økonomistyringsmodel og risikohåndtering for anlægsprojek-

ter

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Indholdsfortegnelse

Indledning.................................................................................................. 3

1.1 Baggrund.................................................................................................... 3

1.2 Formål........................................................................................................ 4

1.3 Implementering ......................................................................................... 5

1.4 Notatets opbygning.................................................................................... 6

Økonomistyringsprocessen og overordnede principper............................ 7

2.1 Bevillingsstyring.........................................................................................8

2.2 Basisprojekt og tilvalg ................................................................................8

Fase 1 (forundersøgelser)........................................................................... 9

3.1 Udarbejdelse af indledende basisoverslag (fase 1-overslag) ...................... 9

3.2 Rapportering for fase 1.............................................................................. 11

Fase 2 (VVM-redegørelser/beslutningsgrundlag) ................................... 14

4.1 Udarbejdelse af basisoverslag .................................................................. 15

4.1.1 Fra estimat til ankerbudget .............................................................17

4.1.2 Basisoverslagets struktur ............................................................... 18

4.1.3 Fastlæggelse og dokumentation af anlæggets fysik (herunder

efterkalkulationsbidrag).............................................................................20

4.1.4 Fastlæggelse og dokumentation af enhedspriser ........................... 22

4.1.5 Særlige konstruktioner................................................................... 23

4.2 Krav til risikostyring ................................................................................ 24

4.2.1 Krav til risikoregisteret...................................................................... 24

4.2.2 Anvendelsen af risikoregisteret i budgetteringsfasen (fase 1 og 2) ... 25

4.2.3

Afrapportering på risici og risikohåndtering.............................. 26

4.3 Rapportering for fase 2 ............................................................................ 27

4.4 Ekstern kvalitetssikring i fase 2 ...............................................................30

Fase 3-5 (detailprojektering, udbud og udførelse)................................... 32

5.1.1 Eksterne og interne disponeringsregler ......................................... 33

5.1.2 Vedligeholdelse af udgiftsprognose................................................ 34

5.1.3 Den fortsatte risikohåndtering .......................................................... 36

5.2 Rapportering for fase 3-5 til departementet ............................................ 37

5.2.1 Budgetopfølgning for realiseret forbrug.........................................38

5.2.2 Udgiftsprognose og risikorapportering..........................................38

5.2.3 Bevillingsopfølgning....................................................................... 39

5.2.4

Træk på den centrale reserve (K2-B).......................................... 39

Anlægsregnskab ....................................................................................... 41

Bilag 1 - Centrale begreber ....................................................................... 42

Side 2/47

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Indledning

Side 3/47

I dette notat fastlægges principperne for Ny Anlægsbudgettering på Transport-,

Bygnings- og Boligministeriets område, jf. akt. 16 af 26. oktober 2006. Ny An-

lægsbudgettering gælder for vej- og baneprojekter vedtaget ved anlægslov

og/eller særskilt projektbevilling på finansloven. I praksis betyder dette, at Ny

Anlægsbudgettering anvendes ved større anlægsprojekter i regi af Vejdirektora-

tet og Banedanmark (samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hvad angår visse

indledende undersøgelser). Mindre anlægsprojekter samt vedligeholdelses- og

fornyelsesprojekter er som udgangspunkt ikke omfattet af Ny Anlægsbudgette-

ring, men kan dog være inspireret af Ny Anlægsbudgettering. Budgetterings-

principper o.lign. for de pågældende typer projekter beskrives i særskilte do-

kumenter.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har siden 2007 arbejdet på imple-

menteringen af Ny Anlægsbudgettering inden for rammerne af aktstykket om

Ny Anlægsbudgettering. I dag er implementeringen i høj grad afsluttet, men

budgetterings- og styringsprincipperne udvikles fortsat løbende – i takt med at

erfaringsgrundlaget fortløbende udvides og principperne evalueres.

1.1

Baggrund

Med aktstykket om Ny Anlægsbudgettering (akt. 16 af 26. oktober 2006) blev

der indført to nye instrumenter i anlægsbudgetteringen på transportområdet:



Erfaringsbaserede korrektionstillæg

Ekstern kvalitetssikring.

Disse to nye instrumenter supplerer den beslutningsproces i to niveauer, som

indgik i Regeringens Investeringsplan 2003 for anlægsinvesteringer, og som

siden har været lagt til grund for de efterfølgende trafikaftaler.

Fra 2007 og frem gives bevillingen på grundlag af den budgetansvarlige an-

lægsmyndigheds (styrelse eller anden institution) kalkulation af an-

lægsudgifterne baseret så vidt muligt på erfaringsbaserede priser og fysik (ba-

sisoverslaget), hvortil der lægges et erfaringsbaseret korrektionstillæg på i alt

30 pct. af basisoverslaget i forbindelse med beslutning om iværksættelse af pro-

jektet. Projektets totaludgift udgøres således i bevillingsmæssig forstand af ba-

sisoverslag plus 30 pct. Der arbejdes, jf. aktstykket, fortsat med en systematisk

vurdering af usikkerheder og risici, idet analyser baseret på successivprincippet

dog ikke længere danner grundlag for bevillingsudmålingen.

Basisoverslaget og en tredjedel af korrektionstillægget optages på en finans-

lovskonto under anlægsmyndigheden og kaldes projektbevillingen, mens de to

tredjedele af korrektionstillægget afsættes på den centrale anlægsreserve for al-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

le transportanlægsprojekter på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets om-

råde (jf. finanslovens § 28.11.13).

For projekter med en forventet totaludgift på mere end 250 mio. kr. skal der

gennemføres ekstern kvalitetssikring af projektgrundlaget, herunder anlægs-

overslaget, på såvel niveau 1 (forundersøgelse, fremadrettet kaldet fase 1) som

på niveau 2 (VVM-redegørelse eller beslutningsgrundlag, fremadrettet kaldet

fase 2). Budgetteringen skal være dokumenteret i form af bl.a. tilstrækkeligt de-

taljerede budget- og risikorapporter på en måde, så der løbende kan følges op

på ændringer, ligesom det skal være muligt for den eksterne reviewer at se,

hvilke forudsætninger for priser og fysik, som budgettet hviler på.

Anlægsprojekterne kan vare adskillige år, og forudsætningerne kan ændres i

takt med at projektet skrider frem, hvorfor der er behov for flere versioner af

anlægsbudgettet. Det er af hensyn til bevillingsstyringen, herunder ved træk på

departementets centrale reserve, et ufravigeligt krav at kunne dokumentere

eventuelle ændringer i projektets forudsætninger og disses økonomiske konse-

kvenser. Det er derfor et centralt princip i Ny Anlægsbudgettering, at der er

transparens og sporbarhed i anlægsprojekternes økonomi, hvilket skal afspejle

sig i indretningen af projekternes økonomistyring.

Dette notat suppleres bl.a. af notater om gennemførelsen af ekstern kvalitets-

sikring i hhv. fase 1 og fase 2.

Side 4/47

1.2

Formål

I dette notat beskrives hovedlinjerne i den fælles økonomistyringsmodel for

transportanlægsinvesteringer på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets

område, som understøttes af en model for håndtering af risici og usikkerheder.

Notatet beskriver principperne for de budgetansvarlige anlægsmyndigheders

budgettering og økonomirapportering i forhold til Folketinget og departemen-

tet.

Økonomistyringsmodellen tager hensyn til, at bevillingerne til finansiering af

projektets gennemførelse gives som årlige bevillinger via finansloven. Samtidig

er der behov for at kunne gennemføre en økonomistyring, hvor styringsbeho-

vene er forskellige, afhængigt af i hvilken fase projektet befinder sig. Endelig

har Folketinget, regeringen samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets

departement og Finansministeriet til stadighed behov for at kunne sammen-

holde den aktuelle økonomiske status med de økonomiske forudsætninger, som

projektet blev besluttet på grundlag af. Økonomistyringsmodellen skal således

understøtte den løbende økonomirapportering.

Økonomistyringsmodellens hovedsigte er at kunne følge udviklingen i forven-

tede anlægsudgifter fra projektets indledende faser, hvor projektet overvejes og

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

besluttes igangsat, over de mellemliggende faser frem til de konstaterede fakti-

ske udgifter ved projektets færdiggørelse. Derfor bygger økonomistyringsmo-

dellen på, at der opstilles et ”ankerbudget”, som den aktuelle prognose for de

samlede anlægsudgifter sammenholdes med, særligt når projektet overgår fra

en fase til en ny fase, samt når anlægsprojektet er færdigt.

Derfor har økonomistyringsmodellen særligt fokus på budgetsporet fra projek-

tets indledende faser frem til projektets afslutning.

Økonomistyringsmodellen bygger på, at et projekts samlede udgifter altid skal

kunne sammenholdes og forklares i forhold til ankerbudgettet. Da projekterne

er komplekse og strækker sig over lang tid, stiller dette krav om standardisere-

de kalkulationer og opfølgning gennem hele projektforløbet.

Økonomistyringsmodellens fokus på ”vugge til grav”-budgetopfølgning inde-

bærer ikke reducerede krav i forhold til overholdelse af de årlige bevillinger

over finansloven. Det er fortsat et krav, at udgifterne i de enkelte finansår hol-

des inden for de bevillingsmæssige rammer, herunder finanslovens udsvings-

grænser.

Der stilles krav om, at økonomistyringen i et projekt understøttes af en syste-

matisk risikostyring, som ligeledes foretages fra ”vugge til grav”. Den konkrete

risikostyring skal således være kongruent med økonomistyringsmodellens krav

om at kunne dokumentere eventuelle ændringer i projektets forudsætninger og

disses økonomiske konsekvenser.

Det skal bemærkes, at formålet med Ny Anlægsbudgettering er, at anlægspro-

jekter baseres på et budget, der så vidt muligt er erfaringsbaseret (empirisk un-

derbygget) og har dokumenterede forudsætninger, således at der kan ske lø-

bende opfølgning, og således at ændringer løbende kan forklares. Den erfa-

ringsbaserede budgettering understøttes af, at der bl.a. løbende opbygges og

vedligeholdes prisdatabaser/priskataloger med priser fra gennemførte projek-

ter. Transport, Bygnings- og Boligministeriet gennemfører mange og forskellig-

artede projekter, hvorfor erfaringsgrundlaget og de budgetteringsmæssige ud-

fordringer er forskellige fra projekt til projekt. Derfor består Ny Anlægsbudget-

tering bl.a. af nogle grundlæggende krav til budgetopbygningen samt en række

værktøjer, der i varierende grad kan tages i brug for at udarbejde budgettet.

Side 5/47

1.3

Implementering

Økonomistyringsmodellen er ikke isoleret udviklet med henblik på at kunne

håndtere de krav, som f.eks. anlægsmyndighedens interne budget- og regn-

skabsprocesser fordrer, men det vurderes, at den i høj grad kan understøtte den

konkrete projektstyring. Modellen for risikohåndtering skal understøtte øko-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

nomistyringsmodellen i et projekts forskellige faser og kan også i implemente-

ringsfasen yde et markant positivt bidrag til kvaliteten af projektstyringen.

Anlægsmyndighederne har interne dokumenter og retningslinjer, der yderlige-

re konkretiserer, hvordan økonomistyringen af anlægsprojekter foregår inden

for området, samt hvordan principperne i den fælles økonomistyringsmodel

konkret er indarbejdede. Endvidere sikrer de, at Vejdirektoratet og Banedan-

mark arbejder med risikohåndtering på en måde, som understøtter økonomi-

styringsmodellen.

Side 6/47

1.4

Notatets opbygning

I afsnit 2 introduceres økonomistyringsmodellen. I afsnit 3 beskrives princip-

per for budgettering, risikostyring samt dokumentation og rapportering for fase

1 (forundersøgelser). Tilsvarende beskrives fase 2 (VVM-

redegørelser/beslutningsgrundlag) med en uddybende omtale af risikostyrin-

gen i afsnit 4, mens faserne 3-5 (detailprojektering, udbud samt anlæg og

ibrugtagning) beskrives i afsnit 5.

I bilag 1 er centrale begreber i forbindelse med ny anlægsbudgettering define-

ret. Bilag 2 giver et eksempel på faseinddelingen af et anlægsprojekt.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Økonomistyringsprocessen og overordnede principper

Side 7/47

Den i nærværende notat beskrevne økonomistyringsmodel omfatter hhv. prin-

cipperne for bevillingsstyringen samt principperne for kalkulationen af an-

lægsprojektets samlede anlægsudgifter og samspillet mellem disse to budgette-

ringsopgaver.

Modellen skal understøtte en ”vugge til grav”-budgettering, hvor det er muligt

at følge udviklingen i projektøkonomien i forhold til de forudsætninger (fysik,

priser, tidsplan m.v.), som beslutningen om at gennemføre anlægsopgaven hvi-

ler på. Dette kræver bl.a. en fast og på forhånd defineret opdeling af budgettet i

poster, som går på tværs af faser og anlægsprojekter.

Det skal gennem hele projektforløbet være muligt at sammenholde den aktuelle

prognose for anlægsudgifterne med ankerbudgettet (jf. definitionen i bilag 1). I

fald ”de nu forventede” anlægsudgifter afviger fra ankerbudgettet, skal det være

muligt at opstille en afvigelsesforklaring nedbrudt på kategorier såsom priser,

ændret fysik/funktionalitet, uforudsete påbud mv., og hvor det fremgår, hvem

der i givet fald har truffet beslutningen (f.eks. Banedanmark/Vejdirektoratet,

VVM-myndighed, EU mv.) og på hvilket grundlag.

Økonomistyringsmodellen omfatter en generel faseinddeling af et anlægspro-

jekt, som processen omkring budgetteringen og rapportering er bygget op om-

kring. De fem faser og deres placering i forhold til beslutningsniveauerne er il-

lustreret i figur 1 nedenfor.

Fase 1

Foreløbige

undersøgelser

Niveau 1

beslutning

Fase 2

Beslutnings-

grundlag

Niveau 2

beslutning

Fase 3

Detail-

projektering

Fase 4

Udbud

Fase 5

Anlæg og

ibrugtagning

Figur 1

Det er intentionen, at den generelle faseinddeling tilnærmelsesvis svarer til an-

lægsmyndighedernes faktiske projektmodeller, dvs. at de faktiske faser vil kun-

ne indplaceres i forhold til ovenstående model. I bilag 2 er det forsøgt at ind-

placere projektmodellerne på vej- og baneområdet i forhold til de fem faser

ovenfor.

Det er intentionen med økonomistyringsmodellen, at principper for budgette-

ring og rapportering kan indpasses i de decentrale styringsmodeller, så den

eksterne og interne styring hviler på fælles budgetdata, regnskabsdata, kalkula-

tionssatser m.v.

Den beskrevne faseopdeling skal således ikke ses som et krav til projektmodel,

men som en konkretisering af, hvor milepælene i et anlægsprojekt er placeret.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Da der er knyttet særlige regler og procedurer til fase 1 og fase 2, er det dog vig-

tigt, at disse faser overholder en række faste – og fælles – krav til form og ind-

hold. Der udarbejdes forventeligt særskilte beskrivelser af disse krav.

Økonomistyringsmodellen stiller ikke nogen eksplicitte krav til it-mæssig un-

derstøttelse af anlægsbudgetterne, men det følger implicit af økonomistyrings-

modellen, at styrelser og institutioner med større anlægsprojekter bør råde

over et dedikeret anlægsbudgetsystem, der understøtter kalkulation baseret på

fysik og priser. Endvidere bør der ske en understøttelse af systematisk håndte-

ring af risici.

Side 8/47

2.1

Bevillingsstyring

Økonomistyringsmodellen påvirker ikke direkte styringen i forhold til over-

holdelse af årets bevilling, da fokus i økonomistyringsmodellen er på overhold-

else af totalbudgettet og rapportering i forhold til dette.

Rapporteringsmodellen (herunder afrapporteringsskemaerne) har dog indfly-

delse på bevillingsstyringen, da rapporteringsmodellen, som er skitseret i nota-

tet, skal synliggøre, om der er tilstrækkelig bevilling til at disponere, og udgør

fundamentet for anmodninger om træk på de centrale reserver.

2.2

Basisprojekt og tilvalg

Terminologien ”basisprojektet” anvendes om de arbejder, der som minimum

skal gennemføres for at opnå et givet mål. Øvrige arbejder behandles som ”til-

valg”. Som udgangspunkt vil dét projekt, som fremlægges til politisk behand-

ling i forbindelse med et beslutningsgrundlag, være et basisprojekt med mindre

andet angives. Både basisprojektet og tilvalg budgetteres og dokumenteres efter

principperne i ny anlægsbudgettering. Fordele og ulemper beskrives ud fra

konsekvensen for anlægsudgiften, projektets tidsplan samt den samfundsøko-

nomiske effekt. Heri indgår en vurdering af eventuelle besparelser, forenklin-

ger m.v., som kan anvendes, jf. akt. 16 fra2006. Ankerbudgettet bruges til at fi-

nansiere basisprojektet inkl. eventuelle tilvalg, og enhver væsentlig kvantitativ

eller kvalitativ ændring kræver ny bevilling (fx nye tilvalg) og/eller ny hjemmel,

jf. også senere afsnit om faserne 3-5.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Fase 1 (forundersøgelser)

Side 9/47

Fase 1-undersøgelser (forundersøgelser) udarbejdes med henblik på at under-

støtte den politiske beslutningsproces i forhold til prioritering af fremtidige in-

frastrukturinvesteringer, herunder udarbejdelse af eventuelle investeringspla-

ner. Således skal analysen afklare trafikale alternativer inkl. et økonomisk over-

slag, så undersøgelsen kan anvendes som grundlag for at afgøre, om projektet

er relevant og rentabelt at gå videre med. Formålet er således at tilvejebringe et

grundlag for en beslutning om

at undersøge bestemte alternativer yderligere

(f.eks. ved at gennemføre VVM-undersøgelse, dvs. en fase 2-undersøgelse).

Fase 2-undersøgelser udarbejdes derimod for at tilvejebringe et beslutnings-

grundlag for, om et projekt skal

gennemføres.

Det vil afspejle sig i, at der an-

vendes langt mindre tid og færre ressourcer i fase 1 i forhold til fase 2. Der kan

være tale om en faktor 5 til 10 fra fase 1 til fase 2 undersøgelsen.

De i dette kapitel anførte krav til undersøgelsen skal altid overholdes, såfremt

der skal være tale om en fase 1-undersøgelse. Det forventes, at der i den kom-

mende tid i tillæg hertil udarbejdes særskilte, uddybende beskrivelser af krave-

ne til fase 1-undersøgelser.

Der vil undtagelsesvist kunne forekomme anlægsprojekter, hvor der aldrig bli-

ver udarbejdet et fase 1-anlægsoverslag, idet den politiske beslutningsproces

fører til, at den strukturerede økonomistyringsproces går direkte til fase 2, jf.

afsnit 4.

Endvidere kan der i særlige tilfælde blive truffet politisk beslutning om at

igangsætte projekter på baggrund af en fase 1-undersøgelse. Der vil typisk være

tale om mindre projekter. I sådanne tilfælde skal der være særlig fokus på at

sikre et budget, der tilstrækkeligt afspejler, at der ikke er gennemført en fase 2-

undersøgelse. Desuden bør det fremgå tydeligt for beslutningstagerne, at det

medfører væsentlig højere større usikkerhed, hvis der ikke tages beslutning på

baggrund af en fase 2-undersøgelse.

Afklaringen af, om der for et potentielt anlægsprojekt evt. ikke skal udarbejdes

en fase 1-undersøgelse, sker i dialog mellem departementet og anlægsmyndig-

heden og vurderes ud fra projektets konkrete karaktér.

3.1

Udarbejdelse af indledende basisoverslag (fase 1-overslag)

Formålet med basisoverslaget er at udarbejde ”det bedste realistiske estimat ud

fra den tilgængelige viden” for projektets udgifter, givet at der er tale om et

overslag. Det ”bedste realistiske estimat” vil sige et estimat, der i videst mulig

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

omfang er empirisk underbygget, og hvor alle forudsætninger er veldokumen-

terede.

Til basisoverslaget tillægges der i fase 1 en korrektionsreserve på 50 pct., hvor-

ved det indledende anlægsoverslag fremkommer. Der anvendes ikke efterkal-

kulationsbidrag i fase 1.

De indledende basisoverslag skal udarbejdes i den overordnede anlægsbudget-

teringsstruktur, der er beskrevet i afsnit 4.1.2.

Basisoverslaget udarbejdes på baggrund af nogle faste forudsætninger som

f.eks. sammenhæng med andre projekter, prisniveau m.v., og disse forudsæt-

ninger dokumenteres.

Udgangspunktet for budgetteringen er en pris- og mængdevurdering, der så

vidt muligt skal være baseret på erfaringstal fra lignende, gennemførte projek-

ter, samt eventuelt på baggrund af modelberegninger. I det omfang, dette ikke

er muligt, understøttes budgetteringen af eksternt indhentede tal, f.eks. ek-

spertskøn, med dokumenterede forudsætninger. Der kan afviges fra standard-

enhedspriserne i det omfang, der foreligger viden om, at særlige forudsætnin-

ger vil gøre sig gældende for det pågældende anlægsprojekt. I fald der afviges

fra standardenhedspriserne, skal dette begrundes og vurderes med hensyn til

økonomiske konsekvenser. Overslaget forudsættes nedbrudt til hovedpost- el-

ler mellempostniveau afhængig af det anvendte kalkulationssystem.

Erfaringspriser fra tidligere, lignende projekter anvendes for så vidt muligt at

udarbejde det bedste realistiske estimat, men det anerkendes, at faktiske priser

er vanskelige at forudsige – særligt allerede på tidspunktet for udarbejdelse af

fase 1-overslaget. Det skyldes bl.a., at de faktiske priser afhænger af den kon-

krete konkurrencesituation på udbudstidspunktet for det konkrete projekt.

Hvis projektet har en karakter, hvor der ikke foreligger egentlige erfaringsbase-

rede nøgletal, skal der fra flest mulige forskellige kilder indhentes relevante

pris- og mængde-informationer. På denne baggrund argumenteres konkret for

et valgt prisestimat for hver budgetpost.

I forbindelse med opstart af projektet oprettes et register til håndtering af risici,

jf. afsnit 4.2 om risikostyring under fase 2. I fase 1 vil registeret ofte have over-

slagskarakter, mens dette udbygges fuldt i fase 2.

Risikoregisteret anvendes bl.a. til at skærpe opmærksomheden, når priser og

mængder estimeres. Identifikationen af konkrete risici kan i visse, få tilfælde

være anledning til, at der optages konkret begrundede poster i budgettet, der

ikke omfatter pris gange fysik, men anføres som en

sumpost.

Anlægsoversla-

get må dog ikke indeholde egentlige reserver, idet disse udmåles som en kor-

rektionsreserve på grundlag af anlægsoverslaget, jf. nedenfor. Mange risici har

ikke primær budgetrelevans, men må f.eks. håndteres i forbindelse med projek-

Side 10/47

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

tets organisering og udbudsstrategi, jf. afsnit 4.2. For store risikoposter skal det

beskrives, hvorledes risikoen kan afdækkes yderligere, således at der kan træf-

fes beslutning om at gennemføre sådanne analyser som en del af fase 2.

Side 11/47

3.2

Rapportering for fase 1

Formålet med det indledende basisoverslag (fase 1-overslag) er at sikre beslut-

ningsstøtte for Folketingets prioritering af statens anlægsmidler, bl.a. i forbin-

delse med udarbejdelse af investeringsplaner og trafikpolitiske forlig.

Fase 1-rapporteringen til det politiske niveau forudsættes at omfatte:



Anlægsoverslag opdelt på faste hovedposter/-elementer med angivelse

af centrale forudsætninger.

Beskrivelse af den foreløbige vurdering af risici og usikkerheder, jf. af-

snit 3.1.

En foreløbig, overordnet beskrivelse af organiseringen af projektet, ek-

sempelvis hvorvidt der skal oprettes en særskilt projektorganisation i

anlægsmyndigheden, eller hvorvidt projektet bør gennemføres som et

traditionelt statsligt projekt eller kunne egne sig til alternative organi-

sations- og finansieringsformer såsom brugerbetaling.

Beskrivelse af løsningsalternativer med hensyn til linjeføring og funkti-

onalitet.

Samfundsmæssig begrundelse (fremkommelighed, regional udvikling,

miljøhensyn, etc.). Medmindre andet aftales konkret med departemen-

tet, skal der inkluderes en egentlig samfundsøkonomisk beregning.

Denne foretages med udgangspunkt i en anlægsudgift bestående af ba-

sisoverslag samt korrektionsreserve på 50 pct., idet der kan angives føl-

somhedsanalyser for fx lavere korrektionsreserver.



I tabelrapporteringseksempel 1 er vist et tabeleksempel på rapportering af det

økonomiske overslag for en ny jernbanestrækning (tre alternativer).

Tabelrapporteringseksempel 1 - Basisoverslag for projektalternativer, fase 1

mio. kr. i 2017-priser

Poster

Hovedpost 1

Hovedpost 2

Hovedpost 3

Hovedpost 4

Hovedpost 5

Hovedpost 6

Basisoverslag total

Alternativ 1

210

350

400

120

116

1.273

190

150

250

150

114

910

Alternativ 2

Alternativ 3

180

250

340

250

150

1.260

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Korrektionstillæg 1 (50 pct.)

Indledende anlægsoverslag

637

1.910

455

1.365

630

1.890

Side 12/47

Økonomibeskrivelsen af alternativerne skal i relevant omfang suppleres med

betragtninger om risici, jf. afsnit 3.1.

Afrapporteringen til det politiske niveau skal understøttes af en teknisk afrap-

portering af de forudsætninger, der ligger til grund for det økonomiske over-

slag:



De funktionalitets- og kapacitetsmæssige forudsætninger for anlæggets

udformning og dimensionering

De kvalitetsmæssige (miljø, sikkerhed, æstetik, etc.) forudsætninger for

anlæggets udformning

De tidsmæssige (anlægsperiode, etapeopdeling) forudsætninger

Organiseringen

De prismæssige forudsætninger, der bl.a. kan omfatte:

Prisindeks

Centrale forhold omkring fysik (f.eks. tunnel kontra bro) og

teknologi (f.eks. ERTMS og støjdæmpende belægning)

Forhold til andre projekter

Erfaringskilder for anvendte standardenhedspriser.



Afrapporteringen skal redegøre for de anvendte forudsætninger for de enkelte

hovedposter/-elementer (fx broer, spor osv.), jf. rapporteringseksemplet. I den

forbindelse forudsættes redegjort for de overvejelser, der har ligget til grund for

valg af forudsætninger, herunder risikoovervejelser og overvejelser om organi-

sering (projektorganisation, entreprisestrategi, tidsplan og udrulningsstrategi,

etc.) og teknologivalg. Det gøres i dét omfang disse overvejelser udgør forud-

sætninger for budgettet, dvs. har konkret indvirkning på budgetposterne.

Rapporteringen skal endvidere omfatte en beskrivelse og vurdering af de væ-

sentligste risici, der er identificeret. Gennemgangen af de væsentligste risici

skal omfatte en vurdering af sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer, og

konsekvensen heraf. Dette kan ske i form af de i afsnit 4.2 anførte ”karakterska-

laer”. For store risikoposter skal det beskrives, hvorledes risikoen kan afdækkes

yderligere, således at der kan træffes beslutningen om at gennemføre sådanne

analyser som en del af fase 2.

Anlægsprojekter med en forventet totaludgift på over 250 mio.kr. (basisover-

slag plus korrektionstillæg på 50 pct.) skal gennemgå en ekstern kvalitetssik-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

ring, jf. akt. 16/2006. Derfor skal den tekniske afrapportering have en form og

indhold, der muliggør en ekstern kvalitetssikring. Den eksterne kvalitetssikring

har i fase 1 til opgave:



At gennemgå og validere den indre sammenhæng i anlægsoverslaget

(fysikforudsætninger, erfaringsbaserede enhedspriser og beregninger)

At gennemgå risikoregisteret med tilhørende vurderinger af sandsyn-

ligheder og konsekvenser samt indvirkning på forudsætninger for fysik

og priser.

At evaluere den samfundsøkonomiske analyse.

Side 13/47



Departementet har fastlagt de konkrete krav til kvalitetssikringen i den såkald-

te ”Terms of Reference” for ekstern kvalitetssikring af fase 1-undersøgelser.

Den eksterne kvalitetssikring skal fokusere på projektets evt. svage punkter,

samt en samlet vurdering af, om projektgrundlaget gør det problematisk at

træffe beslutning om at gå videre med projektet. Derudover må det forventes,

at der i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring identificeres gode råd og

forslag til projektet. Anlægsmyndigheden vurderer selv, om og i givet fald

hvordan disse råd og forslag bedst indarbejdes i projektgrundlaget. Vurderin-

gen begrundes og dokumenteres, særligt hvis råd fravælges. Departementet

orienteres om eventuelle mere væsentlige forhold, der er til- eller fravalgt på

baggrund af den eksterne kvalitetssikring.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Fase 2 (VVM-redegørelser/beslutningsgrundlag)

Side 14/47

Formålet med en fase 2-undersøgelse er at etablere et grundlag for en endelig

politisk beslutning om at gennemføre et projekt. Således rettes fokus i fase 2 på

at afklare centrale tekniske, økonomiske, trafikale og miljømæssige forhold

samt risici.

Økonomistyringens primære opgaver i fase 2 er følgende:



Opstilling af det ”bedste realistiske” budget for, hvad anlægsprojektet

kommer til at koste, ud fra den tilgængelige viden, jf. afsnit 4.1 neden-

for.

Beskrivelse af de forudsætninger, som budgettet hviler på.

Sikring af en sporbar udvikling i budget og forudsætninger siden fase 1-

overslaget. Herunder ved anvendelse af de samme, faste postopdelin-

ger.

Gennemførelse af samfundsøkonomisk analyse.

Identifikation og behandling af risici.

Udmåling af bevilling (herunder i forbindelse med anlægsloven).



Budgettet, den samfundsøkonomiske analyse og de identificerede risici skal

danne input til den politiske beslutningsproces med hensyn til, hvorvidt pro-

jektet skal gennemføres eller ej, samt hvorledes projektet skal prioriteres i for-

hold til andre potentielle investeringer. I fase 2 skal endvidere angives over-

ordnede forslag til projektets organisering, særligt i dét omfang, der lægges op

til en alternativ form for projektorganisation såsom en selvstændig offentlig

virksomhed.

Budgettet skal endvidere danne grundlag for bevillingen, der skal udmåles i

forbindelse med anlægsloven eller tilsvarende hjemmel. I forhold til bevillings-

styring er den centrale opgave at sikre, at der er etableret et basisbudget, hvor

forudsætningerne er dokumenteret med henblik på de bevilgende myndighe-

ders evaluering af budgettet samt budgetopfølgning i de følgende faser.

Budgettets primære succeskriterium er at fremkomme med et udgiftsestimat,

der vil ramme den faktiske anlægsudgift så præcist som muligt ud fra den til-

gængelige viden. Det er således hensigten at opstille ”det bedste realistiske

estimat ud fra den tilgængelige viden” for projektets omkostninger. Derimod

skal der ikke opstilles et ”inflateret budget”, der under alle tænkelige forhold vil

kunne overholdes. Basisoverslaget udarbejdes på baggrund af faste forudsæt-

ninger som f.eks. sammenhæng med andre projekter, prisniveau m.v., som

identificeres og nedskrives.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

I fase 2 skal risici, der kan true opfyldelsen af den økonomiske målsætning og

de funktionsmæssige mål, identificeres og beskrives med hensyn til sandsyn-

lighed, potentiel konsekvens, samt hvilke tiltag, der planlægges til at eliminere

eller reducere risiciene. Det skal i den forbindelse overvejes, om der allerede i

fase 2 skal gennemføres analyser, der afdækker risiciene yderligere.

Identifikationen af konkrete risici kan i visse tilfælde give anledning til konkre-

te begrundede ændringer i budgettet, jf. afsnit 4.2.

Risici og budgetforudsætninger skal ses i et tæt samspil, således at der i rappor-

teringen til det politiske beslutningsniveau er særligt fokus på, hvilke forud-

sætninger budgettet hviler på, og hvad konsekvenserne kan være, hvis de op-

stillede forudsætninger ikke holder.

I forlængelse af dette bemærkes også, at det – i tilfælde af, at der går lang tid

mellem udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget og den politiske behandling –

kan være relevant med en opdatering af beslutningsgrundlaget. I visse tilfælde

kan det være nødvendigt ifølge VVM-lovgivning. Det kan i udarbejdelsen af et

beslutningsgrundlag være en god idé at være opmærksom på, hvilke af de for-

udsætninger, som budgettet hviler på, der er særligt tidsfølsomme.

Side 15/47

4.1

Udarbejdelse af basisoverslag

Ligesom ved fase 1 (jf. afsnit 3.1) er formålet ved fase 2-basisoverslaget at udar-

bejde ”det bedste realistiske estimat ud fra den tilgængelige viden”. Også her

defineres det ”bedste realistiske estimat” som et estimat, der i videst mulig om-

fang er empirisk underbygget, og hvor alle forudsætninger er veldokumen-

terede.

Basisoverslaget er det overslag for anlægssummen, som ligger til grund for pro-

jektets ankerbudget. Basisoverslaget baseres så vidt muligt på erfaringsbasere-

de enhedspriser og mængdeestimater, pris for særlige konstruktioner samt evt.

sumposter for særlige forhold identificeret i forbindelse med risikoanalysen.

Hvor erfaringstal ikke findes, laves der estimeringer – herunder eksternt ind-

hentede tal fra flest mulige kilder – der dokumenteres. Hvis der foreligger erfa-

ringstal, men ikke for repræsentative projekter, kan der afviges fra standarden-

hedspriser. I fald der afviges fra standardenhedspriserne, skal dette begrundes,

og de økonomiske konsekvenser synliggøres.

Overslaget forudsættes nedbrudt til det relevante niveau inden for hver hoved-

post (typisk svarende til et mellempostniveau), og der forudsættes anvendt

standardenhedspriser på dette niveau fra tidligere projekter, som kan danne

grundlag for estimeringen af projektets anlægsudgift. Det relevante niveau vil

typisk være anlægstyper inden for hver hovedpost og i enkelte tilfælde under-

opdelt på hovedkomponenter. Som eksempel kan nævnes, at Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

under hovedposten ”Veje” bl.a. budgetterer på mellemposterne ”Motorvej” og

”Omlagte veje”. Posten ”Omlagte veje” underopdeles i ”Større veje”, ”Mindre

veje og stier” og ”Mindre anlæg”. Der kan som støtte for budgetteringen anven-

des et underopdelt kalkulationssystem. Den løbende budgetopfølgning vil ske

på hovedpost/mellempostniveau, men afvigelsesforklaringer skal foretages på

relevant underpostniveau.

I basisoverslaget indgår ”det bedste realistiske estimat ud fra den tilgængelige

viden” for alle poster, som er nødvendige for projektets gennemførelse, herun-

der tværgående administrative poster. Det bemærkes, at også sidstnævnte typer

af poster skal begrundes, baseret på f.eks. et konkret argumenteret personale-

antal, rådgiverforbrug samt løn- og prisniveau. De tværgående administrative

poster kan også angives som en procent af den øvrige anlægssum, dog med en

konkret stillingtagen til procentsatsen i forhold til det enkelte projekt.

Dele af eller hele fysikoverlaget (ikke administrative poster) kan herudover til-

lægges et erfaringsbaseret efterkalkulationsbidrag for at inddæmme manglende

viden om de fysiske mængder (såkaldt projekteringsgap), jf. nedenfor. Der er

dog ikke noget krav om at anvende efterkalkulationsbidrag.

Endvidere kan der indgå særlige konstruktioner (f.eks. særlige bro- eller tun-

nelkonstruktioner), hvor enhedsprisen knyttes til den samlede konstruktion og

ikke mængde gange pris (der vil altså være tale om en sumpost). Valget af den-

ne tilgang vil typisk basere sig på, at der knytter sig markant større risici til en

sådan konstruktion end tilfældet er for anlægselementerne i det resterende

projekt. Der følges således løbende op på omkostningen til særlige konstrukti-

oner, og disse konstruktioner omsættes i størst muligt omfang til mængde gan-

ge pris på baggrund af projektregnskabet, således at konstruktionerne kan

håndteres efter den almindelige tilgang fremover.

Endelig kan der i forbindelse med risikoanalysen identificeres konkrete ekstra-

ordinære forhold som i visse, særlige tilfælde kan være anledning til budgette-

ring af konkrete begrundede sumposter. Således indføres en sumpost i budget-

tet, og vægten af risikoen justeres i nedadgående retning i risikoregistret. Sum-

posterne er ikke egentlige reserver, men budgetposter knyttet til konkrete, eks-

traordinære risici. Ved budgetteringen ved Ny Anlægsbudgettering gælder det

således, at basisoverslaget ikke må indeholde egentlige reserver, idet disse ud-

måles som en korrektionsreserve på grundlag af anlægsoverslaget, jf. nedenfor.

Ankerbudgettet (projektbevillingen) for projektet vil være basisoverslaget (inkl.

sumposter) for det valgte projektalternativ tillagt korrektionstillæg på 10 pct.

(K2-A).

Trinene i opstillingen af ankerbudgettet (projektbevillingen) er illustreret i ne-

denstående figur.

Side 16/47

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Side 17/47

Prisestimat

Mængdeestimat

Basisoverslag

Særlige konstruktioner

Særlige risici

Korrektionstillæg

Ankerbudget

(inkl. K2-A)

Reserve (K2-B)

Samlet set vil et basisoverslag bestå af følgende poster:

Anlægsudgifter i form af udstyr og anlægselementer (pris * mængde)

2. Konkret argumenterede tværgående udgifter til f.eks. projektering, ud-

viklingsaktiviteter, administration og udbud, samt evt. særlige kon-

struktioner.

3. Undtagelsesvist evt. nødvendige udgifter som ikke har kunnet optages i

de normale poster (pris * mængde), og som derfor må opføres som

sumposter.

4.1.1

Fra estimat til ankerbudget

Økonomistyringsmodellen forudsætter, at basisoverslag kan ses som en funkti-

on af en række mængdeestimater og prisestimater, herunder estimater for sær-

lige konstruktioner og administrative omkostninger.

Formålet med opstillingen af basisoverslaget er at nå frem til det bedst mulige

bud på, hvad projektet vil koste uden tillæg af egentlige reserver til inddækning

af generelle usikkerheder. Basisoverslaget danner efterfølgende grundlag for

projektets ankerbudget, inkl. projektreserve, samt omfanget af departementets

centrale reserve.

Generelle korrektionstillæg til håndtering af usikkerhed indgår ikke i estimatet,

da budgetreserver håndteres uden for kalkulationen ved hjælp af korrektions-

tillæg, jf. bilag 1. Der kan dog i visse tilfælde anvendes efterkalkulationsbidrag,

jf. afsnit 4.1.3.

Mængdeestimatet har ofte været den delkalkulation, som der har været brugt

flest ressourcer på. Med introduktionen af økonomistyringsmodellen er indsat-

sen vedrørende prisestimater øget, så begge elementer i basisoverslaget opnår

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

samme kvalitet og sikkerhed. Således skal mængder og priser dokumenteres på

samme niveau.

Side 18/47

4.1.2

Basisoverslagets struktur

Et basisoverslag er sammensat af en række anlægselementer, som tilsammen

svarer til det samlede anlægsprojekt. Basisoverslaget skal identificere anlægs-

elementer på det relevante hoved- eller mellempostniveau og særlige udfor-

dringer inden for disse poster. Det er således ikke et selvstændigt formål at få

underopdelt mellemposterne i flere underposter, men i stedet for bør der foku-

seres på centrale udfordringer inden for hver mellempost, jf. f.eks. afsnittet om

særlige konstruktioner, risikoanalyse samt yderligere afdækning af tiltag til

nedbringelse af risici. Som tommelfingerregel vil ressourceindsatsen i fase 2

være i størrelsesordnen faktor 5 til 10 i forhold til fase 1, men ressourceindsat-

sen skal fortsat fokuseres på det, der reelt dimensionerer budgettet, i stedet for

en bredere detaljering af basisoverslaget.

For at give indtryk af detaljeringsgraden er elementerne, som indgår i Vejdirek-

toratets overslagssystem, oplistet i tabellen nedenfor.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Anlægsoverslag

Strækning:

Etape:

Stationering:

6615

Herning - Århus

Bording - Funder

9.7 - 22.0

Side 19/47

Dato:

Beregnet:

Kontrol:

13.11.03

MBE

Strækningen omfatter i hovedtræk:

Motorvejen Bording - Funder

Overslag til anlægslov

Incl. fuldt tilslutningsanlæg ved Ravnholtlundvej (ruder) og Vejlevej (ruder)

Incl. etapeafslutning ved Funder, som er en del af et fremtidigt tilslutningsanlæg ved Funder

Incl. 730 m dalbro i Funder Ådal

Incl. sideanlæg med tank og kiosk mellem Bording og Pårup

Motorvejslængde: Længde - etapeafslutning - dalbro (12,3 - 1,0 - 0,73 = 10,57)

Indeks: Medio 2004, 135,0 (skøn)

Alle priser er mio.kr.

Veje

Fysik

197,40

Motorvej

Tilslutningsanlæg

Omlagte veje

Større veje

Mindre veje og stier

Mindre anlæg

Sideanlæg

Miljøforanstaltninger

Støjvolde m.v.

Øvrige miljøforanstaltninger

Bygværker og broer

Overføringer

Underføringer

Dalbroer*

Tunneler

Andre bygningsværker

Øvrige entrepriser

Tavler, beplantning, hegn m.v.

Bynær område

Signalanlæg m.v.

Sideanlæg

Rasteanlæg

Øvrige anlægsudgifter

Ledningsarbejder, markskader m.v.

Diverse udgifter (arkæologi m.v.)

Entreprisearbejder i alt

10,57 km

3,0 stk

2,9 km

5,0 km

Sum

2,0 stk

Sum

124,70

14,60

8,90

5,90

6,80

4,70

23,60

8,20

227,60

EKB

33,56

17%

Basis

230,96

stk

Sum

44,00

10,80

168,70

2,10

2,00

13,66

10,12

241,26

168,70

178,82

19,10

Sum

2,0 stk

10,40

0,00

8,70

8,60

1,72

20,82

Sum

6,90

1,70

452,70

0,26

8,86

49,19

501,89

Arealerhvervelse

Sum

50,00

2,50

51,69

52,50

Anlægsudgifter i alt

502,70

554,39

Projektering, tilsyn og administration (13,789%)

Løn

Anlægsrelateret drift

Fordelingsomkostninger

Lønandel

Driftsandel

Sum

3,0%

19,29

37,23

32,15

10,29

21,86

80,40

8,27

88,67

5,789%

5,0%

1,6%

3,4%

Anlægsoverslag

583,10

59,96

643,06

Korrektionstillæg A (K2-A)

Ankerbudget / Bevilling

Heraf anlægsløn (4,6 %)

Sum

64,31

707,37

Sum

32,54

128,61

835,98

Korrektionstillæg B (K2-B)

Totalbevilling incl. central reserve

* Dalbroen over Funder Ådal er aftalt rapporteret som en selvstændig hovedpost i den efterfølgende rapportering.

Figur 2

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Figuren ovenfor viser, at hver hovedpost (Veje, Bygværker og broer osv.) er op-

delt i en række mellemposter svarende til overordnede anlægskomponenter

(f.eks. overføringer, underføringer mv.). I enkelte tilfælde kan disse overordne-

de anlægskomponenter være opdelt i nogle få overordnede typer (f.eks. ”Om-

lagte veje” i større vej, mindre vej osv.). Til hver anlægskomponent er der knyt-

tet en estimeret mængde og en estimeret enhedspris. Mængderne for anlægsty-

perne udgør tilsammen den fysiske beskrivelse af anlægget, som er dokumente-

ret i en række beregninger eller erfaringstal. For de enkelte poster skal der fast-

lægges en enhedspris, som baseres på indhentede priser fra lignende arbejder.

Basisoverslagets struktur bør følge den samme struktur (hierarki), som anven-

des for udarbejdelse af tilbudslister i forbindelse med licitationer. Det forud-

sættes i denne forbindelse, at anlægsmyndighederne opererer med ”standard-

tilbudslister”, samt at bane og vej opererer med en fælles overordnet struktur

for anlægsposter, der gør sig gældende for begge anlægsmyndigheder (bl.a.

jordarbejder samt bygværker og broer). Det tilstræbes således, at der ikke er

forskelle mellem de overordnede strukturer for anlægsposter i henholdsvis

Vejdirektoratet og Banedanmark, og at fællesmængden i den overordnede

struktur er stor. I dét omfang, der er forskel, bør forskellene kun bero på speci-

fikke forskelle mellem anlæg af jernbaner hhv. anlæg af veje. De ensartede

strukturer vil kunne understøtte tværgående erfaringsopsamling, brug af erfa-

ringspriser, mv.

Budgetsporet for anlægsprojektet skal dokumenteres, så der ved hver status-

rapportering kan udarbejdes en budgetversion, der er dokumenteret med hen-

syn til de aktuelle forudsætninger for priser og mængder. Denne budgetversion

med underliggende beregninger og verbal beskrivelse af forudsætninger og sta-

tus for årsager til risici skal lagres på en måde, så der foretages systematisk

sammenligning med ankerbudgettet.

Der kan være helt særlige tilfælde, hvor standardtilbudslistens struktur ikke er

hensigtsmæssig at følge. Et eksempel på sidstnævnte var Banedanmarks pro-

jekt Signalprogrammet. Hvis kalkulationen ikke baseres på standardtilbudsli-

ster, skal der etableres en anden gennemgående datastruktur, så der sikres

budgetmæssig sporbarhed gennem projektets faser.

Side 20/47

4.1.3

Fastlæggelse og dokumentation af anlæggets fysik (herunder efter-

kalkulationsbidrag)

Mængdeestimatet beskriver anlæggets fysik. En række anlægselementer vil be-

stå af dele, som er beskrevet i standarder, normer og regler, og som sådan vil

kunne genbruges mellem projekter. Resten af anlægselementerne estimeres ud

fra forudsætninger og erfaringstal.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Dokumentationen for den fysiske beskrivelse skal bestå af henvisninger til de

elementer, som er fastlagt ved standarder. Dernæst skal de forudsætninger,

som fysikoverslaget er udarbejdet for, beskrives. Et eksempel på en forudsæt-

ning kunne være linjeføringen, som er afgørende for omfanget af jordarbejder.

I praksis vil der være anlægselementer, som det vil være for tidskrævende eller

ikke praktisk muligt at nedbryde i detaljer. I basisoverslaget kan det være til-

strækkeligt at nedbryde fysikken til mellemposter, jf. figur 2. Tilsvarende vil der

kunne forekomme anlægselementer, hvor der ikke vil være muligt eller me-

ningsfyldt at opgøre eller beskrive fysiske elementer. Dette kan gælde for ek-

sempelvis etablering af byggeplads, miljøundersøgelser og arkæologiske under-

søgelser. I disse tilfælde kan der estimeres en ”sumpost” med angivelse af de

forudsætninger og erfaringer, der ligger til grund for estimatet.

For visse anlægsposter viser erfaringerne, at der sker en systematisk undervur-

dering af de fysiske mængder i forbindelse med udarbejdelsen af basisoversla-

get, hvilket skyldes det afklaringsniveau, der forudsættes i fase 2. Således vil

der ved udarbejdelsen af en fase 2-rapport typisk ikke være foretaget egentlige

jordbundsundersøgelse, linjegennemgang mv., ligesom tilstanden af evt. eksi-

sterende anlæg typisk vil være uafklaret.

Fysiske mængder, der pga. ufuldstændigt kendskab til de fysiske forhold i mar-

ken ikke er identificeret på tidspunktet for basisoverslagets udarbejdelse, men

som er nødvendige for projektet, benævnes ”projekteringsgap”. For at indar-

bejde denne kendte usikkerhed ved kalkulationen, kan der på baggrund af alle-

rede gennemførte projekter beregnes et ”erfaringsbaseret efterkalkulationsbi-

drag”. Standarden for anvendelsen af det erfaringsbaserede efterkalkulations-

bidrag fastsættes i samarbejde med departementet.

Udmåling af eventuelle efterkalkulationsbidrag for konkrete poster skal være

erfaringsbaseret, jf. figur 3, således at der for alle projekter foretages en efter-

kalkulation (samt evt. også mellemkalkulation), hvor fysikken sammenholdes

med ankerbudgettets fysik. Det konstaterede projekteringsgap vil kunne opgø-

res i procent som forskellen mellem basisoverslaget (eksklusive efterkalkulati-

onsbidrag) og den endelige udgift (ved mellemkalkulation vil det være forskel-

len i forhold til bygherreoverslaget)

med anvendelse af basisoverslagets priser.

Efterkalkulationsbidrag udmåles ved at beregne det gennemsnitlige projekte-

ringsgap for tidligere gennemførte projekter. Projektets efterkalkulationsbidrag

bør udmåles i forhold til sammenlignelige projekter

Side 21/47

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Side 22/47

Figur 3

Projekteringsgap skal efterkalkuleres ned til laveste anlægselementniveau.

Størrelsen og anvendelsen af projekteringsgap vil afhænge af anlægspostens

karakter, idet kvantificeringen er baseret på realiserede erfaringer. En kvalifi-

ceret udmåling af projekteringsgap er således afhængig af, at der er tale om

standardiserede anlægsarbejder. Der vil gennem systematisk efterkalkulation

kunne udmåles realistiske efterkalkulationsbidragsprocenter for f.eks. vejover-

føringer.

Derimod vil der ifølge sagens natur ikke kunne udmåles realistiske erfaringsba-

serede efterkalkulationsbidrag for anlægsarbejder, der er unikke. Hvis mæng-

derne vurderes som sikre, skal der heller ikke anvendes efterkalkulationsbi-

drag. Der vil endvidere være andre poster, hvor det ikke vurderes at være rele-

vant med udmåling af efterkalkulationsbidrag. Dette forudsættes generelt at

være tilfældet for arealerhvervelse og tværgående poster som projektstyring.

Det forventes, at projekteringsgap’ets relative størrelse (procentsatsen) vil blive

reduceret over de kommende år som følge af forbedret erfaringsopsamling og

forbedret risikostyring.

4.1.4

Fastlæggelse og dokumentation af enhedspriser

Til de enkelte elementer i fysikoverslaget er knyttet en enhedspris. Enhedspri-

serne i basisoverslaget forudsættes at være specificeret på hovedpostniveau el-

ler lavere. Grundlaget for enhedsprisen skal så vidt muligt være systematisk

udarbejdede standardenhedspriser baseret på erfaringspriser fra andre projek-

ter kombineret med en standardstykliste (hvor hovedpostens fysik er nedbrudt

på underpostniveau), men kan også være ad hoc-udarbejdede overslag. Da in-

gen anlægsprojekter er fuldstændig ens, vil basisoverslagene ofte være resul-

tatet af en kombination af standard- og ad hoc-priser.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Anlægsmyndighederne beskriver i særskilte dokumenter, hvorledes erfarings-

priser opsamles og dokumenteres.

I de tilfælde, hvor der foreligger standardenhedspriser, kan disse afviges, hvis

anlægsmyndigheden vurderer, at særlige forhold gør sig gældende for det kon-

krete projekt, dvs. hvis der reelt set ikke findes repræsentative standarden-

hedspriser. Det kan eksempelvis være, hvis det aktuelle projekts forudsætnin-

ger afviger med hensyn til udførelsesforhold, i forhold til de projekter, hvorfra

erfaringspriserne hidrører (f.eks. om der for udbygningsprojekter skal kunne

opretholdes trafik under udførelsen). Tilsvarende kan der være særlige mar-

kedsforhold i det geografiske område, hvor projektet skal gennemføres, som

bør afspejles i de estimerede enhedspriser. Eventuelle afvigelser fra standard-

enhedspriser skal beskrives i budgetforudsætninger med hensyn til årsag og

konsekvens. Standardenhedspriser forudsættes løbende opdateret med rele-

vante prisindeks.

For anlægselementer, hvor der ikke foreligger standardenhedspriser, vil det

være nødvendigt at beskrive, hvordan ad hoc-prissætningen fremkommer. Det

kan være i form af erfaringer fra andre lande, andre projekter, interne og eks-

terne ekspertvurderinger.

Risikoregisteret kan anvendes til at skærpe opmærksomheden i forbindelse

med budgetlægningen, jf. afsnit 4.2.

Side 23/47

4.1.5

Særlige konstruktioner

I forbindelse med nogle anlægsprojekter skal der opføres særlige konstruktio-

ner, som der ikke foreligger tidligere erfaringer med (f.eks. særlige bro- eller

tunnelkonstruktioner). I sådanne særlige tilfælde kan enhedsprisen knyttes til

den samlede konstruktion, evt. budgetteret på baggrund af underposter hvis

muligt, og ikke mængde gange pris (der vil altså være tale om en sumpost), jf. s.

13-14. Budgetteringen af sådanne konstruktioner vil således basere sig på en

blanding af tidligere erfaringer fra sammenlignelige projekter (typisk på un-

derpostniveau), ekspertskøn samt benchmarking i forhold til andre projekter.

Valget af denne tilgang vil typisk basere sig på, at der knytter sig markant større

risici til en sådan konstruktion end tilfældet er for anlægselementerne i det re-

sterende projekt. Der følges således løbende op på omkostningen til særlige

konstruktioner, og disse konstruktioner omsættes i størst muligt omfang til

mængde-gange-pris på baggrund af projektregnskabet, således at konstruktio-

nerne kan håndteres efter den almindelige tilgang fremover.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

4.2

Krav til risikostyring

Side 24/47

Formålet med at udføre risikostyring er at planlægge, projektere og gennemfø-

re projektet i konsekvent bevidsthed om de forhold og hændelser, der potentielt

udgør en risiko og/eller usikkerhed for projektets økonomi, tid og kvalitet. Der

bør på tværs af projekter være en systematisk, konsistent og ensartet håndte-

ring af projektrisici, herunder i forhold til dokumentation af udvikling samt er-

faringsopsamling.

Der oprettes i den forbindelse et systematisk register til håndtering af risici

(projektrisici) allerede i forbindelse med fase 1. Se evt. Bilag 1 - Centrale begre-

ber for en definition på ”risiko”. I fase 1 vil registeret ofte have overslagskarak-

ter, mens der senest i forbindelse med fase 2 bør oprettes et fuldt udbygget re-

gister. Udbygningen af risikoregisteret er en fortløbende proces, der sker i takt

med gennemførelse af tekniske analyser, risikostyringsworkshops m.v. Risiko-

registeret opdateres løbende gennem hele projektforløbet. Sikkerhedsrelatere-

de risici er ikke omfattet af nærværende notat.

Formålet med risikoregisteret er for det første at skærpe opmærksomheden i

forbindelse med udarbejdelsen af hhv. indledende basisoverslag og basisover-

slag i fase 1 og 2, så ”det bedste realistiske estimat ud fra den tilgængelige vi-

den” opnås. I forlængelse heraf skal registeret for det andet understøtte afrap-

porteringen på teknisk niveau til f.eks. den eksterne kvalitetssikring samt det

politiske niveau i fase 1 og 2. For det tredje skal det fortsat opdaterede risikore-

gister indgå som en integreret del af projektstyringen efter et projekts politiske

vedtagelse, jf. afsnit 5 om fase 3-5.

Endeligt forventes det, at risikostyringen giver mulighed for generel erfarings-

opsamling og videndeling mellem projekterne hos anlægsmyndigheden, således

at basis for ”det bedste realistiske estimat ud fra den tilgængelige viden”

i bud-

getteringsfasen

kontinuerligt udvides til gavn for fremtidige projekter.

4.2.1 Krav til risikoregisteret

Risikoregisteret skal:



Indeholde samtlige identificerede risici

Indeholde en vurdering af sandsynligheden for, at hændelsen indtræf-

fer, samt dens eventuelle konsekvens (budgetmæssig eller anden)

Indeholde besluttede tiltag til at imødegå risici

Anvendes til struktureret at følge op på risici.



TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Risikoregistret skal udvikles således, at det sikrer en systematisk opfølgning og

syring af risici.

Den budgetmæssige konsekvens af en identificeret risiko angives på karakter-

skalaen ”ubetydelig” til ”katastrofal”, som fastlægges ud fra et procentinterval

af basisoverslaget, jf. figur 4. Konsekvensen af en risiko kan dog også være an-

det end budgetmæssig. Ligeledes kan sandsynligheden for, at en risiko realise-

res, angives på karakterskalaen ”usandsynligt” til ”næsten sikkert”, som også

fastlægges ud fra et procentinterval, jf. figur 4, som viser vejledende intervaller.

Konsekvens

Ubetydelig

<1%

> 60%

40 - 59 %

20 - 39 %

10 - 19 %

0-9%

Risikoklasse:

Lav

Moderat

Høj

Mindre

1-3%

Moderat

3 - 10 %

Større

Katastrofal

10 - 25 %

> 25 %

Side 25/47

Sandsynlighed

Næsten sikkert

Sandsynligt

Muligt

Sjældent

Usandsynligt

Figur 4.

Samtlige identificerede risici bør gennemgås for at identificere mulige forebyg-

gende tiltag samt tiltag, der kan iværksættes, hvis risikoen indtræffer. I den

forbindelse skal det overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre

yderligere afdækning af store risici inden hhv. fase 1 og fase 2 rapporten fær-

diggøres. Det noteres i risikoregisteret, hvordan de forskellige risici søges imø-

degået. Der bør løbende gennem projektets levetid ske en opdatering af risiko-

registret med eventuelle nye risici samt revurdering af tidligere angivne risici,

jf. afsnit 5.1.2 om risici i fase 3-5. Der føres en ændringslog, så det er muligt at

spore alle ændringer.

4.2.2 Anvendelsen af risikoregisteret i budgetteringsfasen (fase 1 og 2)

Inden anlægsoverslaget i fase 1 og 2 færdiggøres, skal der være gennemført en

struktureret indsamling og vurdering af projektets risici.

De identificerede risici skal bl.a. vurderes i forhold til følgende:



Giver de pågældende risici anledning til at revurdere den forudsatte fy-

sik med hensyn til funktionalitet, teknologi og mængder?

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov



Giver de pågældende risici anledning til at revurdere de forudsatte en-

hedspriser?

Giver de pågældende risici anledning til at budgettere med en sumpost i

særlige tilfælde?

Giver de pågældende risici anledning til at iværksætte og/eller budget-

tere med særlige strategier/aktiviteter omkring organiseringen af pro-

jektet, f.eks. udbudsstrategi, jordbundsanalyser, udvidet byggetilsyn,

review og bemanding af projektorganisationen?

Side 26/47



Et eksempel fra Banedanmarks projekt Signalprogrammet på sidstnævnte er, at

installeringen af nye signaler på fjernbanen er blevet udbudt i to entrepriser for

at sikre et tilstrækkeligt antal bydere og for at sikre, at der findes alternativer,

hvis én leverandør mod forventning ikke kan magte opgaven.

Risikogennemgangen kan have som konsekvens, at det i særlige tilfælde vurde-

res nødvendigt at budgettere med sumposter for ekstraordinære forhold eller

hvor der ikke eksisterer forudsætninger for at kvantificere fysik og enhedspri-

ser. Et eksempel på en sumpost, som blev optaget direkte i basisoverslaget i

Banedanmarks Signalprogram, var 215 mio. kr. til opdateringer af signalsoft-

ware m.v. på grund af planlagte nye EU-krav i løbet af anlægsperioden til ind-

retningen af europæiske signalsystemer.

Basisoverslaget må ikke indeholde egentlige reserver, idet disse udmåles som

en korrektionsreserve oven i basisoverslaget. I forlængelse heraf er det afgø-

rende at understrege, at den teoretiske værdi af en risiko (frekvens gange bud-

getkonsekvens) ikke må indføres i budgettet som en ”sumpost”. Ej heller må

vurderingen af priser eller mængder sættes kunstigt op med henblik på at imø-

degå identificerede risici. Håndtering af risici i forbindelse med budgetlægnin-

gen sker med baggrund i konkrete begrundede vurderinger, samt ved korrekti-

onstillægget på i alt 30 pct. I visse tilfælde kan usikkerheder desuden afhjælpes

ved at vælge andre erfaringstal, dvs. udvælge mere repræsentative projekter

som grundlag for budgetteringen.

Det bemærkes endeligt, at såfremt en identificeret risiko er håndteret ved an-

vendelsen af efterkalkulationsbidrag, kan en sådan ikke give anledning til yder-

ligere ændringer i budgettet ud over efterkalkulationsbidraget, jf. afsnit 4.1.

4.2.3

Afrapportering på risici og risikohåndtering

Der skal afrapporteres på risikohåndteringen i forbindelse med både fase 1 og

fase 2. Der vil som udgangspunkt skulle udarbejdes en egentlig teknisk rapport

om risikohåndteringen i forbindelse med i hvert fald fase 2 og også fase 1, så-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

fremt der er tale om et projekt, som skal eksternt kvalitetssikres. I rapporten

angives en grundig beskrivelse af alle de identificerede risici og håndteringen

heraf, herunder indvirkning på de opstillede forudsætninger for mængder, pri-

ser, eventuelle sumposter samt projektets organisering.

Hvis der i et projekt arbejdes med valg mellem forskellige scenarier, f.eks. i

form af linjeføring, vil forskellen mellem disse oftest blive portrætteret ved for-

skellige totaludgifter, tidsplaner, samfundsøkonomisk værdier m.v. Dette må

dog suppleres med risikobetragtninger, som primært angives kvalitativt men

kan suppleres ved en skala baseret på hver identificeret risikos sandsynligheds-

og konsekvenskarakter (med skalaerne 1-5), jf. risikomatricen, der er illustreret

i figur 4 ovenfor.

I helt særlige tilfælde (eksempelvis ved Signalprogrammet) kan konsekvensen

af en risiko supplerende opgøres ved en estimeret absolut risikoværdi i kr.

Det er dog igen afgørende at understrege, at den teoretiske værdi af en risiko

(frekvens gange budgetkonsekvens) ikke må indføres i budgettet som en sum-

post. Håndtering af risici i forbindelse med budgetlægningen sker med bag-

grund i konkrete begrundede vurderinger samt ved brug af korrektionstillægget

på i alt 30 pct., jf. ovenfor.

Side 27/47

4.3

Rapportering for fase 2

Formålet med fase 2 er at etablere et kvalificeret politisk beslutningsgrundlag,

herunder i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af anlægslov. Beslut-

ningsgrundlaget (rapport, VVM-redegørelse) forventes at omfatte:

Anlægsoverslag med beskrivelse af forudsætninger i form af en opdate-

ret tabel med basisoverslagsalternativer, jf. rapporteringseksempel 1.

Anlægsoverslaget skal i udgangspunktet beskrive et basisprojekt, jf. ka-

pitel 2.2, hvortil der kan komme tilvalg.

2. Mulige tilvalg.

Risikovurderinger, jf. afsnit 4.2

4. Nettonutidsberegninger og samfundsøkonomisk analyse, jf. manual for

samfundsøkonomisk analyse. Denne foretages som udgangspunkt i en

anlægsudgift bestående af totaludgiften, dvs. basisoverslag plus det

samlede korrektionstillæg, idet der kan angives følsomhedsanalyser for

fx andre korrektionsreserver.

5. Driftsøkonomiske konsekvenser.

6. Trafikeffekter (kapacitet, regularitet, etc.).

7. Miljøeffekter (VVM).

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

8. Overordnede beskrivelser af projektets forventede organisering.

9. Eksternt review (omfang og resultat).

Økonomirapporteringen i forbindelse med fase 2 kan omfatte flere forskellige

alternativer med hver sit udgiftsestimat (benævnes basisoverslag i det følgen-

de).

Basisoverslaget for det alternativ, som eventuelt besluttes gennemført, vil dan-

ne grundlag for totaludgiften (den samlede bevilling) og ankerbudgettet, jf. ta-

beleksempel 2 på rapportering af det økonomiske overslag for en ny jernbanes-

trækning nedenfor.

Side 28/47

Ankerbudget

mio. kr. i 2011-priser

Færdig-

Poster

Hovedpost 1

Hovedpost 2

Hovedpost 3

Hovedpost 4

Hovedpost 5

Hovedpost 6

Basisoverslag i alt

Korrektionstillæg 2a (projektreserve)

Ankerbudget (projektbevilling)

Korrektionstillæg 2b (central reserve)

Totaludgift

Total

175

215

319

150

114

1.050

105

1.155

210

1.365

2011

2012

2013

2014

170

187

221

2015

281

321

380

2016

122

343

378

446

109

120

142

2017

gørelser

Tabelrapporteringseksempel 2

De konkrete poster er defineret i de respektive anlægsmyndigheders økonomi-

styringsmodel for anlægsprojekter.

I eksemplet er de samlede udgifter til anlæg af den pågældende jernbanestræk-

ning som udgangspunkt estimeret til 1.050 mio. kr. Dette beløb vil kunne gen-

findes i anlægsmyndighedens budget- og kalkulationssystem, og dette overslag

vil være den økonomiske reference for den økonomiske rapportering gennem

hele projektforløbet frem til projektets færdiggørelse. Den pågældende budget-

version ”logges”, således at man gennem alle projektets faser efterfølgende kan

vende tilbage og se, hvilke forudsætninger for fysik og priser, som basisoversla-

get hvilede på.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Basisoverslaget danner grundlag for fastlæggelsen af projektets totaludgift, der

optages på finansloven. Anlægsmyndighedens bevilling vil udgøre basisover-

slaget tillagt 10 pct. i korrektionstillæg, svarende til projektbevillin-

gen/ankerbudgettet. De 10 pct. i korrektionstillæg udgør i praksis anlægsmyn-

dighedens budgetreserve.

Basisoverslaget danner endvidere grundlag for fastlæggelsen af et korrektions-

tillæg, der bevillingsmæssigt tilgår Transport-, Bygnings- og Boligministeriets

departement – den såkaldte centrale anlægsreserve. Departementet får tilført

et beløb svarende til 20 pct. af basisoverslaget.

Basisoverslaget er fordelt på budgetår i forhold til den takt, som projektets ud-

gifter forventes afholdt i. Der skal således ikke opgøres færdiggørelsesgrader og

værdi af igangværende arbejder.

I fase 2-rapporteringen forventes der i forhold til fase 1-rapporteringen en langt

højere grad af konkretisering af forudsætningerne, der lægges til grund for ba-

sisoverslaget (det vil sige forudsætninger, der har konkret indvirkning på bud-

getposterne), herunder:

Fysik

Side 29/47

2. Erfaringsgrundlag og prisindeks for anvendte standardenhedspriser

3. Projektets funktionelle normer (trafikhastighed, støjniveau, afvanding,

m.v.)

4. Forudsætninger ang. tidsplan, herunder evt. ”kalendertidsreserve” (for-

stået som ekstra tid, der afsættes).

5. Tilgængelighed for trafik i anlægsfasen (især ved udvidelsesprojekter)

6. Udbuds- og entrepriseform – særligt såfremt der allerede på dette tids-

punkt er truffet beslutning om en bestemt udbuds- og/eller entreprise-

form

7. Risikohåndtering.

Ovenstående vil dels skulle afspejles i det politiske beslutningsgrundlag. Yder-

mere vil disse forhold skulle dokumenteres i en række tekniske rapporter, som

for større projekter vil skulle gennemgå ekstern kvalitetssikring. Der må som

minimum stilles krav om tekniske rapporter vedrørende fysikken, budgetterin-

gen og risikohåndteringen, foruden de egentlige miljøundersøgelser (VVM)..

For så vidt angår budgetrapporten, skal denne dels indeholde et fuldt nedbrudt

basisoverslag (herunder priser og mængder). Ydermere skal den indeholde en

detaljeret og konkret tekstbegrundelse for hver budgetpost, som forholder sig

til det konkrete mængdeestimat samt den angivne standardpris og eventuelle

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

afvigelser herfra. Alle relevante overvejelser i forbindelse med fastlæggelsen af

en post skal anføres. Målet er, at den eksterne kvalitetssikring, ledelsen i Vejdi-

rektoratet og Banedanmark samt relevante ansvarlige i departementet kan for-

stå baggrunden for hver enkelt budgetpost. Budgetrapporten skal ligeledes for-

klare afgivelser fra det i fase 1 udarbejdede indledende basisoverslag, idet bud-

getsporet så vidt muligt bør give mulighed herfor. Manglende mulighed kan

f.eks. skyldes, at fase 1-overslaget er udarbejdet uden anvendelse af Ny Anlægs-

budgettering, eller at projektets forudsætninger er grundlæggende ændret.

Indholdet i risikorapporten er nærmere beskrevet i afsnit 4.2.3. Det bemærkes

dog, at fase 2-rapporten bør indeholde en beskrivelse af markante afvigende ri-

sikovurderinger i forhold til fase 1.

Det bemærkes endelig, at det i akt. 16/2006 er forudsat, at der i forbindelse

med udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget skal ske en vurdering af eventuelle

besparelser, forenklinger m.v., som kan anvendes, hvis forudsætningerne for

projektet ændres. Sådanne vurderinger medtages ikke i selve beslutnings-

grundlaget, men anføres i den tekniske rapportering. Det vil være relevant at

have tænkt over sådanne tilpasningsmuligheder, såfremt det senere viser sig, at

den økonomiske ramme for projektet ikke holder, jf. afsnit 5.2.3. Jf. kapitel 2.2

forberedes dog som udgangspunkt alene et basisprojekt. Besparelser, forenk-

linger mv. i tilfælde af fordyrelser vil derfor som udgangspunkt kræve inddra-

gelse af det politiske niveau.

Side 30/47

4.4

Ekstern kvalitetssikring i fase 2

Som udgangspunkt skal alle projekter med en forventet totaludgift (dvs. inkl.

korrektionstillæg) over 250 mio. kr. underlægges en ekstern kvalitetssikring.

Processen omkring ekstern kvalitetssikring afhænger af projektets omfang og

kompleksitet og skal derfor aftales med departementet i forhold til de enkelte

projekter.

Der indgås en aftale mellem departementet og det konsulentfirma, der er ud-

peget til at gennemføre kvalitetssikringen, hvor undersøgelsens omfang, ind-

hold og tidspunkter beskrives. Konsulentydelsen indkøbes af departementet ef-

ter de almindelige indkøbsregler. Udgiften afholdes af anlægsmyndigheden,

hvilket indebærer, at udgiften til kvalitetssikring skal indgå i budgettet for be-

slutningsgrundlaget. Det forudsættes, at konsulentteamet råder over vej- eller

banefaglig ekspertise samt solid viden om principperne i Ny Anlægsbudgette-

ring.

Den eksterne kvalitetssikring består i en vurdering af det samlede beslutnings-

grundlag i forhold til, om der er væsentlige årsager til, at beslutningsgrundlaget

ikke kan ligge til grund for en politisk beslutning om at igangsætte projektet.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Som grundlag for denne vurdering foretager reviewer følgende aktiviteter:



Gennemgang af tekniske rapporter med særligt fokus på centrale tekni-

ske udfordringer.

Gennemgang af basisoverslaget, herunder dokumentation for enheds-

priser, mængder samt overslagsmetodik generelt.

Gennemgang af usikkerhedsvurderinger og planer for behandling af ri-

sici.

Gennemgang af den samfundsøkonomiske analyse.

Gennemgang af eventuelle planer for organisering af byggeriet.

Gennemgang af de potentielle reduktioner, forenklinger og besparelser,

som anlægsmyndigheden har identificeret for byggeriet.

Udarbejdelse af en sammenfatningsrapport med de væsentlige observa-

tioner og anbefalinger samt en gennemgang af, hvilket materiale der er

gennemgået, og øvrige udførte arbejder i forbindelse med reviewet.

Side 31/47



Det skal understreges, at formålet ikke er at foretage en konkret evaluering af

de enkelte rapporter, men af det samlede projektgrundlag.

Det må forventes, at der i forbindelse med review-processen identificeres gode

råd og forslag til projektet. Anlægsmyndigheden vurderer selv, om og i givet

fald hvordan disse råd og forslag bedst indarbejdes i projektgrundlaget. Vurde-

ringen begrundes og dokumenteres – særligt hvis råd fravælges. For mere væ-

sentlige forhold indgår begrundelserne i dét materiale, der sendes til departe-

mentet.

Ud over gennemgang af relevant materiale forventes kvalitetssikringsprocessen

at omfatte workshops og bilaterale dialogmøder med projektets nøglepersoner.

Den eksterne kvalitetssikring offentliggøres på anlægsmyndighedens hjemme-

side.

Departementet har beskrevet de nærmere krav til kvalitetssikringen samt pro-

cesser herfor mv. i den såkaldte ”Terms of Reference” for ekstern kvalitetssik-

ring af fase 1- og fase 2-projekter.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Fase 3-5 (detailprojektering, udbud og udførelse)

Side 32/47

Økonomistyringsmæssigt vil der i praksis ikke være en skarp skillelinje mellem

faser 3, 4 og 5, idet forskellige dele af anlægsprojektet typisk vil befinde sig i

forskellige faser. Eksempelvis kan etablering af belægning eller spor befinde sig

i fase 3/4, mens broer befinder sig i fase 5.

I fase 3-5 fremsendes statusrapporteringer til departementet med en halvårlig

frekvens, hvor der skal ske en beskrivelse af projektets fremdrift samt en opda-

tering af budget og risikoregister. Det forudsættes dog, at forudsætningsæn-

dringer og identificerede risici opdateres kontinuerligt og i passende intervaller

i budgetsystem og risikoregister, i takt med at de identificeres. For mere om

rapporteringskrav henvises til afsnit 5.2 nedenfor.

Hvis den løbende opfølgning på projektøkonomien viser, at projektets progno-

se overskrider projektbevillingen (basisoverslag plus korrektionstillæg K2-A),

hvorfor der er behov for at trække på den centrale anlægsreserve, skal depar-

tementet orienteres herom øjeblikkeligt. Som udgangspunkt disponeres der ik-

ke yderligere midler til projektet i sådanne tilfælde, indtil der er bevilget midler

fra den centrale anlægsreserve eller fundet anden løsning. Der kan foretages

mindre, nødvendige dispositioner vedrørende projektet for at sikre dets frem-

drift, i tilfælde af at en berosættelse vil betyde markante, yderligere fordyrelser.

De underliggende økonomistyringsprocesser vil skulle afspejle, hvilken fase en

given del af anlægsprojektet befinder sig i.

I alle tre faser udgør basisoverslaget det økonomiske mål, projektbevillingen

anlægsmyndighedernes handlerum, og totaludgiften rammerne, som de øko-

nomiske disponeringer bør kunne holdes inden for.

I fase 3 og 4 består økonomistyringsopgaven i at vedligeholde prognosen for

projektets forventede anlægsudgifter, i takt med at projekteringen afklares, de-

taljeres og konkretiseres, samt at overvåge risici, der udgør en trussel i forhold

til at kunne bygge anlægget inden for rammerne af henholdsvis basisoverslaget

og bevillingen. Endelig sikres det, at projektets fortsat holder sig inden for dét,

der er forudsat i det politiske beslutningsgrundlag og basisbudgettet, dvs. at der

i detailprojekteringen ikke foretages væsentlige kvantitative ændringer (over-

skridelser af projektbevillingen) eller væsentlige kvalitative ændringer (større

ændringer af kvalitet/funktionalitet), med mindre der er indhentet særskilt

hjemmel hertil.

Det forudsættes, at mængdeestimaterne løbende opdateres i anlægsmyndighe-

dens budget- og kalkulationssystem, således at prognosen til stadighed afspej-

ler al til rådighed værende viden om projektet. Tilsvarende forudsættes stan-

dardenhedspriserne løbende opdateret med udviklingen i anlægsprisindeks

samt i individuelle enhedspriser, hvis der er behov herfor. Sidstnævnte kan

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

f.eks. skyldes, at der er indtruffet store prisfald/-stigninger for særlige råvarer,

eller der er konstateret væsentlige ændringer i markedsforhold i forbindelse

med gennemførte licitationer.

I fase 5 består økonomistyringsopgaven i udgangspunktet i at sikre overholdel-

sen af de indgåede entreprisekontrakter og i anden omgang at overvåge den

dertil knyttede ændringsstyring, når der viser sig at opstå afvigelser i forhold til

de forudsætninger (primært fysik), som entreprisekontrakterne hviler på. Her

er opgaven at overvåge, om der identificeres afvigelser, samt sikre, at de øko-

nomiske konsekvenser heraf indarbejdes i prognosen. Også i fase 5 sikres det,

at projektet alene omfatter det i beslutningsgrundlaget forudsatte (basisprojek-

tet inkl. eventuelle tilvalg) og/eller senest givne hjemmel, og at væsentlige æn-

dringer ikke foretages uden fornyet hjemmel.

Det forudsættes i forhold til entreprisestyring, at anlægsmyndigheden har et

tilsynsmæssigt, procesmæssigt og it-mæssigt setup, hvor der til stadighed er

overblik over de enkelte entrepriser med hensyn til:



Aftalegrundlaget

Hvad der er leveret/udført

Hvad der er betalt for

Hvad der er konstateret af realiserede og urealiserede afvigelser i for-

hold til mængderne, der er anført i entreprisekontrakten

Hvad der er konstateret af forhold, der vil/kan give anledning til krav

om ekstraarbejder fra leverandøren

Om der er forhold, der kan give anledning til ekstraordinære prisregu-

leringer (ud over den almindelige indeksregulering af entreprisekon-

trakterne).

Side 33/47



5.1.1

Eksterne og interne disponeringsregler

Eksterne disponeringsregler (disponeringsregler pålagt anlægsmyndigheden)

Totaludgiften for et anlægsprojekt er basisoverslaget plus det samlede korrek-

tionstillæg på 30 pct. Således skal budgetvejledningens forelæggelsesregler ses i

forhold til projektets totaludgift. Imidlertid kan anlægsmyndigheden kun di-

sponere inden for den tildelte projektbevilling, der svarer til basisoverslaget

plus 10 pct. plus evt. tilførte midler fra den centrale reserve. Det forudsættes i

den forbindelse, at anlægsmyndigheden alene disponerer inden for rammerne

af det forudsatte i projektets beslutningsgrundlag (basisprojektet inkl. eventu-

elle tilvalg) og/eller senest givne hjemmel, det vil sige at eksempelvis mindre-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

forbrug på én entreprise ikke kan bruges til at foretage en væsentlig kvalitativ

udvidelse af en anden del af projektet, hvis ikke denne udvidelse er nødvendig.

Hvis projektbevillingen overskrides med mindre end 5 pct., kan disponeringen

godkendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement alene.

Hvis projektbevillingen overskrides med 5 pct. eller mere, skal disponeringen

af den centrale anlægsreserve godkendes af Finansministeriet. Finansministe-

riet kan udbede sig, at dokumentation og oplysninger vedrørende årsagerne til

projektfordyrelserne gennemgår en ekstern kvalitetssikring, inden Finansmini-

steriet kan træffe en beslutning. Der kan foretages mindre, nødvendige disposi-

tioner vedrørende projektet for sikre dets fremdrift under en eventuel udred-

ning forud for udmøntning af den centralt afsatte reserve.

Interne disponeringsregler (interne disponeringsregler hos anlægsmyndighe-

den)

Anlægsmyndigheden fastlægger interne retningslinjer/disponeringsregler for

så vidt angår håndtering af ændringer af projektets økonomi, fysik, mv. Dispo-

neringsreglerne skal bl.a. fastsætte regler for, hvornår ændringer i projektet

kræver godkendelse ikke bare af projektlederen, men af en overordnet eller

tværgående ansvarlig (sektionschef, projektchef, direktion eller andet). De

nærmere disponeringsregler, beslutningsprocesser mv. beskriver anlægsmyn-

digheden i særskilte dokumenter.

5.1.2

Vedligeholdelse af udgiftsprognose

Side 34/47

Ved starten af fase 3 åbnes en budgetversion i anlægsmyndighedens budget- og

kalkulationssystem, der er en kopi af ankerbudgettet. Budget- og kalkulations-

systemet forudsættes opdateret, i takt med at ny viden om mængder og priser

erhverves. De enkelte ændringer logges, så det er muligt efterfølgende at følge

budgetsporet i forbindelse med budgetopfølgningsrapportering (herunder sta-

tusrapportering til departementet), ekstern kvalitetssikring og revision.

Den ovenfor beskrevne struktur og metode for udarbejdelse af basisoverslag vil

skulle understøttes it-mæssigt af anlægsmyndighedens budget- og kalkulati-

onssystem. Det er hensigtsmæssigt at integrere budget- og kalkulationssyste-

met med projektstyringen, herunder risikostyringen, så det vil være muligt at

sikre sporbarhed og ensartethed i budgetteringen i alle anlægsprojektets faser.

Budget- og kalkulationssystemet skal understøtte ”rullende” budgettering, hvor

der udarbejdes en række budgetversioner gennem projektets faser. En budget-

rulning vil sige, at man opererer med en aktiv budgetversion, hvor man løbende

opdaterer forudsætninger for priser og fysik. Budgetversionen ”låses” ved pro-

jektmilepæle og de halvårlige statusrapporteringer, hvorefter der oprettes en ny

aktiv budgetversion. Når en budgetversion låses, sikres det, at man efterfølgen-

de kan gå tilbage og se, hvilke forudsætninger budgetversionen hvilede på og

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

dermed foretage sammenholdelse med tidligere og efterfølgende budgetversio-

ner.

Side 35/47

Fase 1:

Foreløbige undersøgelser

Fase 5:

Anlæg og

ibrugtagning

Data til

efterkalkulation

Kalkulations

system

Data til

mellemkalkulation

Fase 4:

Udbud

Fase 3:

Detailprojektering

Fase 2:

VVM-

undersøgelser

Figur 5. Illustration af et kalkulationssystem

Et budget- og kalkulationssystem har to vigtige roller i løbet af et anlægspro-

jekt. Dels er det systemet, hvor, gennem alle projektets faser, ændringer i for-

hold til ankerbudgettet dokumenteres og kategoriseres efter de i ankerbudget-

tet beskrevne forudsætninger og risikofaktorer. Dels anvendes systemet til lø-

bende at for-, mellem- og efterkalkulere de priser, som anvendes i systemet.

I detailprojekteringsfasen, hvor anlægsprojektet konkretiseres, justeres mæng-

deestimatet løbende, så det afspejler de beslutninger, bl.a. om den præcise lin-

jeføring, som træffes i forbindelse med detaljeringen af projektet.

I forbindelse med udbudsfasen opdateres mængdeestimatet i forhold til til-

budslisterne, der danner udgangspunkt for indhentning af licitationstilbud.

Priserne i budget- og kalkulationssystemet opdateres løbende, efterhånden som

licitationer og projekter afsluttes. Det fremgår af budget- og kalkulationssyste-

met, hvilket prisniveau enhedspriserne er indhentet i, således at der løbende

kan foretages prisopregning til det relevante prisniveau.

Når resultatet af licitationerne foreligger, afsluttes udbudsfasen, og budget- og

kalkulationssystemets prognose opdateres med licitationspriserne fra de indgå-

ede entreprisekontrakter.

For de dele af projektet, der er under udførelse, er opstillingen af prognosen

knyttet til entreprisestyringen, således at prognosen udgøres af entreprisekon-

trakten samt aftalte, konstaterede og forventede mængdeændringer og ekstra-

arbejder med tillæg af prisindeksering.

De enkelte ændringer i forhold til ankerbudgettet inddeles efter nedenstående

ændringsdokumentationskategorier. Ændringsdokumentationskategorierne er

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

defineret med henblik på at kategorisere årsagsforklaringer til eventuelle bud-

getafvigelser. De fire ændringsdokumentationskategorier er uddybet i bilag 1:



Projektorganisation

Tekniske forhold

Markeds- og eksterne forhold

Påbud/reguleringer

Side 36/47

5.1.3 Den fortsatte risikohåndtering

Risikoregisteret bør løbende opdateres på samme måde, som økonomien følges

tæt i hele et projekts levetid. Efter et projekts politiske vedtagelse anvendes ri-

sikoregisteret som en integreret del af projektstyringen, idet ansvaret for de en-

kelte risici hensigtsmæssigt kan allokeres til risikoejere, som har ansvaret for at

følge op på de enkelte risici og deres håndtering. Der føres en ændringslog, så

det er muligt at spore alle ændringer, jf. afsnit 4.2.

Anlægsmyndigheden skal have defineret faste procedurer, dokumentations-

standarder og it-understøttelse til understøttelse af risikostyringen i faserne 3-

5, således at der sikres en ensartet og gennemsigtig risikostyring. Der skal i den

forbindelse være etableret en procedure for indsamling af risici, der sikrer, at

alle projektdeltagere har mulighed for at indrapportere risici. Risikostyringen

skal endvidere tilrettelægges på en måde, så de indsamlede risici vurderes og

behandles i en bredere kreds. Risikostyringen må ikke tilrettelægges på en må-

de, hvor de(n) budgetansvarlige er alene om vurderingen af risici samt fastlæg-

gelsen af, hvilke tiltag der skal iværksættes til håndtering af de identificerede

risici.

Der skal som minimum en gang om året samt i forbindelse med større ændrin-

ger og faseskift foretages en formaliseret vurdering og behandling af risiciene

ifølge risikoregisteret (risikoworkshop eller lign.). Departementet får halvårligt

den seneste status for risici. Det sker i forbindelse med den halvårlige status-

rapportering til departementet. I figur 6 er illustreret en generisk risikosty-

ringsproces. Der forudsættes gennemført en sådan eller en lignende proces som

minimum en gang om året samt i forbindelse med større ændringer og fase-

skift, dog således at risikoidentifikation er en kontinuerlig proces, og at proces-

sen gennemløbes ad hoc, hvis der akut identificeres nye kritiske risici.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Side 37/47

Figur 6. Én model for risk management-processen (DS/ISO 31000)

Det forudsættes, at risikostyringen og økonomistyringen sker i et samspil med

henblik på, at risikominimerende tiltag bliver afspejlet i prognosen. Som ud-

gangspunkt indregnes egentlige risikoværdier dog fortsat ikke i projektets

prognose.

5.2

Rapportering for fase 3-5 til departementet

Når projektet overgår fra fase 2 til fase 3, er der truffet beslutning om at gen-

nemføre projektet. Projektet overgår herefter til løbende (halvårlige) statusrap-

portering.

Rapporteringen som beskrevet i det følgende tager udgangspunkt i, at der rap-

porteres for det samlede projekt. Hvis projektet er inddelt i etaper, skal der ud-

arbejdes rapportering for hver etape, som konsolideres til totalbudgettet for det

samlede projekt.

Anlægsmyndighedens løbende rapportering for anlægsprojekter består i halv-

årlige ordinære rapporteringer, der omfatter følgende rapporteringselementer:

Kort, kvalitativ beskrivelse af projektets fremdrift (prosa) til brug for

Anlægsstatus

2. Budgetopfølgning for realiseret forbrug

3. Udgiftsprognose og risikorapportering

4. Bevillingsopfølgning.

Pkt. 2-4 indgår i de såkaldte afrapporteringsskemaer.

Rapporteringen anvendes til brug for udarbejdelsen af næste års finanslov,

eventuelt aktstykker, ligesom denne danner grundlag for anlægsmyndighedens

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

bidrag til den halvårlige publikation ”Status for anlægs- og byggeprojekter”

(Anlægsstatus) til Folketinget, Finansministeriets halvårlige oversigt over an-

lægsinvesteringer, mv.

Der er udarbejdet særskilte vejledninger til udarbejdelse af Anlægsstatus og af-

rapporteringsskemaer.

Side 38/47

5.2.1

Budgetopfølgning for realiseret forbrug

Der er udarbejdet er afrapporteringsskema for bane og vej, der er specificeret

på anlægsposter, hvor udgiftsforbruget for de realiserede aktiviteter i projektet

sammenholdes med henholdsvis basisoverslaget og forrige udgiftsprognose for

de pågældende aktiviteter. Eventuelle væsentlige afvigelser til basisoverslag og

forrige udgiftsprognose årsagsforklares.

Endvidere sammenholdes det realiserede udgiftsforbrug med bevillingen for de

realiserede perioder.

I fase 3 og 4 vil fokus skulle være på internt og eksternt ressourceforbrug til

projektering og administration samt arealkøb.

5.2.2

Udgiftsprognose og risikorapportering

Anlægsmyndigheden opdaterer løbende projektets udgiftsprognose, i takt med

at fysikken konkretiseres i forbindelse med projekteringen og udførelsen.

Tilsvarende opdateres udgiftsprognosen med eventuelle ændringer i forudsæt-

ningerne for priser, herunder opdateres prognosen med indgåede entreprise-

kontrakter.

Rapporteringen omfatter en ændringslog, hvor alle væsentlige afvigelser mel-

lem basisoverslag og aktuel udgiftsprognose specificeres og beskrives med hen-

syn til årsag og konsekvens. Der anvendes de ændringskategorier, der er angi-

vet i afsnit 4.2.1 og bilag 1.

Risikorapporteringen skal afspejle de i afsnit 4.2 definerede krav til risikosty-

ringen, således at der i statusrapporteringen skal redegøres for:



Status for de mest kritiske risici

Betydelige risici, der er konstateret eller ændret siden forrige Anlægs-

status.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

5.2.3

Bevillingsopfølgning

Side 39/47

I statusrapporteringen sammenholder anlægsmyndigheden den aktuelle bevil-

ling med den aktuelle udgiftsprognose. Formålet er at overvåge og vurdere, om

projektet har tilstrækkelig bevilling til at kunne realisere projektet og til at

kunne disponere i forhold til bevillingsreglerne.

Rapporteringen skal redegøre for, hvorledes de siden forrige Anlægsstatus

eventuelt konstaterede afvigelser mellem den aktuelle udgiftsprognose og ba-

sisoverslag foreslås finansieret (inden for basisbudgettet, korrektionstillæg 2A,

korrektionstillæg 2B eller helt ny finanslovsbevilling).

Det kan ved væsentlige budgetoverskridelser blive nødvendigt at inddrage de

vurderinger af mulige besparelsestilpasninger af projekter, som er foretaget i

forbindelse med udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget, jf. afsnit 5.2.

Eventuelle afvigelser i forhold til prisforudsætninger, myndighedskrav og øvri-

ge usikkerheder forudsættes dækket af korrektionstillæg 2A, så længe denne re-

serve har en størrelse, der er tilstrækkelig til, at anlægsmyndigheden vurderes

at have bevillingsmæssigt grundlag for at foretage de fornødne økonomiske di-

sponeringer i forhold til bevillingsreglerne.

Hvis Folketinget efter anlægslovens vedtagelse træffer beslutninger, der direkte

eller indirekte har betydelige økonomiske konsekvenser for projektet, kan an-

lægsmyndighedens bevilling øges tilsvarende efter de almindelige bevillingsreg-

ler, hvis der vurderes at være behov herfor. Sådanne ændringer vil oftest blive

registreret som projektudvidelser.

5.2.4

Træk på den centrale reserve (K2-B)

Hvis et projekt har behov for at ansøge om et træk på den centrale reserve, skal

anlægsmyndigheden så hurtigt som muligt henvende sig til Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriets departement med følgende materiale:

Et notat/følgebrev om projektets merbehov, med opdateret anlægs-

overslag og baggrundsoplysninger for sagen.

Et opdateret afrapporteringsskema med detaljerede budget- og regn-

skabstal.

En opdateret risikovurdering.

Af ovennævnte notat/følgebrev skal fremgå følgende:

Et opdateret budget for projektet. Budgettet opstilles på skemaform,

idet skemaet så vidt muligt også viser udviklingen i budgettet over tid

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

(eksempelvis projektets oprindelige ankerbudget, budgettet før større

udbud, budgettet efter større udbud). Budgettet er opdelt på hovedpo-

ster og reserver.

En kort beskrivelse af, hvad der er udført hidtil i projektet, sammen-

holdt med, hvad der findes af resterende arbejder. Formålet hermed er

både at sikre almindelig baggrundsinformation og en bedre forståelse

af mulighederne for at nedskalere mv., jf. nedenfor.

En angivelse af eventuelle nedskaleringer og besparelser, som er gen-

nemført hidtil, samt overvejelser om yderligere nedskaleringsmulighe-

der og besparelser. Det skal således indgå i henvendelse til departemen-

tet, hvorvidt der er mulighed for at håndtere merbevillingsbehovet via

nedskaleringer/besparelser frem for merbevilling.

Side 40/47

Risikovurderingen skal indeholde oplysninger om projektets resterende risici

(inkl. disses eventuelle værdi) og en risikomatrix.

Ansøgningen om træk på den centrale reserve skal komme tids nok til, at der

stadig foreligger forskellige løsningsmuligheder, og til at departementet og Fi-

nansministeriet har tilstrækkelig tid til at vurdere ansøgningen. Omvendt skal

der først søges om merbevilling, når der med høj sikkerhed er konstateret et

faktisk merbevillingsbehov.

Hvis anlægsmyndighederne på baggrund af en opdateret risikovurdering kan

se, at projektet inklusiv en eventuel skønnet risikoværdi overskrider dets total-

udgift, bør anlægsmyndigheden sende departementet en ”early warning” her-

om. Denne early warning kan evt. indeholde de samme elementer som en

egentlig merbevillingsansøgning.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Side 41/47

Anlægsregnskab

Projektet afsluttes med, at der aflægges et anlægsregnskab. En vigtig del af den

endelige afrapportering vil være en efterkalkulation af ankerbudgettet, så de

endelige afvigelsesforklaringer kendes og kan bruges til fremtidig læring. I for-

bindelse med anlægsregnskabet udarbejdes der også en redegørelse for, hvor og

i hvilket omfang det endelige projekt eventuelt er afveget fra dets politiske be-

slutningsgrundlag (fase 2-undersøgelse og/eller senere givne hjemler).

Ved projektafslutning fremsender anlægsmyndigheden således en afsluttende

rapportering til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement inde-

holdende:

En kort, kvalitativ beskrivelse af, hvorvidt projektet er afsluttet inden

for forudsat tid, kvalitet/funktionalitet og økonomi.

Projektets endelige ændringslog, hvor alle væsentlige afvigelser mellem

basisoverslag og aktuel regnskab specificeres og beskrives med hensyn

til årsag og konsekvens. Foretages i form af et afsluttende afrapporte-

ringsskema.

Med den afsluttende rapportering sikres det, at projektet følges fra vugge til

grav, og rapporteringen skal have en form, som medvirker til, at sporbarheden

fra de tidligere faser fastholdes.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Side 42/47

Bilag 1 - Centrale begreber

Fase 1

Her udføres foreløbige undersøgelser mhp. at skaffe tilstrækkeligt grundlag for

at gå videre med mere grundige undersøgelser af et projekt. Fase 1-

undersøgelser kaldes ofte ”forundersøgelser”, men kan eventuelt også blive be-

nævnt ”økonomiundersøgelse” eller lign. I bilag 2 illustreres faserne i et an-

lægsprojekt generelt og som Banedanmark og Vejdirektoratet anvender dem.

Undersøgelser, der er endnu mindre detaljerede en fase 1-undersøgelser be-

nævnes typisk ”strategiske undersøgelser”, ”screeninger”, ”fase 0-

undersøgelser” eller lign.

Fase 2

Her laves et grundigt beslutningsgrundlag mhp. politisk beslutning om et pro-

jekts igangsættelse. Indeholder blandt andet en VVM-undersøgelse og benæv-

nes ofte ”VVM-redegørelse”.

Indledende basisoverslag

De første basisoverslag, som udarbejdes i fase 1 i forbindelse med et anlægspro-

jekt på baggrund af en indledende projektbeskrivelse. Disse basisoverslag til-

lægges et erfaringsbaseret korrektionstillæg niveau 1 (K1) på 50% og betegnes

herefter som indledende anlægsoverslag.

Basisoverslag

Den beregning af et anlægsprojekts pris, som fremkommer ved at summere fy-

sikestimatet for projektet (mængder og priser for så vidt angår anlægselemen-

ter), tværgående udgifter såsom projektering, tilsyn og administration, samt

eventuelle sumposter og risikoposter. Herudover kan der anvendes et efterkal-

kulationsbidrag. Ankerbudgettet for projektet vil være basisoverslaget for det

valgte projektalternativ tillagt korrektionstillæg på 10 pct. (K2-A).

Efterkalkulationsbidrag

Efterkalkulationsbidrag kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse af an-

lægsoverslaget i fase 2, der lægges til grund for anlægsloven, til dækning af pro-

jekteringsgap, jf. nedenfor

Projektbevilling (Ankerbudget)

Betegnelsen for den bevilling, der gives til anlægsmyndigheden til gennemfø-

relse af et anlægsprojekt.

Projektbevillingen består af et basisoverslag tillagt korrektionstillæg A på 10

pct., svarende til en tredjedel af korrektionstillæg niveau 2 (K2). Ankerbudget-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

tet danner udgangspunkt for udviklingen i projektets anlægsøkonomi, som skal

dokumenteres i rapporteringen.

Totaludgift

Et projekts totaludgift er den samlede bevilling til projektet. Det vil for projek-

ter på fase 2-niveau sige projektbevillingen plus korrektionstillæg K2B (20 pct.-

reserven).

Korrektionstillæg

Kor r e k t ion st illæ g

Niveau 1 (K1)

D e fin it ion

Til brug for beslutninger om udarbejdelse af beslutningsgrund-

lag (f.eks. VVM-undersøgelse) tillægges basisoverslaget - udar-

bejdet på grundlag af en indledende projektbeskrivelse - et kor-

rektionstillæg på 50 pct.

Til fastlæggelse af bevillingen for et anlægsprojekt tillægges ba-

sisoverslaget, der er udarbejdet på baggrund af VVM-under-

søgelsen, et korrektionstillæg på 30 pct.

Korrektionstillæg 2 deles i to dele; K2-A og K2-B.

K2 - A:

En tredjedel af korrektionstillæg niveau 2 er indeholdt i

anlægsbevillingen til projektet. Korrektionstillægget skal fremgå

af ankerbudgettet.

K2 - B:

Er betegnelsen for de sidste to tredjedele af K2. K2-B vil

indgå i den centrale anlægsreserve under Transport-, Bygnings-

og Boligministeriets departement. Reserven vil være en samlet

reserve af K2-B-tillæg fra samtlige igangværende anlægspro-

jekter under ny anlægsbudgettering.

Side 43/47

Niveau 2 (K2)

Projekteringsgap

For visse anlægsposters vedkommende viser erfaringerne, at der sker en syste-

matisk undervurdering af de fysiske mængder i forbindelse med udarbejdelsen

af basisoverslaget som følge af manglende viden tidligt i processen om, hvilken

fysik der skal til for at bygge løsningen. Den manglende viden kan f.eks. knytte

sig til manglende viden om jordbundens beskaffenhed. Denne manglende viden

kaldes projekteringsgap’et.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Ændringsdokumentationskategorier

Udarbejdet i samspil mellem departementet, Banedanmark og Vejdirektoratet i

efteråret 2010. Anvendes for projekter besluttet ved anlægslov efter 1. januar

2010.

Ændr in gst ype r

Projektorganisation

D e fin it ion

Kategorien indeholder ændringer, der vedrører kompetencer

og kapacitet, og kan bl.a. skyldes mangelfuld projektering.

Ændringerne kan også skyldes mangelfuld bemanding og

herved manglende kompetencer hos bygherre, rådgivere, le-

verandører og entreprenører under projektering og udførelse.

Endelig kan ændringerne skyldes mangelfuld intern kommu-

nikation i projektorganisationen.

Ændringerne kan endvidere skyldes fejl og mangler i det da-

tagrundlag, der har ligget til grund for den politiske godken-

delse af projektet. Endelig hører ændringer som følge af ud-

budsformen og -strategien under denne kategori. Ændringer

som følge af mangelfuldt tilsyn under anlægsperioden hører

også til i denne kategori.

Tekniske forhold

Kategorien indeholder ændringer som følge af ændrede udfø-

relsesforhold i projekteringsfasen og i udførelsesfasen. Dette

kan bl.a. være ændrede mængder, ændret geome-

tri/anlægsudformning, afvandingsarbejder, ledningsarbejder,

jordarbejder, kørestrømsarbejder, sikringsarbejder, sporar-

bejder mv.. Af ændringer som følge af jordarbejder kan bl.a.

nævnes forurenet jord, blødbund, uventede jordbundsforhold

m.v. Kategorien dækker også over kabelbrud, ledningsom-

lægninger samt ukendte, skjulte forhold f.eks. skjulte lednin-

ger, spor og anden gammel teknik.

Ændringer som følge af ekstremt vejrlig hører også til denne

kategori samt ændringer som følge af implementeringsarbej-

de, teknisk migration, driftsforstyrrelser samt materielned-

brud og større ulykkeshændelser og omkostninger i forbin-

delse hermed.

Til kategorien hører endvidere ændringer som følge af tekni-

ske grænseflader både internt og eksternt, krav og scope,

teknisk udbudsmateriale, nødvendige opdateringer, færdsels-

regulerende foranstaltninger.

Herudover hører fortolkninger og økonomiske krav fra entre-

prenører under udførelsesfasen også til her.

Markeds- og eksterne Kategorien indeholder ændringer som følge af udefrakom-

mende forhold, herunder bl.a. marked og konkurrence, eva-

forhold

luering af de indkomne tilbud herunder procedurer og klager,

mislighold af kontrakter samt retslige økonomiske tvister

(herunder fortolkninger af økonomiske krav fra entreprenører

i form af f.eks. claims).

Ekstraordinære prisudviklinger for eksempelvis råstoffer og

arbejdsløn hører også til denne kategori samt ændringer i

omkostninger til entreprenører. Sådanne ændringer skal væ-

re ud over den alm. prisudvikling. Endelig hører ændringer

Side 44/47

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

som følge af omkostninger til evt. erstatninger til denne ka-

tegori. Erstatninger kan bl.a. dække skader på veje eller

ejendomme.

Påbud/reguleringer

Kategorien indeholder ændringer som følge af krav og påbud

fra offentlige myndigheder. Dette kan bl.a. være politiske el-

ler kommunale krav til en bestemt projektgennemførelse,

ændrede love eller sikkerhedskrav til det udførte arbejde,

arealanvendelser forstået som erhvervelse af jord og ejen-

domme og arkæologi.

Ændringer som følge af krav til miljøgodkendelser herunder

natura 2000 områder, habitatområder, faunapassager og

foranstaltninger mod klimaændringer og støj (belægning,

støjskærme, støjvolde) hører også til kategorien samt æn-

dringer på grund af andre juridiske forhold.

Side 45/47

Risiko

En (projekt)risiko defineres som en usikker begivenhed eller betingelse, som,

hvis den indtræffer, har en positiv eller negativ indvirkning på (projekt)målet.

En risiko har en årsag og, hvis den indtræffer – en konsekvens, Minimumskra-

vet til målopfyldelsen er, at projektet holder sig indenfor budgetrammen. Det

står anlægsmyndigheden frit for tillige at vælge andre kriterier som f.eks. kun-

ne være virksomhedens omdømme/renommé, tid eller kvalitet. Risiko udtryk-

ker en kombination af hyppigheden (frekvensen) af en uønsket hændelse og

dens potentielle indvirkning på målopfyldelsen (omfanget af konsekvenserne

hvis den indtræffer). Sandsynlighed og konsekvens er baseret på erfaringsdata

eller skønnede hyppigheder. Se

risikomatricen

nedenfor.

Risikoregister

Anlægsmyndigheden fører et register over de identificerede risici, hvor det an-

føres, hvordan risikoen vurderes med hensyn til sandsynlighed for konsekvens,

samt hvilke strategiske overvejelser og aktivitetstiltag risikoen giver anledning

til.

Risikomatricen

I risikomatricen anvendes nedenstående kriterier til at indplacere den enkelte

risiko på matricens akser. Kriterierne gælder for almindelige projekter.

Sk a la

Konsekvens



Kr it e r ie r

Ubetydelig:

Mindre end 1pct. eller ingen indvirkning på totalbudget-

tet

Mindre lokal/branchemæssige pressedækning

Klares gennem almindelige ledelsesaktiviteter.

Mindre:

1-3 pct. indvirkning på totalbudgettet

Moderat lokal/branchemæssig pressedækning

Indgreb fra ledelsen nødvendig for at minimere påvirk-

ningen.



TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov



Moderat:

3 -10 pct. indvirkning på totalbudgettet

Omfattende negativ lokal/branchemæssig pressedæk-

ning

En stor begivenhed, der under normale omstændighe-

der kan styres.

Større:

10 -25 pct. indvirkning på totalbudgettet

Kortsigtet national negativ mediedækning

Kritisk hændelse, som med rette ledelse kan overvin-

des.

Katastrofalt:

Mere end 25 pct. indvirkning på totalbudgettet

Omfattende national negativ mediedækning

En katastrofe, der risikerer at føre til projektets under-

gang og kan have bredere konsekvenser for virksomhe-

den i øvrigt.

Usandsynligt:

0-9 pct.

En hændelse, der kan forekomme, men kun forekom-

mer under exceptionelle omstændigheder.

Sjældent:

10-19 pct.

En hændelse, der kan ske på et eller andet tidspunkt.

Muligt:

20-39 pct.

En hændelse, der bør ske på et eller andet tidspunkt.

Sandsynlig:

40-59 pct.

En hændelse, der sandsynligvis vil ske under de fleste

tilfælde.

Meget sandsynlig:

Mere end 60 pct.

En hændelse, der forventes at ske under de fleste til-

fælde.

Side 46/47

Sandsynlighed



TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Henvendelse af 2/12-18 vedrørende støjskærm ved Bjæverskov, fra Per Rendsborg, Bjæverskov

Bilag 2 – Sammenstilling af fasemodeller

Økonomistyrings-

modellen

Side 47/47

Vejområdet

Baneområdet

Fase 1

Forundersøgelser

Fase 1

Foreløbig undersøgelse

Fase 1

Definition

Fase 2

Beslutningsgrundlag

Fase 2

VVM-undersøgelser

Fase 2

Program inkl. VVM

Anlægslov el-

ler tilsvarende

Fase 3

Projekt til besigtigelse

Fase 3

Detailprojektering

Fase 4

Udbud

Fase 4

Projekt til anlæg

Fase 3

Gennemførelse

Fase 5

Anlæg og ibrugtagning

Fase 5

Anlæg

Fase 4

Ibrugtagning

Fase 6

Garanti

Fase 5

Afslutning