Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 39
Offentligt
INVITATION - KONFERENCE OM AKTIV PATIENTSTØTTE 21. NOVEMBER 2018, KØBENHAVN
Kære medlem af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Én procent af de danske patienter står for 30 procent af udgifterne i sundhedsvæsenet. Samtidig
oplever patienter med kronisk sygdom en kraftigt forringet livskvalitet med bl.a. gentagne
hospitalsindlæggelser. Dette er baggrunden for regeringens nationale satsning, Aktiv Patientstøtte,
der er et paradigmeskifte i sundhedsvæsenets møde med den kronisk syge patient.
Den 21. november inviterer regionerne til konference om Aktiv Patientstøtte.
Kernen i Aktiv Patientstøtte er den personlige telefoncoaching af patienterne i en afgrænset periode
på typisk 6-9 måneder. Patienterne ringes jævnligt op af en fast støttesygeplejerske. Patienten
hjælpes eksempelvis med at prioritere og overskue sin situation med fokus på øget
handlekompetence. Vi ved, at det fører til højere livskvalitet og forebygger (unødvendige)
indlæggelser.
Som noget helt nyt udvælges patienter på baggrund af data om diagnoser og hidtidige forbrug i
sundhedsvæsenet. Vi ved fra andre studier, at det på den måde er muligt at udvælge patienter, der
kan have særlig gavn af Aktiv Patientstøtte. Der kan således ikke henvises til tilbuddet.
Vi får rigtig mange positive tilbagemeldinger på projektet fra patienter, sygeplejersker og
samarbejdspartnere (fx praktiserende læger og kommuner) i sundhedsvæsenet.
Vi håber, at du vil deltage i konferencen og høre mere om indsatsen, og hvordan den spiller ind i en
nuværende sundhedspolitiske dagsorden.
Konferenceprogrammet finder du vedhæftet, og
her
kan du tilmelde dig. Følg os gerne på
twitter
for
yderligere information.
Med venlig hilsen
Anne Hvenegaard
Programleder, ph.d
Direkte: 38 66 6063 / mobil 23734299
Mail:
AKTIV PATIENTSTØTTE
Nationalt Programsekretariat
Kongens Vænge 2 | 3400 Hillerød
Telefon: 38 66 60 66
www.aktivpatientstoette.dk