Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 50
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets § 71-udvalg
Dato: 25.10.2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1808635
Dok. nr.: 725448
Offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for
perioden 1. juli 2017 til 30. juni 2018
./.
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgs samt § 71 udvalgets orientering
fremsendes hermed Sundhedsstyrelsens
Monitorering af tvang i psykiatrien
–
opgørelse for perioden 1. juli 2017 til 30. juni 2018.
Der vedlægges desuden:
Bilag 1: Notat til Sundhedsstyrelsens kommentering af monitoreringen af tvang
Bilag 2: Oversigt over tvangsformer
Bilag 3: Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien
Bilag 4: Baggrundstabeller
Tallene offentliggøres på esundhed.dk.
Der blev i foråret 2014 indgået en politisk aftale med Danske Regioner om at nå
målsætningen om en halvering af tvangsanvendelsen i psykiatrien i 2020.
Efterfølgende er der indgået partnerskabsaftaler med hver enkelt region som led i at
nedbringe anvendelsen af tvang og for at sikre patienter med psykiske lidelser en
behandling af høj kvalitet.
Sundhedsdatastyrelsen har sammen med regionerne og Sundhedsstyrelsen udviklet
en national model til monitorering af anvendelsen af tvang. Monitoreringen
offentliggøres halvårligt, og kommenteres af Sundhedsstyrelsen. Udviklingen følges
og drøftes i Task Force for Psykiatriområdet.
Overordnet viser den nye monitoreringsrapport følgende udvikling:
-
at andelen af patienter, der bæltefikseres af antal indlagte, er faldet fra 5,9 pct. i
2016/2017 til 5,1 pct. i 2017/2018.
-
at antallet af patienter, som bæltefikseres, er faldet fra 1.551 i 2016/2017 til
1.369 i 2017/2018.
-
at det totale antal af bæltefikseringer er faldet fra 4.650 i 2016/2017 til 3.946 i
2017/2018.
-
at andelen af patienter, der fastholdes, er steget fra 4,1 pct. i 2016/2017 til 4,4
pct. i 2017/2018.
-
at andelen af patienter, der gives akut beroligende medicin, er steget fra 7,9 pct.
i 2016/2017 til 8,3 pct. i 2017/2018.
-
at andelen af voksne patienter, der berøres af tvangsforanstaltninger, er
uændret fra 2016/2017 til 2017/2018 med 23,4 pct.
-
at andelen af børn og unge, der berøres af tvangsforanstaltninger, er faldet fra
23,5 pct. i 2016/2017 til 19,3 pct. i 2017/2018.
./.