Taastrup, den 5. november 2018
Formand Stephanie Lose, Danske Regioner
Første næstformand Ulla Astman, Danske Regioner
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
De danske sygehuses forsyning med medicin fremstillet af plasma
Vi skriver til jer som opfølgning på et forløb, hvor Bloddonorerne i Danmark gennem mere end 1�½ år
gentagne gange har gjort opmærksom på, at vi i Danmark har en utryg forsyningssituation, når det
gælder medicin fremstillet af plasma.
Den utrygge situation udspringer af, at kapaciteten i de danske blodbanker ikke er tilstrækkelig til at tappe
den mængde plasma, der skal bruges til at fremstille medicin af plasma (immunglobulin og albumin)
svarende til den forbrugte mængde på de danske sygehuse.
Dermed er vi afhængige af situationen på verdensmarkedet, hvor 72 % af al plasma tappes fra betalte
donorer i USA med de etiske problemer, der ligger i det. Efterspørgslen på medicin fremstillet af plasma
er stigende ikke alene i Danmark, men også på verdensplan. Hvis Kina åbner op for import af
immunglobulin, kan efterspørgslen stige betragteligt. Vi må være forberedt på, at USA vil prioritere den
indenlandske forsyning. Vi risikerer dermed, at vi ikke kan få adgang til den medicin fremstillet af plasma,
de danske patienter har brug for, eller at det kun kan ske til stærkt stigende verdensmarkedspriser.
Forsyningssikkerheden kan kun sikres ved, at vi i Danmark sørger for, at vi selv kan levere den mængde
plasma, der skal bruges til at fremstille medicin af plasma til de danske sygehuse. Det er en erklæret
målsætning i Danske Regioner og folketinget, at vi skal være selvforsynende med blod og blodprodukter i
Danmark.
Bloddonorerne i Danmark må beklageligvis konstatere, at vi i Danmark fortsat ikke har en plan
for, hvordan dette kan opnås!
De danske donorer leverer ca. 80 ton plasma til forarbejdning hvert år. Der skal anslået bruges ca. 200
ton plasma for at producere den mængde medicin fremstillet af plasma, der bruges på de danske
sygehuse. En udbygning af kapaciteten vil ifølge Danske Regioner kunne gøres for en investering på 61
mio. kroner.
Immunglobulin og albumin købes i dag via to kontrakter med et medicinalfirma. Amgros er ved at
tilrettelægge et nyt udbud af den ene kontrakt, hvor plasma sælges og medicin fremstillet af plasma
svarende hertil købes.
Hos Bloddonorerne i Danmark finder vi det ikke rimeligt, at blod eller plasma leveret af frivillige og
ubetalte donorer skal betragtes som en handelsvare. Vi har derfor foreslået, at udbuddet i stedet
tilrettelægges som en fremstillingskontrakt, hvor ejerskabet til plasmaet ikke overgår til et medicinalfirma
under fremstillingsprocessen. Vi har endvidere fremført, at en sådan model sandsynligvis vil være
væsentligt billigere end en salgs/købskontrakt. Besparelsen bare et enkelt år vil muligvis være stor nok til
at finansiere hele den nødvendige udbygning af tappekapaciteten.
Det er nødvendigt, at der er et kommercielt islæt i processen med at transformere donorernes plasma til
medicin. Det kommercielle element må ikke blive for fremherskende, for så risikerer vi, at de frivillige og
ubetalte donorer siger fra. I nogle lande er der indført betaling af plasmadonorerne. Det er ikke tilladt i
Danmark ifølge blodforsyningsloven. Sådan bør det fortsat være, da vi ellers bringer vores velfungerende
forsyning med fuldblod i fare. Der er en vis prestige forbundet med at være bloddonor. Den prestige vil
forsvinde, hvis der indføres betaling.
Hvis tappekapaciteten gøres tilstrækkelig og processen tilrettelægges på den rigtige måde, er vi sikre på,
at de danske donorer vil stille sig velvillige over for de nødvendige yderligere tapninger, der skal til på