SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Nøgletal for

gigtsygdomme

3. udgave, januar 2018

• Forekomst

• Behandling

• Arbejdsmarkedet

• Udgifter

• Risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

INDHOLDSFORTEGNELSE

INTRODUKTION....................................................................................................................................... 2

1: FOREKOMST ........................................................................................................................................ 4

1.1: FOREKOMST | Muskel- og skeletsygdomme set under et ...........................................................................5

1.2: FOREKOMST | Artrose ..................................................................................................................................7

1.3: FOREKOMST | Leddegigt ..............................................................................................................................9

1.4: FOREKOMST | Rygsygdom..........................................................................................................................11

1.5: FOREKOMST | Diagnoser på tværs af køn og alder ....................................................................................12

1.6: FOREKOMST | Udvalgte diagnoser .............................................................................................................13

1.7: FOREKOMST | Smerter ...............................................................................................................................14

1.8: FOREKOMST | Multisygdom .......................................................................................................................16

1.9: FOREKOMST | Gigt blandt ældre................................................................................................................17

2: BEHANDLING ..................................................................................................................................... 19

2.1: BEHANDLING | Indlæggelser og ambulante ...............................................................................................20

2.2: BEHANDLING | Alloplastik ..........................................................................................................................22

2.3: BEHANDLING | Biologisk medicin...............................................................................................................23

2.4: BEHANDLING | Medicinforbrug .................................................................................................................24

2.5: BEHANDLING | Træning .............................................................................................................................26

3: ARBEJDSMARKEDET .......................................................................................................................... 27

3.1: ARBEJDSMARKEDET | Tilknytning ved rygsygdom .....................................................................................28

3.2: ARBEJDSMARKEDET | Førtidspension ........................................................................................................31

3.3: ARBEJDSMARKEDET | Sygedage .................................................................................................................32

3.4: ARBEJDSMARKEDET | Ønsket om deltagelse .............................................................................................34

4: UDGIFTER .......................................................................................................................................... 35

4.1: UDGIFTER | Muskel- og skeletsygdomme

–

Tabt produktion ....................................................................36

4.2: UDGIFTER | Muskel- og skeletsygdomme

–

Offentlige kasser ...................................................................38

4.3: UDGIFTER | Ryg og artrose

–

Tabt produktion ...........................................................................................39

4.4: UDGIFTER | Ryg og artrose

–

Offentlige kasser ..........................................................................................40

5: RISIKOFAKTORER ............................................................................................................................... 42

5.1: RISIKOFAKTORER | Arbejdsmarkedet.........................................................................................................43

5.2: RISIKOFAKTORER | Overvægt og alkohol ...................................................................................................44

5.3: RISIKOFAKTORER | Rygning ........................................................................................................................46

BILAG 1: ................................................................................................................................................ 47

BILAG 2: ................................................................................................................................................ 48

SLUTNOTER ........................................................................................................................................... 50

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

INTRODUKTION

Gigt omfatter mange

–

og ganske forskellige

–

diagnoser, men fælles for gigtsygdommene er,

at de vedrører knogler, muskler, sener og led.

Gigtsygdomme kaldes også sygdomme i bevæ-

geapparatet, muskel- og skeletsygdomme eller

reumatiske sygdomme. De hyppigste gigtsyg-

domme er artrose, også kaldet slidgigt, samt

rygsygdomme som f.eks. diskusprolaps.

Mange forbinder gigt med ældre mennesker,

men gigtsygdomme rammer også yngre men-

nesker og børn. Det gælder f.eks. de mindre

hyppige, men typisk alvorlige gigtsygdomme,

som f.eks. børnegigt, Sjögrens syndrom og

SLE/Lupus.

Formålet med indeværende rapport er at give

en samlet præsentation af udvalgte tal fra for-

skellige kilder vedrørende muskel- og skelet-

sygdomme. De fleste af opgørelserne er of-

fentligt tilgængelige. Opgørelserne er udarbej-

det efter forskellige metoder og med forskel-

ligt datagrundlag, hvorfor der i bilagene gives

et oprids af udvalgte kilders metode.

I rapportens kapitel 1 præsenteres forekom-

sten af de forskellige gigtsygdomme (tallene er

samlet fra forskellige kilder og er bl.a. baseret

på spørgeskemaundersøgelser og opslag i sy-

gehusenes registre).

I kapitel 2 sættes fokus på behandling, herun-

der forbruget af sundhedsydelser. Nogle men-

nesker med gigt er i tæt eller jævnlig kontakt

med sundhedsvæsenet

–

det kan f.eks. være i

kontinuerlige ambulante forløb på sygehuset.

Andre modtager alene medicinsk behandling

eller har et behandlingsforløb hos kommunen.

SIDE 2

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Det er meget individuelt, hvordan en gigtsyg-

dom påvirker den enkeltes arbejdssitua-

tion, men de færreste mennesker med gigt

undgår sygemelding i kortere eller længere tid,

og nogle får behov for fleksjob eller førtidspen-

sion. Disse problemstillinger behandles i kapi-

tel 3 under overskriften Arbejdsmarkedet. Syg-

dommene har store omkostninger for den en-

kelte såvel som for samfundet. Omkostninger

for samfundet i form af udgifter til behandling,

tabt arbejdsfortjeneste m.m. gennemgås i ka-

pitel 4. For at undgå personlige omkostninger

samt tabt arbejdsfortjeneste m.m. skal gigtsyg-

domme forebygges, hvor de kan

–

og risikofak-

torer tages alvorligt. I kapitel 5 gennemgås ud-

valgte risikofaktorer.

Vær opmærksom på, at der fra Gigtforenin-

gens første udgave fra oktober 2016, er foreta-

get to væsentlige ændringer samt tilføjet to

underkapitler. Den første ændring er en op-

skrivning af leddegigtstallet. Årsagen til denne

opskrivning skyldes, at Sundhedsdatastyrelsen

har opdateret deres algoritme til beregning af

forekomsten af leddegigt. Den anden ændring

er tallet på den tilnærmede forekomst af urin-

syregigt. Her er der kommet en ny opgørelse

på antallet af personer med indløst recept på

medicin mod urinsyregigt fra Sundhedsdata-

styrelsen. De to nye underkapitler findes i af-

snit 4, der omhandler udgifter.

GIGT

…



kaldes også sygdo

e i evægeapparatet , uskel- og skeletsygdo

e eller

reu atiske sygdo

e .



dækker over 200 diagnoser, hvor smerter i led, ryg eller muskler er fælles for

næsten alle.



rammer ikke kun ældre mennesker. Yngre og børn får også gigt.



kan i nogle former - f.eks. leddegigt - kræve hurtig og effektiv behandling for at

undgå varige ledskader.



kan i andre tilfælde bedst behandles med træning. Det oplever mange mennesker

med slidgigt.



er ofte årsag til smerter, funktionsnedsættelse og træthed man ikke kan sove sig

fra.

SIDE 3

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

1: FOREKOMST

Gigt består af over 200 forskellige diagnoser.

Nogle af sygdommene giver ubehandlet så

kraftige symptomer, at folk relativt hurtigt vil

tage kontakt til deres læge med henblik på ud-

redning. Andre sygdomme, som f.eks. oste-

oporose, kan man have i varierende grad uden

at være generet. Sundhedsstyrelsen forventer

således, at der er lige så mange, som går rundt

med osteoporose uden at vide det, som perso-

ner der er diagnosticeret med sygdommen.

Den samme tendens gør sig gældende for

f.eks. artrose.

I dette kapitel gennemgås den tilnærmede fo-

rekomst af en lang række muskel- og skeletsyg-

domme. Da en fuldkommen eksakt opgørelse

af antallet af personer med hver af de mere

end 200 diagnoser ville kræve en undersøgelse

af alle danskere, er det i sagens natur ikke mu-

ligt at opgøre forekomsten af alle sygdomme

præcist.

En del af opgørelserne baseres på dataudtræk

fra Landspatientregisteret (LPR) og således på

alle de danskere, som har været i kontakt med

sygehusvæsnet med relevante diagnoser. Det

er desværre ikke muligt at finde oplysninger

om diagnoser på de kontakter, der finder sted

i almen praksis. Opgørelsen på baggrund af LPR

er ikke fyldestgørende, men kan for flere diag-

noser godtages som en tilnærmet forekomst.

Nogle gigtsygdomme er ikke behandlingskræ-

vende i hospitalsregi, enten fordi sygdommene

ikke kræver behandling, eller fordi denne kan

håndteres i almen praksis. For disse sygdoms-

grupper er der i indeværende kapitel benyttet

andre kilder, som f.eks. Lægemiddelstatistikre-

gisteret, fagbøger eller artikler.

SIDE 4

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

1.1: FOREKOMST | Muskel- og skeletsygdomme set under et

Det er umuligt nøjagtigt at sige, hvor mange

der har gigt, idet der ikke findes et register

over alle danskere og deres sundhedstilstand.

Der er imidlertid forskellige opgørelser og me-

toder, man kan anvende for at nærme sig syg-

dommenes udbredelse. Den løsning Gigtfor-

eningen har valgt, er at benytte et tal, som fav-

ner et tilfredsstillende antal sygdomme i

samme opgørelse, og hvor vi ved, at diagnosen

er noteret af en læge.

Gigtforeningen har valgt at henholde sig til en

opgørelse af antallet af personer med muskel-

og skeletsygdom fra Statens Serum Institut

(SSI), hvor optællingen er baseret på udtræk

fra de nationale registre. Det betyder, at der er

en vis sikkerhed for, at gigtdiagnosen er stillet

af lægefagligt personale.

Opgørelsen viser, at over 700.000 danskere,

der i 2013 var over 18 år, har fået diagnostice-

ret en muskel- og skeletsygdom. Opgørelsen

dækker alene udvalgte diagnoser (se bilag 1),

hvorfor det specificeres, at der er tale om

over

700.000.

I 2013 var der 5,6 mio. indbyggere i Danmark,

og flere end 700.000 af disse havde altså gigt.

700.000 ud af 5,6 mio. svarer til hver 8., men

eftersom der er tale om

flere end 700.000,

der altså tale om, at

mere end hver 8. dansker

har gigt.

Over 700.000 danskere

har fået diagnosticeret

en muskel- og

skeletsygdom.

SIDE 5

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Antallet af mennesker med gigt kan dække

over mennesker, som har fået konstateret

artrose i et enkelt led, uden at være generet af

det, mens andre kan have leddegigt og være

forpint af daglige smerter og funktionsnedsæt-

telse. Statens Institut for Folkesundhed (SIF)

har i en landsdækkende spørgeskemaundersø-

gelse stillet danskerne spørgsmål, som gør det

muligt at illustrere omfanget af muskel- og ske-

letsygdom, smerter og funktionsnedsættelse.

SIF har spurgt danskerne om de 1) har ledde-

gigt, slidgigt, knogleskørhed eller diskuspro-

laps eller anden rygsygdom. Herudover har de

spurgt, om folk har været 2) meget generet af

smerter inden for de seneste 14 dage og 3) har

eget besvær ved e te at ”Gå

eter

ude at hvile”, ”Gå op eller ed ad e trappe

fra e etage til e a de ude at hvile” eller

”Bære kg”.

Personer, der har svaret ja til 1 og

2, 1 og 3 eller alle tre, er med i opgørelsen i ta-

bel 1.

Undersøgelsen viser, at over 600.000 dan-

skere, der selv svarer, at de har en muskel- el-

ler skeletsygdom, er meget generet af smerter,

og at ca. 270.000 har en muskel- og skeletsyg-

dom og funktionsnedsættelse. Gruppen af

danskere, der selv svarer, at de har en muskel-

eller skeletsygdom og

både

smerter og funkti-

onsnedsættelse tæller 213.000.

Tabel 1: Danskere med muskel- og skeletsygdom samt smerter og funktionsnedsættelse, 2013

Muskel- og skeletsygdom og gener

Muskel- og skeletsygdom og meget generet af smerter

Personer

615.000

Muskel- og skeletsygdom og helbredsrelateret funktionsnedsættelse

Muskel- og skeletsygdom, meget generet af smerter og helbredsrelateret funktions-

nedsættelse

Kilde: Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015

–

Statens Institut for Folkesundhed.

277.000

213.000

SIDE 6

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

1.2: FOREKOMST | Artrose

Artrose

–

eller slidgigt

–

er en kronisk, såkaldt

degenerativ ledsygdom, hvor brusken i leddet

gradvist ødelægges. Symptomerne er smerter,

stivhed og nedsat funktion i leddet.

Statens Serum Institut har opgjort antallet af

voksne danskere med diagnosen artrose i

Landspatientregisteret i perioden 1995-2013.

Det kan både være personer, der har været be-

handlet for artrose og personer, der har været

i behandling for noget andet, men hvor artrose

er registreret som bidiagnose. Gigtforeningen

har valgt at henholde sig til denne kilde.

Opgørelsen viser, at over 300.000 danskere,

der i 2013 var over 18 år, er diagnosticeret med

artrose. Desværre er det ikke muligt at identi-

ficere personer, der alene er diagnosticeret i

almen praksis.

FAKTA

Over 300.000 danskere er

diagnosticeret med

artrose.

Kilde: Indblik i Sundhedsvæsnets resultater 2015, Sundhedsministeriet/Statens Serum Institut.

SIDE 7

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Nogle lever fint med artrose og føler sig ikke

syge. For andre medfører artrosen voldsomme

smerter, og sygdommen påvirker både funkti-

onsevne, mobilitet, søvn og således også livs-

kvaliteten. SIF har kombineret flere af svarene

fra en spørgeskemaundersøgelse (SUSY 2013)

og herved identificeret antallet af voksne dan-

skere, der har svaret ja til følgende tre spørgs-

mål 1) at have slidgigt (artrose), 2) at være me-

get generet af smerter inden for de seneste 14

dage og 3) at have meget besvær med at gå

400 meter uden hvile, gå op eller ned ad trap-

per fra en etage til en anden uden hvile eller

bære 5 kg. Opgørelsen viser, at 150.000 dan-

skere selv oplyser, at de har artrose, er generet

af smerter og har problemer med at gå eller

bære.

FAKTA

150.000 danskere

oplyser, at de har

artrose, er generet af

smerter og har

problemer med at gå

eller bære.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, særkørsel for Gigtforeningen, på SUSY 2013.

SIDE 8

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

1.3: FOREKOMST | Leddegigt

Leddegigt er en betændelsesreaktion i led-

dene, der skyldes ændringer i immunsystemet.

Leddegigt kaldes en autoimmun sygdom, fordi

kroppens immunsystem

–

der ellers beskytter

os mod infektioner og andre sygdomme

–

be-

gynder at opfatte raske celler i leddene som

fremmede og derfor sender antistoffer ud for

at angribe de raske celler. Herved opstår be-

tændelse i leddene, som hæver, bliver varme

og gør ondt. Hurtig behandling er vigtig for at

undgå, at betændelsen medfører varig ledø-

delæggelser.

Leddegigt er en kronisk sygdom. Det vil sige, at

man skal leve med sygdommen resten af livet

–

vekslende mellem gode og dårlige perioder.

I Sundhedsdatastyrelsens Register for Ud-

valgte Kroniske Sygdomme kan antallet af per-

soner med leddegigt estimeres på baggrund af

opslag i Landspatientregisteret og Lægemid-

delstatistikregisteret.

Ifølge Sundhedsdatastyrelsen (eSundhed) var

der i 2015 registreret 48.200 personer på 15 år

eller derover med leddegigt

–

således er der

næsten 50.000 danskere med leddegigt.

FAKTA

Næsten 50.000

danskere har

leddegigt.

Kilde: Sygdomsforekomst

–

Tabel, leddegigt, eSundhed, Sundhedsdatastyrelsen.

SIDE 9

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Lægerne kender ikke den præcise årsag til, at

nogle mennesker får leddegigt, men både ar-

velighed, livsstil og andre udefrakommende

faktorer spiller ind.

Sygdommen kan debutere i alle aldre, men ty-

pisk i perioden 30-60 år, altså når folk er midt i

livet.

Ifølge årsrapporten (2016) fra den kliniske kva-

litetsdatabase DANBIO er der registreret 1.476

nydiagnosticerede tilfælde af leddegigt i 2015.

Statens Serum Institut finder langt over det

dobbelte, og DANBIO angiver selv, at tallet

skønnes at være mellem 1.600 og 1.900.

Gigtforeningen anslår således, at der er mere

end 1.400 nye tilfælde af leddegigt hvert år,

hvilket svarer til mere end 3 nye tilfælde hver

dag.

FAKTA

Der er mere end 1.400

nye tilfælde af leddegigt

hvert år - det svarer til

mere end 3 nye tilfælde

hver dag.

Kilde: DANBIOS årsrapport 2016 s.76, samt egne beregninger.

SIDE 10

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

1.4: FOREKOMST | Rygsygdom

Rygsygdom dækker over mange forskellige diagnoser og tilstande

–

fra inflammatoriske gigtsyg-

domme til diskusprolaps.

SIF har i SUSY 2013 spurgt danskerne, om de har diskusprolaps eller anden rygsygdom. De finder,

at ca. 522.000 voksne danskere svarer ja til at have

”Diskusprolaps eller a de rygsygdo ”.

Statens Serum Institut har ved opslag i sygehu-

senes registreringssystemer opgjort, hvor

mange der har været på sygehuset og er regi-

streret med en af en række udvalgte ryglidelser.

Tallet ligger noget under det selvrapporterede

antal opgjort af SIF, men tæller ikke personer,

som kun har været hos praktiserende læge eller

speciallæge med sygdommen.

Gigtforeningen anslår således at:

Ca. en halv million

danskere har

en rygsygdom.

SIDE 11

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

1.5: FOREKOMST | Diagnoser på tværs af køn og alder

Sundhedsministeriet har på baggrund af ud-

træk fra Landspatientregisteret identificeret

danskere, som er diagnosticeret med hhv. ud-

valgte rygsygdomme, artrose (slidgigt) og led-

degigt.

Forekomsten på aldersintervaller fremgår af

tabel 2 og 3. Der kan i inddelingen på alder

være en bias forbundet med det faktum, at ud-

vælgelsen er sket på baggrund af kontakt til sy-

gehuset. Der vil med alderen være en stigende

sandsynlighed for, at en borger har været på

sygehuset, og sandsynligheden for at være

medtaget i opgørelsen må således forventes

stigende med alderen. Af tabel 2 fremgår det,

at forekomsten af artrose både blandt mænd

og kvinder er stigende med alderen (for de her

inddelte aldersintervaller). Således er under 1

procent af mænd og kvinder mellem 18 og 39

år diagnosticeret med artrose, mens det gæl-

der mere end 20 procent af de ældre på 85 år

og derover.

Forekomsten af udvalgte rygsygdomme er lidt

større end forekomsten af artrose. Det ses, at

også forekomsten her er stigende med alderen

–

for kvinder dog kun op til aldersgruppen 65-

84 år. Herefter falder forekomsten, jf. tabel 2.

Forekomsten af leddegigt følger samme møn-

ster som rygsygdommene, jf. tabel 3.

Tabel 2: Andel af hhv. mænd og kvinder over 18 år med udvalgte muskel- og skeletsygdomme

fordelt på aldersgrupper i 2013, procent

Udvalgte rygsygdomme

Artrose

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

18-39 år

40-64 år

65-84 år

85+ år

Gennemsnit

4,5

12,3

12,6

11,6

9,6

5,0

12,4

13,6

15,2

10,3

0,8

6,4

16,4

20,2

6,6

0,6

7,1

20,5

26,4

8,4

Kilde: Figur 131, Indblik i Sundhedsvæsenets resultater 2015, Sundhedsministeriet/Statens Serum Institut.

Tabel 3: Andel af hhv. mænd og kvinder over 18 år med leddegigt, fordelt på aldersgrupper,

2015, procent

Leddegigt

Mænd

Kvinder

15-39 år

40-64 år

65-84 år

85+ år

I alt

0,2

0,6

1,5

1,6

0,6

0,4

1,5

2,9

2,5

1,4

Kilde: Gigtforeningens beregninger på baggrund af forekomsten af leddegigt fra eSundhed (Sundhedsdatastyrelsen/Sundhedsministe-

riet), samt befolkningstal hentet fra Statistikbanken.dk.

Note: At forekomsten på eSundhed er afrundet til hele hundrede betyder, at der er en mindre usikkerhed i de her angivne andele.

SIDE 12

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

1.6: FOREKOMST | Udvalgte diagnoser

Muskel- og skeletsygdomme eller gigt er en af

de mest udbredte kroniske sygdomsgrupper i

Danmark. Gigt dækker over 200 diagnoser. Ty-

piske eksempler er artrose (slidgigt), ryglidel-

ser og leddegigt. Mange tror, at det kun er æl-

dre mennesker, der får gigt, men gigt ses også

hos yngre mennesker og børn. Ca. 1.200 børn i

Danmark lever med børnegigt.

Af tabel 4 fremgår forekomsten af udvalgte

gigtsygdomme. Der er ingen diagnoser, for

hvilke den eksakte forekomst er tilgængelig.

Derfor viser tabel 4 den tilnærmede forekomst

for en del sygdomme blandt mennesker med

kontakt til sygehusene (over varierende årræk-

ker). For andre diagnoser er der tale om en op-

gørelse af antallet af personer, der har indløst

recept på et givet medikament. For osteopo-

rose er der tale om et skøn fra Sundhedsstyrel-

sen. Dette og kilderne til de øvrige tal kan ses i

kildeoversigten bilag 2.

Mange mennesker med gigt har flere forskel-

lige diagnoser. I opgørelsen i tabel 4 fremgår

disse personer under hver diagnose

–

og altså

flere gange. Samlet set har over 700.000 dan-

skere en eller flere muskel- eller skeletsyg-

domme.

Tabel 4: Tilnærmet forekomst af udvalgte gigtsygdomme

For metode og kilde,

se pågældende note-

nummer i bilag 2

Sygdom (-sområde)

Muskel og skeletsygdom

Rygsygdom

Artrose

Osteoporose

Inflammatorisk gigt

Urinsyregigt

Leddegigt

Psoriasisgigt

Morbus Bechterew

–

Gigt i rygsøjlen

Bindevævsygdomme

Vaskulitis

Lupus

Børnegigt

Sclerodermi/Systemisk sklerose

Wegeners granulomatose

Dermatopolymyositis

Tilnærmet forekomst

Over

Ca.

Over

Ca.

Næsten

Over

Ca.

Over

700.000

500.000

300.000

100.000

60.000

50.000

25.000

5.600

3.000

1.800

1.200

800

700

: En del personer med artrose vil alene have været i kontakt med primærsektoren og tæller så ikke med i dette tal.

Note: Tallene i tabellen kan ikke lægges sammen idet patienterne kan tælle med flere steder.

SIDE 13

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

1.7: FOREKOMST | Smerter

Rigtig mange danskere har inden for de sene-

ste uger oplevet at have smerter i muskler eller

skelet. For en stor dels vedkommende vil der

være tale om forbigående smerter, mens det

for andre er langvarige eller hyppigt tilbage-

vendende smerter.

I ”Muskel-

og skeletlidelser

i Da ark, Nøgletal

” fra State s I stitut

for Folkesundhed fremgår det, at ca. 600.000

danskere selv oplyser, at de har en muskel- og

skeletsygdom og har været meget generet af

smerter inden for de seneste 14 dage. For en

del af disse danskere vil der være tale om

smerter, som er overstået i løbet af et par dage

–

men for andre er det smerter, som står på

meget længere end de 14 dage.

SMERTE

Omkring hver femte voksne dansker har smerter,

der står på i 6 måneder eller mere

–

den hyppigste årsag til disse smerter er

muskel- og skeletsygdom.

Det anslås, at over 400.000 danskere har en

muskel- og skeletsygdom og kroniske smerter.

Kilde: Sjøgren P, Ekholm O, Peuckmann V, Grønbæk M. Epidemiology of chronic pain in Denmark: an update. Eur

J Pain 2009;13:287-92 og egne beregninger.

I en artikel publiceret i 2009, baseret på besva-

relsen af spørgsmålet

Do you have hro-

nic/longlasting pain lasting 6 months or

ore?

(2005) konkluderes det, at ca. 20 pro-

cent af den voksne danske befolkning har kro-

niske smerter (6 mdr. +), og at

… us uloskel-

etal diseases (66.8 %) were the most common

ause for hro i pai …

. På baggrund af op-

lysningerne i artiklen kan det anslås, at ca. 10

procent af befolkningen har muskel- og skelet-

sygdom og kroniske smerter, eller at 66,8 pro-

cent af personer med muskel- og skeletsygdom

har kroniske smerter. 10 procent af befolknin-

gen i 2005 svarer til over 400.000 personer.

66,8 procent af personer med muskel- og ske-

letsygdom (over 700.000) svarer også til over

400.000 personer.

SIDE 14

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Smerter er fællesnævneren for de allerfleste

gigtsygdomme og et udbredt problem i befolk-

ningen. Således har halvdelen af befolkningen

inden for de seneste 14 dage været meget eller

lidt generet af smerter i ryg eller lænd, mens

55 procent har været lidt eller meget generet

af smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter el-

ler led.

Figur 1: Personer lidt eller meget generet af smerter, fordelt på kropsdele, 2013, procent

50%

40%

30%

20%

10%

Lidt generet

Meget generet

Lidt generet

Meget generet

Lidt generet

Meget generet

Ryg og lænd

Nakke og skulder

Arme, hænder, ben, knæ, hofter

eller led

36%

38%

40%

14%

15%

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og egne beregninger.

SIDE 15

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

1.8: FOREKOMST | Multisygdom

I Danmark har ca. 19 procent af kvinderne og

15 procent af mændene flere samtidige kroni-

ske sygdomme, også kaldet multisygdom eller

komorbiditet. Statens Serum Institut har op-

gjort dette og hvor stor en andel af personer

med tre udvalgte muskel- og skeletsygdomme,

der har flere samtidige kroniske sygdomme.

De andre samtidige sygdomme, der er tjekket

for i opgørelsen, er KOL, osteoporose, diabetes

type 1 og 2, demens og astma.

Blandt de tre er hyppigheden af anden sygdom

størst blandt personer med leddegigt. Ca. 34

procent af mændene og 42 procent af kvin-

derne med leddegigt har også en anden kro-

nisk sygdom. For personer med artrose eller

rygsygdom er hyppigheden noget lavere, men

for begge sygdomme er både mænd og kvinder

oftere ramt af anden kroniske sygdom end

gennemsnitsdanskeren.

Figur 2: Forekomsten af flere samtidige kroniske sygdomme. På tværs af grupperne af personer

med udvalgte muskel- og skeletsygdomme, 2013, procent

Kvinder

Mænd

Landsgns. kvinder

Landsgns. Mænd

Slidgigt

Udvalgte rygsygdomme

Leddegigt

Kilde: Indblik i Sundhedsvæsenets resultater 2015 (figur 133), Sundhedsministeriet/Statens Serum Institut.

Note: KOL, osteoporose, diabetes type 1 og 2, demens og astma.

SIDE 16

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

1.9: FOREKOMST | Gigt blandt ældre

Gigt kan ramme mennesker i alle aldersgrup-

per, men forekomsten af gigt er størst blandt

de ældre. For slidgigt (artrose) er forekomsten

over 20 procent for mænd og over 25 procent

for kvinder i alderen 85 år+. Landsgennem-

snittet er hhv. 6,6 procent og 8,4 procent. I al-

dersgruppen 65-85 år har næsten 13 procent

af mænd såvel som kvinder en rygsygdom,

mens over 16 procent af mændene og over 20

procent af kvinderne har slidgigt (artrose), jf.

figur 3.

Figur 3: Forekomst af udvalgte muskel- og skeletsygdomme blandt personer 65+ år, 2013, procent

30,0

25,0

20,0

20,2

15,0

15,2

10,0

5,0

0,0

Mænd

Kvinder

Mænd

Slidgigt

kvinder

Udvalgte rygsygdomme

12,6

13,6

11,6

9,6

10,3

8,4

6,6

16,4

20,5

65-84 år

85+ år

Gns for 18 år +

26,4

Kilde: Indblik i Sundhedsvæsenets resultater 2015, Sundhedsministeriet/Statens Serum Institut.

SIF udgav i 2015 en nøgletalspublikation på

muskel- og skeletområdet, som blandt andet

afdækkede udbredelsen af smerter. Opgørel-

serne viste, at blandt ældre over 65 år var lidt

færre e d la dsge e s ittet ”lidt ge eret”

af smerter i ryg og lænd, mens andelen der var

” eget ge eret” af s erter i dette o råde

var højere end landsgennemsnittet jf. tabel 5.

Hvad angik smerter eller ubehag i arme, hæn-

der, ben, knæ, hofter eller led, var andelen,

der svarede ja til at være ”lidt ge eret” og

” eget ge eret” af såda e s erter,

væsent-

lig over landsgennemsnittet.

SIDE 17

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Tabel 5: Forekomsten af smerter eller ubehag blandt 65+ år og befolkningen som helhed,

2013, procent

Smerter eller ubehag i -

Mænd

Ryg eller lænd

Kvinder

Mænd

Arme, hænder, ben, knæ, hofter og led

Kilde:

Muskel- og skeletlidelser i Da

ark. Nøgletal

Lidt generet

65+ år

Gns.

Meget generet

65+ år

Gns.

Kvinder

Statens Institut for Folkesundhed, SUSY 2013.

De præsenterede resultater viser, at muskel-

og skeletsygdom såvel som smerter er en stor

udfordring i forhold til at sikre livskvalitet og

selvhjulpenhed i den ældre befolkning. Dette

underbygges endvidere af tal fra

The Institute

for Health Metrics and Evaluation,

som peger

på, at muskel- og skeletsygdom er den væ-

sentligste enkeltstående årsag til

Years Lived

with Disability

(YLD) for den ældre del af be-

folkningen

SIDE 18

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

2: BEHANDLING

Kontakten til sundhedsvæsenet varierer utro-

lig meget på tværs af gigtdiagnoser.

Nogle sygdomme forudsætter tæt og jævnlig

kontakt med en reumatologisk afdeling på et

sygehus, mens andre udelukkende behandles

hos praktiserende læge eller med træning i

kommunalt regi.

En del mennesker med bl.a. psoriasisgigt og

leddegigt får biologisk medicin. På nuværende

tidspunkt kræves det, at disse patienter møder

op på sygehuset

–

enten for at modtage be-

handling med medicinen eller for at få udleve-

ret den til hjemmeinjektion. For patienter, der

modtager biologisk behandling, kan det inde-

bære ambulante besøg f.eks. en gang om må-

neden

–

altså over 10 kontakter årligt.

Udover den behandling, som mennesker med

gigt åbenlyst kan have behov for, er der med

nogle sygdomme også en forhøjet risiko for an-

dre følgesygdomme. Det betyder, at nogle

f.eks. kan have et højere antal sygehusindlæg-

gelser end gennemsnittet, selv når der renses

for de kontakter, der vedrører gigt-diagnosen.

I det følgende kapitel gennemgås forbruget af

udvalgte sundhedsydelser for udvalgte diagno-

ser. Hertil kommer en opgørelse af brugen af

NSAID, hvor personer i opgørelsen imidlertid

ikke nødvendigvis har gigt og kan have indløst

recept på NSAID af andre årsager.

SIDE 19

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

2.1: BEHANDLING | Indlæggelser og ambulante

Næsten halvdelen af den danske befolkning

har inden for et år kontakt til et af landets sy-

gehuse

–

enten i form af et besøg på en skade-

stue, et ambulant besøg eller en indlæggelse

Hyppigheden og omfanget af disse kontakter

varierer imidlertid meget. Ser man på tværs af

kønnene, bliver mænd generelt oftere indlagt,

mens kvinder har flere ambulante besøg.

For mennesker med rygsygdom, slidgigt

(artrose) eller leddegigt har kvinderne, som for

gennemsnittet, også flere ambulante besøg pr.

1.000, end mændene har. Det hyppigste antal

ambulante besøg ses for gruppen af personer

med leddegigt, jf. figur 4. Mennesker med led-

degigt har ca. fire gange så mange kontakter

som landsgennemsnittet og ca. dobbelt så

mange som mennesker med rygsygdomme og

artrose.

Den medicinske behandling af mennesker med

leddegigt foregår primært på sygehusene, og

patienterne vil da være tilknyttet sygehusene i

ambulante forløb. Patienter med f.eks. rygsyg-

dom eller artrose behandles kun på sygehuset

i kortere perioder, f.eks. i forbindelse med ope-

ration. Mønstret i figur 4 er således ikke over-

raskende.

Figur 4: Antal ambulante besøg pr. 1.000 kvinde hhv. mand, med udvalgte muskel- og

skeletsygdomme i 2013

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Udvalgte rygsygdomme

Slidgigt

Leddegigt

Landsgns.

4.730

3.523

2.588

1.792

Kvinder

Mænd

Landsgns. alle kvinder

8.572

7.655

Landsgns. alle mænd

4.445

4.463

Kilde: Tabel 141, Indblik i Sundhedsvæsenets resultater 2015

Sundhedsministeriet/Statens Serum Institut.

SIDE 20

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Mænd med udvalgte rygsygdomme, artrose og

leddegigt har flere end dobbelt så mange ind-

læggelser som gennemsnittet, mens kvinder

med tilsvarende sygdomme har fire gange så

mange indlæggelser som gennemsnittet for

deres køn, jf. figur 5. Særligt for tallene vedrø-

rende artrose, skal det holdes for øje, at fore-

komsten af artrose stiger med alderen. Således

vil gennemsnitsalderen blandt de personer,

der er repræsenteret i disse søjler, formentlig

være højere end gennemsnitsalderen blandt

personerne bag samtlige indlæggelser (lands-

gennemsnittet). Alderen alene vil således bi-

drage til en øget hyppighed af indlæggelser.

Figur 5: Antal indlæggelser pr. 1.000 kvinde hhv. mand, med udvalgte muskel- og

skeletsygdomme i 2013

600

Kvinder

Mænd

Landsgns. alle kvinder

Landsgns. alle mænd

500

400

393

300

200

100

Udvalgte rygsygdomme

Slidgigt

Leddegigt

Landsgns.

178

363

432

451

426

434

Kilde: Tabel 140, Indblik i Sundhedsvæsenets resultater 2015, Sundhedsministeriet/Statens Serum Institut.

Note: Ifølge Indblik i Sundhedsvæsenets Resultater 2014, SSI, var der i 2013 tale om 199 indlæggelser pr. 1.000 borger

for den samlede befolkning. Ifølge Indblik i Sundhedsvæsenets Resultater 2015, var der i 2013 tale om 82 pr. 1.000

kvinde og 178 pr. 1.000 mand. Det har ikke være muligt at finde årsagen til denne forskel.

SIDE 21

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

2.2: BEHANDLING | Alloplastik

Mange mennesker med artrose i hofte eller

knæ oplever, at patientuddannelse og målret-

tet træning kan være tilstrækkeligt til at redu-

cere deres smerter og funktions-nedsættelse

til et tåleligt niveau. Der er imidlertid også

nogle, for hvem dette ikke er tilstrækkeligt.

Derfor tilbydes de en operation i form af ind-

sættelse af et kunstigt led

–

hyppigt i knæ eller

hofte. Der blev i hhv. 2015 og 2016 gennem-

ført ca. 20.000 indsættelser af kunstige knæ-

eller hofteled, hvor af en del var udskiftninger,

fjernelser eller tilføjelser af komponenter i en

allerede indsat protese (jf.

Dansk hofteallopla-

stikregister og Dansk knæalloplastikregister).

Langt størstedelen af disse operationer skyldes

artrose, men kan også have andre årsager som

f.eks. leddegigt.

Opgørelsen af knæalloplastik dækker operati-

oner indberettet til LPR og/eller Dansk knæal-

loplastikregister (DKAR), mens opgørelsen af

hoftealloplastikker alene dækker indberetnin-

ger til Dansk hoftealloplastikregister (DHR).

KNÆALLOPLASTIK

I 2015 blev der foretaget

HOFTEALLOPLASTIK

I 2016 blev der registreret

9.561

indsættelser af

kunstige knæ.

10.413

førstegangsindsættelser af

kunstige hofter.

Hertil kommer

1.440

revisioner

–

det vil sige

udskiftning, fjernelse

eller tilføjelse af

hofteprotesekomponenter.

KILDE: DKAR, Årsrapport 2016.

a: Indberetninger til LPR og/eller DKAR

KILDE: DHR, Årsrapport 2017.

b: Alene indberetninger til DHR

SIDE 22

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

2.3: BEHANDLING | Biologisk medicin

Biologiske lægemidler er fremstillet ud fra et biolo-

gisk materiale eller ved gen-teknologiske metoder

og har ofte en mere kompliceret opbygning end syn-

tetiske lægemidler. Biologisk medicin bruges til be-

handling af inflammatoriske (betændelsesagtige)

gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt, morbus

Bechterew (rygsøjlegigt) og børnegigt.

Præparaterne bruges, hvis behandling med de tradi-

tionelle betændelsesdæmpende lægemidler ikke

virker eller ikke tåles af patienten.

I 2015 blev de første kopipræparater af biologiske

lægemidler taget i brug i Danmark. Brugen af disse

indgår på lige fod med de originale præparater i op-

gørelsen fra DANBIO i figur 6.

Figur 6: DANBIOs registrering af voksne i behandling med biologisk medicin i løbet af

hvert af årene 2012-2016. Personer med leddegigt hhv. personer i alt.

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2013

2014

Personer med leddegigt

2015

Personer i alt

2016

8.655

9.300

9.900

10.600

4.600

4.900

5.100

5.400

Kilde: DANBIO, Årsrapport 2013 (s.61), 2014 (s.55), 2015 (s. 86) og 2016 (s. 94).

Note: Bemærk dækningsgraden i DANBIO ikke er fuldkommen. Der er således personer i biologisk behandling

som ikke tælles med her. Ifølge Årsrapport 2016 var dækningsgraden ca. 98 procent i 2016.

SIDE 23

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

2.4: BEHANDLING | Medicinforbrug

Der findes mange typer af gigt og mange for-

skellige typer af medicin til at behandle og lin-

dre gigtsygdomme med. Hvilken medicinsk be-

handling, der igangsættes, afhænger af den

konkrete gigtsygdom og dens sværhedsgrad.

For mennesker med inflammatorisk (betæn-

delsesagtig) gigtsygdom som leddegigt, psoria-

sisgigt eller Morbus Bechterew er det vigtigste

mål med medicinen at dæmpe ledbetæn-

delsen for at forhindre ledskader.

Mange med inflammatorisk gigt vil have ople-

vet at få methotrexat (som bruges i behandlin-

gen af leddegigt, psoriasisgigt og en række an-

dre led- og bindevævssygdomme, samt til be-

handling af visse kræftformer og psoriasis). Tal

fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at over

27.000 danskere indløste recept på metho-

trexat i 2016, jf. tabel 6. Tallet har været svagt

stigende gennem de seneste mange år. Tabel 6

viser også, at over 60.000 danskere indløste i

2016 recept på medicin mod urinsyregigt.

Tabel 6: Antal personer, der har indløst recept på udvalgte præparater, 2014, 2015 og 2016

Medicinforbrug

Antiinflammatoriske og antireumatiske midler (M01)

Midler mod urinsyregigt (M04)

Methotrexat (L04AX03)

2014

796.054

52.530

27.134

Personer i alt

2015

805.353

55.112

27.766

2016

800.143

60.390

27.801

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen via Medstat.dk. Antal personer der har indløst recept på præparatet i løbet af 2014, 2015

og 2016. Alene personhenførbart salg. Tallet af opgjort for salg i primærsektoren.

Note: M01 dækker over svage analgetika, NSAID, DAMRD, glykokortikoider og biologisk medicin (biologisk medicin

udleveres alene af sygehuset og vil ikke optræde her).

NSAID er en forkortelse af Non-Steroide Anti-

inflammatoriske midler og dækker over en

gruppe betændelsesdæmpende stoffer, som

ikke indeholder binyrebarkhormon. Stofferne

har en vis dæmpende virkning på gigt-betæn-

delse, men ingen indflydelse på sygdommens

forløb og må betragtes som ren symptombe-

handling. Nogle typer af NSAID er under mis-

tanke for at øge risikoen for hjerte- kar-

sygdomme, hvorfor der er særlig opmærksom-

hed knyttet til brugen af disse midler.

SIDE 24

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 800

000

danskere i 2015 indløste recept på et NSAID, jf.

tabel 7. NSAID kan bruges ved andet end mu-

skel- og skeletsygdomme, og det er således

ikke givet, at dette er indikationen for alle bru-

gerne.

De fleste mennesker kan i perioder opleve at

måtte indløse recepter på flere forskellige læ-

gemidler inden for kort tid. Dette er udbredt

blandt mennesker med gigt.

En opgørelse fra Apotekerforeningen (tabel 8)

viser, at blandt brugere af methotrexat har 64

procent indløst recept på mere end 5 forskel-

lige lægemidler i løbet af 2014 og 9 procent har

indløst recept på mere end 15 slags medicin i

samme periode. Methotrexat bruges i behand-

lingen af bl.a. inflammatorisk gigt, men også til

f.eks. psoriasis og visse kræftformer.

Blandt mennesker med urinsyregigt har 74

procent indløst recept på mere end 5 andre

præparater, og mere end hver 7. har indløst re-

cept på mere end 15 præparater.

Hos personer, der har indløst recept på anti-

inflammatoriske og antireumatiske midler, har

8 procent alene indløst recept på et enkelt læ-

gemiddel, mens ca. halvdelen har indløst re-

cept på mellem 2 og 5.

Tabel 7: Antal personer der har indløst recept på NSAID, 2010-2015

2010

NSAID

–

lægemidler

777.438

2011

768.089

2012

731.541

2013

719.584

2014

790.624

2015

800.831

Kilde: Medstat.dk. Findes under Lægemiddelgrupper -

S ertestille de læge idler

NSAID .

Note: Dækker kun salg af receptmedicin. NSAID-lægemidler dækker her gruppen M01A med undtagelse af M01AX05

(glykosamin). Cremer o.lign. til udvortes brug tæller ikke med.

Tabel 8: Danskere med indløst recept på udvalgte lægemidler - fordelt efter antallet af

medikamenter de har indløst recept på i løbet af 2014

Antiinflamatoriske og

antireumatiske midler

(M01)

49 %

29 %

10 %

100 %

1 slags medicin

2-5 slags medicin

6-10 slags medicin

11-15 slags medicin

Over 16 slags medicin

I alt

Urinsyregigt (M04)

24 %

36 %

23 %

15 %

100 %

Methotrexat (L04AX03)

34 %

38 %

17 %

100 %

Kilde: Apotekerforeningen.

Note: Opgørelsen viser hvor mange forskellige lægemidler (lægemiddelstoffer/ATC-koder), som en patient er i behand-

ling med i.e. har indløst mindst én recept på i løbet af en 12 måneders periode). M01 dækker over svage analgetika,

NSAID, DAMRD, glykokortikoider og biologisk medicin (biologisk medicin udleveres alene af sygehuset og vil ikke op-

træde her).

SIDE 25

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

2.5: BEHANDLING | Træning

Motion er helt vitalt for alle menneskers sund-

hed, men for mennesker med muskel- og ske-

letsygdom er der også tale om, at træning skal

anskues som behandling. Det gælder bl.a. for

mennesker med artrose. Forsøg med træning

efter GLA:D-konceptet

iii

har vist, at træning

kan forbedre deltagernes funktionsevne og

mindske smerterne

–

det vil sige netop de

symptomer, som sygdommen giver. En analyse

af artrose-skoler i Sverige har vist, at når der

regnes i udgift pr. kvalitetsjusteret leveår, er

træning langt billigere end kirurgisk behand-

ling, hvor hofteleddet udskiftes med et kun-

stigt led

Gigtforeningen arbejder for, at alle kommuner

etablerer tilbud om målrettet træning til men-

nesker med artrose

–

gerne efter det afprø-

vede GLA:D-program. Gallup har derfor gen-

nemført en undersøgelse for Gigtforeningen,

hvor de har afdækket kommunernes tilbud til

borgere med artrose (slidgigt). Undersøgelsen

er lavet på baggrund af interviews med 84 af

landets 98 kommuner. Dette svarer til en svar-

procent på 86 procent.

Undersøgelsen viser, at langt de fleste kommu-

ner har tilbud til mennesker med artrose. For

en del af kommunernes vedkommende er det

imidlertid begrænset til det lovpligtige tilbud

til mennesker med en genoptræningsplan.

Gallups undersøgelse viser, at 75 af de 84 kom-

muner, som har deltaget i undersøgelsen har

behandlingstilbud til mennesker med artrose.

Af disse svarer 61 procent, at de har behand-

lingstilbud, der rækker ud over reglerne for

genoptræningsplaner. Det vil sige, at kommu-

nerne har tilbud, der er tilgængelige for men-

nesker med artrose, som ikke har været på sy-

gehuset og få en genoptræningsplan.

Tabel 9: Kommuner med tilbud til mennesker med artrose, 2016, procent

Kommuner med behandlingstilbud

til mennesker med artrose (n=84)

Heraf kommuner med tilbud udover

reglerne for genoptræning (n=75)

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Hele landet

Kilde: Afdækning af kommunernes tilbud til borgere med artrose, TNS Gallup, 2016.

SIDE 26

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

3: ARBEJDSMARKEDET

Mennesker med gigt oplever forskellige symp-

tomer og følger af deres sygdom. Smerter,

funktionsnedsættelse og træthed er nogle af

de hyppige. Hertil kommer, at mange i perio-

der naturligt oplever et reduceret mentalt

overskud. Til trods for medicinering eller an-

den behandling kan dette ikke undgå at på-

virke arbejdslivet.

Sygdommen har langt fra samme konsekven-

ser for alle. Nogle oplever, at gigten ikke påvir-

ker deres arbejdsindsats, og de vil derfor

kunne fortsætte deres arbejdsliv uændret. An-

dre oplever, at deres symptomer kræver en

mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Andre

igen oplever, at de ikke længere kan varetage

de arbejdsfunktioner, de tidligere har udført,

hvilket kan betyde, at de skal flyttes til andre

funktioner, skal revalideres, eller skal igennem

et afklaringsforløb i kommunen. I det kommu-

nale afklaringsforløb undersøger og afgør kom-

munen, hvilke muligheder der er for den en-

kelte for at bevare tilknytningen til arbejds-

markedet.

I dette kapitel kigger vi nærmere på arbejds-

markedstilknytningen for mennesker med ud-

valgte gigtsygdomme. Selvom der er mulighed

for både fleksjob og revalidering, vil der være

nogle, for hvem der ikke er et match mellem

det jobmarkedet kan tilbyde, og de ressourcer

den enkelte har. Dette kan betyde, at menne-

sker med nedsat arbejdsevne ender på langva-

rig kontanthjælp. Det er vigtigt at få afdækket

omfanget heraf.

Endelig er der en gruppe, der ikke længere kan

bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet,

og førtidspension er den eneste løsning for

dem. I 2013 blev førtidspensionen reformeret,

og som følge af ændringerne er det blevet væ-

sentligt sværere at få tilkendt en førtidspen-

sion. Dette har medført, at gruppen af menne-

sker med svært nedsat arbejdsevne indgår i ar-

bejdsstyrken, og det understreger det tidligere

nævnte behov for at afdække omfanget af

mennesker, der er langvarigt på kontanthjælp

eller helt mister forsørgelsesgrundlaget. Ud-

viklingen i tildelinger af førtidspension fremgår

af figur 8 og 9.

I slutningen af kapitlet betragtes sygdommens

konsekvenser for den enkeltes følelser om de-

res egen arbejdsindsats samt antallet af syge-

dage forbundet med sygdommene.

SIDE 27

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

3.1: ARBEJDSMARKEDET | Tilknytning ved rygsygdom

En opgørelse fra Sundhedsministeriet/Statens

Serum Institut illustrerer store forskelle i ar-

bejdsmarkedstilknytningen mellem den al-

mene befolkning og mennesker med udvalgte

rygsygdomme. Opgørelsen viser, at blandt

mænd med rygsygdom er ca. 60 procent i be-

skæftigelse eller under uddannelse

–

blandt

kvinder med tilsvarende diagnoser er andelen

på 51 procent, jf. figur 7.

Dette er væsentligt under landsgennemsnit-

tene

–

således er ca. 80 procent af danske

mænd i alderen 18-64 år i beskæftigelse eller

uddannelsessøgende, mens det gælder for ca.

75 af danske kvinder.

Blandt mennesker med udvalgte rygsygdom-

me er hhv. ca. 15 procent af mændene og 20

procent af kvinderne midlertidigt uden for ar-

bejdsmarkedet

–

på landsplan gælder det hhv.

ca. 6 procent af mænd og 9 procent af kvinder

jf. figur 7.

Da førtidspension primært tildeles mennesker

med kronisk sygdom, er der i sagens natur en

større andel på førtidspension blandt menne-

sker med udvalgte rygsygdomme end blandt

befolkningen generelt.

I ydelserne kontanthjælp og efterløn adskiller

gruppen af mennesker med udvalgte rygsyg-

domme sig næsten ikke fra landsgennemsnit-

tet.

SIDE 28

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Figur 7: Arbejdsmarkedstilknytning for mennesker med udvalgte rygsygdomme hhv.

gennemsnittet for befolkningen. Fordelt på hhv. mænd og kvinder i alderen 18-64 år, 2013

100

Beskæftigede el.

uddannelsessøgende

Dagpenge

Førtidspension

Efterløn

Kontanthjælp

Udvalgte

rygsygdomme

Gns. mænd

Udvalgte

rygsygdomme

Gns. kvinder

Mænd

Kvinder

Midlertidig uden for

arbejdsmarked

Kilde: Indblik i Sundhedsvæsenets resultater 2015, Sundhedsministeriet/Statens Serum Institut figur 149 og 150. Data

hentet fra excelarket figurtaltema_muskelskelet indeholdende publikationens data.

Note: Midlertidig udenfor arbejdsmarkedet omfatter kategorierne kontakthjælp (ikke arbejdsmarkedsparat),

ledighedsydelser, fleksjob, sygedagpenge, revalidering.

Op mod en halv million danskere har en ryg-

sygdom. Det svarer til mere end 10 procent af

den voksne befolkning. Betragtes gruppen af

personer i beskæftigelse eller under uddan-

nelse udgør personer med rygsygdom kun ca.

7 procent (jf. figur 7)

–

hvilket forventeligt be-

tyder, at mennesker med rygsygdom er over-

repræsenteret på de forskellige offentlige ar-

bejdsmarkedsydelser.

Blandt mennesker med fleksjob eller ledig-

hedsydelse udgør mennesker med rygsygdom

da også ca. 30 procent jf. tabel 10. Det vil sige,

at lidt mindre end hver tredje visiteret til et

fleksjob har en rygsygdom.

For gruppen af personer på førtidspension, re-

validering eller sygedagpenge er der tale om,

at ca. hver fjerde har en rygsygdom.

Det er ikke overraskende, at mennesker med

rygsygdom er overrepræsenteret for langt de

fleste ydelser, eftersom udbetalingen af disse

forudsætter sygdom og funktionsnedsættelse.

SIDE 29

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Tabel 10: Personer med rygsygdom som andel af personer på forskellige arbejdsmarkedsydelser,

2013, procent

Type af arbejdsmarkedsydelse:

Ledighedsydelse

Fleksjob

Førtidspension

Revalidering

Sygedagpenge

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Efterløn

Dagpenge

Kontanthjælp

Anden forsørgelse:

Beskæftigelse og uddannelse

Andel personer med rygsygdom

blandt modtagerne af ydelsen

Andel personer med rygsygdom

i gruppen

Kilde: Indblik i Sundhedsvæsenets resultater 2015, Sundhedsministeriet/Statens Serum Institut figur 147. Data hentet

fra excelarket figurtaltema_muskelskelet indeholdende publikationens data.

Note: Bemærk at der ikke kan siges noget om, hvorvidt rygsygdommen er årsag til ydelsen (se kilden s.145). Modtagere

af ledighedsydelse er arbejdsløse visiteret til et fleksjob.

SIDE 30

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

3.2: ARBEJDSMARKEDET | Førtidspension

Mennesker med væsentlig og varig nedsat ar-

bejdsevne, som ikke kan klare et arbejde på al-

mindelige vilkår eller i et fleksjob, kan bevilges

førtidspension.

I 2013 blev førtidspensionen reformeret, og

det betyder, at langt færre i dag tilkendes før-

tidspension, jf. figur 8. I 2010 var der således

over 17.000 nytilkendelser, hvoraf over 3.000

var forårsaget af sygdomme i bevægeappara-

tet. I 2015 var der 6.912 nytilkendelser

–

heraf

926 som følge af sygdomme i bevægeappara-

tet.

I 2010 blev 1.665 tilkendt førtidspension som

følge af en rygsygdom, jf. figur 9. I 2015 gjaldt

det 460. Samme mønster ses blandt menne-

sker med artrose og leddegigt.

Figur 8: Nytilkendelser af førtidspension

samlet og for bevægeapparatsygdomme,

2010-15

20.000

17.152

15.000

10.000

6.912

5.000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

3.267

926

Nytilkendelser i alt

Bevægeapparatsygdomme

Figur 9: Nytilkendelser af førtidspension,

for udvalgte gigtdiagnoser, 2010-15

2000

1.665

1500

1000

552

500

142

2010

2011

2012

2013

2014

460

172

2015

Leddegigt

Artrose

Rygsygdomme

Kilde: ast.statistikbank.dk.

SIDE 31

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

3.3: ARBEJDSMARKEDET | Sygedage

Sygedage som følge af muskel- og skeletsyg-

dom eller smerter kan opgøres efter forskellige

metoder. Sundhedsstyrelsen har i publikatio-

e ”Sygdo sbyrde i Da ark” fra

sammenlignet antallet af sygedage for er-

hvervsaktive danskere med bl.a. lænderyg- og

nakkesmerter med antallet af sygedage blandt

erhvervsaktive danskere uden disse smerter.

Gruppen af personer med nakkesmerter dæk-

ker over personer, der i Den Nationale Sund-

hedsprofil 2010 har sagt, at de har været me-

get generet af smerter eller ubehag i skulder

eller nakke de seneste 14 dage. Gruppen af

personer med lænderygsmerter omfatter

dem, der i profilen har svaret, at de har været

meget generet af smerter i lænd eller ryg de

seneste 14 dage, eller at de har diskusprolaps

eller andre rygsygdomme. Opgørelsen viser, at

erhvervsaktive med lænderygsmerter har 5,5

mio. flere sygedage end erhvervsaktive uden

lænderygsmerter. Dette svarer til 20 procent

af alle sygedage i Sundhedsstyrelsens opgø-

relse. Tilsvarende har erhvervsaktive med nak-

kesmerter 4,5 mio. flere sygedage end er-

hvervsaktive uden nakkesmerter. Dette svarer

til 16 procent af alle sygedage i Sundhedssty-

relsens opgørelse. Bemærk, at begrebet er-

hvervsaktive i denne opgørelse dækker over

den del af befolkningen, som er mellem 16 og

65 år, og som ikke varigt har trukket sig tilbage

fra arbejdsmarkedet.

Tabel 11: Ekstra sygedage for erhvervsaktive (se

note)

med udvalgte smerter sammenlignet med

erhvervsaktive uden udvalgte smerter, 2010

Lænderygsmerter

Nakkesmerter

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark, oktober 2015, Sundhedsstyrelsen.

Note: Begrebet erhvervsaktive dækker i denne opgørelse over den del af befolkningen, som er mellem 16 og 65 år, og

som ikke varigt har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det vil sige, at mennesker på f.eks. dagpenge tæller med i

denne opgørelse.

Sygedage

5,5 mio.

4,5 mio.

Opgørelsen er baseret på tal fra Sygedagpen-

geregisteret, og da sygemeldinger kortere end

den arbejdsgiverbetalte periode ikke er med i

registeret, er de således ikke med i opgørelsen.

I Sygdomsbyrden i Danmark er der også bereg-

net tabte sygedage ved artrose. Disse tal er

imidlertid også udarbejdet for Gigtforeningen

af SIF, og det er dem, der præsenteres her.

Omfanget af sygedage i denne opgørelse om-

fatter alene mennesker i arbejde og er derfor

noget lavere end opgørelsen i Sygdomsbyrden

i Danmark.

SIDE 32

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

SIF udarbejder løbende opgørelser af de sam-

fundsmæssige omkostninger ved muskel- og

skeletsygdomme for Gigtforeningen. SIF har

udarbejdet opgørelser for områderne rygsyg-

dom og rygsmerter samt artrose.

Opgørelsen fra SIF viser, at rygsygdom årligt er

årsag til over 1,3 mio. sygedage blandt perso-

ner i arbejde. Artrose er årsag til næsten

400.000 sygedage blandt personer i arbejde, jf.

tabel 12.

Tabel 12: Antal ekstra sygedage for personer med artrose (2010) og rygsygdom (2005) i arbejde

sammenlignet med personer uden artrose hhv. rygsygdom

Sygedage

Rygsygdom

Artrose

1.335.000

386.000

Kilde: De samfundsmæssige omkostninger ved artrose , Statens Institut for Folkesundhed 2014 og De samfundsmæs-

sige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter

i Da ark

, Statens Institut for Folkesundhed 2011.

SIDE 33

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

3.4: ARBEJDSMARKEDET | Ønsket om deltagelse

Mange mennesker med gigt bevarer tilknytnin-

gen til arbejdsmarkedet trods periodiske eller

kroniske smerter og træthed. Det er meget in-

dividuelt, hvordan en gigtsygdom påvirker den

enkeltes arbejdssituation

–

dette vil bl.a. af-

hænge af sygdommens karakter og arbejdets

krav til fysikken.

Blandt de mennesker, der bibeholder tilknyt-

ningen til arbejdsmarkedet, kan smerter og

træthed i perioder betyde, at den enkelte ikke

føler sin arbejdsindsats tilfredsstillende. Dette

til trods for, at det er uforskyldt, og at smerter

og træthed hyppigt optræder hos selv dem,

der lægefagligt klassificeres som velbehand-

lede.

En opgørelse fra 2012 viser, at 48 procent af de

414 adspurgte personer med gigt inden for de

seneste 3 måneder ikke har haft nogen ar-

bejdsdage, hvor sygdommen har påvirket de-

res arbejdsindsats. Desværre oplever næsten

hver fjerde, at de i mere end 15 dage ikke har

kunnet arbejde tilfredsstillende på grund af

gigten. 17 procent oplever, at sygdommen har

forårsaget, at de i 1-5 dage ikke har kunnet ar-

bejde tilfredsstillende.

Figur 10: Mennesker med gigt, som er i arbejde, fordelt efter antallet af dage (inden for de

seneste 3 måneder) hvor de, efter eget udsagn, ikke har kunnet arbejde tilfredsstillende på grund

af gigten (N=414)

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ingen dage

1-5 dage

6-10 dage 11-15 dage 16-20 dage 21-25 dage 26-30 dage Mere end

30 dage

17%

12%

48%

Kilde: At leve med gigt

Kora 2012.

SIDE 34

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

4: UDGIFTER

I den ideelle verden havde forskningen på nu-

værende tidspunkt haft midler nok til at kort-

lægge årsagerne til samtlige gigtsygdomme, og

udviklingen af sygdommene ville kunne fore-

bygges totalt. Til de mennesker, som allerede

har sygdommene, ville der i den ideelle ver-

den, ydermere være bivirkningsfri og tilstræk-

kelig behandling til alle.

Desværre er vi langt fra der endnu. Årsagerne

til langt de fleste gigtsygdomme er fortsat

ukendte, og de kan derfor ikke forebygges.

Når sygdom opstår, har det økonomiske om-

kostninger. Det gælder såvel en influenza

–

der

typisk resulterer i en uges fravær fra arbejds-

pladsen

–

som den alvorlige rygsygdom, der fø-

rer til permanent udtrædelse af arbejdsmarke-

det, sygehusbehandling og handicapbil.

De omkostninger, der er forbundet med en

gigtsygdom, rammer først og fremmest det

menneske, som får sygdommen. For de fleste

vil der i varierende udstrækning være tale om

økonomiske, såvel som personlige, omkost-

ninger. De økonomiske omkostninger omfatter

f.eks. medicinindkøb og en evt. nedgang i ind-

komst, mens de personlige omkostninger kan

bestå i, at man ikke kan klare almindelige dag-

ligdagsfunktioner, som indkøb og rengøring,

ikke længere er i stand til at løfte sit barn, ikke

kan dyrke idræt eller fritidsinteresser.

I dette kapitel beskrives de økonomiske om-

kostninger, som gigtsygdomme pådrager sam-

fundet. Havde vi det ideelle samfund med bi-

virkningsfri og tilstrækkelig behandling, ville

omkostningerne alene ligge i behandlingssy-

stemet, men da mange mennesker i behand-

ling for gigtsygdom fortsat lever med f.eks.

smerter, funktionsnedsættelser og træthed,

ligger der også omkostninger andre steder i

samfundet.

Udover behandlingsudgifterne, analyseres

også de omkostninger, der er forbundet med

sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra ar-

bejdsmarkedet.

SIDE 35

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

4.1: UDGIFTER | Muskel- og skeletsygdomme

–

Tabt produktion

Muskel- og skeletsygdomme kan føre til, at

hverdagsaktiviteter bliver forbundet med be-

tydelige smerter og er til stor gene for den en-

kelte og dennes pårørende. Ud over dette, har

muskel- og skeletsygdomme også væsentlige

konsekvenser for samfundet i form af behand-

lingsomkostninger og kort- og langsigtede pro-

duktionstab. Årsagen hertil er nedsat arbejds-

evne og varig tilbagetrækning fra arbejdsmar-

kedet.

I en opgørelse Gigtforeningen har fået udar-

bejdet af SIF (2016) bliver personer med mu-

skel- og skeletsygdomme defineret som perso-

ner der oplyser, at de 1) har muskel- og skelet-

sygdomme (slidgigt, leddegigt, knogleskørhed,

diskusprolaps eller andre egentlige rygsyg-

domme og/eller har haft det tidligere og stadig

har følgevirkninger heraf). Svarpersonerne

inddeles yderligere i tre sværhedsgrader, 1)

Muskel- og skeletsygdomme samt er meget

generet af smerte i skulder, nakke, arme, hæn-

der, ben, knæ, hofter, led, ryg eller lænd, 2)

Muskel- og skeletsygdomme samt aktivitets-

besvær hele tiden eller det meste af tiden og

3) Muskel- og skeletsygdomme, er meget ge-

neret af smerter i skulder, nakke, arme, hæn-

der, ben, knæ, hofter, led, ryg eller lænd samt

aktivitetsbesvær hele tiden eller det meste af

tiden.

Samfundsmæssige omkostninger er omkost-

ningerne ved den produktion, der tabes pga.

fravær fra arbejdsmarkedet. Beregningen be-

står af en samlet betragtning af udgifterne til

behandling i et givent år, tabt produktion som

følge af sygedage for personer i arbejde (kort-

sigtede produktionstab) samt fremtidig tabt

produktion som følge af tilkendte førtidspensi-

oner (langsigtede produktionstab).

SIDE 36

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Tabel 13 viser bl.a. de samfundsmæssige om-

kostninger ved muskel- og skeletsygdomme,

hvor svarpersonerne også er meget generet af

smerter og/eller aktivitetsbesvær i 2010. Her

ses det, at omkostningerne til behandling ud-

gør 5,8 mia. kr., for de 215.00 personer, der an-

giver, at de har en muskel- og skeletsygdom

, er meget generet af smerte og har aktivitets-

besvær. Hertil kommer omkostningerne til det

kort- og langsigtede produktionstab på i alt 8,6

mia. kr. Samlet set er de samfundsmæssige

omkostninger for personer med muskel- og

skeletsygdomme, er meget generet af smerte

og har aktivitetsbesvær på i alt 14,4 mia. kr.

Tabel 13: Samfundsmæssige omkostninger ved muskel- og skeletsygdomme samt er

meget generet af smerter og/eller aktivitetsbesvær (2010), mia. kr.

Behand-

ling

Muskel- og skeletsygdomme samt

er meget generet af smerter

Muskel- og skeletsygdomme samt

aktivitetsbesvær

Muskel- og skeletsygdomme, er

meget generet af smerter samt ak-

tivitetsbesvær

9,2

7,2

5,8

Kortsigtet

Langsigtet

produktionstab produktionstab

1,1

0,7

0,6

8,0

I alt

18,3

15,9

14,4

Antal

personer

612.000

258.000

215.000

Kilde: De samfundsmæssige omkostninger ved muskel- og skeletlidelser i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed

2016.

SIDE 37

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

4.2: UDGIFTER | Muskel- og skeletsygdomme

–

Offentlige kasser

Samfundets omkostninger ved sygdom kan be-

tragtes på flere måder. En måde er at beregne

omkostninger ved den produktion, der tabes

pga. fravær fra arbejdsmarkedet. En anden er

at beregne det offentliges omkostninger til sy-

gedagpenge, førtidspension og behandling.

Tabel 14 viser bl.a. de offentlige kassers om-

kostninger ved muskel- og skeletsygdomme,

hvor svarpersonerne også er meget generet af

smerter og/eller aktivitetsbesvær i 2010. Her

ses det, at de offentlige kasser havde udgifter

for 5,7 mia. kr. til behandling af de personer,

der angav, at de havde muskel- og skeletsyg-

domme, var meget generet af smerter og

havde aktivitetsbesvær. Hertil kommer udgif-

ter på 3,8 mia. kr. til sygedagpenge-refusioner

og 5,7 mia. kr. til førtidspensioner. De samlede

udgifter for de offentlige kasser er således på

15,2 mia. kr. årligt.

Tabel 14: Udgifter for de offentlige kasser ved muskel- og skeletsygdomme samt er

meget generet af smerter og/eller aktivitetsbesvær (2010), mia. kr.

Behandling

Muskel- og skeletsygdomme samt

er meget generet af smerter

Muskel- og skeletsygdomme samt

aktivitetsbesvær

Muskel- og skeletsygdomme, er

meget generet af smerter samt ak-

tivitetsbesvær

9,0

7,1

5,7

Sygedagpenge Førtidspension I alt Antal personer

3,5

4,5

3,8

8,0

6,5

5,7

20,5

18,1

15,2

612.000

258.000

215.000

Kilde: De samfundsmæssige omkostninger ved muskel- og skeletlidelser i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed

2016.

SIDE 38

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

4.3: UDGIFTER | Ryg og artrose

–

Tabt produktion

Foruden opgørelsen over de samfundsmæs-

sige omkostninger ved muskel- og skeletsyg-

domme, har SIF for Gigtforeningen også bereg-

net de samfundsmæssige omkostninger ved

rygsygdom og rygsmerter samt artrose. Disse

beregninger er foretaget på baggrund af data

for hhv. 2005 og 2010.

Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes,

da opgørelserne ikke stammer fra samme rap-

porter.

Rygsygdom kan dække over mange forskellige

diagnoser og tilstande

–

fra inflammatoriske

gigtsygdomme til diskusprolaps

–

mens

”ryg-

smerter”

dækker over den enkeltes oplevelse

af smerter eller ubehag i ryg eller lænd.

Omkostningerne til behandling af rygsygdom

og rygsmerter udgør 5,6 mia. kr. om året. Hertil

kommer det kortsigtede produktionstab på 2,6

mia. og det langsigtede på 4,7 mia. kr. Samlet

giver dette samfundsmæssige omkostninger

på 13 mia. kr., jf. tabel 15.

For artrose er omkostningerne til behandling

5,4 mia. kr., mens det kort- og langsigtede pro-

duktionstab samlet er på 1,4 mia. kr. Dette gi-

ver samlede samfundsmæssige omkostninger

på 6,8 mia. kr., jf. tabel 16.

Det fremgår af opgørelsen tabel 15, at ryg-

smerter er en større omkostning for samfun-

det end rygsygdom. Mange mennesker vil op-

leve at have både smerter og rygsygdom - ses

på rygsygdom og rygsmerter under ét, er den

samlede samfundsmæssig omkostning på 13

mia. kr.

Tabel 15: Samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdom og/eller

–

smerter (2005), mia. kr.

Behandling

Rygsygdom

Rygsmerter

Rygsygdom og rygsmerter*

3,4

5,4

5,6

Kortsigtet

produktionstab

1,8

2,0

2,6

Langsigtet

produktionstab

4,7

I alt

9,8

12,1

13,0

Kilde: De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter i Danmark, SIF 2011.

* Rygsygdom og rygsmerter den gruppe af mennesker der både har rygsygdom og rygsmerter.

Tabel 16: Samfundsmæssige omkostninger ved artrose (2010), mia. kr.

Behandling

Artrose (slidgigt)

5,4

Kortsigtet

produktionstab

0,6

Langsigtet

produktionstab

0,8

I alt

6,8

Kilde: De samfundsmæssige omkostninger ved artrose, SIF 2014.

SIDE 39

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

4.4: UDGIFTER | Ryg og artrose

–

Offentlige kasser

Som nævnt i afsnit 4.2, kan samfundets om-

kostninger ved sygdom beregnes på flere må-

der, hvor den ene var ved at beregne det of-

fentliges omkostninger til sygedagpenge, før-

tidspension og behandling.

De offentlige kasser havde udgifter til behand-

ling af artrose på 5 mia. kr. i 2010. Hertil kom-

mer udgifter på 2,1 mia. kr. til sygedagpenge-

refusioner og 4,3 mia. kr. til førtidspensioner.

De samlede udgifter for de offentlige kasser er

således på 11,5 mia. kr. årligt.

Udover gruppen af personer, der svarer, at de

har en rygsygdom, er der også en gruppe, der

alene lider af rygsmerter. SIF har også analyse-

ret omkostningerne til disse. For rygsygdom og

rygsmerter er de samlede udgifter for de of-

fentlige kasser til behandling 5,6 mia. kr. Ser

man isoleret på omkostningerne til de perso-

ner, der har en rygsygdom, er tallet 3,3 mia. kr.

Kilde:

De samfundsmæssige omkostninger ved artrose

SIF 2014, De samfundsmæssige omkostninger ved rygsyg-

domme og rygsmerter i Danmark

SIF 2011.

Note 1:

Bereg i ger e ka ikke sa

af forskellige opgørelsesmetoder.

e lig es

ed a tallet af sygedage a givet u der afs ittet Sygedage på gru d

Note 2: Grundet afrunding er den samlede omkostning for artrose på 11,5 mia. kr., altså 0,1 mia. kr. højere end tallet

for førtidspension, sygedagpenge og behandling lagt sammen.

SIDE 40

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

De samlede udgifter til sygedagpengerefusion

til mennesker med rygsygdom og rygsmerter

er 2,3 mia. kr., jf. tabel 17.

Udgifterne til førtidspensioner til mennesker

med rygsygdom og rygsmerter er på i alt 8,9

mia.

Det betyder, at de offentlige kassers udgifter til

denne gruppe samlet er på 16,8 mia. kr. om

året.

Tabel 17: Udgifter for de offentlige kasser ved rygsygdom og

–

smerter (2005), mia. kr.

Behandling

Rygsygdom

Rygsmerter

Rygsygdom og rygsmerter

3,3

5,3

5,6

Sygedagpenge

2,3

2,0

2,3

Førtidspension

7,4

7,7

8,9

I alt

13,0

15,0

16,8

Kilde: De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter i Danmark, SIF 2011.

SIDE 41

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

5: RISIKOFAKTORER

Vores viden om mulighederne for at forebygge

gigt vokser hele tiden. I dag kender vi en række

faktorer, som øger risikoen for at udvikle gigt

–

af disse er nogle såkaldt modificerbare risiko-

faktorer

–

dvs. faktorer, som kan påvirkes. Ved

at sætte ind over for disse risikofaktorer, kan

nogle tilfælde af visse typer af gigt forebygges.

Flere og flere danskere bliver overvægtige, og

det kommer med stor sandsynlighed til at på-

virke omfanget af problemer i bevægeappara-

tet. I dag ved vi, at der er en betydelig sam-

menhæng mellem overvægt og hhv. slidgigt og

urinsyregigt og i lidt mindre grad i forhold til

ondt i ryggen.

At der er en sammenhæng mellem rygning og

forhøjet risiko for udvikling af leddegigt, har

været påvist i en række videnskabelige studier.

En anden væsentlig årsag til udvikling af skader

og sygdom i muskler og led er fysisk tungt ar-

bejde med elementer af løft, skub og træk

–

samt ensidigt gentagne bevægelser

SIDE 42

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

5.1: RISIKOFAKTORER | Arbejdsmarkedet

Såvel ensidigt gentaget arbejde som tunge løft,

skub og træk, øger risikoen for udvikling af ska-

der og sygdom i muskler og led. Det gælder ty-

pisk for arbejdsopgaver knyttet til f.eks. hånd-

værksfag, social- og sundhedsbranchen og

kontorområdet.

Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø (NFA) viser, at blandt tømrere og

snedkere svarer 87 procent, at de i mindst en

fjerdedel af deres arbejdstid bærer eller løfter,

jf. tabel 18. Blandt kasseassistenter gælder det

77 procent. Gennemsnittet på tværs af job-

funktioner er 31 procent. Blandt malere, mu-

rere og VVS’ere m.fl. svarer ca. 3 ud af 4, at de

arbejder med ryggen vredet mere end en fjer-

dedel af arbejdstiden, jf. tabel 19.

Tabel 18: De fem jobkategorier, hvor den

største andel svarer at bære/løfte fylder

mindst 25 % af arbejdstiden, 2014.

Job

Tømrere og snedkere

Slagtere og bagere

Murere, VVS´ere m.fl.

Køkkenmedhjælpere

Kasseassistenter

Gns. på tværs

Andel

87 %

86 %

84 %

80 %

77 %

31 %

Svarpers.

215

232

178

252

kroppen, er det vigtigt at styrke den med mo-

tion og træning, da vi ved det forbedrer den

generelle sundhed og beskytter mod skader og

fysisk nedslidning.

Tabel 19: De fem jobkategorier, hvor den

største andel svarer at arbejde med ryggen

vredet mindst 25 % af arbejdstiden, 2014.

Job

Frisører og kosmetologer

Malere

Murere, VVS’ere

m.fl.

Slagtere og bagere

Mekanikere

Gns. på tværs

Andel

(86 %)

76 %

74 %

73 %

68 %

28 %

Svarpers.

(38)

115

232

263

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet i tal

–

Sammenligning af jobgrupper for

de enkelte spørgsmål.

Note: Der er alene 19 respondenter under frisører og

kosmetologer, hvorfor denne jobkategori ikke behand-

les.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

Arbejdsmiljøet i tal

–

Sammenligning af jobgrupper for

de enkelte spørgsmål.

Når man har et fysisk krævende job som f.eks.

tømrer, kunne man forledes til at tro, at dette

fritager én fra at dyrke yderligere motion i fri-

tiden. Da fysisk hårdt arbejde ofte belaster

En analyse

baseret på en spørgeskemaunder-

søgelse fra 2005 viser, at risikoen for længere-

varende sygefravær stiger, jo mere fysisk kræ-

vende et job man har. Det omvendte billede

ses ved fysisk aktivitet i fritiden. Her falder risi-

koen for længerevarende sygefravær med gra-

den af fysisk aktivitet. Risikoen for længereva-

rende sygefravær er således 84 procent større,

hvis man har et job med høj fysisk aktivitet,

end hvis man har et job med lav fysisk aktivitet.

Omvendt falder risikoen for længerevarende

sygefravær med 23 procent, hvis man har et

højt fysisk aktivitetsniveau i fritiden frem for et

lavt.

SIDE 43

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

5.2: RISIKOFAKTORER | Overvægt og alkohol

Overvægt øger risikoen for udvikling af artrose,

især i knæ og i lidt mindre grad i hofter. Sam-

menhængen kan i nogen udstrækning forkla-

res ud fra den mekaniske belastning af leddet,

hvor særligt evidensen for udvikling af artrose

i knæled er god. Da overvægt også er associe-

ret med artrose i hånd- og fingerled, som ikke

er vægtbærende led, kan betydningen af over-

vægt imidlertid ikke udelukkende tilskrives den

øgede mekaniske belastning.

Risikoen for udvikling af urinsyregigt formodes

også at øges ved overvægt, idet fed mad og

stort alkoholindtag øger indholdet at urinsyre i

blodet og derved risikoen for urinsyregigt.

Ifølge tal fra Danskernes Sundhed (2013) er an-

delen af overvægtige stigende frem til pensi-

onsalderen (ved 10-årsintervaller). Således var

der 5,7 procent svært overvægtige blandt de

16-25 årige og 18 procent hos de 55-65 årige.

Efter de 65 år er andelen svagt faldende, jf. fi-

gur 11.

Selv om andelen af svært overvægtige er stor,

er der et udbredt ønske om at tabe sig. Størst

er dette hos de 16-34 årige hvor 70 procent af

de svært overvægtige

”i

høj grad” ønsker at

tabe sig. Andelen af svært overvægtige med

dette ønske falder med alderen, men i gen-

nemsnit ønsker 56 procent af de svært over-

vægtige

”i

høj grad” at tabe sig, jf. figur 12.

Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, i forbin-

delse med alkoholindtag, er på 14 genstande

pr. uge for mænd og syv genstande pr. uge for

kvinder. Tal fra Danskernes Sundhed viser, at

mere end hver femte voksne dansker i 2013

overskred denne grænse. For de 16-24 årige

var der tale om næsten hver tredje. Færrest

overskridelser finder man blandt de 35-44

årige, hvor 11 procent overskrider grænsen

(danskernessundhed.dk).

SIDE 44

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

Figur 11: Andel svært overvægtige danskere

(16 år+), 2010 og 2013

2013

2010

17,3%

18,0%

17,2%

15,2%

11,3%

5,7%

14,1%

Figur 12: Andel svært overvægtige danskere

(16 år+) som i høj grad ønsker at tabe sig, 2013

100%

70% 69%

66%

56%

50%

75+ år

65-74 år

55-64 år

45-54 år

35-44 år

25-34 år

16-24 år

Samlet

0,0%

10,0%

12,7%

75%

59%

52%

42%

28%

25%

20,0%

Kilde: danskernessundhed.dk.

Note: Svær overvægt defineres i Danskernes Sundhed som et BMI på 30 eller derover. BMI beregnes som vægten

(i kilo) divideret med kvadratet af højden (i meter).

SIDE 45

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

5.3: RISIKOFAKTORER | Rygning

Rygning øger risikoen for en række gigtsyg-

domme og påvirker samtidig sygdomsforløbet

negativt. Hertil kommer, at rygning kan forår-

sage tab af knoglemasse og således forhøje ri-

sikoen for knogleskørhed.

Gennem de seneste år har andelen af daglige

rygere heldigvis været faldende

–

det viser tal

fra Danskernes Sundhed. Således røg næsten

21 procent af befolkningen dagligt i 2010,

mens andelen lå på 17 procent i 2013.

Til trods for dette fald på fire procentpoint er

der fortsat mange, der ryger. Opgørelsen fra

Danskernes Sundhed viser, at det fortsat er

mere end hver femte dansker i aldersgruppen

45-64 år, som ryger hver dag. For danskere i al-

dersgruppen 16-34 år gælder det ca. hver sy-

vende (www.danskernessundhed.dk).

Rygning øger risikoen for at udvikle leddegigt,

og det har også vist sig, at folk der har ledde-

gigt og ryger, har et mere alvorligt sygdomsfor-

løb, samt at rygning muligvis forringer behand-

lingen.

Andel daglige rygere 2010: ; 21%

Andel daglige rygere 2013; 17%

Kilde: Danskernes Sundhed 2013 og 2010.

SIDE 46

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

BILAG 1

”Indblik

i Sundhedsvæse

ets Resultater,

5”, State s Seru I stitut/Sundhedsministeriet:

Opgørelser e er aseret på registerdata fra La dspatie tregistret

(LPR). Data er afgrænset til pati-

enter over 18 år i 2013, som er identificeret med en eller flere af de udvalgte muskel- og skeletsyg-

domme i perioden 1995 til 2013.

Personer med udvalgte rygsygdomme og slidgigt er identificeret i LPR ud fra aktions- og bidiagnoser

for perioden 1995 til 2013.

Afgrænsningen af personer med leddegigt er baseret på foreløbige udtræksalgoritmer til brug for

dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS) fra 2013, der på tilsvarende vis inklu-

derer personer med de relevante diagnosekoder

og edi i for rug for periode 99 til

Diagnoseafgrænsning af rygsygdomme i Statens Serum Instituts opgørelse

”Indblik

I Sundhedsvæ-

senets Resultater 2015”:

Statens Serum Institut har beregnet antallet af personer med udvalgte rygsygdomme. Opgørelsen er

baseret på en optælling af antallet af unikke personer, der er registreret i Landspatientregisteret med

en af følgende diagnoser som enten bi- eller aktionsdiagnose: spondylitis ankylopoietica (DM45),

spondylose (DM47), andre sygdomme i rygsøjlen (DM48), sygdomme i halshvirvelsøjlens båndskiver

(DM50), sygdomme i lumbale og torakale båndskiver (DM51), DM52, andre ryglidelser IKA (DM53)

og rygsmerter (DM54).

Diagnoseafgrænsning af slidgigt Statens Serum Instituts opgørelse

”Indblik

I Sundhedsvæsenets

Resultater 2015”:

Baseres på diagnoserne DM15 (slidgigt i flere led), DM16 (slidgigt i hofte), DM17 (Slidgigt i knæ),

DM18 (Slidgigt i tommelens rodled), DM19 (andre former for slidgigt).

Diagnoseafgrænsning af leddegigt Statens Serum Instituts opgørelse

”Indblik

I Sundhedsvæsenets

Resultater 2015”:

RUKS-definition herunder diagnosekoderne DM05 (Seropositiv leddegigt) og DM06 (andre former for

leddegigt).

SIDE 47

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

BILAG 2:

Kildeoversigt til tabel 4, s. 14

: ”I d lik i Su dhedsvæse ets resultater

”

- Sundhedsministeriet/Statens Serum Institut

–

base-

ret på opgørelse af personer i kontakt med sygehusene registreret med relevante diagnoser 1995-

2013. Se bilag 1.

2: eSundhed.dk (Sundhedsdatastyrelsen)

–

baseret på antallet af personer i kontakt med sygehusene

og registreret med relevante diagnoser i 2016.

3: Medstat.dk (Sundhedsdatastyrelsen)

–

baseret på antallet af personer med indløst recept på M04

mod urinsyregigt i 2016.

4: Gigtforeningens skøn på baggrund af tal fra Statens Institut for Folkesundhed, SUSY-2013

–

baseret

på selvoplyst sygdom i spørgeskemaundersøgelsen, hvor det findes at 522.000 personer har en ryg-

sygdo . Sa t ”I d lik i Su dhedsvæse ets resultater

” fra Su dheds i isteriet, hvor der fi des

440.000 personer i kontakt med sygehuset og er registreret med en rygsygdom.

5: Artiklen -”The

prevale e of

ICD- autoi

u e diseases i De ark”, y Eato et al.

–

baseret på opgørelse af personer i kontakt med sygehusene og registreret med relevante diagnoser

fra 1977-2006. Prævalensen i 2006 er ganget op med befolkningstallet i 2006 hentet fra Statistikban-

ken.dk.

: ”Mit ar har gigt”, GBF

7: Sundhedsstyrelsen

–

Styrelsens skøn. Baseret på antallet af personer, der selv svarer, at de har

knogleskørhed (osteoporose) og en antagelse omkring antallet af personer, der går rundt med syg-

dommen uden at vide det. Dansk Knoglemedicinsk Selskab skønner, at over 500.000 danskere har

osteoporose.

8: Gigtforeningen anslår på baggrund af tal for antallet af mennesker med leddegigt, urinsyregigt,

Morbus Bechterew og psoriasisgigt, at antallet af personer med inflammatorisk gigt, (som også om-

fatter en lang række andre sjældnere sygdomme), ligger over 100.000. Forekomsten for hver af de

fire sygdomme kan ikke summeres direkte, da det er uvist, hvor mange der har flere af de enkelte

sygdomme samtidig.

SIDE 48

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

BILAG 2

– fortsat

9: Tal fra eSundhed viser, at ca. 7.500 personer med psoriasisgigt i 2015 var i kontakt med sygehusene.

Udover disse vil der være mange mennesker med psoriasisgigt, som udelukkende modtager behand-

ling i primærsektoren, hvorfor antallet af personer med sygdommen vurderes at være højere. Sund-

hedsfagligt Råd/Reumatologi, Region Hovedstaden anslår, at mellem 1 og 3 procent af befolkningen

har psoriasis, og 30 procent heraf har psoriasisgigt. Dette svarer til, at 16-50.000 danskere har psori-

asisgigt. I Reu atologi, . udgave udgivet på FADLs forlag a slås det, at

-3 procent af befolkningen

har psoriasis, e s op od pro e t heraf har psoriasisgigt. Dette svarer

til at op mod 28-42.000

danskere har psoriasisgigt. Gigtforeningen anslår på denne baggrund at over 25.000 danskere har

psoriasisgigt.

10: Tallene er hentet fra eSundhed og udtræksalgoritmen (RUKS) definerer bl.a. gruppen ved opslag i

Lægemiddelstatistikregisteret og Landspatientregisteret. Der er tale om personer på 15 år eller der-

over.

SIDE 49

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 1/10-18 fra Gigtforeningen om en national smertehandlingsplan

SLUTNOTER

GDB Profile: Denmark, Institute for Health Metrics and Evaluation, University of Washington.

Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene, Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelse, s.9. Tal for 2008-2011.

GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) konceptet, er et undervisnings- og træningsprogram for

mennesker med artrose i knæ og/eller hofter, der er udviklet af forskere på Syddansk Universitet.

Læs mere på

www.glaid.dk.

iii

Kilde: Bedre liv med artrose

–

En folkesygdom med slagside, Syddansk Universitet, 2014.

Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led, Vidensråd for Forebyggelse, 2013.

Faktaark

–Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

–

nr. 55. Fysisk aktivitet i fritiden og på

jobbet påvirker sygefraværet forskelligt.

SIDE 50

Gigtforeningen kæmper for et bedre liv. Til mennesker

med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.

Vi taler din sag, når du mærker de første tegn på, at gigt

er på vej – og når alvorlig sygdom begrænser dig hver

eneste dag.

Vi støtter forskningen, og det nytter. Vi skaber ny viden

til gavn for dig og tusindvis af andre med gigt – og vi

står altid klar til at vejlede dig.

Vi gør det, fordi ingen andre gør det. Og fordi et godt liv

er et liv i bevægelse.

Støt Gigtforeningen

www.gigtforeningen.dk/blivmedlem

Gentoftegade 118

2820 Gentofte

Tlf. 39 77 80 00

[email protected]