Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Spørgsmål 68
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for offentlig innovation
24. oktober 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 68
I artiklen ”KL kritiserer manglende lovforslag om afbureaukratisering” bragt på www.nb-
okonomi.eu den 23. oktober 2018 påpeger ministeren som svar på KL’s kritik af regerin-
gens lovkatalog, som angiveligt kun indeholder to mindre afbureaukratiseringsforslag, at
de fleste forslag til afbureaukratisering i regeringens udspil ”Færre regler og mindre bu-
reaukrati” kan ”… realiseres administrativt ved eksempelvis at ændre bekendtgørelser og
vejledninger”. Vil minister i forlængelse heraf oplyse, hvilke forslag ministeren konkret
henviser til, og hvornår ministeren vil tage initiativ til at ændre bekendtgørelser og vejled-
ninger, evt. i samarbejde med KL og Danske Regioner, så ideerne i regeringens udspil
kan blive effektueret?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
På udvalgets vegne
Liselott Blixt
formand
1/1