Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 35, UER Alm.del Bilag 1
Offentligt
1952456_0001.png
Dato:
1. oktober 2018
Sagsnr.:
1709350
Dok.nr.:
709466
Sagsbeh.:
HKJ.DKETIK
Ørestads Boulevard 5
Bygning 37K, st.
2300 København S
M:
[email protected]
W:
www.etiskraad.dk
Det Etiske Råds udtalelse om babyluger
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har udarbejdet en
rapport om udenlandske erfaringer med indsatser mod forekomsten af hittebørn.
1
Rapporten er blevet til på foranledning af partierne bag satspuljen på
sundhedsområdet for 2018-2021.
Sundhedsministeren har bedt Det Etiske Råd om at vurdere fordele og ulemper
ved etablering af babyluger i Danmark. Hensigten er, at rådets vurdering sammen
ed VIVE’s rapport skal da e udga gspu kt for e gru dig drøftelse ed
partierne i Folketinget om videre tiltag på området.
I det følgende fremlægger Det etiske Råd først sine overvejelser om etablering af
babyluger, idet der både henvises til de relevante etiske værdier og til de rent
empiriske forhold, der er af betydning for en stillingtagen til etablering af
babyluger i Danmark. Fremstillingen af de empiriske forhold baserer sig på den
udarbejdede rapport fra Analysecenteret. Efterfølgende fremlægges
rådsmedlemmernes konkrete vurderinger og anbefalinger i forhold til
problemstillingen.
Overvejelser om etiske værdier og empiriske forhold
Et muligt startpunkt for diskussionen er at spørge, hvad det er for etiske værdier
eller etiske rationaler, man ønsker at beskytte ved at etablere babyluger, dvs.
steder, hvor en kvinde kan aflevere sin baby anonymt og uden at have kontakt
med de personer, der modtager barnet og efterfølgende tager sig af det.
Tilsvarende kan man spørge, om der er etiske værdier eller rationaler, der taler
imod at etablere babyluger.
Babyluger yder udsatte babyer beskyttelse
En nærliggende begrundelse for at etablere babyluger er, at de beskytter de børn,
som ellers vil blive efterladt tilfældige steder i det offentlige rum med risiko for at
tage skade eller dø af det. I Danmark er der gennem de seneste 20 år i
1
http://www.kora.dk/media/8511480/211563-rapport-hitteboern_pdfa.pdf
Side
1 / 10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 35: Udtalelse fra Det Etiske Råd om babyluger
1952456_0002.png
gennemsnit fundet ét efterladt barn om året. Cirka ¾ af de børn, som er fundet de
sidste ti år, er fundet i live. Andelen, som er fundet i live i perioden 2008-2018, er
steget væsentligt i forhold til perioden 1997-2007, hvor blot 1/3 blev fundet i live.
En beslægtet begrundelse kunne være, at babylugerne må antages at beskytte de
børn, som ellers ville blive slået ihjel af en af deres forældre efter fødslen. Dette
sker ind imellem i Danmark, omend der er tale om færre babydrab end hittebørn.
At børn har et særligt krav på beskyttelse indgår både i dansk lovgivning og
i ter atio ale ko e tio er. Ekse pel is fre går det af FN’s ør eko e tio ,
artikel , at ”deltagerstater e a erke der, at eth ert ar har e aturlig ret til
li et ”, og at ”deltagerstater e skal i idest uligt o fa g sikre ar ets
overle
else og ud ikli g”.
Den samme holdning kommer til udtryk i Sundhedsministerens henvendelse til
Det Etiske Råd: ”Det er d t ul kkeligt h er ga g, der fi des et hitte ar i
Danmark. Det gælder både for det enkelte hittebarn, men også for den mor eller
fa ilie, der t r til så drastisk e ha dli g at forlade deres fødte ar ”.
Hvis der etableres babyluger i Danmark med den begrundelse, at dette beskytter
en særlig gruppe af børn og deres mødre/familie, er det naturligvis væsentligt, at
babylugerne faktisk har denne effekt. Ifølge rapporten fra VIVE synes dette
imidlertid kun i begrænset omfang at være tilfældet. Dette fremgår af nogle af
konklusionerne i rapporten. Det følgende citat drejer sig således om, hvorvidt
etablering af tilbud om anonym overdragelse af børn som fx babyluger faktisk
nedbringer antallet af børn, som findes i det offentlige rum:
I nogle lande har man set et mindre fald i antallet af spædbørn,
som findes efterladt i det offentlige rum efter indførelse af tilbud
om anonym overdragelse, fx i USA, men dette fald er væsentligt
mindre end antallet af børn, som overdrages anonymt.
Udenlandske erfaringer indikerer således, at tilbud om anonym
overdragelse af børn kan resultere i flere hittebørn.
2
Det er muligt,
at sådanne tilbud kan forebygge nogle tilfælde, hvor spædbørn
efterlades i det offentlige rum, men samtidig vil der formodentlig
være flere, der anvender disse tilbud, som alternativt havde valgt at
få en abort, beholde barnet eller at bortadoptere barnet via
almindelige kanaler.
3
Det skal nævnes, at et af problemerne ved at opgøre, i hvilken grad babyluger
nedbringer antallet af børn, der efterlades i det offentlige rum, er, at et eventuelt
fald i antallet af efterladte børn ikke nødvendigvis skyldes babylugerne. Det kan
have andre årsager eller skyldes tilfældigheder. Antallet af børn, der efterlades, er
2
”Hitte ør ” defi eres i rapporte so ” ør , der er efterladt af deres forældre, og h or
forældrene er ukendte. Dette omfatter både børn, som findes efterladt i det offentlige rum (levende
eller døde), og børn, som afleveres i babyluger eller gives til bortadoption, hvor forældrenes
ide titet ikke registreres/ge
es til ar et”.
Indsatser mod forekomsten af hittebørn,
s. 3.
3
Indsatser mod forekomsten af hittebørn,
s. 30.
Side
2 / 10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 35: Udtalelse fra Det Etiske Råd om babyluger
1952456_0003.png
nemlig under alle omstændigheder ikke konstant fra år til år, der kan være tale
om væsentlige udsving.
Som nævnt kunne en mulig begrundelse for at etablere babyluger også være, at
lugerne kan forebygge spædbørnsdrab. Som i forbindelse med efterladte børn er
det imidlertid svært at dokumentere en sammenhæng, fordi man ikke ved, om
nogle af de børn, der efterlades i lugerne, ellers ville være blevet dræbt. I
rapporten fra VIVE refereres der til en hollandsk forsker, som har undersøgt,
hvilke personlighedstræk de kvinder, der udfører spædbørnsdrab, typisk har:
Altså synes fællesnævneren at være psykologiske traumer, høj
risiko-adfærd, virkelighedsflugt og problemundvigende adfærd.
Kvinderne føder typisk barnet alene uden sundhedsprofessionel
bistand, og de lader barnet ligge og dø eller slår det ihjel og skjuler
det, ligesom de har skjult graviditeten ((Katinka de Wijs-Heijlaerts).
Alle disse kendetegn gør et opsøgende eller forebyggende arbejde
meget udfordrende, mener forskeren.
4
Forskeren mener, at dette også har betydning for debatten om babyluger:
Ifølge Katinka de Wijs-Heijlaerts vil disse kvinder, som begår
spædbørnsdrab, ikke være i målgruppen for en babyluge, men hun
udelukker ikke, at babyluger kan være en løsning for andre
kvinder.
5
Som det fremgår, er det altså uklart, i hvilket omfang etablering af babyluger vil
afhjælpe problemerne med efterladte børn og spædbørnsdrab. Sandsynligvis kun i
begrænset omfang
–
og samtidig må det antages, at lugerne i et vist omfang vil
blive benyttet af andre kvinder en dem, der tilhører de nævnte grupper.
Om dette sidste skal betragtes som et problem eller som en gevinst, kan
imidlertid diskuteres. På den ene side kan man måske hævde, at de børn, der
afleveres af deres mødre/familie i en babyluge, alt andet lige må formodes at få
bedre livsbetingelser ved at blive bortadopteret til en velfungerende familie end
ved at vokse op hos den kvinde/familie, der tilsyneladende ikke ønsker eller
magter at opfostre barnet.
På den anden side strider den anonyme overdragelse af barnet under alle
omstændigheder mod retten til at kende sit biologiske ophav. Denne ret
diskuteres i det følgende, idet den ikke mindst i Tyskland har udgjort et væsentligt
kritikpunkt i forhold til etableringen af babyluger.
4
Indsatser mod forekomsten af hittebørn,
s. 34
5
Indsatser mod forekomsten af hittebørn,
s. 34.
Side
3 / 10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 35: Udtalelse fra Det Etiske Råd om babyluger
1952456_0004.png
Retten til at kende sit biologiske ophav
En væsentlig indvending mod babyluger er, at de tilsidesætter barnets ret til at
kende til sit biologiske ophav og sin historie. Ud fra artikel
i FN’s
børnekonvention kan man argumentere for, at der eksisterer en sådan ret:
”Artikel
7
1.
Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til
et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og
blive passet af sine forældre.
2.
Deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse rettigheder i
overensstemmelse med deres nationale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de
relevante internationale instrumenter på dette område, især hvis barnet ellers
ille li e statsløs”.
Det har dog æret diskuteret, o
” iologiske forældre”.
”forældre” ød e dig is skal opfattes so
Man kan argumentere for eksistensen af en sådan ret på flere forskellige måder,
fx gennem henvisning til barnets muligheder for at opbygge en sikker
identitetsfornemmelse og/eller mere generelt at trives og få et vellykket liv. I Det
Etiske Råd har spørgsmålet om retten til at kende sit biologiske ophav været til
debat flere gange i forbindelse med spørgsmålet om anonym sæddonation. Et
argument imod anonym sæddonation har blandt andet været det følgende:
Det er et almindeligt princip, at der er lighed for loven, at det
offentlige ikke medvirker til at forhindre borgerne i at få
oplysninger om sig selv, og at hensynet til den svage part spiller en
rolle for udformningen af loven ... Personen undfanget gennem
donation bør selv have mulighed for at afgøre, om informationerne
om donoren er væsentlige for selvforståelsen og
identitetsdannelsen. Derfor bør det offentlige så vidt muligt sikre
personen adgang til oplysninger om sin biologiske far, tidligst ved
myndighedsalderens indtræden, uden dog at pånøde ham eller
hende at gøre brug af dem.
6
På baggrund af denne tankegang blev det af nogle af de daværende
rådsmedlemmer betragtet som en krænkelse af det kommende barns rettigheder
at tillade anonym sæddonation og dermed helt bevidst afskære barnet fra at få
adgang til væsentlige oplysninger vedrørende sig selv.
Interessant nok sidestilles problematikken om anonymitet i forbindelse med
babyluger nogle steder med problematikken om anonymitet i forbindelse med
sæddonation. Eksempelvis anføres det, at:
6
Det Etiske Råd (2002): Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del, Anonymitet og
selektion i forbindelse med sæddonation, s. 49
Side
4 / 10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 35: Udtalelse fra Det Etiske Råd om babyluger
1952456_0005.png
It is remarkable however, that in the context of AID [artificial
insemination by donor],
the right to a k o ledge of o e’s
parentage is valued in a different way. While in the discussion on
anonymous relinquishment of children the right is emphasized and
used as one of the main arguments against baby hatches by their
opponents, this right plays a much more subdued role in the
debate on anonymous sperm donation and is less frequently used
as an argument against AID.
7
Det skal i forlængelse heraf nævnes, at anonym sæddonation er tilladt i Danmark
blandt andet ud fra den betragtning, at det skaber de bedste betingelser for
barnet at give forældrene mulighed for etablere de rammer omkring
familiedannelsen, som de selv foretrækker.
Værdien af ét reddet liv
Ovenfor var en af konklusionerne, at det er vanskeligt at påvise, at babylugerne
faktisk vil blive benyttet af de kvinder/familier, som ellers ville efterlade deres
børn i det offentlige rum eller slå dem ihjel. Men omvendt kan man hævde, at det
heller ikke kan påvises empirisk, at
ingen babyer overhovedet
ville blive reddet på
grund af indførelsen af babyluger. Tværtimod forekommer det sandsynligt, at
babylugerne vil redde i det mindste nogle babyers liv og/eller forbedre deres
sundhedstilstand. Og som det
ogle ga ge fre føres i de atte : ”Et reddet li er
e tilstrækkelig egru delse for at i dføre a luger”. At redde et født ar s li
er et så væsentligt formål, at det er svært at tilsidesætte ud fra andre hensyn.
Kritikerne af babyluger er ikke uden argumenter i forhold til det anførte argument
om, at ét reddet liv er en tilstrækkelig begrundelse for at oprette babyluger.
Et af disse argumenter er, at argumentet gør diskussionen om babyluger
fuldstændig parallel til andre typer af diskussioner om, hvorvidt man skal beskytte
”statisti al li es”, d s. redde li et eller fre
e su dhedstilsta de hos uke dte
borgere ved at iværksætte tiltag, som man antager vil have en vis effekt. Derfor
må man ifølge kritikerne tage højde for de følgende forhold:
-
Man kan redde børns (og også andre personers) liv på mange andre
måder. Man bør derfor som minimum forholde sig til, om de
prioriteringer, man foretager i forhold til babyluger, modsvarer de
prioriteringer, man foretager på andre områder, fx i forhold til,
skolepatruljer, forebyggelse på sundhedsområdet, behandling med dyr
edi i eller i forhold til fart egræ s i ger. ”Prise ” på et li ør ære
den samme i de forskellige kontekster og altså ikke være højere i
forbindelse med babyluger end i andre sammenhænge, når de relevante
7
To ias Bauer: ”A Dis ussio of the Ba Hat h fro the Vie poi t of a Child’s Right to a
Knowledge of his/her Parentage,
Journal of Philosophy and Ethics in Health Care and Medicine,
No.
9, December 2015, p. 40.
Side
5 / 10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 35: Udtalelse fra Det Etiske Råd om babyluger
1952456_0006.png
-
-
sekundæreffekter medregnes.
8
Om dette er tilfældet, kan det imidlertid
være vanskeligt at forholde sig til, hvis de estimerede sandsynligheder er
meget usikre eller måske nærmest umulige at vurdere. I så fald bliver
debatten til en vanskeligt håndterbar problematik om, hvordan man bør
handle under usikkerhed. Det må dog indgå i debatten, at hvis man i
Danmark skulle have babyluger med samme tæthedsgrad som i Tyskland,
Polen og Østrig, skulle man have 8-9 luger på landsplan.
9
Ifølge den
private hollandske organisation, som driver de hollandske babyluger,
koster det ca. 3000 euro at etablere en babyluge i privat regi og ca. 10-
15.000 euro i hospitalsregi.
10
Disse beløb stemmer ikke overens med de
beløb, der nævnes andre steder, fx mellem 20.000 og 80.000 euro i tysk
sammenhæng
11
og ca. 600.000 kroner i dansk sammenhæng,
12
hvis lugen
etableres på et hospital. Dertil kommer udgifter til den løbende drift.
De nævnte beløb kan holdes op imod det følgende hovedbudskab fra De
Øko o iske Råd
: ”De
værdi, der anvendes i samfundsøkonomiske
analyser i Danmark til at værdisætte statistiske liv, er i dag omkring 18
mio. kroner. Denne værdi er væsentligt lavere end det, der anvendes i
a ge a dre la de”.
13
Værdien af et statistisk liv blev i 2017 opjusteret til
32 mio. kroner af Finansministeriet.
14
Tallene skal også sættes i forhold til,
hvor sandsynligt det er, at 8-9 babyluger i Danmark er tilstrækkeligt
mange
til at ”dække eho et”
i betragtning af, at de relevante kvinder er
meget ressourcesvage. For de fleste af disse kvinder vil det antageligt
være en uoverkommelig barriere, hvis den nærmeste babyluge ligger så
langt væk, at det er nødvendigt at tage de offentlige transportmidler
dertil, idet babyen også skal medbringes på turen.
Man skal gøre sig klart, at der reelt vil være tale om en afvejning af
hensynet til (mindst) to grupper af personer. For det første de personer,
man ønsker at beskytte ved at oprette babyluger, nemlig i særdeleshed
det ukendte antal af babyer, som ville være blevet slået ihjel eller
efterladt et tilfældigt sted, hvis babylugerne ikke fandtes. Den anden
gruppe af personer er de børn, der faktisk afleveres i babylugerne og
derved får tilsidesat nogle af deres rettigheder, i særdeleshed deres krav
på at kende deres genetiske ophav og deres ret til om muligt at vokse op
hos deres biologiske forældre. Disse to grupper er ikke sammenfaldende
under den forudsætning, som er anført tidligere, nemlig at eksistensen af
babyluger vil få nogle kvinder til at benytte dem, som ellers ville have
anvendt andre og bedre tilbud, som ikke ville føre til anonym
bortadoption. Man kan mene, at denne afvejning af hensyn har en særlig
8
For en diskussion af denne tankegang se Det Etiske Råd (2018):
Retfærdig prioritering i det danske
sundhedsvæsen,
http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/sundhedsvaesenet/prioritering/udtalelse
9
Indsatser mod forekomsten af hittebørn,
s. 8 nederst.
10
Indsatser mod forekomsten af hittebørn,
s. 43.
11
Se side 14 i Deutscher Etikrat (2009):
Anonymous relinquishment of infants: Tackling the problem,
http://www.ethikrat.org/files/der_opinion_anonymous-relinquishment-of-infants.pdf
12
https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/kuhnau-vil-have-babyluger-til-hitteboern
13
14
https://dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2016/kapitel-vaerdi-statistisk-liv
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/08/ny-vejledning-i-samfundsoekonomiske-
konsekvensvurderinger
Side
6 / 10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 35: Udtalelse fra Det Etiske Råd om babyluger
1952456_0007.png
karakter, fordi den ene gruppe udgøres af konkrete og kendte personer,
e s de a de gruppe etop er ”statistiske perso er”. Nogle kritikere af
babyluger hævder, at hensynet til konkrete personer i dette tilfælde vejer
tungest, da man reelt ikke kan være sikker på, om babylugerne
overhovedet redder nogle babyers liv.
Statens rolle i forbindelse med babyluger
Et tema i debatten om babyluger er også, hvilken rolle staten bør have i forhold til
at forebygge hittebørn og drab på babyer. Nogle kritikere af babyluger mener, at
det er et forkert signal at sende ud, hvis babyluger lovliggøres og drives af staten.
Principielt bør det klare udgangspunkt være, at det er forældrene, der har det
primære ansvar for deres børn, men eksistensen af babyluger kan bidrage til at
udhule og underminere denne forståelse. I rapporten
Anonymous relinquishment
of infants: tackling the problem
15
fra 2009 argumenterer Deutscher Ethikrat
således på følgende måde:
Once used, these facilities invite repetition or imitation. The signal
they send out by offering the option of a seemingly normal action is
fundamentally wrong. In the ethical evaluation of the availability of
facilities for the anonymous relinquishment of infants, it must
therefore not be forgotten that the strengthening of parental
responsibility is the predominant moral precept. For this reason,
society should offer neither direct nor indirect incentives for
parents to be released from their responsibilities. The moral duty of
parents to accept responsibility for the child they have jointly
conceived and to provide him with love, security and protection
has its ou terpart i the hild’s right to e ared for a d raised
his parents. (s. 76).
Selv om man måske tilslutter sig argumentationen fra Deutscher Etikrat, kan man
udmærket mene, at det offentlige system ikke desto mindre har andre og
væsentligere funktioner end at understøtte et etisk ideal om
forældreansvarlighed. Argumentet udelukker derfor ikke i sig selv, at man kan gå
ind for at etablere babyluger, idet man kan finde andre hensyn mere
tungtvejende.
Et modbillede til opfattelsen i citatet fra Deutscher Etikrat kan udledes af det
følgende citat:
First, with regard to individual parents neglecting their child raising
obligations, society as a whole has a responsibility to protect and
raise children. It is irresponsible to criticize only the parents who
drop off a child; only by working together can we prevent such
pare ts fro a a do i g their hildre . This is ”our” pro le , the
15
http://www.ethikrat.org/files/der_opinion_anonymous-relinquishment-of-infants.pdf
Side
7 / 10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 35: Udtalelse fra Det Etiske Råd om babyluger
1952456_0008.png
collective responsibility of we who have made society the way it is.
Rather than ascribing pregnancy and childbirth to the individual
responsibility of women, we should work on solving the problem
with the attitude that the entire society will support them by
enhancement of counseling frameworks for pregnancy and
childbirth, livelihood support for single mothers.
16
En anden mulig indvending mod argumentationen i citatet fra Deutscher Etikrat
kunne være, at retten til at modtage omsorg fra sine forældre ikke nødvendigvis
er så meget værd i den givne kontekst. Som tidligere nævnt forekommer det
sandsynligt, at i det mindste nogle af de børn, der afleveres i babyluger, faktisk
har større chancer for at få et godt liv ved at blive bortadopteret end ved at blive
hos den biologiske familie, da der typisk vil være tale om sårbare og ikke særligt
velfungerende personer.
Alternativer til babyluger
En væsentlig debat er, om babyluger kan suppleres med eller eventuelt erstattes
af andre tiltag. Denne debat er blandt andet foranlediget af, at det som tidligere
nævnt ikke er givet, at babylugerne faktisk primært benyttes af den gruppe af
kvinder/forældre, som de er tiltænkt. Desuden er der nogle ulemper knyttet til
babyluger, som kan tale imod at indføre dem.
En af ulemperne er, at de gør det muligt at afhænde barnet uden at modtage
nogen form for rådgivning fx om mulighederne for at iværksætte
støtteforanstaltninger, herunder også støtteforanstaltninger i forhold til at
håndtere familie eller pårørende, som måske kan have presset kvinden til at
aflevere barnet, eller som hun ønsker at holde barnet skjult for.
En anden ulempe er, at barnet afskæres fra enhver viden om sit biologiske ophav.
Derfor ville det være at foretrække, hvis det i stedet kunne lade sig gøre at få
kvinden til at gennemføre en normal bortadoption. Endelig kan en ulempe ved
babylugerne være, at der ikke er nogen garanti for, at det faktisk er kvinden, der
afleverer babyen eller ønsker den afleveret.
I da sk sa
e hæ g er det so alter ati er til a luger le et foreslået ”at
udvikle mulighed for at tilbyde adgang til jordemoder og læge uden tvang til at
oplyse cpr
–
så vi får en chance for at motivere kvinden til at modtage omsorg og
vedkende sig forældreskab
–
eller sikre adgang til god og tryg bortadoption uden
f sisk risiko for de
fødte eller k i de ”.
17
Andre muligheder kunne være at
udbygge støttemulighederne og forøge det opsøgende arbejde blandt udsatte
kvinder.
Atsushi Asai & Hiroko Ishi oto: ”Should e ai tai a hat hes i our so iet ?”;
BMC Medical
Ethics
2013,
14:9,
s.3-4/7
17
https://www.kristeligt-dagblad.dk/Det-mister-vi-ved-at-%C3%A5bne-for-babyluger
16
Side
8 / 10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 35: Udtalelse fra Det Etiske Råd om babyluger
1952456_0009.png
Det Etiske Råds anbefalinger angående babyluger
Nogle medlemmer af Det Etiske Råd (Morten Bangsgaard, Anne-Marie Gerdes,
Gorm Greisen, Kirsten Halsnæs, Herdis Hansen, Mia Amalie Holstein, Poul
Jaszczak, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Henrik Nannestad Jørgensen, Rune
Engelbreth Larsen, Eva Secher Mathiasen, Rico Mathiesen, Lise von Seelen, Karen,
Stæhr og Signild Vallgårda) ønsker ikke at anbefale, at der indføres babyluger i
Danmark. Det enkelte medlem tilslutter sig et eller flere af de følgende
argumenter for dette synspunkt:
-
Der efterlades i gennemsnit et barn om året i det offentlige rum i
Danmark. Det er meget usikkert, om det vil have nogen effekt i forhold til
dette at etablere babyluger rundt omkring i landet.
Det har en række negative og utilsigtede sideeffekter at etablere lugerne,
herunder (1) at det må antages at føre til, at der afleveres børn i lugerne
som alternativ til almindelig ikke-anonym bortadoption, eller til at
kvinden/familien selv beholder barnet, (2) at retten til at kende sit
biologiske ophav tilsidesættes,(3) at etablering af babyluger udsender et
forkert signal om forældreskabet og (4) at babyluger usynliggør kvinden,
som derfor ikke gives mulighed for at få den støtte, hun antageligt har
brug for under alle omstændigheder.
Det er muligt at sætte ind med andre tiltag end babyluger, hvor kvinden
får kontakt med sundhedspersoner og som følge heraf kan støttes i at
træffe det rigtige valg for sit barn og sig selv.
-
-
Nogle medlemmer af Det Etiske Råd (Gorm Greisen og Mia Amalie Holstein)
mener, at det bør være muligt at aflevere børn anonymt til personalet i udvalgte
offentlige institutioner som fx hospitaler og politistationer
–
og at der bør
informeres grundigt om denne mulighed.
[2]
Medlemmerne tilslutter sig de følgende argumenter for synspunktet:
-
Som samfund kan man ikke være vidne til, at der de fleste år efterlades
spædbørn i det offentlige rum, uden at man gør en indsats for at
forebygge dette ved blandt andet at etablere afleveringssteder til disse
børn.
Det udgør ikke et argument imod at etablere afleveringssteder, at dette
måske vil få andre kvinder/familier end de tiltænkte til at aflevere børn
-
[2]
I
Indsatser mod forekomsten af hittebørn
beskrives på side 43-47 en række alternativer til
a luger, la dt a det de såkaldte ”safe ha e s” i USA, so f ka ære skadestuer, hospitaler,
brand-
eller politistatio er. I Holla d er der eta leret såkaldte ”fou dli g roo s”, so adskiller sig
fra de tyske babyluger ved, at babyen afleveres i et rum, hvor den person, der afleverer babyen,
samtidig tilskyndes til at beholde den og tilbydes hjælp og støtte hertil.
Side
9 / 10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 35: Udtalelse fra Det Etiske Råd om babyluger
anonymt. Det må antages, at disse børn vil få en bedre opvækst ved at
blive bortadopteret anonymt end ved at vokse op hos en kvinde/familie,
som ikke magter eller ønsker at opfostre det.
Ét medlem af Det Etiske Råd (Henrik Gade Jensen) mener, at det ud fra etiske
overvejelser er i orden, at der oprettes babyluger. Medlemmet mener imidlertid,
at det er en politisk vurdering, om der faktisk skal oprettes babyluger, da det er et
prioriteringsspørgsmål.
Nogle medlemmer af Det Etiske Råd (Morten Bangsgaard, Anne-Marie Gerdes,
Gorm Greisen, Kirsten Halsnæs, Herdis Hansen, Mia Amalie Holstein, Poul
Jaszczak, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Henrik Nannestad Jørgensen, Rune
Engelbreth Larsen, Eva Secher Mathiasen, Rico Mathiesen, Lise von Seelen, Karen
Stæhr og Signild Vallgårda) ønsker at tilkendegive, at der som alternativ til
babyluger bør satses på andre typer af tiltag, som også er rettet mod at forebygge
eksistensen af børn, der efterlades i det offentlige rum.
Særligt ønsker nogle af disse medlemmer (Anne-Marie Gerdes, Gorm Greisen,
Kirsten Halsnæs, Herdis Hansen, Mia Amalie Holstein, Poul Jaszczak, Bolette Marie
Kjær Jørgensen, Henrik Nannestad Jørgensen, Rune Engelbreth Larsen, Eva Secher
Mathiasen, Rico Mathiesen, Karen Stæhr og Signild Vallgårda) at pege på, at
mulighederne for at modtage anonym svangreomsorg forud for fødslen og at føde
anonymt bør fremmes, idet dette åbner for at vejlede og hjælpe kvinden både før,
under og efter fødslen. Kvinden kan fx modtage informationer om relevante
støttetiltag, hvis hun vælger at beholde barnet samt modtage oplysninger om,
hvad det indebærer at bortadoptere barnet på normal vis. Muligheden for at
efterlade barnet, uden at kvinden har oplyst sin identitet, skal også holdes åben.
De nævnte medlemmer har den holdning, at hvis der i en given situation
eksisterer en konflikt mellem et barns ret til liv og førlighed og dets ret til at kende
sit genetiske ophav, så er den sidstnævnte ret alt andet lige ikke så afgørende.
Desuden bør hensynet til kvinden også spille en væsentlig rolle. Andre tiltag end
anonym svangreomsorg og fødsel kan eventuelt også komme på tale, der henvises
til rapporten om
Indsatser mod forekomsten af hittebørn
for yderligere forslag.
To medlemmer (Morten Bangsgaard og Lise von Seelen) ønsker ikke at anbefale
tiltag, som sikrer den gravide kvinde permanent anonymitet. Medlemmerne
støtter, at der kan gives anonym svangreomsorg og anonym rådgivning både
forud for, under og efter fødslen, men medlemmerne tilslutter sig ikke anonym
bortadoption.
Side
10 / 10