Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 56
Offentligt
Visionspapir om
styrket alkoholbehandling
September 2018
Sammenfatning
Alkohol er en af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen
er ca. 140.000 i dag afhængige af alkohol, og 600.000 danskere har et skadeligt forbrug af alkohol.En meget stor del
af dem kommer aldrig i behandling, mens der i gennemsnit går 10-12 år før den resterende del af gruppen kommer i
behandling. De tal bør nedbringes betragteligt
–
både af hensyn til den enkelte borger, de pårørende og samfundet
som helhed.
Fonden Novavi har derfor taget initiativ til at udarbejde et visionspapir om, hvordan vi styrker alkoholbehandlingen,
så flere med et skadeligt forbrug af alkohol kommer i behandling
–
og kommer tidligere i behandling end i dag.
Visionspapiret er udarbejdet i en tæt dialog med førende eksperter inden for alkoholmisbrug, alkoholafhængighed
og behandling.
Alkoholmisbrug har alvorlige følgevirkninger for den enkelte, men har også betydelige følger for pårørende,
arbejdsmarkedet og for samfundet som helhed.De kommunale meromkostninger til borgere med et overforbrug af
alkohol er i en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2016 opgjort til 3,5 mia. kr. om året. De samlede udgifter for
samfundet forbundet med overforbrug af alkohol anslås at være ca. 13 mia. kr. og knytter sig bl.a. også til flere
ulykker, tabt arbejdsproduktion samt en række sociale udgifter.
Visionspapiret indeholder forslag til en række konkrete indsater samlet i
en helhedsplan,
der indeholder
strukturerede pakkeforløb,
der fleksibelt kan tilpasses den enkelte,
et fagligt referenceprogram, der beskriver og
stiller krav om god alkoholbehandling
krav om
autorisation af alkoholbehandlere
samt
en
supplerende finansiering
til kommuner, der investerer ekstra i styrket opsporing og behandling på
området.
Det vil være oplagt, at en helhedsplan om styrket alkoholbehandling indgår systematisk i Folketingets drøftelser i
efteråret 2018 om en reform for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.