Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 65
Offentligt
1963598_0001.png
PROJEKT FOREBYG TVANG, VOLD OG MEDICINERING HOS DEMENSRAMTE
Projekt Forebyg tvang, vold og medicinering
hos demensramte
- via sansestimulerende pleje- og omsorgspraksis
Marianne Saxtoft
15-09-2018
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
Indhold
Projekt Forebyg tvang, vold og medicinering hos demensramte...................................................................... 3
-
1.
2.
3.
5.
6.
via sansestimulerende pleje- og omsorgspraksis
.................................................................................. 3
Baggrund.................................................................................................................................................. 10
Målgruppen ............................................................................................................................................. 14
Projektets mål.......................................................................................................................................... 15
Dokumentation og evaluering ................................................................................................................. 17
Projektets tilgange, metoder og redskaber ............................................................................................. 18
2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
1963598_0003.png
Projekt Forebyg tvang, vold og medicinering hos demensramte
-
via sansestimulerende pleje- og omsorgspraksis
Resume
Projekt Forebyg tvang, vold og medicinering hos demensramte (FORDEM) vil med dette tre-
årige projekt arbejde for en sansestimulerende pleje- og omsorgspraksis med anvendelse af
det musikalske sansestimuleringsredskab inmu
1
, som kan forebygge tvang, vold og medicine-
ring hos demensramte.
Inmu er et elektronisk redskab udformet som en fast oval pude, der ligger godt i hånden, men
også er dejlig blød at klemme ind til kroppen. Inmu frembringer som noget helt unikt stimule-
rende musik som afspejler brugerens bevægelser og berøringer.
Ifølge ADI (Altzheimer´s Desease International)
2
skønnes det, at mere end 90.000 mennesker
er ramt af demens i Danmark, og tallet er stigende. Mange af disse bor på landets plejecentre
og ca. 8.000 af disse mistrives og har en udadreagerende og urolig adfærd, der vanskeliggør
de daglige plejesituationer.
Projekt FORDEM vil derfor udvikle, beskrive og implementere følgende:
•
Metoder, redskaber og tilgange til en sansestimulerende pleje- og omsorgspraksis mål-
rettet demensramte
•
Faglige kompetencer for sansestimulerende praksis i de pleje- og omsorgsfaglige teams
for demensramte
•
De organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for implementering af en sansestimule-
rende pleje- og omsorgspraksis målrettet demensramte
•
De samfundsøkonomiske rammer og effekter af en sansestimulerende pleje- og om-
sorgspraksis, som forebygger tvang, vold og medicinering af demensramte
1
2
www.inmumemory.com
http://www.videnscenterfordemens.dk/statistik/forekomst-af-demens-i-danmark/
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
Initiativtager til projekt FORDEM gennemførte i foråret 2018 et pilotprojekt med anvendelse af
inmu hos 50 demensramte beboere på 11 plejecentre. Projektet viste, at 2/3 af deltagerne
havde positiv effekt med anvendelse af inmu.
Erfarne demenskonsulenter introducerede og vejledte ledelse og plejepersonale i brugen af
inmu, som forudsætning for deltagelse i og gennemførelse af testforløbet. Hvert plejecenter
udnævnte en tovholder, som var ansvarlig for dokumentation og indsamling af data fra de en-
kelte forløb.
Det var pilotprojektets antagelse, at inmu kunne øge demensramtes sundhed og trivsel og der-
ved gøre den demente så tryg, at der er mulighed for at:
•
Forbedre demensramtes generelle stemningsniveau og trivsel
•
Lette daglige pleje- og omsorgssituationer hos demensramte
•
Minimere begrænsninger i demensramtes selvbestemmelse i nødvendige omsorgs- og
plejesituationer
•
Mindske demensramtes uro og reducere brugen af sedative præparater
•
Forbedre demensramtes nattesøvn og reducere brugen af sovemedicin
•
Nedbringe demensramtes vold og trusler om vold mod plejepersonalet
Formålet med pilotprojektet var derfor at:
•
Afdække demensramtes funktionsforstyrrelser i daglige omsorgs- og plejesituationer
•
Afprøve og vurdere effekten at inmu i en forebyggende socialpædagogisk og plejefaglig
praksis
•
Kvalificere grundlaget for et projekt til udvikling metoder og redskaber, som er enkle at
implementere som en integreret del af en forebyggende plejepleje- og omsorgsfaglig
praksis for demensramte.
Pilotprojektets test af inmu hos den enkelte beboer forløb over fire uger. Dokumentationen af
testen omfattede
•
Kvantitativ registrering af beboerens funktionsforstyrrelser før anvendelse af inmu
•
Kvantitativ måling af effekten på beboerens funktionsforstyrrelser ved brug af inmu
•
Opsamling af plejefaglige og socialpædagogiske mål og erfaringer med brug af inmu
•
Afprøvning af redskabet inmu(produktet)
De overordnede resultater af pilotprojektet viser:
•
Effekten på opstillede mål hos den demensramte beboere er opfyldt hos 2/3 af delta-
gerne i projektet. Effekten viser en forbedring af beboerens funktionsniveau, øget tryg-
hed og trivsel og lettelser i daglige pleje- og omsorgssituationer.
•
Kvantitative resultater på beboerens funktionsforstyrrelser, viser varierende effekt over
tid, men samlet set en positiv effekt efter fire ugers brug af inmu.
•
Implementering af inmu, som en integreret del af de daglige pleje- og omsorgssituatio-
ner for demensramte med introduktion, vejledning og sparring vedr. metoder, tilpas-
ning og opfølgning på indsatsen hos den enkelte demensramte samt vedholdende le-
delse af udvikling af tilgang og praksis hos hver enkelt beboer viser positiv effekt.
Pilotprojektet giver grundlag for følgende anbefalinger:
•
Projektets kvantitative resultater viser en positiv effekt på beboerens funktionsforstyr-
relser gennem projektforløbet. Udsving i effekten gennem fire ugers afprøvning peger
4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
•
•
•
på tid til indkøring af nye redskaber og ny praksis, hvis der skal opnås øget effekt på
den demensramtes komplekse livssituation.
Projektet viser, at introduktion, vejledning og sparring i anvendelse af inmu skal gå
hånd i hånd med den pleje- og omsorgsfaglige praksis hos den enkelte demensramte.
Enkeltstående forslag til forbedring af redskabet inmu: mulighed for justering af lyd-
styrke, lette betjening af tænd/sluk, ekstra betræk som er lette at vaske, mulighed for
at tilpasse musikgenre efter beboers stemning og efter situation, tidspunkt, formål med
brug af inmu. At inmu kan spille uafbrudt ved søvn. Og endelig at kunne tænde og
slukke for inmu vibrationer.
Evaluator vurderer på baggrund af data fra pilotprojektet, at implementering af inmu i
daglige pleje- og omsorgssituationer for demensramte samlet set kan optimere indsat-
sen for demensramte.
Ovenstående resultater danner baggrund for de overordnede mål for projekt FORDEM, som vil
udvikle og beskrive følgende:
•
Metoder, redskaber og tilgange til en sansestimulerende pleje- og omsorgspraksis mål-
rettet demensramte
•
De faglige kompetencer i de pleje- og omsorgsfaglige teams for demensramte
•
De organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for implementering af en sansestimule-
rende pleje- og omsorgspraksis målrettet demensramte
•
De samfundsøkonomiske rammer og effekter af en sansestimulerende pleje- og om-
sorgspraksis, som forebygger tvang, vold og medicinering af demensramte
Disse
•
•
•
•
•
•
mål skal tjene følgende overordnede formål at:
Øge demensramtes sundhed og trivsel
Øge omsorgen og lette nødvendige plejesituationer hos den demensramte
Mindske demensramtes uro og reducere brugen af sedative præparater
Forbedre demensramtes nattesøvn og reducere brugen af sovemedicin
Forebygge magtanvendelse hos demensramte
Nedbringe demensramtes vold og trusler om vold mod plejepersonalet
Initiativtager til projekt FORDEM har derfor indledt kontakt og fundet interesse for samarbejde
om et egentligt udviklingsprojekt blandt plejecentre fra ovenstående pilotundersøgelse i føl-
gende kommuner:
•
Aalborg
•
Randers
•
Odense
•
Ringsted
•
Gentofte
5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
1963598_0006.png
Projektet FORDEM forankres i projektorganisation jf. nedenstående organisationsdiagram:
Referencegruppe
/projektledelse
Samfundsøkonomisk
analyse
Facilitator,
demensfaglig viden
Formidling/Kursus
COK
Dokumentation og
metodebeskrivelse
Aalborg Kommune
Randers Kommune
Gentofte Kommune
OdenseKommune
Ringsted Kommune
Projekt FORDEM samarbejder desuden med
•
Center for offentlig kompetenceudvikling
3
(COK) om formidling af projektets resultater
og erfaringer
•
Højbjerre, Brauer og Schultz
4
om samfundsøkonomiske analyser
•
Demenskoordinator Anne Lykkebo, tilknyttet virksomheden Samskabelse
Der tilknyttes en referencegruppe bestående af repræsentanter fra de deltagende kommuner,
fra Alzheimerforeningen, COK, KL, Digitaliseringsstyrelsen, Demensalliancen m.fl., som skal
kvalificere projektets arbejde, bidrage med viden og erfaring fra egen praksis, formidle projek-
tets erfaringer til faglige netværk inden for demensområdet, velfærdsteknologi m.m.
3
http://www.cok.dk/
http://www.hbseconomics.dk/
4
6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
1963598_0007.png
Inmu
–
prisvindende velfærdsteknologi
Redskabet inmu er et musikalsk sansestimuleringsredskab udviklet af Anders Hansen og Toni
Marquard, inmutouch.com ApS. Udviklerne har oplevet demens tæt på og har ønsket at lave et
naturligt og værdigt redskab, som øger demensramtes trivsel.
Den patenterede sensorteknologi sammen med avancerede software algoritmer, som muliggør
de musikalske egenskaber, som den demensramte kan anvende aktivt og interagere med.
Redskabet er udviklet sammen med komponist og musiker Asger Steenholdt
5
og tekstildesig-
ner Emilie Wiehe, der i 2017 vandt prisen Danish Design Award - New Talent for sit arbejde
med redskaber til demensramte.
Udviklingen af inmu inddrager nyeste viden om musik og sundhed
6
. Og vandt I 2018 prison
Danish Design Award i kategorien Healthy Life.
Projektets overordnede antagelser og tilgange
Projekt FORDEM arbejder ud fra viden om en direkte sammenhæng mellem manglende trivsel
hos demensramte
7
og omfanget af magtanvendelse, demensramtes vold og trusler om vold
mod ansatte, manglende nattesøvn med brug af sovemedicin samt hvileløs adfærd som med-
fører anvendelse af sedative præparater til demensramte. Og FORDEM arbejder med viden om,
at sansestimulering
8
øger trivsel og forbedrer den demensramte funktionsniveau. Det er pro-
jektets antagelse, at inmu kan implementeres i plejecentrenes pleje og omsorgsfaglige praksis,
kan øge den demensramte trivsel og dermed afhjælpe belastende omsorgs- og plejesituationer
i landets plejecentre.
Projekt FORDEM vil sammen med plejepersonale på udvalgte plejecentre i de fem kommuner
udvikle en ny praksis med inmu som redskab for de pleje- og omsorgsfaglige metoder
•
”kontakt-ø
9
”
5
6
http://www.asgersteenholdt.com/
http://www.peterthybo.dk/
7
https://www.sfi.dk/publikationer/forebyggelse-af-udadreagerende-adfaerd-hos-aeldre-med-demens-3214/
8
http://vbn.aau.dk/files/62961380/Ridder_2012_musikterapi_demens.pdf
9
http://solund.dk/wp-content/uploads/2015/10/Casebeskrivelse-Kontakt-%C3%98.pdf
7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
1963598_0008.png
•
”det
fælles tredje
10
”
Projektets faglige metoder er uddybende beskrevet i projektbeskrivelsens afsnit 6.
Det er projektets antagelse, at demensramtes trivsel øges gennem pleje og omsorgsfaglig
praksis, som ifølge psykologen Tom Kitwood tilgodeser de fem vigtigste socialpsykologiske be-
hov hos den demensramte
11
:
•
Trøst
•
Tilknytning
•
Inklusion
•
Beskæftigelse
•
Identitet
Og det er projektets ambition at udvikle en praksis, som er enkel at implementere i de prakti-
ske pleje- og omsorgssituationer i hverdagen på plejecentrene.
Projektets succeskriterier er inden for en treårig periode at:
•
Øge oplevelsen af trivsel blandt 90 % af projektets 80
–
100 deltagere målt på psyko-
sociale indikatorer
•
Nedbringe magtanvendelse hos demensramte med 50 %
•
Nedbringe episoder med demensramte vold og trusler om vold mod medarbejdere med
50 %
•
Nedbringe anvendelse af sovemedicin og anvendelse af sedative præparater til demens-
ramte med 50 %
•
Mindske antallet at oplevede svære plejesituationer med 50 %
VelfærdsTeknologiVurdering og økonomiske effekter
Pilotprojektet viste at implementering af Inmu i daglige pleje- og omsorgssituationer for de-
mensramte kan have en række positive effekter for borger, plejepersonale og pårørende. Der-
for foreslår vi en større afprøvning af redskabet, hvor der er mulighed for en længere imple-
menteringsperiode og for at udarbejde en fuld VelfærdsTeknologiVurdering,
12
herunder en vur-
dering af de økonomiske konsekvenser ved anvendelsen af Inmu som beskrevet i dette notat.
Samfundsøkonomiske effekter
Højbjerre, Brauer og Schultz dokumenterer projektets samfundsøkonomiske effekter. Som en
del af projektet vil det blive nærmere afklaret, hvilke præcise effekter der vil blive kvantifice-
ret. Som udgangspunkt foreslår vi at analysere følgende effekter:
•
Tidsbesparelser for personale
o
Direkte tidsbesparelser
o
Inddragelse af pårørende
Besparelser på medicin
Besparelser på andre hjælpemidler
•
•
http://michaelhusen.dk/det-faelles-tredje/
Tom Kitwood
–
se bilag 1
12
VelfærdTeknologiVurdering er en model udviklet af Teknologisk Institut til evaluering af velfærdsteknologier.
11
10
8
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
•
Mindre tvang, vold og trusler og medfølgende mindre administrativt pres, mindre syge-
fravær m.m.
For at evaluere effekten, er det vigtigt at kunne udskille den del af personalets tidsforbrug,
borgernes medicinforbrug, etc. der kan forklares med brugen Inmu og de nye metoder. Derfor
foreslår vi et kontrolgruppedesign, hvor man sammenligner plejeteams, der anvender Inmu,
med plejeteams der ikke anvender Inmu. Vi foreslår at anvende en kvasi-eksperimentiel evalu-
eringsmetode kaldet difference-in-difference (DiD
9
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
1. Baggrund
Projekt FORDEM vil forebygge tvang, vold og medicinering af demensramte via pleje- og om-
sorgsfaglige metoder og praksis med anvendelse af det sansestimulerende redskab inmu. Det
skønnes, at mere end 90.000 mennesker er ramt af demens i Danmark, og tallet er stigende.
Mange af disse bor på landets plejecentre og ca. 8.000 af disse mistrives og har en udadreage-
rende og urolig adfærd, der vanskeliggør de daglige plejesituationer.
31. august 2018 blev regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti enige om, at der er et særligt behov for at regulere indsat-
serne over for mennesker med en erhvervet fremadskridende mental svækkelse som fx de-
mens.
I forbindelse med den politiske aftale om Den nationale demenshandlingsplan 2025 fra decem-
ber 2016 blev det derfor besluttet at iværksætte et serviceeftersyn af magtanvendelsesreg-
lerne, som bl.a. skulle danne grundlag for at gøre reglerne mere forståelige samt tilpasse reg-
lerne i forhold til den løbende udvikling af nye tryghedsbaserede velfærdsteknologier.
Projekt FORDEM vil anvende velfærdsteknologi som redskab til en forebyggende pleje- og om-
sorgspraksis hos demensramte, så tvang, vold og medicinering minimeres. Og følgende afsnit
viser, at der fortsat er behov for udvikling af en forebyggende indsats.
Af Ankestyrelsens rapport: Kommunernes håndtering af magtanvendelsesreglerne over for
borgere med demens, 2015 fremgår, at langt de fleste af de i alt 84 kommuner, som deltog i
Ankestyrelsens undersøgelse, har udarbejdet de lovpligtige retningslinjer for anvendelse af
magt i forhold til demensramte i henhold til Servicelovens §§ 125-129. Formålet med sådanne
retningslinjer er at forebygge brugen af magt over for demensramte.
Men rapporten viser også, at i 30 ud af i alt 54 sager om anvendelse af magt, har kommu-
nerne
ikke
forsøgt at anvende alternative pleje- og omsorgsfaglige indsatser.
Ifølge Lov om social service, som fastlægges rammerne for magtanvendelse, indgreb i selvbe-
stemmelsesretten og omsorgspligt for blandt andet demensramte borgere, er kommunerne
forpligtede til at udføre socialpædagogiske indsatser, som kan forebygge magtanvendelse. Af
servicelovens § 130 fremgår det:
”Al
socialpædagogisk bistand, omsorg og pleje skal være forsøgt og dokumenteret inden magt-
anvendelsen”.
Undersøgelsen viser også, at det især er i forbindelse med daglige plejesituationer, at anven-
delse af magt forekommer.
Ankestyrelsen har følgende anbefalinger i forhold til tvangsmæssige indgreb:
•
Kommunerne skal i højere grad påse, at alle muligheder, herunder pædagogiske tiltag,
er udtømte, inden der anvendes tvangsmæssige indgreb over for borgeren.
10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
•
Kommunerne skal i højere grad sikre, at betingelserne for et konkret tvangsmæssigt
indgreb er opfyldte, særligt i forhold til, om der er nærliggende risiko for væsentlig per-
sonskade.
Ifølge
•
•
•
Servicelovens § 81 er kommunerne ligeledes forpligtet til:
at forebygge at problemerne for den enkelte forværres
at forbedre den enkeltes sociale trivsel og funktion samt udviklingsmuligheder
at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om
samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje.
•
at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes
særlige behov
I ”National handlingsplan for demensindsatsen” fra 2010 blev der udpeget
syv områder, hvor
der var behov for en styrket indsats. Et af områderne omhandlede den socialfaglige indsats,
herunder arbejdet med borgere med demens, som udviser udadreagerende adfærd. Som et
led i udmøntningen af anbefalingerne på området igangsatte Socialstyrelsen i 2011 metodeud-
viklingsprojektet ”Forebyggelse af udadreagerende adfærd hos borgere med demens” med fo-
kus på borgere på plejecentre.
Formålet med projektet var at udvikle en socialfaglig metode til at arbejde med udadreage-
rende borgere med demens og herigennem dels øge trivslen hos borgeren og dels forbedre det
psykosociale arbejdsmiljø hos medarbejderne.
SFI (Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd)
skriver i sin evaluering af projektet:
”En nedsættelse af borgernes udadreagerende adfærd, specielt den voldelige adfærd, kan po-
tentielt forbedre arbejdsmiljøet på kort sigt i form af mindre forekomst af vold og trusler om
vold over for personalet og på lang sigt i form af mindre stress, mindre sygefravær og færre
medarbejdere, der forlader erhvervet”.
Af evalueringen fremgår det, at det gennemførte projekt gav de involverede plejecentre mere
viden om borgere med demens, og at medarbejderne i højere grad er blevet i stand til at
håndtere eventuelle episoder med udadreagerende adfærd og ikke mindst at forebygge den
udadreagerende adfærd. Den krænkende adfærd fra borgerne, specielt trusler om vold og til
dels den fysiske vold, faldt i projektperioden. Derimod var de øvrige psykosociale dimensioner
hos den demensramte uændrede.
Evalueringen viser endvidere store forskelle i udviklingen i det psykosociale arbejdsmiljø på
plejecentrene i de forskellige kommuner, således at specielt én kommune har fået en markant
forværring i det psykosociale arbejdsmiljø. Forværringen kan dog skyldes andre faktorer end
den implementerede indsats.
Sundheds og ældreministeriet udgav marts 2016: National undersøgelse af forholdene på
plejecentre. Undersøgelsen omhandler borgere over 65 år, som bor på plejecentre og viser:
•
40 % er diagnosticeret med demens, hertil er der et ukendt mørketal.
•
5-10 % af personalet er ufaglærte
•
der er gennemsnitlig 6,7 beboere pr personale om aftenen
•
der er gennemsnitlig 24,2 beboere pr personale om natten
•
pårørende og frivillige spiller en stor rolle på plejecentrene
•
demensramte beboere i plejebolig får næsten dobbelt så meget medicin som
11
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
1963598_0012.png
demensramte borgere i ikke plejebolig
•
personalet giver udtryk for, at det er en udfordring at finde den tid til den
demensramte, der kan give beboeren ro
Langt størstedelen af beboerne har demensudfordringer i en eller anden udstrækning. Dette
kan udmønte sig i udadreagerende adfærd, som nødvendiggør særlig socialpædagogisk og
plejefaglig indsats. Håndteringen heraf er i høj grad et vilkår i den daglige opgavehåndtering
på landets plejecentre.
I forbindelse med aftale om statens satspuljer 2016 afsatte forligspartierne midler til en
national handleplan for demens. De overordnede mål for handleplanen er:
•
Danmark skal være et demensvenligt land
•
Behandling og pleje af personer med demens skal tage udgangspunkt i den enkeltes
værdier og tilbydes sammenhængende forløb med fokus på forebyggelse, tidlig indsats,
nyeste viden og øget forskning.
Projekt FORDEM vil på baggrund af ovenstående arbejde med ovenstående via
sansestimulerende metoder og redskaber til en pleje- og omsorgsfaglig praksis, som kan
•
Forebygge magtanvendelse hos demensramte
•
Øge omsorgen og lette nødvendige plejesituationer hos den demensramte
•
Nedbringe demensramtes vold og trusler om vold mod plejepersonalet
•
Mindske demensramtes uro og reducere brugen af sedative præparater
•
Forbedre demensramtes nattesøvn og reducere brugen af sovemedicin
Det er veldokumenteret, at musik har en positiv effekt på demensramtes funktionsniveau og
trivsel, og forsker ved Aalborg Universitet Hanne Mette Ochsner Ridder skriver på baggrund af
sin forskning
13
: ”Undersøgelser
viser at musikterapi med personer med demens har en positiv
effekt. Musik reducerer agiteret adfærd, angst, apati og depression, samt øger kognitive og so-
ciale færdigheder, samarbejdsvillighed og gensidighed, når den anvendes i tværfaglige sam-
menhænge i plejesituationer eller i forskellige former for musikaktiviteter eller musikterapeu-
tisk behandling. Levende musik samt musik, som den enkelte person foretrækker, har en posi-
tiv indflydelse på humør og sociale færdigheder, ikke mindst hvis plejepersonale og familie ak-
tivt inddrages. Personale og pårørende kan af musikterapeuter instrueres i at bruge musik,
men der er ligeledes behov for tilbud som fx gruppemusikterapi, som kan være til gavn både
for den demensramte og den pårørende. At lytte til musik, eller at spille og synge, aktiverer
bevægelse, følelser og erindring, og musikken involverer derfor mere intakte områder af hjer-
nen, således at selv svært demensramte opnår effekt”.
Og:
”I
en anden omfattende litteraturgennemgang i det britiske sygeplejetidsskrift konkluderes, at
musikterapi reducerer agiteret adfærd hos ældre personer med demens og har en positiv ind-
flydelse på humør og sociale færdigheder, ikke mindst hvis plejepersonale og familie aktivt
inddrages i forhold til at vælge musikken og deltager aktivt i musikaktiviteterne. Forfatterne til
denne undersøgelse mener, at der i de mange kvantitative undersøgelser ikke er mulighed for
at opnå et helhedsbillede af, hvordan gerontologiske sygeplejersker, musikterapeuter, patien-
ter og deres familie oplever, hvordan musikterapien virker, og de efterlyser derfor mere kvali-
tativ forskning”.
13
http://vbn.aau.dk/da/publications/forskning-i-musikterapi(3c545ef7-0430-4dfe-8e86-44043905474a).html
12
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
Ovenstående baggrundsbeskrivelser viser et behov for at udvikle og implementere metoder og
redskaber i den pleje- og omsorgsfaglige praksis målrettet urolige og udadreagerende de-
mensramte på landets plejecentre. Beskrivelserne viser, at behovet for løsninger er størst i
plejesituationer. Det er derfor projektets ambition at tilbyde redskaber og metoder, som er
lette at integrere i den daglige praksis og i samværet med den demensramte. Og som er brug-
bare for både den demensramte, pårørende og for personalet. Det er ligeledes projektets am-
bition at tilrettelægge en systematisk dokumentation af projektets mål, aktiviteter, organise-
ring samt formidling af de virkningsfulde elementer, erfaringer og processer. Det er projektets
antagelse, at projektet ud over det forebyggende og sundhedsfremmende resultater også vil
medføre betydelig optimering af de plejefaglige ressourcer og have en positiv kommunaløko-
nomisk effekt. En antagelse, som underbygges den gennemførte pilotundersøgelse med an-
vendelse af inmu hos demensramte borgere på udvalgte plejecentre i foråret 2018.
13
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
1963598_0014.png
2. Målgruppen
Projekt FORDEM retter sig mod demensramte borgere med udadreagerende adfærd, som bor
på plejecenter. Den udadreagerende adfærd kan komme til udtryk på følgende måder:
•
verbalt i form af eksempelvis råb og trusler
•
fysisk, hvor borgeren kan optræde voldeligt
•
udvise grænseløs adfærd, som upassende seksuelle eller på anden måde krænkende
og socialt uacceptable handlinger
•
uhæmmet eller agiteret opførsel
•
rastløshed og urolig adfærd
Årsagerne til den udadreagerende adfærd er forskellige, men kan være manglende trivsel, en
bagvedliggende psykose, delir, vrangforestillinger, angst, forvirring, følelse af afmægtighed,
smerter/utilpashed og depression. Ikke at føle sig mødt med forståelse af omgivelserne.
Projektets målgruppe er demensramte borgere, hvor der er risiko for:
•
magtanvendelse
•
vold og trusler mod personale
•
vanskelige plejesituationer i hverdagen
•
øget forbrug af sovemedicin og sedative præparater
Projektet inddrager plejecentre i de fem deltagende kommuner i kortlægning og udvælgelse af
de demensramte beboere, som projektet skal rette sig imod.
Kortlægningen sker gennem systematisk 0-punktsanalyse med data fra registreret magtanven-
delse, anmeldelse af vold mod medarbejdere, gennemgang af karakteristika for udadreage-
rende adfærd og psykosociale indikatorer for trivsel ved hjælp af Dementia Care Map-
ping(DCM)
14
, samt forbrug af sovemedicin og sedative præparater. Kortlægningen skal bidrage
til projektets generalisering på tværs af de deltagende plejecentre.
14
Se bilag 1
14
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
3. Projektets mål
Med projekt FORDEM vil vi overføre viden om effekten af en sansestimulerende indsats for ud-
adreagerende demensramte til et konkret redskab og en konkret og forbyggende pleje- og om-
sorgsfaglig praksis.
Det er projektets antagelse at en sansestimulerende praksis med anvendelse af redskabet
inmu kan:
•
forbygge voldelig og udadreagerende adfærd
•
mindske anvendelse af magt
•
lette nødvendige plejesituationer
•
forbedre nattesøvn og mindske brug af medicin
•
optimere plejepersonalets arbejdstilrettelæggelse og forbedre arbejdsmiljøet
Det er
•
•
•
•
•
endvidere projektets antagelse, at inmu kan være et konkret redskab, som
er let at anvende i konkrete plejesituationer i den demensramtes hverdag
kan skabe kontakt og relation til den demensramte
kan give den demensramte et holdepunkt og kan skabe ro
kan skabe fællesskab mellem den demensramte og pårørende, demensramte og med-
arbejdere m.v.
kan forbedre den demensramtes funktionsniveau og trivsel
Projekt FORDEM gennemføres i tæt samarbejde med plejecentre fra den gennemførte pilotun-
dersøgelse i de fem kommuner:
•
•
•
•
•
Aalborg
Randers
Odens
Ringsted
Gentofte
De deltagende plejecentre afdækker sammen med projektets demensfaglige facilitator et sam-
let billede af de udfordringer, som plejeteamet for demensramte borgere møder i den daglige
pleje- og omsorgspraksis. Herunder, hvor mange demensramte beboere, som kan have gavn
af en sansestimulerende pleje- og omsorgspraksis.
Det forventes, at projektets deltagere har brug for projektets særlige sansestimulerende pleje-
og omsorgsfaglige faglige metoder med anvendelse af inmu i ca. �½-1 år, idet udviklingen i den
enkeltes demens vil medføre, at den udadreagerende adfærd formodes at klinge af.
Projektet arbejder efter følgende mål for det treårige projektforløb:
1.
Målene på aktørniveau:
•
•
•
Fem kommuner deltager i projektet
5 plejecentre arbejder med projektets redskaber og metoder
5 plejeteams modtager undervisning og sparring i projektets sansestimulerende pleje
og omsorgsfaglige faglige metoder og introduktion til anvendelse af inmu i daglige ple-
jesituationer
15
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
•
•
5 plejeteams anvender systematisk dokumentation af projektets virkningsfulde ele-
menter
5 plejeteams modtager systematisk og regelmæssige feedback fra demensfaglig facili-
tator og ekstern evaluator på teamets arbejde med projektets metoder og redskaber
2.
Målene på borgerniveau:
•
•
•
80
–
100 demensramte deltager i løbet af projektperiode
90 % af disse opnår større trivsel målt på psykosociale indikatorer
Og større trivsel medfører følgende resultater:
- 50 % færre situationer med magtanvendelse
- 50 % færre situationer af vold mod personale
- 50 % reduktion i sovemedicin og sedative præparater
3.
Målene for dokumentation og evaluering
•
•
•
•
Opstille projektets forandringsteori
Beskrive projektets aktiviteter og virkningsfulde elementer
Opsamle projektets kortsigtede og langsigtede effekter
Beskrive projektets kommunaløkonomiske potentialer
4.
Målene for projektets formidlingsaktiviteter:
•
•
•
•
Oprettelse af projektsite
Halvårlige nyhedsbreve i projektperioden og artikler til relevante medier/blade
Formidling af projektets resultater og erfaringer via konferencer, seminarer m.m.
5 regionale afsluttende temadage med deltagelse af 5x80 nye aktører, som får under-
visning og introduktion i projektets metoder og redskaber
16
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
5. Dokumentation og evaluering
Dokumentation og evaluering af projekt FORDEM tilrettelægges som procesevaluering med lø-
bende systematisk dokumentation, halvårlige dataopsamlinger og analyser som sammenfattes
i statusnotat for det enkelte lokale projekt og på tværs af de deltagende projekter.
Evalueringen vil belyse følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
potentiale for udvikling af praksis (kortsigtede effekter)
praksiseffekter (mellem- og langsigtede effekter)
kvalitative mål (oplevet service/kvalitet)
teknologiens modenhed
barrierer og forudsætninger for implementering
forankring af projektets resultater
best practice for praksisimplementering
de kommunaløkonomiske potentialer
Dokumentation og evaluering omfatter følgende aktiviteter:
•
•
•
•
•
•
•
•
Udarbejdelse af projektets programteori
0-punktsanalyse og kortlægning i lokale projekter
Metoder og redskaber til lokal dokumentation
–
systematisk anvendelse af kommuner-
nes omsorgssystemer omfattende handleplaner og plejeplaner
Halvårlige gruppeinterviews i lokale projekter
Halvårlige analyser og statusnotater
Præsentation af resultater for lokale projekter, for central projektgruppe og reference-
gruppe og til projektets nyhedsbreve samt øvrige formidling
Slutmåling med gruppeinterviews, opsamling og analyse af kvantitative data og slutrap-
port
Præsentation af projektets erfaringer og resultater ved afsluttende formidling af projek-
tet
17
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
1963598_0018.png
6. Projektets tilgange, metoder og redskaber
Følgende afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets tilgange, projektets gennemgå-
ende socialpædagogiske og plejefaglige metoder og redskabet inmu
Projektets tilgange bygger på de socialpsykologiske behov hos mennesker med demens, som
psykologen Tom Kitwood beskriver i sin bog, Oplevelse af demens
15
:
Trøst:
rummer ømhed, nærvær, lindring af smerte, sorg og tryghed
–
trøst kan give den
varme og styrke, som kan sætte vedkommende i stand til at holde sammen på helheden, når
denne er i fare for at bryde sammen.
Tilknytning:
vi mennesker tilhører en social art. Vi knytter tætte relationer, som giver os et
sikkerhedsnet. Uden den fornemmelse af sikkerhed som tilknytning giver, er det vanskeligt for
nogen person, uanset alder at fungere optimalt.
Inklusion:
menneskelivets sociale natur er at være en del af en gruppe
–
det er essentielt for
at overleve. Opfyldes behovet ikke, trækker personen sig tilbage og går i forfald.
Beskæftigelse:
at være beskæftiget betyder, at personens evner og kræfter kommer i spil og
giver mulighed for at få respons.
Identitet:
at have en identitet er at vide, hvem man er. Det betyder at have en
fornemmelse for kontinuitet med fortiden - identiteten opstår i et samspil med andre.
Demensramtes behov for at blive forstået og for at få opfyldt de 5 kronblade er i den udstræk-
ning det er muligt, grundlag for udviklingen af den socialpædagogiske og plejefaglige praksis i
plejecentrenes hverdag og for valget af følgende socialpædagogiske og plejefaglige metoder:
15
Se bilag 2
18
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
1. Kontakt-ø
Begrebet ’kontakt-ø’ indgår i arbejdet
med mennesker med vidtgående fysisk og psykisk funk-
tionshandicap. En kontakt-ø er en betegnelse for et pædagogisk middel, en kontaktfremmende
aktivitet, der omfatter flere daglige korttidskontakter mellem en medarbejder og en beboer.
Kontakten er planlagt som et konkret tidsbestemt forløb, der er udførligt beskrevet i en hand-
leplan. Kontakten foregår i en fysisk isoleret situation, det vil sige, at beboer og medarbejder
trækker sig tilbage i fred og ro for at koncentrere sig om hinanden og den kontaktfremmende
aktivitet, de er sammen om. Længden af en kontakt-ø er forskellig for forskellige beboere,
men for den enkelte skal der være en aftale om et bestemt tidsrum for kontakt-øen, og denne
aftale skal holdes, indtil handleplanen bliver revurderet, og der træffes fælles beslutning om en
ændring.
Når pædagoger har valgt betegnelsen ’en ø’,
hænger det sammen med, at beboere på grund
af vanskeligheder med at forstå omgivelserne, kan opleve sig som drivende rundt på en planke
i et hav af skvulpende kaos. Og i en sådan situation er det vigtigt af hensyn til beboerens tryg-
hed og fornemmelse af stabilitet, at han eller hun med forudsigelige mellemrum kan føle sig på
’fast, tørt land’.
Den manglende orienteringsevne, angst og uro, som kan pine mennesker med demens
og de problemer, som plejepersonalet har vanskeligt ved at håndtere, kan mindskes i
betydelig grad ved at etablere kontakt-øen.
1. Begyndelsen:
Beboeren stimuleres med et startritual. Personalet udtaler beboerens navn og sit eget
navn, og derudover kan startritualet indeholde et fast og genkendelig signalord og /eller et
konkret symbol. Endvidere kan startritualet bestå i en lille sang, at tænde et stearinlys eller i
at finde indholdet for aktiviteten frem.
2. Forløbet:
I en tidsbestemt periode skal beboeren og medarbejderen være sammen om en aktivitet. Det
kan være hånd- eller fodmassage. De kan høre et stykke musik, læse et digt i en bog, se i be-
boerens familiealbum eller se en tv-udsendelse sammen. Det udslagsgivende for valget er her
–
såvel som generelt med aktiviteterne
–
at det skal være noget, som beboeren sætter pris på.
Valget af aktivitet skal være bestemt på forhånd og bør være nedskrevet i beboerens handle-
plan. Alle ansatte skal kende til kontakt-øerne og skal respektere den tid, der går med det.
Derved skabes ro og respekt om aktiviteten, og medarbejderen, som er i gang med en kon-
takt-ø, behøver ikke lade sig stresse af kollegernes travlhed og holdninger. Hun er i færd med
en aftalt og vigtig omsorgshandling.
3. Afslutningen:
Mod afslutningen af en kontakt-ø skal beboeren varsles om, at det nu er tid til noget andet.
Her kan medarbejderen anvende et slutritual med en sang, og hun kan understøtte slutritualet
med et signalord og eventuelt et konkretsymbol, der viser, hvad der skal ske efter kontakt-
øen. Signalordet kan
eksempelvis være ’kaffe’ og konkretsymbolet kan være ’kop’.
2. Det fælles tredje
Aktiviteter har en væsentlig plads i det pædagogiske arbejde. Gennem aktiviteter trænes fær-
digheder, skabes fællesskaber og udtrykkes følelser. Det fælles tredje er betegnelsen for akti-
viteter, som omsorgsudøveren og beboeren er fælles om. I modsætning til noget, omsorgs-
udøveren gør for eller ved beboeren. Det ligger i udtrykket at noget er fælles. At det er noget
’tredje’ hentyder til, at det ikke kun er den ene parts interesser
og behov og heller ikke kun
19
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
den anden parts interesser og behov, der er tale om, men noget tredje, nemlig det man er
fælles om at interessere sig for. Man kan også sige, at ’det fælles tredje’ er noget,
som er
uden for begge parter samtidig med, at det er et fælles anliggende for dem.
Men ikke alle aktiviteter kan betegnes for ’fælles tredje’. Der skal være tale om noget, som lig-
ger inden for de relevante formål og idealer. Den pædagogiske udfordring er at kunne iværk-
sætte aktiviteter, som virkelig er fælles og ikke kun udtryk for den ene parts interesser og be-
hov (Madsen 1995). Det er projektets ide, at
inmu’en
kan være genstand/redskab for den fæl-
les aktivitet i konkrete plejesituationer, eks. påklædningssituationen o. lign.
Gennem en fælles aktivitet
opstår værdighed og dialog. ’Det fælles tredje’ kan være en kon-
kret aktivitet vedrørende daglige opgaver så som at få lavet mad og gjort rent. Det kan også
være aktiviteter, som sigter mod brugerens selvbestemmelse og inddragelse. Det kan vedrøre
optræning og egentlig undervisning, og det kan også være noget, som sigter mod en indholds-
rig fritid. Mange aktiviteter tilgodeser flere aspekter på én gang. Det er netop i sådanne aktivi-
teter, at den ligeværdighed og respekt, som har så stor betydning i pædagogisk samvær, fin-
des (Hansen, 2002).
Det er væsentligt, at der også er opmærksomhed overfor den enkelte medarbejders interesser
og færdigheder. En medarbejder, som værdsætter sine plejefaglige og omsorgsgivende opga-
ver, skal have mulighed for at udfolde dette sammen med den demensramte beboer i de kon-
krete plejesituationer i hverdagen.
Inmu
–
et musikalsk sansestimuleringsredskab
En Inmu er et musikalsk sansestimuleringsredskab udviklet at Anders Hansen og Toni Marqu-
ard. Udviklerne har oplevet demens tæt på og har ønsket at lave et redskab, der er et naturligt
og værdigt element i den dementramtes hverdag.
Inmu’en er et elektronisk redskab udformet som en fast oval pude, der ligger godt i hånden,
men også er dejlig blød at klemme ind til kroppen.
Inmu’en adskiller sig fra andre redskaber på markedet ved at bruge en patenteret sensor tek-
nologi, hvorved den reagerer med musik og vibration, der formes af, hvordan den demens-
ramte rører, klemmer, aer eller bevæger den. Den demensramte får derved en unik følelse af
selv at frembringe musikken.
Musikken, som er komponeret af komponist og musiker Asger Steenholdt, er altid behagelig og
giver sammen med en taktil overflade
impulser til at kunne “mærke sig selv”. Musikken udvik-
ler sig alt efter hvordan og hvor meget, man rører og bevæger inmu´en. Der skal kun let berø-
ring eller bevægelse til for at sætte musikken i gang, og man kan selv påvirke musikkens ud-
tryk med sine hænder. Musikken holder automatisk op, når den demensramte lægger inmu’en
fra sig.
Inmu´ens betræk er designet af den unge tekstildesigner Emilie Wiehe, der i 2017 vandt pri-
sen Danish Design Award - New Talent for sit arbejde med redskaber til demensramte. I desig-
net har Emilie lagt vægt på, at inmu’en
skal have en taktilitet, der stimulerer følesanserne
samtidig med, at hun har tilstræbt at bruge materialer og formgivning, der vækker min-
der. Inmu´ens form er behagelig og organisk. Alle inmu´er har en lomme eller rem, der gør
den let at gribe og holde fast i, og som derfor også giver mulighed for at tage den med sig.
20
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
Inmu’en
findes i 3 varianter med forskelligt design og musik: en blød, en “glad” og en “aktiv”
"Den bløde” har et meditativt musikunivers, der virker
afslappende og giver ro -
“den glade”
har et opkvikkende musikunivers, der stimulerer til at vågne op og deltage, danse og måske
synge med -
“den aktive” har et musikunivers, der giver umiddelbart respons,
og som særligt
er velegnet til at lave socialinteraktion eller fysiske øvelser med.
Inmu vandt i 2018 prisen Danish Design Award i kategorien Healthy Life.
Skønt det er et elektronisk redskab, er den lavet af robuste materialer og kan tåle at blive ka-
stet med og trådt på. Betrækket kan tages af og vaskes. Der er brugt slidstærke materialer,
som desuden er allergivenlige.
En inmu kan anvendes umiddelbart. Den er helt uden forvirrende betjeningsknapper og skal
hverken tændes eller slukkes. Inmu’en er batteridreven og kan genoplades. En opladning varer
ca. fjorten dage ved normalt brug.
En inmu
kan være en “ø”, et helle eller
en pause, men kan også bruges som en opkvikker, en
aktivitet og en mulighed for fælles oplevelser.
Der er evidens for, at fysisk aktivitet bedrer mange demensramtes almene tilstand. Ligeledes
er der en del nyere forskning, der viser, at musik virker beroligende og/eller opkvikkende på
mange demensramte. Inmu´en kombinerer netop musik og bevægelse og giver mulighed for
at stimulere den enkelte demensramte, samtidig med at den kan stimulere interaktion mellem
både demensramte og hjælpere og imellem demensramte. Mange demensramte oplever sig
socialt afsondret, og inmu´en kan måske bidrage til kontakt, samvær og samspil
–
ikke mindst
i daglige plejesituationer.
21
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
1963598_0022.png
Projekt FORDEM
–
tids- og aktivitetsplan
2019
Aktivitet
jan.
feb.
marts april
maj
juni
juli
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
Beskrivelse og
etablering af cen-
tralt projektorga-
nisation
Beskrivelse og
etablering af lo-
kale projekter
0-punktsanalyse i
fem lokale projek-
ter
Kick of workshops
lokale projekter
–
intro FORDEM
praksis
FORDEM praksis i
fem lokale projek-
ter
Sparring, reflek-
sion og justering
Dokumentation
Etablering af
kommunikations-
platforme
2020
Aktivitet
jan.
feb.
marts april
maj
juni
juli
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
FORDEM praksis i
fem lokale projekter
Sparring, refleksion
og justering
Dokumentation
Dataopsamling, ana-
lyse og status lokale
projekter
Workshop
–
reflek-
sion og justering lo-
kale projekter
Refleksion og juste-
ring central projekt-
team
22
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Henvendelse fra Samskabelse vedr. foretræde om forebyggelse af tvang, vold og medicinering hos demensramte
1963598_0023.png
Referencegruppe
–
status og refleksion
Nyhedsbrev m.m.
2021
Aktivitet
jan.
feb.
marts april
maj
juni
juli
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
FORDEM praksis i
fem lokale projekter
Sparring, refleksion
og justering
Dokumentation
Dataopsamling, ana-
lyse og status i lo-
kale projekter
Workshops
–
reflek-
sion og justering lo-
kale projekter
Refleksion og juste-
ring central projekt-
team
Referencegruppe
–
status og refleksion
Nyhedsbreve
Afsluttende formid-
ling og temadage
23