Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 60
Offentligt
BILAG 2. MODELPROJEKTER - NY FORSKNINGSBASERET VIDEN
BORGERE MED SAMTIDIG PSYKIATRISK OG SOMATISK SYGDOM
Multisyge orgere ed åde so atisk og psykiatrisk sygdo er e særlig udsat gruppe i sa fu det,
hvor su dhedsvæse et å træde i karakter ed e y orger- og eha dlerkultur. Borgere og de
pårøre de skal i førersædet og være e trale ved åde pla læg i ge og ge e førelse af
eha dli ge . Præ is for de e gruppe orgere ka vi i su dhedsvæse et live eget klarere på
vores øde og sa ar ejde ed orgere . I de sa
e hæ g skal også ses på, hvilke grupper, der
især er sår are, så der ka udvikles redska er, der retter sig i od de, der har særlige ehov - og
ikke od alle.
Mål for indsatsen:
Det langsigtede mål for projektet er en reduktion af dødeligheden blandt borgere
med samtidig psykiatrisk og psykisk sygdom.
Indsatsen:
Der igangsættes et 3-årigt samarbejdsprojekt med borgeren i centrum og med fokus på
sammenhængende patientforløb. Kommuner, almen praksis og hospitaler deltager i projektet.
Projektet udvikler de sociale og kliniske indsatser, der allerede anvendes i de 3 organisationer.
Desuden udvikles nye indsatser, hvor der er behov for dette, i relation til at sikre borgerinddragelse,
sammenhæng i forløbene og udveksling af relevante informationer.
Vurdering af effekten:
Effekten vurderes på baggrund af graden af sammenhæng i patientforløb,
PROMS (patient rapporterede resultat mål), mortalitetsrater samt kliniske sygdomsmål.
BESLUTNINGSSTØTE I ALMEN PRAKSIS OG POPULATION MANAGEMENT
Registerdata og andre relevante data anvendes til udvikling af beslutningsstøtte algoritmer for
borgere i risiko for udvikling eller forværring af multisygdomme til brug i almen praksis.
Population management dvs. anvendelse af de sundhedsindsatser, der er behov for baseret på viden
om sygdommenes forekomst, sværhedsgrad og risiko for forværring og udvikling af komplikationer.
Mål for indsatsen:
Udvikling af et IT-beslutningsstøtte værktøj til praktiserende læger, der kan
understøtte identifikation af de patienter, der har størst risiko for forværring af sygdommene.
Beslutningsstøtte værktøjet indeholder desuden vejledning til effektive kliniske indsatser.
Indsatsen:
IT- beslutningsstøtte redskabet udvikles ved hjælp af data fra de nationale registre,
sygesikringsregisteret, data fra kommuner samt fra Fælles Medicin Kort databasen (FMK).
Beslutningsstøtteredskabet afprøves og implementeres i 10-15 almen praksis klynger, geografisk
fordelt i landet.
De ko
u er og hospitaler der ”hører” sa
e
ed praksis
klyngerne indgår i et
fælles projektsamarbejde.
Vurdering af effekten:
Effekten evalueres i forhold til anvendelighed i en almen praksis hverdag,
PROMS samt forbruget af sundhedsydelser dvs. den sundhedsøkonomiske effekt ved anvendelsen af
beslutningsstøtte værktøjet samt medicinforbruget.
POLYFARMACI
Multisygdom og polyfarmaci er tæt forbundne. Polyfarmaci er stærkt associeret til øget risiko for
død, lægemiddelrelaterede indlæggelser, og øget økonomisk byrde for samfundet. Viden om
polyfarmaci hos mennesker med multisygdom er meget sparsom og der er behov for at opruste såvel
læge- som patientperspektivet. Der er således behov for uafhængige, offentligt finansierede
lodtrækningsforsøg, hvor man fjerner unødvendig eller eller uhensigtsmæssig medicin hos multisyge
polyfarmaci patienter.
Mål for indsatsen:
Reduktion af medicin-baserede fejl og skader i det nære sundhedsvæsen.
Indsatsen:
Med udgangspunkt i den kommunale hjemmepleje igangsættes flere projekter med fokus
på at styrke medicineringskæden, ordination, dispensering, ophør af medicinering. Det vil sige at
samarbejdet omkring medicinering, mellem kommuner, hospitalernes klinisk farmakologiske
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Henvendelse fra Anne Frølich, Bispebjerg Frederiksberg Hospital vedr. foretræde om behandling af patienter med multisygdom
afdelinger, kliniske afdelinger og ambulatorier samt de praktiserende læger skal styrkes. Der skal
etableres klare retningslinjer for, hvem der har det endelige ansvar for ordination og seponering af
medicin.
I ple e teri g af ret i gsli jer e skal sikres ved a ve delse af ”For edri gs etode ” i et
solidt samarbejde mellem de 3 sektorer.
Vurdering af effekten:
Løbende evaluering af forekomsten af medicineringsfejl baseres på løbende
registerdata dataindsamlinger, sundhedsøkonomisk evaluering, proces evaluering ved kvalitative
forskningsmetoder, hvor både patient og sundhedsprofessionelles perspektiver indgår.
DIGITALISERING, VELFÆRDSTEKNOLOGIER OG MULTISYGDOM
Digitalisering og udvikling af velværdteknologier skal fremover have fokus på borgerens samlede
sygdomsbillede og skal i høj grad være rettet mod, at fremtidens sundhedsvæsen i videst muligt
omgang skal udspille sig i den enkelte borgers hjem og på tværs mellem involverede professionelle i
primærsektoren. Der skal udvikles nye samarbejdsformer mellem borgeren og de
sundhedsprofessionelle. Det vil sige simple teknologiske løsninger frem for komplekse løsninger til
borgere med komplekse problemstillinger. Udvikling af løsninger skal ske i samskabelse med
borgere/patienter.
Mål for indsatsen:
Forbedring af komplekse patientforløb med hensyn til sammenhæng, patienten i
centrum og en samlet højere kvalitet af den kliniske indsats.
Indsatsen:
Lovende velfærdsteknologiske løsninger identificeres baseret på patientvurderinger,
sundhedsprofessionelles vurderinger samt økonomisk forventet høj cost-effectivenes. De
identificerede teknologier afprøves med hensyn til sikkerhed og brugervenlighed i mindre grupper af
patienter, der lider af de hyppigst forekommende multisygdomme. Efterfølgende afprøves de nye
teknologer i regelrette kliniske afprøvnings-designs, hvor både kvantitative og kvalitative data
registreres.
Vurdering af effekten:
Effekten af de velfærdsteknologiske løsninger vurderes bredt baseret på
MAST modellen (Model for Assessment of Telemedicine) i sundhedsvæsenet. Mast modellen er en
national vedtaget evalueringsmodel for nye teknologier, der giver et samlet overblik over både
patient-, sundhedsprofessionelle og organisations perspektiver samt økonomiske forhold ved
implementering af nye teknologier.