Sundheds- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
6. februar 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 529
Ministeren bedes kommentere kronikken ”Hvorfor er sundhedsreformen så forhastet?”
bragt i Politiken den 31. januar 2019, herunder specifikt forholde sig til følgende spørgs-
mål og bemærkninger:
– hvorfor blev der ikke sat tid, ressourcer og relevant sagkundskab af til at belyse pro-
blemstillingen, inden regeringen kom med sit udspil, så man bl.a. efterfølgende kunne
tage stilling til de indbyggede dilemmaer i styringen af sundhedsvæsenet, som altid
ville kunne ligge i lyset af forskellige alternativer?
– hvorfor har man forberedt reformen i en lukket proces forankret i Finansministeriet,
domineret af embedsmænd fra Finansministeriet og Sundhedsministeriet med et sær-
ligt regeringsudvalg som politisk styregruppe?
– hvorfor har man købt analytisk assistance fra Boston Consulting Group og McKinsey,
der f.eks. tidligere har haft meget lidt succes med bl.a. analyser af den danske skatte-
forvaltning
– hvilken betydning har udviklingen af de norske helseregioner haft for udformningen af
regeringens sundhedsudspil
– om at regeringens forslag om en styringsmode præget af en blanding af patientfor-
eninger, personaleorganisationer og udvalgte politikere ”… har lettere ved at kræve
mere end ved at prioritere, fordi de savner det brede mandat, som tvinger folkevalgte,
regionale politikere til at påtage sig prioriteringsopgaven”
– ”… at det ikke (er) givet, hvorfor og hvordan et centraliseret sundhedsvæsen vil sikre,
at der ikke bliver forskelle i den leverede ydelse ude på de enkelte arbejdspladser,
som ifølge udspillet stort set ikke bliver berørt af reformen”.
– at ”På sundhedsområdet har et studie estimeret, at kun hvert tredje it-projekt opnår
succes, ikke mindst fordi der er stor kompleksitet og derfor betydelig usikkerhed for-
bundet med disse projekter”.
– at ”Traditionelt har det i dansk politik og forvaltning domineret af Venstre og Socialde-
mokratiet været sådan, at der skulle stærke argumenter til for at fravige den decentra-
le struktur på de store velfærdsområder. Den tid er øjensynligt forbi, selv om megen
international forskning generelt priser lige netop decentraliseringen.”.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
På udvalgets vegne
1/2