Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 4
Offentligt
Sundhedsstyrelsen
Att. Direktør Søren Brostrøm
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Tlf. 39 77 80 00
1. oktober 2018
/lmt
Kære Søren Brostrøm
Som I ved har Gigtforeningen i flere år arbejdet for en national smertehandlingsplan. Derfor er vi meget
glade for at kunne konstatere, at der nu er afsat 14,3 mill.kr til en styrket smertebehandlingsindsats. Så vidt
vi har fået oplyst, går dette arbejde allerede i gang i år med en afdækning af smertebehandlingsområdet
herunder også af årsager, forebyggelsestiltag og ikke-farmakologiske behandlinger.
Vi ved naturligvis ikke, hvordan arbejdet med en national smertehandlingsplan vil blive tilrettelagt fra mini-
steriets og Sundhedsstyrelsens side, men vi har i Gigtforeningen oparbejdet en stor viden om smerteområ-
det og har derfor en række forslag til, hvad der bør afdækkes. Det gælder både inden for forebyggelse, be-
handling og rehabilitering af patienter med langvarige smerter. Den viden bringer vi gerne i spil.
Vi vil særligt opfordre til, at man som led i afdækningen af smertebehandlingsområdet, ikke
” øjes” ed at
gennemgå de forskelige faglige anbefalinger, der findes på smerteområdet i dag. I stedet bør vægten læg-
ges på, hvilken udredning, forebyggelse og behandling patienterne reelt får, og hvad der findes af viden
herom. Det er desværre vores erfaring, at der er langt fra de gode intentioner med evidensbaserede klini-
ske retningslinjer til de behandlingstilbud, som patienterne får. F.eks. er det kun 60 % af patienter med
smerter på grund af artrose i knæ og hofter, som får tilbudt den anbefalede behandling, skønt der har fore-
ligget nationale kliniske retningslinjer herfor siden 2012. Tilmed er det et område, der har været omtalt i et
utal af faglige artikler og i pressen. Vedlagte artikel fra vores medlemsblad illustrerer problematikken.
Herudover vil vi gerne opfordre til, at der ses på følgende områder i forbindelse med afdækningen af smer-
teområdet:
De offentlige og private smertecentres tilbud, kvalitet og faglige ressourcer.
Hvilke patientgrupper, der behandles på smertecentrene og om de henvises hertil i rette tid. Opstår
der evt. ventetider fra de henvises til de reelt starter deres behandling.
Om uddannelsen af læger og andre sundhedsprofessionelle er tilstrækkelig og faglig ajour på smer-
teområdet.
Kommunernes behandlingstilbud til smertepatienter, herunder om de lever op til de faglige anbefa-
linger for behandling af kroniske smerter.
Hvorledes behandling (farmakologisk og ikke-farmakologisk), opfølgning og monitorering af patien-
ter med langvarige smerter foregår i almen praksis.
Behovet for sammenhæng i patientforløbet blandt smertepatienter, herunder om samarbejdet i
praksissektoren og mellem praktiserende læger og kommuner fungerer.
Behovet for forebyggelse af smerter i muskler og led på arbejdspladserne jf. Sundhedsstyrelsens
anbefalinger herfor.
Forebyggelsestilbud i kommunerne, der kan bidrage til at forebygge kroniske smerter.
1/2